"Eliasen" <minus.eliasen@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3c486cd2$0$264$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> - der måske kan affærdiges med en henvisning til en §?!?
>
> Vi har netop frekventeret vor stamcafé i den århusianske midtby (hvilket
> ingenlunde er en forklaring på uvidenheden), hvor talen faldt på
> reklamationsret. Jeg købte en fadøl og kom til at tænke på, hvorvidt jeg
> havde/har reklamationsret på en sådan i indtil 2 år fra købsdato. Lad os
> antage, at det er et udskænkningssted, der ikke har nattesæde og altså
> (det er ren teori) har åbent 24/7. Kan jeg så sætte mig i ét år og 364
> dage (naturligvis køber jeg vand og brød i al den stund, men lader øllet
> stå) og kigge på min fadbamse og lige før 2-års-dagen påkalde mig min
> ret til at få varen byttet eftersom den ikke er som en sådan børe være.
> Har varen været udsat for alm. slitage (Jeg har ikek drukket af den
> endnu)? Har den overskredet sin holdbarhedsdato (som ikke er nævnt
> nogetsteds når den købes)? Er jeg blot en kværulant (Det vil jeg gerne
> selv svare bekræftende på)?
>
> Jeg er sikker på NG kan følge mig i tesen, men holder den? Kan jeg kræve
> at få serveret en ny øl?
>
> Hmmmmm! - /Eliasen
Først et godt råd:
Undlad at bruge ordet reklamationsret i denne nyhedsgruppe. Det kan føre til
fuldstændig uoverskuelige diskussioner om ords betydning i jura og i
hverdagen...*
Og så til sagen.
For at du kan reklamere skal der foreligge en mangel. Dette defineres i
denne sammenhæng således (købeloven § 76):
-
§ 76. Der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis:
1) genstanden ikke svarer til den betegnelse, hvorunder den er solgt, eller
sælgeren i øvrigt ved købets afslutning har givet urigtige eller vildledende
oplysninger, der kan antages at have haft betydning for køberens bedømmelse
af genstanden,
2) sælgeren eller et tidligere salgsled har givet oplysninger som nævnt i
nr. 1 på varens indpakning, i annoncer eller i andre meddelelser, der er
beregnet til at komme til almenhedens eller køberens kundskab,
3) sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft
betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte
eller burde kende,
eller
4) genstanden i øvrigt er af anden eller ringere beskaffenhed eller
brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle
være.
-
Det bliver svært at glemme en knap 2-årig doven og lunken øl ind under nogen
af kategorierne.
Og i øvrigt også svært at klemme den ned...
Om man kan kalde det kværulantisk at sidde med vand og brød i 2 år for at
vente på at få byttet en øl, der bliver dårligere og dårligere, ved jeg
ikke. Jeg ville nok snarere klade det noegt andet.
Hvor var det du sagde cafeen lå ?
/Per
*Der er ingen ret til at reklamere i lovgivningen. Man har ret til at
påberåbe sig mangler.
Det har man tilgengæld pligt til at gøre, og gøre hurtigst muligt (allerede
her vil du få problemer i forhold til øllen)
Det medfører så, at man istedet taler om en pligt til at reklamere, - en
reklamationspligt.