Hej Ulla
> Han kan godt finde sporet og knække de rigtige steder, men det foregår i
løb
> og han er slet ikke interesseret i sporpinde eller godbidder på sporet.
Han
> skal bare fremad !
I maj måned skrev jeg et svar til Pia og Max. Måske kan du bruge noget af
det - her er i hvert fald en kopi:
---------------------------------------------
Hej Pia
---[klip]---
Jeg regner med, vi snart skal have ringet til den lokale
civilhundeførerforening (da vi jo ikke kan komme med i nogen raceforening)
om vi kan komme på besøg, og se om det er noget for os.
---[/klip]---
Jeg spurgte til hundeforening, fordi man har lidt forskellig opfattelse af
hvordan et spor skal være i de forskellige hundeforeninger. Med
civilhundeførerforening går jeg ud fra at du mener »Danmarks civile
hundeførerforening« (DcH), og så vil målet være at han skal søge med dyb
næse og gå direkte i sporet...
Man kan lære hunden at gå spor på mange måder, der hver især har deres
fordele og ulemper. Man kan f.eks benytte:
1) Flokdriften
2) Byttedriften
3) Jagtdriften
I DcH træner man stort set udelukkende vha. jagtdriften, og benytter sig at
det der kaldes »DAP-spor«...
Ved indlæring starter man med at lave en lille trekant på ca. 7 x 7 x 7
skridt - se figur 1 her:
http://hunde.homepage.dk/spor.htm hvor jeg har
lavet
diverse figurer/skitser til at illustrere hvad jeg mener
.
Gå i en lige linie mellem punkt A-B-C, og begynd så at trampe trekanten til
bagefter, UDEN at komme udenfor linierne. I trekanten smider du så også en
5 - 10 godbidder. Herefter går du med SMÅ skridt fra punkt C til D hvor du
ligger en guf i HVER fodspor. Herefter fortsætter du fra punkt D til E, hvor
du evt. sætter din markeringspind, og går så tilbage til punkt F ad den
viste rute.
De godbidder du bruger, skal være nogle andre end dem du normalt bruger til
træning. Desuden skal de være små og meget hurtige at spise. Jeg plejer
gerne at bruge enten fiskeboller som jeg deler i en 4 - 5 stykker pr.
fiskebolle, eller købe en dåse af det billige hundemad, hvor hver enkelt
firkant bliver delt i 15 - 20 stykker !!! - ved at bruge så små stykker
opnår man at hunden ikke bliver mæt midt i det hele, og desuden er de så
små, at de nærmest smelter på tungen, så vovsen ikke behøver at stoppe op
for at spise dem - det er nemlig de færreste hunde der gider det, så
derfor begynder de at gå over dem .... - du kan også bruge meget små
stykker ost/skinke eller kattemad.
Arealer du vælger er også MEGET vigtigt. Det skal helst være et sted hvor
der ikke har gået mennesker et stykke tid. En pløjemark, skovbund med meget
mos eller en almindelig græs/kløvermark er fint
- men der må ikke
være for høj bevoksning, da godbidderne så bliver gemt, og Max skal bruge
meget energi på at finde dem. Husk endelig også her i starten KUN at ligge
sporet i medvind.
Alderen på sporet har også stor betydning for hvordan hunden søger spor. Man
skelner mellem to forskellige færttyper: dynefært og kildefært. Dynefærten
stammer fra sporlæggeren, og består af små stofrester fra vores tøj og små
svedpartikler. Dynefærten ligger sig som navnet også antyder som en stor
dyne over sporet i op til 1 - 1½ meters bredde, og er afhængig af
vindretningen. Kildefærten derimod stammer fra ændringer i omgivelserne
efter sporlæggeren har gået der. Man kan dele kildefærten ind i to dele:
duft fra plantesaft i den del af bevoksningen der er blevet beskadiget (ret
kraftig - prøv bare at gå ud på en græsplæne der lige er blevet slået!) og
så den forrådnelse der sker når jordbakterierne dør efter at være blevet
trampet på. Det er den sidste fært, nemlig kildefærten, vi gerne vil lære
vores hunde at følge, da dette giver et dybt ikke-flakkende søg der ikke
afhænger af
vindretningen og som også gør hunden til en stabil sporhund, der ikke er
afhængig af hvem der har lagt sporet. Da det er kildefærten vi gerne vil
lære hunden at gå på, vil det også være smart at lade hunden gå sporet når
denne fært er kraftigst !!! - prøv at se på figur 2, hvor jeg har tegnet
færtforløbet for et spor (tegnet af fra "Sporhundens ABC" af
Manfred Müller).
Når du så skal til at gå sporet, er det vigtigt at Max i hver fald er i ro
INDEN I starter. Her må du f.eks. eksperimente lidt med hvor sulten han skal
være, hvor meget motion han skal have fået inden I går sporet, og hvordan du
kan få ham til at slappe af - han skal selvfølgelig ikke være stop-mæt
eller dødhamrende træt, så han ikke kan koncentrere sig, men han skal måske
heller ikke være lige det modsatte, da dette også kan gøre ham alt for vild
og ivrig. Det vil også være fint hvis du kan lave et ritual, så han ved at
nu skal han til at gå spor - det skal være noget der gør ham rolig, til
min egen hund bruger jeg at lave kontaktøvelser, da dette får hende til at
slappe af
. Når du så skal hen og starte, lader du ham roligt afsøge
trekanten med guffere, og venter så på at han roligt fortsætter ud af
sporet. Hvis han sætter turboen på. bliver du bare stående roligt og venter
på at han sætter tempoet ned. Alt efter hans psyke og tidligere erfaringer
kan der nu ske to ting: han sætter endnu mere tempo på, da han er vant til
at det fører til succes bare at trække vildt eller han kan stoppe op og
nærmest se helt opgivende ud. Nu skal du bare stadigvæk blive stående roligt
og give ham en mulighed for at stikke næsen i jorden og finde godbidden
(det var derfor du skulle gå med så små skridt, at han er næsten helt sikker
på at få en godbid med det samme han stikker næsen roligt i jorden). Det kan
godt tage lang tid inden det sker - måske 10 minutter, men det er værd at
vente på !!!
Med det samme han tager godbidden siger du "dygtig" og giver ham lidt mere
line, og følger også selv med. Begynder han nu at styrte fremad igen,
stopper du op og venter endnu en gang på at han roligt stikker snuden i
jorden og tager godbidden. Sådan fortsætter du nu indtil I kommer til punkt
D, hvor han får bunket med godbidder. Når han er så stor som han er, er det
måske en god ide at sætte linen mellem benene (evt. kun det ene forben), så
han bliver nemmere at holde tilbage (se f.eks. figur 3) og du skal også kun
have ham i en ret kort line (max. 2 meter, og gerne kortere). Med mindre du
kan se han er lige ved at gå helt i spåner, skal du lade ham søge
selvstændigt, så han finder ud af hvordan han får succes. Når du stopper op
og forhindrer ham i at komme videre, er det også MEGET VIGTIGT, at det ikke
kommer til at virke som en ryk (straf), da dette formentlig blot vil gøre
ham endnu mere forvirret/frustreret. Jeg købte selv en lille fin line ved
dyrehandleren, hvor der er en fjeder i den ene ende (se figur 4). Denne
fremgangsmåde er ikke kun krævende for hunden, men også for hundeføreren,
for når man nu efter 12 - 15 minutter kun er kommet 7 meter, så er det altså
svært stille og roligt at sige "dygtig" til den ##%#%#"%¤#% hund - at den
da ikke kan fatte det !!! Men det er vigtigt at man selv er rolig !!!
Gå en masse af disse spor, og gerne flere om dagen, men husk at vovsen kun
må komme fremad når den søger som du gerne vil have det
. men linen kan
du også forhindre at han løber langt til siden eller tilbage - men husk
endelig at du ikke skal styre ham, Max skal selv afsøge sporet !!!
Mht. at gøre sporet længere, så er det ikke umiddelbart noget jeg ville
starte med, da det er vigtigt at hunden lærer at arbejde koncentreret under
hele
sporarbejdet, og selvom den ved et længere spor begynder at blive træt, så
har jeg ikke erfaring med at dette betyder at den næste gang starter i det
samme tempo som den stoppede på det lange spor
. Men når først han har
fået ideen med at gå roligt frem, skal du selvfølgelig begynde at gøre
sporene sværrere, da han ellers vil kede sig, og nemt begynder at gå for
hurtigt frem. Men husk når du begynder at gå længere spor, at du stadigvæk
har masser af belønninger i starten af sporet, og at du ikke gør alt for
meget ud af afslutningen på sporet (hvor "alt for meget" afhænger af den
enkelte hund). Du kan også begynde at lægge små rationer ud midt på sporet,
så det ikke kun bliver afslutningen på sporet der er attraktiv, men derimod
også selve det at være på sporet han forbinder med noget rart og som han
bliver belønnet for.
Jeg vil heller ikke begynde at indføre genstande, da dette blot er endnu et
sværhedsmoment, og nemt kan gøre vovsen mere forvirret end afslappet. Når
først han er blevet god til at gå spor, og har lært at samle genstande op,
kan man til gengæld godt bruge dem, til at lave nogle små pauser på
sporet - men igen vil jeg altså vælge at vente indtil han er rolig på
sporet.
Sidst men ikke mindst er det måske værd at bemærke, at hundene også har
deres eget individuelle tempo til at gå spor, så hvis hunden arbejder godt
og får alle genstande og knæk, så ville jeg ikke begynde at sætte farten
yderligere ned for blot at få nogle få ekstra point til konkurrencer ...
Pyha - det blev en længere smørre ... gad vide om du når helt herned
*GGGGG*
Håber du kan bruge det til lidt, du er selvfølgelig velkommen til at spørge
igen, hvis der er noget du gerne vil have uddybet
. Det er selvfølgelig
svært at give råd til en hund man aldrig har set før, så inden du går igang
skal du naturligvis lige overveje om det er noget du tror vil kunne gavne
Max
Hilsen
Carina
PS. Ovenstående fremgangsmåde gælder for hunde til konkurrencebrug i
specielt DcH-programmet - andre foreninger har andre idealkrav til sporet,
hvorfor indlæringen derfor også tit bliver anderledes ...
- - -
Carina Graversen (INA)
E-mail: ina@hund.dk
Min hund:
http://hunde.homepage.dk/Daneskjolds_Pippi.htm
ICQ # 50 67 93 53