---

Det er så frygteligt. Jeg har været syg længe. Faktisk i 2 ½ år. Før
den tid var jeg en dejlig dreng(jeg er 23 nu), med livsglæde, en pæn
høflig og venlig mand, som fik meget anerkendelse også hos det andet
køn, og man kan sige at jeg havde et perfekt liv.

Så blev jeg syg. Pludselig var jeg konstant træt, og der var noget
galt med mine øjne. De klødede og jeg så¨forkert ud i ansigtet omkring
øjnene. Jeg gik til læger for at få en forklaring, men trods en stor
række blodprøver har jeg stadig ikke fået en diagnose, og selvom der
ind i mellem er gode perioder, hvor jeg nærmer mig rakshed, så kan jeg
ikke holde ud at jeg hver gang får tilbagefald. Jeg lever nu isoleret,
fordi jeg hader at omgås med andre når jeg ser syg ud(og er syg)
Jeg tror selv jeg har sukkersyge. Det vil kunne passe med at jeg
næsten altid får det ekstra slemt efter at have indtaget alkohol.
Men blodprøverne i sin tid afslørede ikke noget.

Bare jeg kunne få en diagnose, og bare nogen kunne hjælpe mig. Går der
ret meget længere tid med dette sub-liv, så tager jeg mig selv af
dage. Og det mener jeg, jeg vil ikke gå resten af livet, og være en
halv udgave af det, jeg engang var.
Jeg giver det hele en sidste chance, tager til en ny doktor, så snart,
jeg bliver registreret, og jeg har bestilt en ny undersøgelse på
hospitalet til marts. Har jeg stadig ingen diagnose derefter, vil jeg
ikke mere. Det er simpelthen ikke til at holde ud.
Hvis nogen på nogen måde kan bidrage med noget, så mail mig, eller
skriv i gruppen

Vh
Den ulykkelige syge
Lars(ikke mit rigtige navn)

---

In article <gco35u0a70henuquvolv3hoit4q6v0ofnb@4ax.com>,
"Lars" <digtekat@hotmail.com> wrote:

> Det vil kunne passe med at jeg
> næsten altid får det ekstra slemt efter at have indtaget alkohol.

Det kender jeg alt for godt

> Bare jeg kunne få en diagnose, og bare nogen kunne hjælpe mig.

Er du blevet allergitestet?

> Går der ret meget længere tid med dette sub-liv, så tager jeg mig
> selv af dage. Og det mener jeg, jeg vil ikke gå resten af livet, og
> være en halv udgave af det, jeg engang var.

Hvorfor ikke være tilfreds med hvad du er nu? Det er åbenbart ude af
dine egne hænder, og halvperfekt er da noget mange gerne ville opnå.

--
MVH
Martin Edlich
http://www.edlich.dk/historien/

---

Hej "Lars"

Øv hvor lyder det altså surt! Jeg kender kun alt for godt det med ikke at
kunne få at vide hvad det er der er galt. Det er kanon hårdt! Jeg fødte en
dejlig datter i maj og har siden haft nogle skæve blodprøver. De har på
sygehuset smidt mig fra den ene afdeling til den anden. Nu skal jeg endnu
engang til at rende på medicinsk afdeling. Det er rigtig hårdt psykisk. Jeg
håber de snart finde ud af hvad søren der er galt med dig.

Mange hilsner
Kristina

"Lars" <digtekat@hotmail.com> wrote in message
news:gco35u0a70henuquvolv3hoit4q6v0ofnb@4ax.com...
> Det er så frygteligt. Jeg har været syg længe. Faktisk i 2 ½ år. Før
> den tid var jeg en dejlig dreng(jeg er 23 nu), med livsglæde, en pæn
> høflig og venlig mand, som fik meget anerkendelse også hos det andet
> køn, og man kan sige at jeg havde et perfekt liv.
>
> Så blev jeg syg. Pludselig var jeg konstant træt, og der var noget
> galt med mine øjne. De klødede og jeg så¨forkert ud i ansigtet omkring
> øjnene. Jeg gik til læger for at få en forklaring, men trods en stor
> række blodprøver har jeg stadig ikke fået en diagnose, og selvom der
> ind i mellem er gode perioder, hvor jeg nærmer mig rakshed, så kan jeg
> ikke holde ud at jeg hver gang får tilbagefald. Jeg lever nu isoleret,
> fordi jeg hader at omgås med andre når jeg ser syg ud(og er syg)
> Jeg tror selv jeg har sukkersyge. Det vil kunne passe med at jeg
> næsten altid får det ekstra slemt efter at have indtaget alkohol.
> Men blodprøverne i sin tid afslørede ikke noget.
>
> Bare jeg kunne få en diagnose, og bare nogen kunne hjælpe mig. Går der
> ret meget længere tid med dette sub-liv, så tager jeg mig selv af
> dage. Og det mener jeg, jeg vil ikke gå resten af livet, og være en
> halv udgave af det, jeg engang var.
> Jeg giver det hele en sidste chance, tager til en ny doktor, så snart,
> jeg bliver registreret, og jeg har bestilt en ny undersøgelse på
> hospitalet til marts. Har jeg stadig ingen diagnose derefter, vil jeg
> ikke mere. Det er simpelthen ikke til at holde ud.
> Hvis nogen på nogen måde kan bidrage med noget, så mail mig, eller
> skriv i gruppen
>
> Vh
> Den ulykkelige syge
> Lars(ikke mit rigtige navn)

---

Hejsa
"Lars" <digtekat@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:gco35u0a70henuquvolv3hoit4q6v0ofnb@4ax.com...
> Det er så frygteligt. Jeg har været syg længe. Faktisk i 2 ½ år.
Før
> den tid var jeg en dejlig dreng(jeg er 23 nu), med livsglæde, en
pæn
> høflig og venlig mand, som fik meget anerkendelse også hos det
andet
> køn, og man kan sige at jeg havde et perfekt liv.
>
> Så blev jeg syg. Pludselig var jeg konstant træt, og der var
noget
> galt med mine øjne. De klødede og jeg så¨forkert ud i ansigtet
omkring
> øjnene. Jeg gik til læger for at få en forklaring, men trods en
stor
> række blodprøver har jeg stadig ikke fået en diagnose, og selvom
der
> ind i mellem er gode perioder, hvor jeg nærmer mig rakshed, så
kan jeg
> ikke holde ud at jeg hver gang får tilbagefald. Jeg lever nu
isoleret,
> fordi jeg hader at omgås med andre når jeg ser syg ud(og er syg)
> Jeg tror selv jeg har sukkersyge. Det vil kunne passe med at jeg
> næsten altid får det ekstra slemt efter at have indtaget
alkohol.
> Men blodprøverne i sin tid afslørede ikke noget.

Jeg har oplevet flere ( incl mig selv) der har forskellige
symptomer, som lægerne bare ikke kan finde årsagen til. MEN jeg
fik stillet diagnosen kviksølvforgiftning af en clairvoiant, og
efter jeg begyndte at leve efter dette, med de anvisninger jeg
fik - har jeg oplevet mærkbar forbedring.
>
> Bare jeg kunne få en diagnose, og bare nogen kunne hjælpe mig.
Går der
> ret meget længere tid med dette sub-liv, så tager jeg mig selv
af
> dage. Og det mener jeg, jeg vil ikke gå resten af livet, og være
en
> halv udgave af det, jeg engang var.
> Jeg giver det hele en sidste chance, tager til en ny doktor, så
snart,
> jeg bliver registreret, og jeg har bestilt en ny undersøgelse
på
> hospitalet til marts. Har jeg stadig ingen diagnose derefter,
vil jeg
> ikke mere. Det er simpelthen ikke til at holde ud.
> Hvis nogen på nogen måde kan bidrage med noget, så mail mig,
eller
> skriv i gruppen

Du er velkommen til at maile mig privat, måske kan jeg hjælpe dig
videre.
>
> Vh
> Den ulykkelige syge
> Lars(ikke mit rigtige navn)

Kærlige hilsner
J¤mfruen)

---

Hej Lars.
Fat mod!!! Der er ikke noget galt med dig, som en veluddannet terapeut ikke
kan finde ud af,- du skal bare finde den rigtige :)
Vores etablerede sundshedssystem er ganske glimrende på mange områder, men
der er ligeså mange områder, hvor det bare ikke slår til, og din tilstand
lader til at høre til sidste kategori.
Prøv en kinesiolog, som vil kunne teste sig frem til, hvad problemet er, ud
fra din egen krop. Eller en zoneterapeut, som vil kunne pege på, hvilke
organer eller kropsområder der er så meget ude af balance, at det fremkalder
de symptomer, du nævner. Brug en holistisk massør til at få energien i din
krop til at strømme uhindret, til at genvinde din tabte livsglæde, til at
forkæle din trætte krop.
Er der intet af ovennævnte, der kan hjælpe dig - hvilket ville undre mig
meget - vil jeg råde dig til regressions-terapi. En veluddannet terapeut
fører dig tilibage til dine tidligere liv, hvor du kan opdage hændelser
eller traumer, der kan ligge til grund for den kæmpe nedtur, du oplever nu,
fysisk såvel som psykisk.
Hvis jeg kan være dig til hjælp på nogen måde, er du velkommen til at maile
mig her i gruppen eller på illuminee@sol.dk
Jeg praktiserer selv såvel zoneterapi som massage og regression, og har som
mål/speciale at genoprette livsglæde og velvære.
Mange hilsner og ønsker om snarlig lettelse af din situation.
Line.


J¤mfruen) <jomfru_d@worldonline.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:E3O48.6568$Eu2.747861@news010.worldonline.dk...
> Hejsa
> "Lars" <digtekat@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:gco35u0a70henuquvolv3hoit4q6v0ofnb@4ax.com...
> > Det er så frygteligt. Jeg har været syg længe. Faktisk i 2 ½ år.
> Før
> > den tid var jeg en dejlig dreng(jeg er 23 nu), med livsglæde, en
> pæn
> > høflig og venlig mand, som fik meget anerkendelse også hos det
> andet
> > køn, og man kan sige at jeg havde et perfekt liv.
> >
> > Så blev jeg syg. Pludselig var jeg konstant træt, og der var
> noget
> > galt med mine øjne. De klødede og jeg så¨forkert ud i ansigtet
> omkring
> > øjnene. Jeg gik til læger for at få en forklaring, men trods en
> stor
> > række blodprøver har jeg stadig ikke fået en diagnose, og selvom
> der
> > ind i mellem er gode perioder, hvor jeg nærmer mig rakshed, så
> kan jeg
> > ikke holde ud at jeg hver gang får tilbagefald. Jeg lever nu
> isoleret,
> > fordi jeg hader at omgås med andre når jeg ser syg ud(og er syg)
> > Jeg tror selv jeg har sukkersyge. Det vil kunne passe med at jeg
> > næsten altid får det ekstra slemt efter at have indtaget
> alkohol.
> > Men blodprøverne i sin tid afslørede ikke noget.
>
> Jeg har oplevet flere ( incl mig selv) der har forskellige
> symptomer, som lægerne bare ikke kan finde årsagen til. MEN jeg
> fik stillet diagnosen kviksølvforgiftning af en clairvoiant, og
> efter jeg begyndte at leve efter dette, med de anvisninger jeg
> fik - har jeg oplevet mærkbar forbedring.
> >
> > Bare jeg kunne få en diagnose, og bare nogen kunne hjælpe mig.
> Går der
> > ret meget længere tid med dette sub-liv, så tager jeg mig selv
> af
> > dage. Og det mener jeg, jeg vil ikke gå resten af livet, og være
> en
> > halv udgave af det, jeg engang var.
> > Jeg giver det hele en sidste chance, tager til en ny doktor, så
> snart,
> > jeg bliver registreret, og jeg har bestilt en ny undersøgelse
> på
> > hospitalet til marts. Har jeg stadig ingen diagnose derefter,
> vil jeg
> > ikke mere. Det er simpelthen ikke til at holde ud.
> > Hvis nogen på nogen måde kan bidrage med noget, så mail mig,
> eller
> > skriv i gruppen
>
> Du er velkommen til at maile mig privat, måske kan jeg hjælpe dig
> videre.
> >
> > Vh
> > Den ulykkelige syge
> > Lars(ikke mit rigtige navn)
>
> Kærlige hilsner
> J¤mfruen)
>
>

---

Jeg tror desværre at sundhedsvæsenet uvilje til at skilte med manglende diagnostiseringsevne, kan gøre det svært, hvis man har en sjælden
sydom. Prøv at få så mange facts på din sygdom, som muligt. Er der nogen kost som forværrer din tilstand. Prøv at eksperimentere, f.eks. med
udgangspunkt de forskellige trends som har været oppe i tiden (blodtype bestemt kostsammensætning er blot et eksempel). Er der nogle
vitaminer eller mineraler du mangler eller måske snarere ikke kan tåle. Hvordan påvirkes din sygdom af strees, lyde, socialt pres, social
accept, ensomhed, støj, hårdt fysisk belastning, solskin (uv. ståler)....

---

Det lyder da ikke alt for spændende. Prøv at skrive din historie
i www.netnaturdoktoren.dk 's brevkasse. De giver mange gode alternative
råd om hvad du kan gøre. Hvis du tager dig selv af dage så finder du jo
aldrig ud af hvad du fejler, så det kan vist ikke betale sig.

Held og lykke.

Tiger


"Lars" <digtekat@hotmail.com> wrote in message
news:gco35u0a70henuquvolv3hoit4q6v0ofnb@4ax.com...
> Det er så frygteligt. Jeg har været syg længe. Faktisk i 2 ½ år. Før
> den tid var jeg en dejlig dreng(jeg er 23 nu), med livsglæde, en pæn
> høflig og venlig mand, som fik meget anerkendelse også hos det andet
> køn, og man kan sige at jeg havde et perfekt liv.
>
> Så blev jeg syg. Pludselig var jeg konstant træt, og der var noget
> galt med mine øjne. De klødede og jeg så¨forkert ud i ansigtet omkring
> øjnene. Jeg gik til læger for at få en forklaring, men trods en stor
> række blodprøver har jeg stadig ikke fået en diagnose, og selvom der
> ind i mellem er gode perioder, hvor jeg nærmer mig rakshed, så kan jeg
> ikke holde ud at jeg hver gang får tilbagefald. Jeg lever nu isoleret,
> fordi jeg hader at omgås med andre når jeg ser syg ud(og er syg)
> Jeg tror selv jeg har sukkersyge. Det vil kunne passe med at jeg
> næsten altid får det ekstra slemt efter at have indtaget alkohol.
> Men blodprøverne i sin tid afslørede ikke noget.
>
> Bare jeg kunne få en diagnose, og bare nogen kunne hjælpe mig. Går der
> ret meget længere tid med dette sub-liv, så tager jeg mig selv af
> dage. Og det mener jeg, jeg vil ikke gå resten af livet, og være en
> halv udgave af det, jeg engang var.
> Jeg giver det hele en sidste chance, tager til en ny doktor, så snart,
> jeg bliver registreret, og jeg har bestilt en ny undersøgelse på
> hospitalet til marts. Har jeg stadig ingen diagnose derefter, vil jeg
> ikke mere. Det er simpelthen ikke til at holde ud.
> Hvis nogen på nogen måde kan bidrage med noget, så mail mig, eller
> skriv i gruppen
>
> Vh
> Den ulykkelige syge
> Lars(ikke mit rigtige navn)

---

"Lars" skrev d. 25-01-02 23:54 dette indlæg :
> Det er så frygteligt. Jeg har været syg længe. Faktisk i 2 ½ år. Før
> den tid var jeg en dejlig dreng(jeg er 23 nu), med livsglæde, en pæn
> høflig og venlig mand, som fik meget anerkendelse også hos det andet
> køn, og man kan sige at jeg havde et perfekt liv.
>
> Så blev jeg syg. Pludselig var jeg konstant træt, og der var noget
> galt med mine øjne. De klødede og jeg så¨forkert ud i ansigtet omkring
> øjnene. Jeg gik til læger for at få en forklaring, men trods en stor
> række blodprøver har jeg stadig ikke fået en diagnose, og selvom der
> ind i mellem er gode perioder, hvor jeg nærmer mig rakshed, så kan jeg
> ikke holde ud at jeg hver gang får tilbagefald. Jeg lever nu isoleret,
> fordi jeg hader at omgås med andre når jeg ser syg ud(og er syg)
> Jeg tror selv jeg har sukkersyge. Det vil kunne passe med at jeg
> næsten altid får det ekstra slemt efter at have indtaget alkohol.
> Men blodprøverne i sin tid afslørede ikke noget.
>
> Bare jeg kunne få en diagnose, og bare nogen kunne hjælpe mig. Går der
> ret meget længere tid med dette sub-liv, så tager jeg mig selv af
> dage. Og det mener jeg, jeg vil ikke gå resten af livet, og være en
> halv udgave af det, jeg engang var.

Jeg kan ikke sige andet end jeg bliver tosset over den måde du siger at
du vil tage dig selv af dage.... hallo du har været syg i 2 1/2 år...
der er nogen der har det værre end dig. Personligt har jeg været syg i 9
år. Jeg er også 23 år, og jeg har også haft lyst til at give op, fordi
man ikke har noget at forholde sig til når man ingen diagnose har på sin
sygdom. Men jeg giver ikke op - det er mig der har sygdommen - ikke den
der har mig, og når jeg siger at nogen har det værre end dig, tænker jeg
ikke på mig selv eller nogen specifik, men du har brug for at vågne op,
og tænke ud over din egen situation.

Jeg tror på dig når du siger du lever i et helvede og..... - lige meget
hvilken sygdom/smerte man har, er det svært - men selvmedlidenhed
hjælper ikke, det gør dig ikke rask!!!!
Og helt ærligt jeg har været nede og vende hvor du er, og det prøver jeg
sikkert igen, men jeg ved alligevel at jeg kommer op igen - mit råd er
at du følger nogle af de råd der kommer fra andre her på siden - fx.
alternative læger, clairvoianter osv. Det er et nederlag hver gang man
ikke finder noget, men så hold en pause og prøv så noget nyt. Det er
hårdt sagt, men du står alene, det gør man som regel når man er syg - og
så drejer det sig om at være stærk.
Hvis du bliver ved finder du også noget der kan hjælpe dig, sådan har
jeg det, og jeg har stadig efter 9 år ikke fundet noget.

Håber du finder noget der kan hjælpe dig hurtigt, og at du kan samle
kræfter til det.
Venlig hilsen Percey

> Jeg giver det hele en sidste chance, tager til en ny doktor, så snart,
> jeg bliver registreret, og jeg har bestilt en ny undersøgelse på
> hospitalet til marts. Har jeg stadig ingen diagnose derefter, vil jeg
> ikke mere. Det er simpelthen ikke til at holde ud.
> Hvis nogen på nogen måde kan bidrage med noget, så mail mig, eller
> skriv i gruppen
>
> Vh
> Den ulykkelige syge
> Lars(ikke mit rigtige navn)

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"