|
| Renovering af tegltag fra 1930 Fra : Lars Henrik Jensen |
Dato : 24-01-02 17:28 |
|
Vi bor i et gedigent rødstens-byhus fra 1930. Nu vil vi udnytte vores loft.
Huset har tidligere været 2-fam så der går en trappegang op gennem hele
huset så vi skal ikke lave trappe.
MEN jeg har store spekulationer omkring tegltaget:
Vingeteglen er utvivlsomt af en bedre kvalitet end den der kan købes idag,
men ingen sten er bundet, så mange steder har teglen forskubbet sig og der
er bare under/overstrøget på de skæve sten.
Derfor er teglen ret mørtlet til og de vil måske være svære at rense, er der
nogen der har erfaring med nedtagning og rensning af tegl, -kan det betale
sig? Jeg mener at teglen til et nyt tag koster ca 11.000,-
Hvilken type undertag er bedst? Plader, fiberbaner, tjæret pap????
Er der forskel på glasuld og stenuld?
Er der nogen holdbare alternativer til Velux?
--
Lars Henrik Jensen
Haraldsgade 7
5000 Odense C
66115998
lhj@e-privat.dk
lhj@oab-tryk.dk
| |
Maria Frederiksen (24-01-2002)
| Kommentar Fra : Maria Frederiksen |
Dato : 24-01-02 19:59 |
|
> Derfor er teglen ret mørtlet til og de vil måske være svære at rense, er
der
> nogen der har erfaring med nedtagning og rensning af tegl, -kan det betale
> sig? Jeg mener at teglen til et nyt tag koster ca 11.000,-
Du skal regne med at ca. 15% af stenene går i stykker under nedtagningen, så
måske kunne det være en idé at skifte den ene halvdel af huset? Men i
forhold til arbejdet er stenene jo det mindste - medmindre du selv lægger
taget.
Mvh Maria
| |
Jens Kildegård (24-01-2002)
| Kommentar Fra : Jens Kildegård |
Dato : 24-01-02 22:33 |
|
"Lars Henrik Jensen" <lhj@e-privat.dk> skrev i en meddelelse
news:fuX38.464$py1.430592159@news.orangenet.dk...
> Vingeteglen er utvivlsomt af en bedre kvalitet end den der kan købes idag,
> men ingen sten er bundet, så mange steder har teglen forskubbet sig og der
> er bare under/overstrøget på de skæve sten.
> Derfor er teglen ret mørtlet til og de vil måske være svære at rense, er
der
> nogen der har erfaring med nedtagning og rensning af tegl, -kan det betale
> sig? Jeg mener at teglen til et nyt tag koster ca 11.000,-
At nedtage og rense tegl, er et ret stort arbejde, og der vil utvivlsomt
være nogle teglsten, der går i stykker. Det kan godt blive meget svært at få
de samme tegl igen som erstatning. Så hvis du piller teglene af, så læg
nogle nye på.
> Hvilken type undertag er bedst? Plader, fiberbaner, tjæret pap????
Noget at det mest brugt undertag i byggebranchen i dag er Monarfol som er en
kraftig plast, der rigtigt anvendt er helt god. Husk dog, at der mellem
isoleringen og undertaget skal være ventileret, og at luften kan komme ud
gennem undertaget. Til Monarfol fås ventialtionsstuds, der er lige til at
monterer.
> Er der forskel på glasuld og stenuld?
Glasuld (Isover) er lidt blødere og mere behageligt at arbejde med (er min
egen mening), men isoleringsmæssigt er de fuldt ud lige gode
Dog er stenuld et dansk produkt fra Rockwool, som gør meget for forskning
bl.a. mht. miljø
> Er der nogen holdbare alternativer til Velux?
Til gør-det-folket og ikke professionelle, må Velux nok være dem med det
bedste koncept. Der er en rigtig god vejledning med, og alle inddækninger
mv. følger med vinduet, så det fås ikke meget nemmere på markedet i dag.
Desuden producere Velux nogle vinduer der er i topklasse, og som også bruges
meget af proffessionelle.
Mvh. jk
| |
|
|