Hej
Jeg har et problem lignende det Jon Østergård Horn skrev om. Forskellen er
bare at der her er tale om ejerlejligheder og at der i ejerforeningens
vedtægter står (§26):
--Citat start
Hvis et medlem væsentlig misligholder sine forpligtelser i henhold til
nærværende vedtægt, herunder ved undladelse af betaling af de medlemmet
påhvilende økonomiske ydelser til foreningen, ved ikke at efterkomme lovlige
påbud, som bestyrelsen eller generalforsamlingen pålægger medlemmet, ved
gentagen krænkelse af husordenen eller ved hensynsløs adfærd overfor de
øvrige ejerlejlighedsejere kan bestyrelsen forlange, at det pågældende
medlem og medlemmets husstand fraflytter sin ejerlejlighed med 3 måneders
varsel til den 1. i en måned.
Bestyrelsen er om fornødent berettiget til at udsætte medlemmet af
ejerlejligheden med fogdens bistand.
Det medlem, som er pålagt at fraflytte sin ejerlejlighed er da berettiget og
forpligtet til at sælge ejerlejligheden hurtigst muligt.
--Citat slut
Lejligheden er ikke beboet af ejeren selv, men udlejet. §25 siger bla.:
--Citat start
.... I tilfælde af udlejning af en ejerlejlighed i sin helhed har foreningen
over for lejeren samme beføjelser med hensyn til krænkelse af de lejeren
påhvilende forpligtelser, som en ejer har overfor en lejer i henhold til
lejeloven og den gældende husorden, og foreningen kan selvstændigt optræde
som procespart overfor lejere, evt. sideløbende med ejerlejlighedsejeren.
.....
--Citat slut
Mit spørgsmål er så om ejerforeningen virkelig kan gøre det der står uden
problemer. Altså om det bare er en tom trussel eller lejeren (og ejeren, som
er på hans side) kan lægge sag an og vinde den hvis foreningen smider dem
ud? Et andet problem er hvordan jeg skal bevise at min overbo larmer. Det er
nemlig mest sent om aftenen og ud på natten han spiller musik og det kan
ikke høres i andre lejligheder end min (kun 2 etager). Skal jeg så ligefrem
ulejlige et medlem af bestyrelsen på det tidspunkt for at bevise min
påstand? Og det skal vel i så fald være mere end 1 gang for at bevise hvor
tit det foregår.
Med undtagelse af binære indlæg er det her det længste jeg kan huske jeg har
sendt. :)
På forhånd tak for alle svar.
/Andreas
|