On Sun, 03 Feb 2002 11:39:48 +0000, Robert Oeffner
<robert@oeffner.net> wrote:
>Pengene var en gave.
Hvor stort var beløbet? Hvis det var over "gavefrigrænsen" (omkring
40.000 kr. afhængig af tidspunktet), skulle det være anmeldt til
skattemyndighederne så der kunne betales gaveafgift.
Hvis det er sket, har du glimrende dokumentation for at det var en
gave.
Er det derimod ikke sket må konklusionen enten være, at der var tale
om et lån, eller at I har søgt at unddrage jer beskatning. Hvilken
konsekvens der er mest "spiselig" må bero på nærmere beregninger.
Hvis meningen var, at du "lånte" pengene som et rentefrit familielån,
der så blev "tilbagebetalt" med "gaver" fra dine forældre, burde der
være oprettet et anfordringsgældsbrev (dvs. uden afdrag, men at kredit
kan kræve fuld indfrielse med intet/kort varsel).
Umiddelbart lyder det som om I - uanset den ønskede konstruktion -
ikke har fået ordnet de nødvendige papirer. Det giver besvær nu
>Jeg finder det groft at blive præsenteret for et gældsbrev
>når pengene aldrig var blevet omtalt som et lån.
Det er du formentlig i din gode ret til at mene - men der er _INTET_
ulovligt, strafbart eller angribeligt i fremgangsmåden fra advokatens
side.
--
Jakob Paikin