"Ruth" <rj@post10.tele.dk> skrev följande i meddelandet...
>
> Jeg er ny her, men mangler en opskrift på Cole Clow, jeg ved ikke om
> det er rigtig stavet, men det består bl.a, af hvidkål og gulerødder.
> Er der nogen der kan hjælpe??
Coleslaw (engelsk) = råsalat, råkostsalat af kål, -til tider også kaldet
Cole Slaw, især i dansk oversatte kogebøger.
Her er 2 opskrifter fra Cajun & Creolerkøkkenet..
Cole Slaw:
(Hvidkålssalat)
4 pers.
200 g hytteost
½ lille hvidkål, revet groft
½ liter vand
1 dl rosiner
1 mellemstor gulerod, revet fint
2 spsk mayonnaise
½ tsk salt
hvid peber
Purér hytteosten i en køkkenmaskine eller blender, og stil den i
køleskabet mindst en halv time.
Kom hvidkålen i en skål og hæld koldt vand over. Læg en tallerken over
med noget tungt ovenpå for at holde kålen nede. Lad kålen stå 10 min.
Skyl kålen i koldt vand. Lad den afdryppe i en si nogle min. Kom kål,
rosiner, gulerod og den purerede hytteost i en skål og bland det godt.
Tilsæt mayonnaise, salt og peber.
Serveres straks eller stilles i køleskabet indtil servering.
-oo-
Gammeldags Cole Slaw:
6-8 pers.
500-750 g hvidkål, meget fint revet
3 mellemstore gulerødder, meget fint revet
3 forårsløg, fint hakket
½ grøn peber i tynde strimler
1 dl mayonnaise
1 dl creme fraiche 18%
½ dl hvidvinseddike
1 spsk fint hakket persille
1 tsk sellerisalt
½ tsk salt
peber
Bland hvidkål, gulerødder, forårsløg og peber i en stor skål.
Pisk mayonnaise, creme fraiche, eddike, persille og sellerisalt i en
lille skål. Smag til med salt og peber. Bland dressingen med
hvidkålsblandingen og stil den kold indtil servering.
-oo-
Her er 1 opskrift fra et andet køkken..
Cole Slaw:
4 pers.
½ hvidkål eller savoykål
6 spsk olie
4 spsk vineddike
1 tsk kommen
salt, peber
--
100 g majonæse (mayonnaise)
1 spsk fløde
1 tsk sød paprika
en anelse tabascosauce
2 spsk finthakket peberfrugt
salt, peber
Befri kålen for stok og de yderste blade, skyl den, lad den dryppe af og
snit kålen fint. Bland olien og 4 spsk vineddike i en gryde, tilsæt
kommen, salt og peber, og varm det til kogepunktet. Hæld den varme
olie-eddike over kålen, og lad den blive kold.
Rør imens majonæsen (mayonnaisen) med 1 spsk vineddike, eventuelt fløde,
krydr med paprika, en anelse tabascosauce og tilsæt finthakket
peberfrugt. Hæld majonæsedressingen (mayonnaisedressingen) over den
kolde kål.
PS: Udover som tilbehør til kylling.. smager salaten også godt til fx
retter med flæskekød og pølser. Salaten kan yderligere tilsættes
finthakket løg og/eller fintreven selleri eller blegselleristrimler.
Salaten kan også laves på en lidt enklere måde. Bland fintstrimlet
hvidkål med grofthakket løg og dryp med citronsaft. Rør majonæse
(mayonnaise) med kommen, salt og peber og bland det med hvidkålen.
... Og til sidst, - den aller enkleste og nemmeste måde er at gå hen til
den nærmeste "KFC Original Fried Chicken Restaurant" fx (Rådhuspladsen
Kbh.) -og købe en stor box Coleslaw fix og færdig.
Thanks for reading!
--
Mvh.
Peter W. Bosse
Først en halv time på den ene side,
så en halv time på den anden,
så på ryggen en time til halvanden.
-Niels Hausgaard