---

Hvor vi i går mødte Abram i et af hans dybe fald, ser vi i dag en anden side
af Abram. Abram var farbror til den meget yngre Lot. Lots far, Haran, døde
tidligt, og derfor blev Lot »adopteret« af farbror Abram og farfar Tera. Det
var derfor også naturligt, at Lot fulgte med, da Tera, Abram og Abrams kone,
Saraj rejste fra Ur for at tage til Kana'ans land.

Efter hjemkomsten fra Egypten gik det godt økonomisk for familien, og
efterhånden blev de fælles græsgange for små til både Lot og Abram. Der
opstod stridigheder, og de må splitte storfamilien og bosætte sig hvert sit
sted.
Det var egentlig Abram, der af Gud havde fået løftet om landet og havde
retten til det, men Abram viste det storsind, imod al skik og brug, at lade
den langt yngre Lot vælge landområder først.
Uden tøven og meget ubeskedent vælger Lot den mest frugtbare del af landet,
Jordandalen. Et valg, der senere skulle vise sig skæbnesvangert for Lot
(v10.13).

Abram løser familiekonflikten efter Guds sind! I NT er der flere formaninger
om hellere at lide uret frem for at føre sager mod en troende bror: "Og vil
nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen, og vil
nogen tvinge dig til at følge ham en mil, så gå to mil med ham" (Matt 5,40).
"Allerede det, at I overhovedet har retssager med hinanden, er et nederlag
for jer. Hvorfor finder I jer ikke hellere i uret?" (I Kor 6, 7. Abram havde
retten til landet, men han gav i kærlighed afkald på noget af sin ret.

Herefter fornyer Gud sit løfte til Abram om, at hele landet skal blive hans
(v14ff). Overvej, om der er et sted i dit
liv, hvor du burde give afkald på din ret over for en kristen bror eller
søster, for at leve i pagt med kærlighedsbudet?

Nøgleord: Der må ikke være splid mellem dig og mig ...for vi er jo i slægt
med hinanden (v8).

(Fra "Bibelnøglen")

jørgen.