|
| Tillæg til kontrakt Fra : MjK |
Dato : 22-01-02 22:27 |
|
Hejsa,
Jeg har et spørgsmål, som nogen her i gruppen måske kan hjælpe med.
Sagen er den, at jeg sidste år skrev kontrakt med et dansk firma omkring et
udstationeringsophold. I denne kontrakt blev det indført, at der skulle
eksistere en bankgaranti på et bestemt beløb for det tilfælde at firmaet
skulle gå konkurs. Beløbet skulle således dække hjemtransport etc.
Nu - 3 måneder efter afrejse - viser det sig pludselig, at garantien ikke
eksisterer og at de vil have mig til at underskrive et tillæg til
kontrakten, som meget belejligt fjerner kravet om en bankgaranti og dermed
min mulighed for at få betalt hjemtransporten ved konkurs.
Jeg vil derfor i den forbindelse gerne vide om der er nogen regler omkring
den slags ekstra tillæg til allerede underskrevne kontrakter og hvis dette
er tilfældet, hvor kan jeg så finde de relevante paragraffer
(funktionærloven?).
Mvh Mads
| |
Christian R. Larsen (22-01-2002)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 22-01-02 22:49 |
|
"MjK" <kristiansenmads@wanadoo.fr> wrote in message
news:6ffcfc47.0201221327.5b3a3c9c@posting.google.com...
> Sagen er den, at jeg sidste år skrev kontrakt med et dansk firma omkring
et
> udstationeringsophold. I denne kontrakt blev det indført, at der skulle
> eksistere en bankgaranti på et bestemt beløb for det tilfælde at firmaet
> skulle gå konkurs. Beløbet skulle således dække hjemtransport etc.
Så der er altså indgået en beviselig aftale om en bankgaranti?
> Nu - 3 måneder efter afrejse - viser det sig pludselig, at garantien ikke
> eksisterer
Få fat på din fagforening, hvis du har en, eller en advokat, der kan sørge
for, at din arbejdsgiver overholder den aftale, der er indgået mellem jer.
> og at de vil have mig til at underskrive et tillæg til
> kontrakten, som meget belejligt fjerner kravet om en bankgaranti og dermed
> min mulighed for at få betalt hjemtransporten ved konkurs.
Lad være med at skrive under, og forklare hvorfor.
> Jeg vil derfor i den forbindelse gerne vide om der er nogen regler omkring
> den slags ekstra tillæg til allerede underskrevne kontrakter
Der er den regel, at du suverænt bestemmer, om du vil acceptere tilføjelsen.
Jeg kan ikke henvise til andet end, at det er sådan, aftaler fungerer.
| |
Henning Makholm (22-01-2002)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 22-01-02 22:59 |
|
Scripsit "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com>
> Lad være med at skrive under, og forklare hvorfor.
Hvorfor skal han ikke forklare hvorfor?
--
Henning Makholm "Jeg skrællet har kartofler; min ene tommeltot
røg vistnok med i gryden. Jeg har det ellers got."
| |
Jon Bendtsen (23-01-2002)
| Kommentar Fra : Jon Bendtsen |
Dato : 23-01-02 09:58 |
|
In article <yahvgdu1208.fsf@ask.diku.dk>, Henning Makholm wrote:
> Scripsit "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com>
>
>> Lad være med at skrive under, og forklare hvorfor.
>
> Hvorfor skal han ikke forklare hvorfor?
Det er jo netop også det at Christian skriver han skal gøre.
Givet det kunne være meget mere præcist formuleret, men jeg
er ikke i tvivl om at Christian opfordrer ham til at give
virksomheden en forklaring.
JonB
--
Jeg har nogle meninger, blandt andet: "post i den rigtige gruppe",
"klip unødig text væk", "svar nedenunder", "skriv korrekt subject"
"ingen krydspost". Se http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html
| |
Christian R. Larsen (23-01-2002)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 23-01-02 10:06 |
|
Henning Makholm <henning@makholm.net> skrev i artiklen
<yahvgdu1208.fsf@ask.diku.dk>...
> Scripsit "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com>
>
> > Lad være med at skrive under, og forklare hvorfor.
>
> Hvorfor skal han ikke forklare hvorfor?
Dårligt dansk. Han skal selvfølgelig forklare, at han ikke vil indgå en
aftale på de foreslåede vilkår.
| |
Thomas Thorsen (22-01-2002)
| Kommentar Fra : Thomas Thorsen |
Dato : 22-01-02 22:53 |
|
MjK skrev:
> Jeg vil derfor i den forbindelse gerne vide om der er nogen
> regler omkring den slags ekstra tillæg til allerede underskrevne
> kontrakter og hvis dette er tilfældet, hvor kan jeg så finde de
> relevante paragraffer (funktionærloven?).
Hvis det allerede er aftalt at der skal stilles en bankgaranti, skal
virksomheden opfylde denne aftale, medmindre i indgår en aftale om det
modsatte. Denne aftale skal I selvfølgelig være enige om. Hvis jeg var
dig, ville være skeptisk. Alene det at bankgarantien ikke eksisterer og
at virksomheden modarbejder at den oprettes, er mistænkeligt.
Thomas T.
| |
Povl H. Pedersen (23-01-2002)
| Kommentar Fra : Povl H. Pedersen |
Dato : 23-01-02 08:27 |
|
On 22 Jan 2002 13:27:29 -0800,
MjK <kristiansenmads@wanadoo.fr> wrote:
> Hejsa,
>
> Jeg har et spørgsmål, som nogen her i gruppen måske kan hjælpe med.
>
> Sagen er den, at jeg sidste år skrev kontrakt med et dansk firma omkring et
> udstationeringsophold. I denne kontrakt blev det indført, at der skulle
> eksistere en bankgaranti på et bestemt beløb for det tilfælde at firmaet
> skulle gå konkurs. Beløbet skulle således dække hjemtransport etc.
Efter din Posting Host at dømme er du i Toulouse, Frankrig.
Herfra kan man komme hjem for 2-3000 kr. Og for et sådant beløb
vil det være lidt dyrt med en bankgaranti.
> Nu - 3 måneder efter afrejse - viser det sig pludselig, at garantien ikke
> eksisterer og at de vil have mig til at underskrive et tillæg til
> kontrakten, som meget belejligt fjerner kravet om en bankgaranti og dermed
> min mulighed for at få betalt hjemtransporten ved konkurs.
Så få dem til i stedet at overøre et passende beløb til dækning
af udlæg m.m. på forhånd.
Jeg har ikke haft problemer med at få sådanne penge. F.eks.
10.000 kr. med på forhånd ved rejser til udlandet, den skattefri
godtgørelse for hele perioden udbetalt i midten etc.
Og jeg har endog arbejdet i Internetbranchen, i en virksomhed
som alle kreditorer tror går nedenom og hjem i morgen fordi et
moderselskab får lidt dårlig presse i ny og næ.
>
> Jeg vil derfor i den forbindelse gerne vide om der er nogen regler omkring
> den slags ekstra tillæg til allerede underskrevne kontrakter og hvis dette
> er tilfældet, hvor kan jeg så finde de relevante paragraffer
> (funktionærloven?).
Kontraktændringer kræver accept fra begge sider. Og hvis det er en
tidsbestemt kontrakt (f.eks. 6 mdr) vil de have svært ved at opsige
dig fordi du ikke vil skrive under på en ny.
Tal med dem, få nogle penge som forskud. Du kan altid få evt. manglende
løn hos Lønmodtagernes Garantifond så vidt jeg ved. Du betaler vel
stadig 8% bruttoskat og 1% tvungen opsparing.
| |
Mads Kristiansen (23-01-2002)
| Kommentar Fra : Mads Kristiansen |
Dato : 23-01-02 08:47 |
|
> Efter din Posting Host at dømme er du i Toulouse, Frankrig.
> Herfra kan man komme hjem for 2-3000 kr. Og for et sådant beløb
> vil det være lidt dyrt med en bankgaranti.
Du har helt ret angående Toulouse ..
Jeg er sikker på, at jeg nok skal få transporteret migselv og min bedre
halvdel hjem. Problemet er blot den container fyldt med møbler, som jeg
egentlig meget gerne ville have med hjem... :)
Hvor meget det så end måtte koste, så er det egentlig heller ikke det, der
er problemet. Det er mere princippet i pludselig at skulle skrive under på
en ny kontrakt. Jeg mener, hvad finder de på næste gang og hvis man bare
sådan kan komme med tillæg til kontrakten, så skal jeg da meget gerne
udarbejde et par stykker og bede dem skrive under.. ;)
Nuværende kontrakt gælder forresten i 3 år ..
Mvh Mads
| |
Peter G C (23-01-2002)
| Kommentar Fra : Peter G C |
Dato : 23-01-02 15:54 |
|
"Mads Kristiansen" <mjkristiansen@yahoo.fr> wrote in message
news:a2lpu5$4jt$1@sunsite.dk...
[klip]
> Nuværende kontrakt gælder forresten i 3 år ..
Med hvilket varsel kan din arbejdsgiver opsige dig?
/Peter
--
http://www.grauslund.com/
| |
Mads Kristiansen (23-01-2002)
| Kommentar Fra : Mads Kristiansen |
Dato : 23-01-02 16:09 |
|
> > Nuværende kontrakt gælder forresten i 3 år ..
>
> Med hvilket varsel kan din arbejdsgiver opsige dig?
3 måneder...
Mvh Mads
| |
Peter G C (23-01-2002)
| Kommentar Fra : Peter G C |
Dato : 23-01-02 16:19 |
|
"Mads Kristiansen" <mjkristiansen@yahoo.fr> wrote in message
news:a2mjq4$gmd$1@sunsite.dk...
[klip]
> 3 måneder...
Den nye kontrakt er i så fald en opsigelse med tilbud om ansættelse på nye
vilkår. Du kan vælge at sige nejtak og så er du opsagt eller du kan
acceptere tilbudet. Aftalen kan tidligst gælde efter fristen på 3 måneder.
Dette resultat følger af almindelige ansættelsesretlige regler.
Du skal nok gå ind i en forhandling med din arbejdsgiver eller kontakte en
eventuelt fagforening.
/Peter
--
http://www.grauslund.com/
| |
Bertel Lund Hansen (23-01-2002)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 23-01-02 11:42 |
|
Povl H. Pedersen skrev:
>Efter din Posting Host at dømme er du i Toulouse, Frankrig.
>Herfra kan man komme hjem for 2-3000 kr. Og for et sådant beløb
>vil det være lidt dyrt med en bankgaranti.
Det skulle firmaet have tænkt på for længst.
>Tal med dem, få nogle penge som forskud. ...
Jeg forstår ikke at du vil overtale ham til at svække sin
stilling. Han har en klar aftale. Hvis den kikser - hvorfor
skulle han så sætte sin lid til en ny?
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Povl H. Pedersen (23-01-2002)
| Kommentar Fra : Povl H. Pedersen |
Dato : 23-01-02 20:01 |
|
On Wed, 23 Jan 2002 11:41:36 +0100,
Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> wrote:
> Povl H. Pedersen skrev:
>
>>Efter din Posting Host at dømme er du i Toulouse, Frankrig.
>>Herfra kan man komme hjem for 2-3000 kr. Og for et sådant beløb
>>vil det være lidt dyrt med en bankgaranti.
>
> Det skulle firmaet have tænkt på for længst.
Enig. Jeg kan dog godt forstå problemerne med at de skal binde
x kr for y medarbejdere i 3 år. Dette er belastende for likviditeten.
Har selv været i et firma med Danida udsendte, hvor likviditeten
i perioder var lidt stram, idet Danida betaler bagud hvert kvartal.
Og 10-20 lønninger + huslejer + vagtfolk + rejser m.m. * 3-4 mdr kan
godt belaste likviditeten med nogle millioner.
>
>>Tal med dem, få nogle penge som forskud. ...
>
> Jeg forstår ikke at du vil overtale ham til at svække sin
> stilling. Han har en klar aftale. Hvis den kikser - hvorfor
> skulle han så sætte sin lid til en ny?
Jeg mener, at såfremt han ikke er sikker på at få pengene i
fremtiden, så bør han forhandle sig til det bedst mulige.
Alternativet er vel at han ikke kan acceptere kontrakten, og
dermed må se sig opsiget med normalt opsigelsesvarsel ?
| |
Erik G Christensen (23-01-2002)
| Kommentar Fra : Erik G Christensen |
Dato : 23-01-02 18:41 |
|
MjK wrote:
klip
> Jeg vil derfor i den forbindelse gerne vide om der er nogen regler omkring
> den slags ekstra tillæg til allerede underskrevne kontrakter og hvis dette
> er tilfældet, hvor kan jeg så finde de relevante paragraffer
> (funktionærloven?).
Jeg tror du skal rette focus på nogle andre områder.
Er du tilfreds med dit arbejde og din løn ?
Vil du holde lige nu, hvis du over 3 år, eller næste måned, eller et
tidspunkt derimellem, selv skal betale hjemtransport, incl. bohave ?
Ansættelsesforhold er mere komplicerede end blot aftaleret og rettigheder,
og det kan, måske, i en periode betale sig at acceptere dårligere
vilkår, -men det er jo en satsning.
Og det har kun det med jura at gøre, at du skal kende din ret,
men bruge den efter omtanke.
--
Regards Erik G Christensen
Adviser for danish farmers, economy
ICQ # 59294864
Prepare for the worse - always hope for the best
| |
Peter G C (23-01-2002)
| Kommentar Fra : Peter G C |
Dato : 23-01-02 19:15 |
|
"Erik G Christensen" <egc@post1.tele.dk> wrote in message
news:3C4EF5C4.B7F91095@post1.tele.dk...
[klip]
> du skal kende din ret, men bruge den efter omtanke.
Enig. Den hører til i FAQ'en.
/Peter
--
http://www.grauslund.com/
| |
Henning Makholm (24-01-2002)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 24-01-02 01:46 |
|
Scripsit "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEmailme.dk>
> "Erik G Christensen" <egc@post1.tele.dk> wrote in message
> > du skal kende din ret, men bruge den efter omtanke.
> Enig. Den hører til i FAQ'en.
Jamen, bare skriv det ned som et spørgsmål med tilhørende svar, så ser
vi på det
--
Henning Makholm "NB! Benbrud er et symptom, ikke en sygdom. Hvis du
har brækket benet bør du gå til lægen for at få fastslået
årsagen. Brug aldrig Herbalit<tm> mod benbrud uden lægens anvisning."
| |
Martin Edlich (24-01-2002)
| Kommentar Fra : Martin Edlich |
Dato : 24-01-02 04:25 |
|
In article <yah665sshi5.fsf@ask.diku.dk>,
Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:
> Jamen, bare skriv det ned som et spørgsmål med tilhørende svar, så ser
> vi på det
Hører den slags ikke til i et forord?
--
MVH Martin Edlich
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).
http://www.edlich.dk
| |
|
|