Hej Finn.
Tak for din "blot en tanke",- og en glimrende én
Jeg er enig med dig i, at smerten leves her og nu, i allerhøjeste grad
endda, og den SKAL leves. Jeg anser ikke tanken om reinkarnation for at være
en "opium for folket"-filosofi, den er uden tvivl for nogle, men vendes den
en omgang, mener jeg den kan danne udgangspunkt for nogle meget konstruktive
overvejelser og en konstruktiv terapi. Nogle mennesker mener, at et
smertefuldt liv NU er en karma-straf for en ondskabsfuld væremåde eller
ondskabsfulde handlinger i et tidligere,- jeg mener nærmere, at vi skal
gennemleve alle facetter af tilværelsen - både de vidunderlige og de
smertelige - for at udvikle os optimalt som mennesker og som sjæle. Så langt
kan mange følge mig,- det skurrer langt voldsommere i ørene på de fleste,
når jeg fremfører det synspunkt, at vi selv - i en sjæletilstand mellem
inkarnationer - er med til at planlægge de livssituationer, udfordringer og
muligheder, som den næste inkarnation skal rumme, for at vi kan udvikle
vores sjæl yderligere. Dermed pålægger jeg det enkelte menneske en meget
stor del af ansvaret for sin egen livssituation, og det er ikke særligt rart
at overveje, hvis man - som det eksempel du nævner - har haft en kummerlig
tilværelse. Jeg mener heller ikke, at det altid skal forelægges folk,
faktisk sjældent i de tilfælde, du peger på, men jeg mener helt klart, det
er sådan, det hænger sammen. Selv grufulde livsforløb har en mening, en
kærlig, velovervejet mening, - en stor og svær lektie, som skal læres. Og
smerten, som vi lever her og nu????? Den må og skal vi forholde os til, på
den måde, vi nu bedst kan det med vores nuværende udgangspunkt.
Må jeg spørge, hvilken form for terapi, du arbejder med??? Det lyder, som om
du har gjort dig mange, vigtige erfaringer, og jeg glæder mig til at læse
flere af dine synspunkter i gruppen.
Mange hilsner
Line.