|
|
 | Fucking kærlighed...
Fra : Jesper Thomsen |
Dato : 28-11-00 01:35 |
|
Hej 
Så er den gal igen...
Hvorfor er kærlighed så sindsoprivende dejligt når det går godt, og gør så
hamrende ondt, når det ikke er længere? Hvorfor skal al den smerte forbindes
med noget af det dejligste på jorden?
Det spørger jeg mig selv om lige nu hvor et forhold til en af de dejligste
piger jeg nogensinde har mødt, netop er gået forbi... Da vi mødtes var det
"Bang" - kærlighed ved første øjekast... Vi var på forretningsrejse sammen i
14 dage - 14 dage i paradis i august...  Og indtil nu har vi så været
par... Men desværre viser det sig, at vi er for forskellige...
Hun vil have en mand som ikke er blød, en mand som altid tager initiativet,
som altid er den stærke i forholdet, som aldrig viser, at han også inderst
inde er svag engang imellem, en mand som ikke gider romantik... i hendes
verden en rigtig mand...
Og det kan jeg slet ikke leve op til - jeg _er_ sgu svag ind i mellem - jeg
_er_ sgu ikke altid stærk - jeg gider ikke _altid_ tage initiativet og jeg
vil fandeme have romantik i et forhold - jeg vil have lov til at bruge min
kæreste til læne mig op ad når tingene er helt ad helvede til - jeg vil dele
mit liv med min kæreste!
Det der piner mig ved det hele, er at hun har fattet en mening om mig, der
fortæller hende, at jeg ikke er stærk, ikke kan bruges til noget, ikke kan
tage et initiativ fordi jeg ikke gør det hele tiden... Men det passer jo
ikke! Jeg _er_ sgu stærk.. bare ikke altid... Jeg _tager_ som regel
initiativet - men jeg gider det ikke _hver_ gang....
Alt det her kan jeg sagtens se med fornuftens øjne, og har selv været ret
frustreret over de misforståelser og diskussioner der er kommet ud af det..
men det hjælper bare ikke på den smerte jeg føler.. for jeg elsker hende
sgu... Jeg kan bare ikke leve op til det hun forventer... Hun elsker også
mig for den jeg er, men det gør det sgu ikke spor nemmere....
Jeg læste i en brevkasse et sted for et stykke tid siden følgende linie, som
rammer meget godt: "Hvorfor skulle vi mødes, hvis det giver så stor smerte?"
Og sådan har jeg det lige nu - hvorfor skulle jeg være helt deroppe og så
bringes helt herned? Hvorfor er det sådan? *øv*
Anyway - jeg er ret ked af det lige nu, men hvis i kan finde hoved eller
hale i det, må i meget gerne komme med en lille kommentar frit fra
leveren... Jeg har skrevet her før, og også været så heldig at møde den
dejlige Puk ( *vinke* ) så jeg ved at i har noget godt at komme med...
Hilsen
Jesper
| |
 N/A (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 28-11-00 02:59 |
|
| |
N/A (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 28-11-00 02:59 |
|
| |
 Sott (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 28-11-00 02:59 |
|
Hej O'malley... ihhh alser...
Tomas O. <tfo@gmx.net> skrev i en
nyhedsmeddelelse:8vv36g$p8l$1@news.inet.tele.dk...
> Carsten Riis bad mig en gang for længe siden om at definere en stærk
> pige, her er hvad jeg svarede i sin tid:
>
> "En med selvværd selvtillid og evne og vilje til at klare sig selv uden
> at der absolut behøver at være andre tilstede i hendes liv."
>
> Det passer sgu på dig!
Jeg tager det som en kompliment, en af den slags jeg vil glædes over meget,
meget længe....
Takker, søde :0)
Søs
| |
Jesper Thomsen (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : Jesper Thomsen |
Dato : 28-11-00 08:49 |
|
Hej Søs
Tak for dit svar...
"Sott" <sott@post.tele.dk> wrote in message
news:8vv235$kjo$1@news.inet.tele.dk...
> > Hvorfor er kærlighed så sindsoprivende dejligt når det går godt, og gør
så
> > hamrende ondt, når det ikke er længere? Hvorfor skal al den smerte
> forbindes
> > med noget af det dejligste på jorden?
>
> Det ved du garanteret godt......
Gu gør jeg så - ellers var det jo ikke så fedt, vel?
>
> Ja, jeg har været gennem et forhold på 2½ år, med en mand - hvor det på
> mange måder nærmest virkede til at være perfekt - meeeennnn........ vi var
> også for forskellige...
Sjovt som man kan snydes... Er det fordi man ignorerer de ting, som man godt
ved inderst inde, eller er det fordi man leger naiv og tænker "Det går nok",
når man inderst inde godt ved, at det aldrig bliver anderledes? Jeg undres -
også over mig selv...
>
> > Hun vil have en mand som ikke er blød, en mand som altid tager
> initiativet,
> > som altid er den stærke i forholdet, som aldrig viser, at han også
inderst
> > inde er svag engang imellem, en mand som ikke gider romantik... i hendes
> > verden en rigtig mand...
>
> Jeg gjorde mit forhold forbi af stort set nøjagtig de samme årsager...
Dvs. at du havde ikke sådan en mand, og det er sådan en mand, som du vil
have?
>> jeg vil dele mit liv med min kæreste!
>
> Det er da også kun fair!
Ja er det ikke?
>
> > Det der piner mig ved det hele, er at hun har fattet en mening om mig,
der
> > fortæller hende, at jeg ikke er stærk, ikke kan bruges til noget, ikke
kan
> > tage et initiativ fordi jeg ikke gør det hele tiden... Men det passer jo
> > ikke! Jeg _er_ sgu stærk.. bare ikke altid... Jeg _tager_ som regel
> > initiativet - men jeg gider det ikke _hver_ gang....
>
> Ja - nu trigger du jo noget hos mig :0)
> Og jeg må melde ud, at jeg fik den opfattelse at min ex _ikke_ var stærk
og
> _aldrig_ tog initiativ.
> Hvis det du skriver er rigtigt, så forstår jeg din frustration....
Gu er det rigtigt...
> Men hvordan mon det har føltes for hende...
> Bløde mænd er IMO noget opreklameret lort.
Nå? Jeg har en ubehagelig sandhed til dig så: _Alle mænd_ er bløde et eller
andet sted - nogen er bare bedre til at skjule det end andre.. Og nogen
_vil_ ikke skjule det... Kan du sige mig, hvem der er stærkest af dem?
> Jeg kan og vil ikke kunne føle mig tryg ved at overlade 'store, vigtige
> ting' til en mand jeg ikke opfatter som stærk... Så jeg skal kunne mærke
> styrken, den skal være synlig, virkelig synlig.
> Måske var din styrke ikke synlig for din kæreste...
>
> Eksempler:
>
> Hvis langt de fleste svar bliver uldne Poul Nyrup-svar (*her har jeg blink
i
> øjet*)... vævende og uden substans - så mister jeg føling med hvem det er,
> jeg har med at gøre.
Sommetider er de da - er det ikke i orden ikke at have tænkt så meget over
lige præcis dén ting, som hun nu spørger om?? Jeg har sgu ikke svaret på
alle spørgsmål her i livet!
>
> Hvis mange svar bliver til "det ved jeg ikke - det har jeg ikke tænkt
over -
> kan vi ikke tale om det senere - hvad synes du osv. osv." - så føler jeg,
at
> jeg står overfor et skvat uden egen holdning og mening.
>
Klart føler man det - det gør jeg da også selv.
> Hvis ikke en mand kan stå op mod mine raseri-anfald og repræsentere
> "muren" - så føler jeg mig stærkere end han (og så overlader jeg igen
ingen
> vigtige ting til ham - så må jeg jo hellere gøre det selv).
Klart - det har du da ret i... Men hvad er så "muren"? At han kalder dig en
hysterisk kælling og beder dig om at holde din kæft, eller at han prøver på
at finde ud af, hvad der foregår inde i det søde hovede, som han elsker så
både du og han kan blive bedre??
> Han var jo ikke handlekraftig og
> tryghedsskabende i en krisesituation, han var skvattet og handlingslammet
> IMO.
Ja for fanden... Magen til skvat skal man lede længe efter...
> Respekten for ham ryger ud af vinduet,
| |
Sott (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 28-11-00 16:46 |
|
Hej Jesper :0)
Jesper Thomsen <x9jep@thomsen.mail.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:8vvo09$8p$1@news.inet.tele.dk...
> Gu gør jeg så - ellers var det jo ikke så fedt, vel?
Nej.... *S*
Vi vil jo gerne himlen på jord - og så må vi tage det helvede der også er
inkluderet i pakken
> Sjovt som man kan snydes... Er det fordi man ignorerer de ting, som man
godt
> ved inderst inde, eller er det fordi man leger naiv og tænker "Det går
nok",
> når man inderst inde godt ved, at det aldrig bliver anderledes? Jeg
undres -
> også over mig selv...
Hmmm.... Det er godt nok svært at svare på...
Jeg tror, at man forelsker sig inderligt (jeg er typen der snildt kan
forelsket mig dybt og inderligt 3 gange om ugen *lidt overdrevet, men ikke
helt ved siden af - jeg _kan_ altså godt lide mænd*).
Når man er forelsket, så vælger man nok at overhøre visse små alarmklokker
indeni. Og når først man er i forholdet.... så glider man måske nok ind i
den der "Det går nok".... for at sidde med "Jeg vil da ikke bare give op" og
ende med "Det bliver jeg såmænd nødt til, for vores begge to's skyld"...
> Dvs. at du havde ikke sådan en mand, og det er sådan en mand, som du vil
> have?
Jeg vil ikke have en mand, der pisser på mig (kun seksuelt *LOL*) - hvis det
er det du spørger mig om. Men jeg vil have en mand, hvor jeg kan mærke hans
styrke - og meget i begyndelsen, hvor jeg skal fatte tillid til ham - men
det skal så sandelig holdes ved lige.... jeg tror, at jeg på mange måder er
blevet/altid har været en meget to-sidet personlighed.
Jeg vil mærke hans råstyrke, men jeg vil også elskes blidt og inderligt -
jeg vil på et eller andet plan tvinges i knæ, men jeg vil respekteres og
æres..... Det her er utroligt svært at formidle, så det ikke bliver
misforstået.... :-/
> Nå? Jeg har en ubehagelig sandhed til dig så: _Alle mænd_ er bløde et
eller
> andet sted - nogen er bare bedre til at skjule det end andre.. Og nogen
> _vil_ ikke skjule det... Kan du sige mig, hvem der er stærkest af dem?
Måske skal vi holde fast i, at der nok er forskel på at være en blød mand,
og så være en svag mand. Jeg har nok bare ikke den store ekspertise til at
tackle hverken eller......
Jeg er nok så mættet af bløde/svage (?) mænd, der har haft _behov_ for mig,
at jeg simpelthen får det næsten fysisk dårligt med det. Jeg kan slet ikke
overskue igen at skulle være _kvinden_ i en mands liv på de vilkår... Han
skal ubetinget kunne stå selv. Ligesom jeg.
Hvad man så vælger at overlade til den anden er en anden snak, og at man kan
græde ud sammen er også optimalt..... men han skal fandme kunne stå selv, og
jeg skal aldrig være i tvivl - for så tror jeg oprigtigt at uanset hvor
forelsket jeg er, eller hvor meget jeg elsker, så vil jeg trække mig ind i
mig selv hurtigere end han kan få at fange mig.....
Jeg drømmer f.eks. om at kunne tage mit liv i bogstaveligste forstand og
lægge det i _mandens_ hænder.... tror det handler om blot for en tid, at
slippe for ansvaret... rub og stub, give ham det hele - og så blot være
hans. Kun at være til glæde for ham..... Kan du fornemme den frihed jeg
ville finde i ufriheden?
> Sommetider er de da - er det ikke i orden ikke at have tænkt så meget over
> lige præcis dén ting, som hun nu spørger om?? Jeg har sgu ikke svaret på
> alle spørgsmål her i livet!
Der er forskel på stort set hver gang, og så sommetider....
Som jeg engang læste i en EQ-test, besvar ikke for mange spørgsmål med "ved
ikke"... det gælder også i et forhold med mig... jeg kan ikke fornemme hvem
der er overfor mig, hvis jeg ikke får lov at komme ind under huden på
ham.... "ved ikke-svar" giver ingen fornemmelse af hvem personen er.
Jeg har heller ikke svaret på alt - men jeg har en mening. En umiddelbar
mening, som gerne må blive vendt og drejet og fundet for let, men en mening
non-the-less......
> Klart føler man det - det gør jeg da også selv.
> Klart - det har du da ret i... Me
| |
N/A (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 28-11-00 20:56 |
|
| |
Sott (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 28-11-00 20:56 |
|
Hellooo..... Jesper....
Jesper Thomsen <x9jep@thomsen.mail.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:900u76$m80$1@news.inet.tele.dk...
> Præcis... det jeg undrer mig over, er hvorfor man vælger at overhøre de
> alarmklokker _gang_ på gang uden at tackle det fra starten, hvor det
> sandsynligvis bare er en bagatel? Men vi gemmer det, gør vi... indtil det
> bliver et kæmpe problem og indimellem spolerer forholdet totalt.... Kors,
> hvor er vi dumme engang i mellem
Nej, vi er ikke dumme, vi er mennesker - vi bærer håbet i os, som et indre
bål vi varmer os ved - når kulden kommer snigende, og vil berøve os troen på
at også vi har ret til lykken.....
Håbet forhindrer os også i at blive bitre og giver os styrke til at prøve
igen og igen...
> Se - jeg tror måske vi er fremme ved noget af det her med hvorfor nogen
> bliver ved med at gå tilbage til "det dumme svin" (jeg hentyder ikke til
dig
> her, Søs Jeg bruger din formulering som udgangspunkt - bear with me
> ) - de ved sgu hvor de har ham, og der er ingen tvivl om, hvem der
> styrer hvad hvornår... Kan det ikke tænkes?
Jo, da - kender det fra mig selv, det ligger så snublende nær - jeg finder
det bare naivt, at tro at det løser nogen problemer...
Det er så nemt sammen med en sådan mand - man kender, om jeg så må sige,
dansetrinene.... Man behøver ikke stedse at være i tvivl om, om det man
gør/det man er, er godt nok, det rigtige.... Deri ligger megen 'tryghed'...
Jeg har så valgt det fra - mit intellekt kan ikke forsvare en så stupid
handling fra min side... Så derfor bevæger jeg mig altid rundt i verdner jeg
ikke hører hjemme i, blandt mænd hvis levevis jeg ikke fatter.... Og så
rammer det nok dobbelt hårdt - når en sådan mand kaster sig ned, og lader
mig bærer det fulde ansvar... for jeg er i forvejen på meget, meget tynd
is...
> Mht. det konkrete her, så vil jeg sige, som Peter Westh så glimrende
> udtrykte det "Det står ikke i ælle-bælle-bolle bogen" - og det af os, som
> har været så heldige at have en barndom, som måske har været nemmere for
os
> end den andre har haft, da kan det være utroligt svært at finde sig selv i
> den rolle - hvad pokker skal man holde sig til? Faderrollen fortæller
> (ihvertfald ikke i mit tilfælde...) noget om hvordan man både er stærk og
> blød på samme tid, uden at være svag.... Jeg har sgu masser af råstyrke -
> nok mere end de fleste aner, men jeg stoppes næsten altid der, hvor jeg er
> bange for at gøre min kæreste ondt... Og i min verden, som jeg kom fra,
> gjorde man hinanden ondt, hvis man bevægede sig derud.... Kan du følge
mig?
>
Ja, ja - jeg kan godt følge dig, men her er hvad jeg kommer fra, hvad jeg
_også_ er:
Og i min verden lader man ikke en nogen gå bersærk uden at blande sig - hvis
min eks-mand gik amok, så trådte jeg da ind mellem ham og børnene og
fungerede som buffer.... Når min far tæskede min mor, lå jeg med tøjet på,
parat til at løbe efter hjælp... når min bror bare skred fra det hele - så
blev jeg... Og jeg tog mine søstre og snakkede med dem, bar på den mindste
på under 1 år, når helvede brød løs...... Jeg satte mig fandme ikke ned og
ventede på at det drev over... bare fordi det ikke lige var mig der var
årsagen...
Denne vildskab, dette umådeholdne raseri lever i mig....
Hver dag...
Og den eneste årsag til at det ikke kommer til udtryk dagligt er, at jeg
bruger så enorme mængder af mental energi på at holde det nede..... Jeg
holder virkelig mig selv i skak med mit intellekt - for følelsesmæssigt er
jeg på mange måder smadret hjemmefra...
Når det så en sjælden gang sker, at jeg mister denne kontrol (der går
heldigvis oftest _mindst_ 6 mdr imellem) - så forventer jeg faktisk, at en
fornuftigt tænkende mand ville sige fra, og bede mig om at forsvinde til jeg
igen kunne opføre mig 'normalt'. Og hvis ikke jeg gjorde det af mig selv -
then make me...
For der er ingen tvivl om, at det jeg bekæmper er gentagelsestrangen - og at
jeg de g
| |
Jesper Thomsen (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Jesper Thomsen |
Dato : 29-11-00 16:50 |
|
Hej Søs
"Sott" <sott@post.tele.dk> wrote in message
news:9012nd$h4e$1@news.inet.tele.dk...
>
> Nej, vi er ikke dumme, vi er mennesker - vi bærer håbet i os, som et indre
> bål vi varmer os ved - når kulden kommer snigende, og vil berøve os troen
på
> at også vi har ret til lykken.....
> Håbet forhindrer os også i at blive bitre og giver os styrke til at prøve
> igen og igen...
Nemlig... når man ikke længere kan håbe, er der intet tilbage i mine øjne...
> Jo, da - kender det fra mig selv, det ligger så snublende nær - jeg finder
> det bare naivt, at tro at det løser nogen problemer...
Det tror jeg absolut heller ikke det gør...
> Det er så nemt sammen med en sådan mand - man kender, om jeg så må sige,
> dansetrinene.... Man behøver ikke stedse at være i tvivl om, om det man
> gør/det man er, er godt nok, det rigtige.... Deri ligger megen
'tryghed'...
>
Det kan jeg godt se...
> Jeg har så valgt det fra - mit intellekt kan ikke forsvare en så stupid
> handling fra min side... Så derfor bevæger jeg mig altid rundt i verdner
jeg
> ikke hører hjemme i, blandt mænd hvis levevis jeg ikke fatter.... Og så
> rammer det nok dobbelt hårdt - når en sådan mand kaster sig ned, og lader
> mig bærer det fulde ansvar... for jeg er i forvejen på meget, meget tynd
> is...
Præcis den samme situation, som jeg måske har været i - bare med omvendt
fortegn.... Jeg kender ikke hendes verden, og har utroligt svært ved at
vide, hvorledes jeg skal forholde mig til den...
> Ja, ja - jeg kan godt følge dig, men her er hvad jeg kommer fra, hvad jeg
> _også_ er:
>
[Snip - beskrivelse af hvordan Søs har det ind i mellem]
Søs - det du skriver her synes jeg simpelthen er så stærkt! Tak fordi du
gjorde det...
Og det fortæller mig også, hvorfor du har det som du har det - og jeg er
stensikker på, at hvis en mand (som ikke er svag...) fik det her at vide,
ville han også vide, at det rigtige er at være muren her... Men han skal
netop vide, hvorfor du reagerer som du gør, før han kan vide, hvad der er
det rigtige... Hvis han er svag og vattet - ja så gør han intet - er han
noget værd, så gør han det du trænger til, selvom det måske strider ham lidt
imod... Men det vigtige er sgu, at han er klar over, hvor dine raserianfald
kommer fra.....
Og jeg synes det er utroligt stærkt, at du kan beherske det, og arbejde med
det - bliv ved, for jeg tror du er på vej den rette vej
>
> Men prøv nu ikke at overbevise mig om, at piger/kvinder ikke er
aggressive,
> vel... *SS*
Gu er i så - sommetider mere end mænd kan være
> Jeg tror slet ikke, at nogen kunne forestille sig størrelsen af mine
> aggressioner...
> Da jeg var teenager kunne jeg få timer til at gå med at fantasere om mord,
> død, ødelæggelse, lemlæstelse.....
Det tror jeg heller ikke... Men når jeg har en ide om dem, så kan meget
bedre agere overfor det, når de en sjælden gang bryder løs....
>
> Jeg ved godt, hvad du mener...
> Det er de forudfattede meninger, og den nytteløse kamp - du ikke synes er
> hverken overkommelig eller fair - ikk'?
Præcis....
>
> *smiler lidt trist*
> Ork - jeg melder skam ud....
> Og jeg kan tude og bede ham om det, og hvad sker der - nada.......
> Og jeg kan beskrive, tegne og fortælle - og det har jeg så gjort - og det
> ændrer ikke en skid.
> Kort sagt - når jeg mister kontrollen - så skræmmer jeg sgu' de mennesker
> der er omkring mig fra vid og sans.... og jeg kan egentlig godt forstå
> dem... hvis jeg er ligesom min mor, så ser de ligesom jeg gjorde som
barn -
> deres egen angst reflekteret i mine øjne.
> For sådan var det for mig som barn, jeg har lært ikke at frygte døden -
jeg
> har forventet den for mange gange... vidste aldrig om det ville være denne
> gang, at hun ikke kunne styre det, om det ville være denne gang hun gjorde
> alvor af truslerne, om hun denne gang ville slå mit hoved og ikke hendes
> eget ind i dørene og væggene - om d
| |
Sott (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 29-11-00 21:05 |
|
Hej Jesper :0)
Jesper Thomsen <jep@dandygroup.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:MA9V5.12913$zs.351464@twister.sunsite.auc.dk...
> Nemlig... når man ikke længere kan håbe, er der intet tilbage i mine
øjne...
>
I tend to agree.... :0)
> Præcis den samme situation, som jeg måske har været i - bare med omvendt
> fortegn.... Jeg kender ikke hendes verden, og har utroligt svært ved at
> vide, hvorledes jeg skal forholde mig til den...
Ja - men hvis jeg skal gøre et hæderligt og oprigtigt ment forsøg på at
'forholde' mig til hans verden - så er det jeg mener, at jeg har al mulig
grund til at forvente, at det samme gør sig gældende vice versa.
Og hvis du har utroligt svært ved at forholde dig til hendes verden, så kan
du nok roligt regne med, at hun har lige så svært ved at forholde sig til
din.... og din verden vil ikke nødvendigvis føles bedre for hendes -
tværtimod...
> Søs - det du skriver her synes jeg simpelthen er så stærkt! Tak fordi du
> gjorde det...
Det er pænt af dig at skrive det, jeg følte mig alser vildt udleveret lige
pludselig....
Lidt af mit indre kaos væltede pludselig ud :0)
Normalt har jeg det fint *GG*
> Og det fortæller mig også, hvorfor du har det som du har det - og jeg er
> stensikker på, at hvis en mand (som ikke er svag...) fik det her at vide,
> ville han også vide, at det rigtige er at være muren her... Men han skal
> netop vide, hvorfor du reagerer som du gør, før han kan vide, hvad der er
> det rigtige... Hvis han er svag og vattet - ja så gør han intet - er
han
> noget værd, så gør han det du trænger til, selvom det måske strider ham
lidt
> imod... Men det vigtige er sgu, at han er klar over, hvor dine
raserianfald
> kommer fra.....
Se det synes jeg også.... og det er derfor jeg er så fandens opsat på
ærlighed, for at give en evt. partner en mulighed for at forholde sig til
mig, for at lære mig at kende - virkelig at lære mig at kende.... det
virkede bare ikke med ex'en......
Men jeg prøver igen, jeg har ikke tabt modet... og jeg bruger da sådanne
indlæg her, og viser dem frem :0)
> Og jeg synes det er utroligt stærkt, at du kan beherske det, og arbejde
med
> det - bliv ved, for jeg tror du er på vej den rette vej
Ja, jeg tror også, at jeg rykker i den rigtige retning..... men nogle dage
føles det bare som kviksand - men så når jeg ser på det i det store
perspektiv, så kan jeg godt få øje på de syvmile-skridt der alligevel er
taget...
> Gu er i så - sommetider mere end mænd kan være
Jeps.....
> Det tror jeg heller ikke... Men når jeg har en ide om dem, så kan jeg
meget
> bedre agere overfor det, når de en sjælden gang bryder løs....
Hmm....
Se her er jeg så i tvivl.
Tag nu min ex. Når min datter blev 'hysterisk', så var hans holdning, at det
alligevel var umuligt at tale fornuft med hende, så derfor kunne man ligeså
godt bare lade hende knokle rundt i hendes eget hysteri..... mens min
holdning er, at det vil jeg ¤&#%# ikke finde mig i. Hun skal ikke drøne
rundt og smække med dørene så pudset falder ned, og råbe og skrige de
uhyrligste ting - niks. Så møder hun muren hos mig, og bagefter når jeg har
sat hårdt mod hårdt - og hun ikke er i tvivl om, at hun ikke kan magte
'overmagten'.... så falder hun noget så gevaldigt til ro, og bliver helt
mild igen... det samme gælder drengene...
Så måske er det bare noget man har i sig... en 'refleks' der træder ind....
jeg gør det i hvert fald bare. Mens det gjorde han ikke, hverken overfor
børnene eller jeg...
> Ok - jeg skulle måske have præciseret her, at jeg ikke snakkede om dit
> forhold, men mere om min situation - sorry! For jeg ved sådan set godt, at
> du har givet ham alle de chancer, som han overhovedet kan fortjene - og
mere
> til.... Og det synes jeg altså også er stærkt, Søs!
Jeg vidste da godt, at du talte om dit eget forhold - det triggede bare for
vildt inden i mig... dunno why...
> Det er helt ok, Søs - Og hvis jeg gå
| |
Puk (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 28-11-00 23:47 |
|
"Jesper Thomsen" <x9jep@thomsen.mail.dk> wrote in message
news:900u76$m80$1@news.inet.tele.dk...
Hej Jesper 
Long time no see *S*
Jeg snipper lige lidt voldsomt, ikke fordi alt det andet ikke er
interessant. Jeg blev bare særligt fanget af denne lille del:
> Go ide - som jeg skriver længere nede, så er der stor forskel Og jeg
> forstår så inderligt din lede ved svage og vattede mænd... Men min
> frustration i det aktuelle eksempel går lige så meget på, at hun fattede
en
> mening og den holdt hun fast i, uanset hvordan jeg så skabte mig - jeg kan
> hoppe på pikken herfra og til Kap Horn - men hun ændrer sgu ikke
opfattelse
> af den grund... (ikke at jeg snakker om fysisk styrke her - jeg prøver at
> illustrere min situation )
Med fare for at være helt galt på den her, så ser jeg dig for mit indre øje
forsøge at appellere til hendes fornuft, forsøge at forklare, prøve at finde
ud af, hvad hun ønsker sig etc etc. Intet af det til nogen som helst
hjælp.....for hun opfatter det som en slags tiggeri !! Ja det er sgu lidt
hårdt sagt, men jeg kan ikke finde et bedre udtryk for det. Dermed også
sagt, at du blot graver din egen grav lidt dybere og begynder at smide jord
på dig selv i hullet jo mere, du forsøger dig.
Jeg har oplevet det selv i en lidt anden sammenhæng. Jeg har et par dates
med en gut og fortæller ham på et tidspunkt, at jeg tror altså ikke lige,
det skal være han og jeg. Det vil han ikke bare sådan lige acceptere, han
tror, der er noget, som kan udvikle sig. Jeg afviser, og han bliver ved.
Forsikrer mig at han ikke er forelsket i mig, men at han blot mener, at det
kunne udvikle sig. Jeg føler mig presset til at forklare, men har svært ved
at forklare, hvorfor jeg ikke lige føler, at der er kemi. Hvilket han
opfatter som usikkerhed, hvorfor han igen kommer med en række argumenter.
Sådan kan vi fortsætte et par timer. Og han gør intet andet end gøre mig
mere og mere sikker i min sag. Han forværre den lille bitte chance der
måske var, for at jeg et par uger senere ville få lyst til at ringe til ham
og se, om vi måske alligevel kunne gå på endnu en date.
For mig at se er situationen lidt det samme, for i begge tilfælde sidder (i
disse tilfælde) gutten med en fornemmelse af, at (i dette tilfælde) pigen
har dømt hastigt og helt forkert.
Jeg skal ikke kunne sige, hvad den rigtige måde at håndtere det på. Jeg er
slet ikke sikker på, at der er en rigtig måde at håndtere det på, i den
forstand en metode som vil få pigen til at genoverveje tingene. Men
personligt kunne jeg godt ønske mig, at gutten bare sagde det som det var.
Og måske kunne det vise noget af den styrke som efterlyses.
Et eksempel kunne være:
"Jeg synes du viser en afsindig mangel på indsigt, når du dømmer mig, som du
gør, og det irriterer mig. Samtidig må jeg jo nok indrømme, at det tænder
jeg ret meget af på. Jeg er slet ikke villig til at diskutere min styrke
eller mandighed, den er indiskutabelt til stede og hvis du ikke kan se det,
så er det faktisk dig den er gal med."........og så gå. Eventuelt med en
opfordring til, at pigen jo kan ringe hvis hun bliver lidt klogere eller får
den tanke at hun måske forhastede sig. Dog uden at give indtryk af, at man
har tænkt sig at sidde og vente på den telefon opringning.
Læg distance. Har hun sagt fra og vil dig ikke, så behøver i bestemt ikke
snakke om det. På sin vis lidt alt eller intet. Hun skal ikke kunne bruge
dig som en at snakke med etc. Hun skal miste dig helt, også sådan rent
venskabeligt og følelsesmæssigt. Ellers giver du hende jo netop det
indtryk, at du vil lade hende bruge dig til det hun vil og så vil du prise
dig lykkelig for det.
Jeg aner ikke om det virker, men jeg har tænkt lidt over, at hvis der er den
mindste tvivl hos hende, så kunne dette være noget der måske virkede. For
her signaleres styrke: Du ville hende gerne, men du BEHØVER hende *ikke*.
Og du vil slet ikke begynde at diskutere
| |
Jesper Thomsen (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Jesper Thomsen |
Dato : 29-11-00 17:20 |
|
Hej Pukster
Long time no talk..
>
> Jeg snipper lige lidt voldsomt, ikke fordi alt det andet ikke er
> interessant. Jeg blev bare særligt fanget af denne lille del:
Helt ok
>
> Med fare for at være helt galt på den her, så ser jeg dig for mit indre
øje
> forsøge at appellere til hendes fornuft, forsøge at forklare, prøve at
finde
> ud af, hvad hun ønsker sig etc etc. Intet af det til nogen som helst
> hjælp.....for hun opfatter det som en slags tiggeri !! Ja det er sgu lidt
> hårdt sagt, men jeg kan ikke finde et bedre udtryk for det. Dermed også
> sagt, at du blot graver din egen grav lidt dybere og begynder at smide
jord
> på dig selv i hullet jo mere, du forsøger dig.
Det har du sgu nok helt ret i, Puk. Det er også den opfattelse, som jeg har
fået, men det sgu svært at lade være med, når man føler sig afvist på et
forkert grundlag....
>
> Jeg har oplevet det selv i en lidt anden sammenhæng. Jeg har et par dates
> med en gut og fortæller ham på et tidspunkt, at jeg tror altså ikke lige,
> det skal være han og jeg. Det vil han ikke bare sådan lige acceptere, han
> tror, der er noget, som kan udvikle sig. Jeg afviser, og han bliver ved.
> Forsikrer mig at han ikke er forelsket i mig, men at han blot mener, at
det
> kunne udvikle sig. Jeg føler mig presset til at forklare, men har svært
ved
> at forklare, hvorfor jeg ikke lige føler, at der er kemi. Hvilket han
> opfatter som usikkerhed, hvorfor han igen kommer med en række argumenter.
> Sådan kan vi fortsætte et par timer. Og han gør intet andet end gøre mig
> mere og mere sikker i min sag. Han forværre den lille bitte chance der
> måske var, for at jeg et par uger senere ville få lyst til at ringe til
ham
> og se, om vi måske alligevel kunne gå på endnu en date.
Godt eksempel.... Men hvad skal den stærke mand så gøre? Sige ok - bøje
nakken og acceptere? Eller prøve at stå kæmpe lidt i mod og ikke bare
acceptere at blive afvist? Jeg er sgu i tvivl....
>
> For mig at se er situationen lidt det samme, for i begge tilfælde sidder
(i
> disse tilfælde) gutten med en fornemmelse af, at (i dette tilfælde) pigen
> har dømt hastigt og helt forkert.
>
Jeps....
> Jeg skal ikke kunne sige, hvad den rigtige måde at håndtere det på. Jeg
er
> slet ikke sikker på, at der er en rigtig måde at håndtere det på, i den
> forstand en metode som vil få pigen til at genoverveje tingene. Men
> personligt kunne jeg godt ønske mig, at gutten bare sagde det som det var.
Sagde hvad? Det er jo dig der afviser.....
> Og måske kunne det vise noget af den styrke som efterlyses.
>
> Et eksempel kunne være:
> "Jeg synes du viser en afsindig mangel på indsigt, når du dømmer mig, som
du
> gør, og det irriterer mig. Samtidig må jeg jo nok indrømme, at det tænder
> jeg ret meget af på. Jeg er slet ikke villig til at diskutere min styrke
> eller mandighed, den er indiskutabelt til stede og hvis du ikke kan se
det,
> så er det faktisk dig den er gal med."........og så gå. Eventuelt med en
> opfordring til, at pigen jo kan ringe hvis hun bliver lidt klogere eller
får
> den tanke at hun måske forhastede sig. Dog uden at give indtryk af, at
man
> har tænkt sig at sidde og vente på den telefon opringning.
> Læg distance. Har hun sagt fra og vil dig ikke, så behøver i bestemt ikke
> snakke om det. På sin vis lidt alt eller intet. Hun skal ikke kunne
bruge
> dig som en at snakke med etc. Hun skal miste dig helt, også sådan rent
> venskabeligt og følelsesmæssigt. Ellers giver du hende jo netop det
> indtryk, at du vil lade hende bruge dig til det hun vil og så vil du prise
> dig lykkelig for det.
Ok - sige det... Hmmmm - jo det kan jeg godt se...
>
> Jeg aner ikke om det virker, men jeg har tænkt lidt over, at hvis der er
den
> mindste tvivl hos hende, så kunne dette være noget der måske virkede. For
> her signaleres styrke: Du ville hende gerne, men du BEHØVER hende *ikke*.
> Og d
| |
Puk (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 30-11-00 00:29 |
|
Jesper Thomsen <jep@dandygroup.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:z0aV5.12925$zs.352524@twister.sunsite.auc.dk...
Harj Jesper-doodle *S*
> Long time no talk..
Jeps too long my Dandy-man *G*
> Det har du sgu nok helt ret i, Puk. Det er også den opfattelse, som jeg
har
> fået, men det sgu svært at lade være med, når man føler sig afvist på et
> forkert grundlag....
Det kan jeg sagtens følge dig i. Det er vel også ret naturligt, at ens
umiddelbare reaktion vil være at forsøge at forsvare sig selv over for det,
man selv ser som en uretfærdig anklage. Der er da heller ikke noget i vejen
med det. Problemet er jo bare, at det måske kan betyde, at man slet ikke
opnår det, som man ønsker.
> Godt eksempel.... Men hvad skal den stærke mand så gøre? Sige ok - bøje
> nakken og acceptere?
Acceptere ja......bøje nakken nej *S*. Det er det, jeg forsøger at
illustrere, så godt jeg nu kan med det forslag, jeg skrev længere nede. Det
er ok at blive irriteret eller vred og sige, at det er man. Det er også ok,
at sige at man synes, man bliver fejlbedømt osv. Men jeg tror, det er
vigtigt, at man ikke kommer til at virke "tiggende". At man ikke kommer til
at lyde som om, man forsøger at overbevise hende om noget andet, end det hun
nu engang har sagt.
>Eller prøve at stå kæmpe lidt i mod og ikke bare
> acceptere at blive afvist? Jeg er sgu i tvivl....
Nope ikke kæmpe imod. Jeg tror ikke på det. For det kommer ikke til at
virke stærkt og som reel kæmpen. I mine øjne kommer det altid til at virke
lidt nedværdigende, især hvis jeg ikke kender manden rigtig rigtig godt.
Situationen bliver pinlig og jeg ender med at sidde og ønske, at jeg slet
ikke havde taget snakken med ham face-to-face. Jeg bliver irriteret på ham,
og tænker mere og mere at jeg har taget det *helt* rigtige valg.
> Sagde hvad? Det er jo dig der afviser.....
Jamen netop sagde, at han syntes, jeg var godt dum, og at jeg stillede
spørgsmålstegn ved noget åbenlyst, som jeg måske bare ikke kunne indse.
Altså uden at forsøge at overtale, fortalte mig, at han mente jeg begik en
fejl, men at han da ville lade mig begå mine egne dumheder. Altså ikke tage
så varsomt og forsøge at være sød og alt muligt. Hvis han føler sig dårligt
behandlet så ville det være fedt at han bare konstaterede det, og så iøvrigt
gik sin vej, ikke fordi jeg bad ham om det, men fordi han ikke selv ville
finde sig i den behandling. Det ville i hvertfald være ret nyt for mig og
om ikke andet give mig noget at tænke over. Jeg ville nemlig forvente den
anden form for reaktion.
> Ok - sige det... Hmmmm - jo det kan jeg godt se...
Ja jeg ved det jo ikke, det er bare en tanke jeg har haft. Jeg bliver som
oftest langt mere nysgerrig overfor mænd der helt klart siger fra, når de
synes jeg behandler dem helt forkert. Endvidere kan jeg sidde med en
fornemmelse af, at jeg gerne ville forklare etc, men giver han mig ikke lov
til det, så giver han mig heller ikke lov til at forsøge at kravle ovenpå,
så at sige. Så afviser han blankt min dom af ham som noget værre sludder og
så går han eventuelt med en bemærkning om, at jeg jo kan kontakte ham, når
jeg er klar til at behandle ham med lidt respekt. Det er ikke sikkert jeg
gør det, men jeg tror chancen er større end hvis han sidder og forsøger at
tale sig vej ind til mig igen.
> Præcis - det er hendes spil... Men det er fucking hårdt når man står med
et
> hjerte der er knust i en million stumper og man absolut ikke føler sig
> specielt stærk eller mandig eller nået som helst.....
Helt sikkert. Måske det var en idé at prøve at tage sine sårede følelser og
sit knuste hjerte til en ven eller veninde, hvor man bare kan få lov til at
vræle og stille alle de spørgsmål man har. Jeg tror det er godt at finde
vreden i forhold til pigen. Ikke bare fordi hun måske vil se en helt ny
side af dig, men også fordi det kan gøre det nemmere at komme videre *S*.
Krammer
Puk
| |
Jesper Thomsen (03-12-2000)
| Kommentar
Fra : Jesper Thomsen |
Dato : 03-12-00 18:59 |
|
Howdy, my Pukster.. How'ya doin'?
>
> Jeps too long my Dandy-man *G*
Hejj - raffi - den kan jo forstås på flere måder..... *S* (No more a Dandy
man - jeg har fundet noget der er meget bedre )
>
> Det kan jeg sagtens følge dig i. Det er vel også ret naturligt, at ens
> umiddelbare reaktion vil være at forsøge at forsvare sig selv over for
det,
> man selv ser som en uretfærdig anklage. Der er da heller ikke noget i
vejen
> med det. Problemet er jo bare, at det måske kan betyde, at man slet ikke
> opnår det, som man ønsker.
Jeps.... Og der kan jeg godt se, at hun har opfattet mig som svag - for det
var jeg sgu.... Men jeg er også nået til den erkendelse, at det er _hendes_
problem - ikke mit!
> Acceptere ja......bøje nakken nej *S*. Det er det, jeg forsøger at
> illustrere, så godt jeg nu kan med det forslag, jeg skrev længere nede.
Det
> er ok at blive irriteret eller vred og sige, at det er man. Det er også
ok,
> at sige at man synes, man bliver fejlbedømt osv. Men jeg tror, det er
> vigtigt, at man ikke kommer til at virke "tiggende". At man ikke kommer
til
> at lyde som om, man forsøger at overbevise hende om noget andet, end det
hun
> nu engang har sagt.
>
Du har ret, Puk
>
> Nope ikke kæmpe imod. Jeg tror ikke på det. For det kommer ikke til at
> virke stærkt og som reel kæmpen. I mine øjne kommer det altid til at
virke
> lidt nedværdigende, især hvis jeg ikke kender manden rigtig rigtig godt.
> Situationen bliver pinlig og jeg ender med at sidde og ønske, at jeg slet
> ikke havde taget snakken med ham face-to-face. Jeg bliver irriteret på
ham,
> og tænker mere og mere at jeg har taget det *helt* rigtige valg.
Kæmpe imod - tjah - bare på den rigtige måde.... Vise, at hun tager helt
fejl ved at reagere, som den stærke mand man er...
> Jamen netop sagde, at han syntes, jeg var godt dum, og at jeg stillede
> spørgsmålstegn ved noget åbenlyst, som jeg måske bare ikke kunne indse.
> Altså uden at forsøge at overtale, fortalte mig, at han mente jeg begik en
> fejl, men at han da ville lade mig begå mine egne dumheder. Altså ikke
tage
> så varsomt og forsøge at være sød og alt muligt. Hvis han føler sig
dårligt
> behandlet så ville det være fedt at han bare konstaterede det, og så
iøvrigt
> gik sin vej, ikke fordi jeg bad ham om det, men fordi han ikke selv ville
> finde sig i den behandling. Det ville i hvertfald være ret nyt for mig og
> om ikke andet give mig noget at tænke over. Jeg ville nemlig forvente den
> anden form for reaktion.
Jeps - i see your point
>
> Ja jeg ved det jo ikke, det er bare en tanke jeg har haft. Jeg bliver som
> oftest langt mere nysgerrig overfor mænd der helt klart siger fra, når de
> synes jeg behandler dem helt forkert. Endvidere kan jeg sidde med en
> fornemmelse af, at jeg gerne ville forklare etc, men giver han mig ikke
lov
> til det, så giver han mig heller ikke lov til at forsøge at kravle ovenpå,
> så at sige. Så afviser han blankt min dom af ham som noget værre sludder
og
> så går han eventuelt med en bemærkning om, at jeg jo kan kontakte ham, når
> jeg er klar til at behandle ham med lidt respekt. Det er ikke sikkert jeg
> gør det, men jeg tror chancen er større end hvis han sidder og forsøger at
> tale sig vej ind til mig igen.
tjah - hvad kan jeg sige... Jeg er helt enig, og nu er jeg nok lidt mere
forberedet på at det er det bedste at reagere som man mest har lyst til -
"Ok søster, det er din mening, tænk over den, og ring, hvis du kommer på
andre tanker. JEG smutter nu!"
> Helt sikkert. Måske det var en idé at prøve at tage sine sårede følelser
og
> sit knuste hjerte til en ven eller veninde, hvor man bare kan få lov til
at
> vræle og stille alle de spørgsmål man har.
Gjorde jeg osse - og det virkede...
> Jeg tror det er godt at finde
> vreden i forhold til pigen. Ikke bare fordi hun måske vil se en helt ny
> side af dig, men også f
| |
Henning (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 29-11-00 20:45 |
|
"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:900k3f$1dn$2@news.inet.tele.dk...
Hej Søs 
> Jeg vil mærke hans råstyrke, men jeg vil også elskes blidt og inderligt -
> jeg vil på et eller andet plan tvinges i knæ, men jeg vil respekteres og
> æres..... Det her er utroligt svært at formidle, så det ikke bliver
> misforstået.... :-/
Ja det er utroligt så mange ord der skal bruges på at sige noget så enkelt
som: et forhold i gensidig respekt/tillid/frihed og kærlighed
MVH
Henning
| |
N/A (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 29-11-00 01:03 |
|
| |
Sott (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 29-11-00 01:03 |
|
Hej Mic :0)
Mic <mico@12.move.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:gmLU5.11868$zs.316371@twister.sunsite.auc.dk...
> Her hopper jeg så lige ind med en lille bemærkning. Det er IKKE alle mænd
> der er bløde "et-eller-andet-sted"... At være en "rigtig" mand, og ikke en
> blød mand, er efter min mening at gøre hvad man føler er det rigtige,
kæmpe
> for de id'eer og idealer man nu en gang selv har, uden at tage hensyn til
> hvad der pt er politisk korrekt, moderne elller hvad man nu vil kalde det.
> Det har INTET at gøre med at man f.eks har et "soft spot" for sine børn,
sin
> hund, eller hvad ved jeg. Bløde mænd er de vat pikke, der ikke selv tør
tage
> ansvaret for deres gøren og laden, stå ved når de har kvajet sig, og ikke
> kan tage selvstændige beslutninger uden evig og altid at skulle i direkte
> dialog med partneren. Misforstå mig ikke: En rigtig mand køber ikke et nyt
> hus eller bil, uden at værer enig med sin partner, men han ringer sgu
heller
> ikke hjem nede far Brugsen for at høre om "Skal det være ribbenssteg eller
> kamsteg, skat...." 
> En rigtig mand er efter min mening sin partner og families beskytter og
> fysiske overhoved. Og det er ultimativt ham familiens sikkerhed og velfærd
> hviler på. Kan man ikke leve op til det, er man IMO et ynkeligt skvat, der
> ikke er meget værd efter skat.....
Og her står så nogenlunde det jeg ikke kan få trykt ud rigtigt....
og jeg vil gerne skrives på en bestillingsliste (og dog... næehh - jeg er
blevet en mands tøs og lige pt. trives jeg mere end fint )
> Sjovt. Du havde da ellers svaret på det førnævnte. Men jeg tillader mig
> hermed at opponere: JEG er ikke blød NOGENSTEDER. Uanset hvad du så end
> mener. Og i givet fald må jeg vel sære undtagelsen der bekræfter
reglen....
> Og for lige at komme den i forkøbet: Man bliver ikke en blød mand af at
have
> følelser og vise dem. Blot menneskelig....
*suk*
Netop.....
Tusinde hilsner
Søs, som er ved at finde ud af, hvor stor glæde der ligger i, at glæde en
mand......
| |
Mic (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Mic |
Dato : 29-11-00 12:40 |
|
> Hej Mic :0)
>
Hej selv, Søs
>
> Og her står så nogenlunde det jeg ikke kan få trykt ud rigtigt....
> og jeg vil gerne skrives på en bestillingsliste (og dog... næehh - jeg er
> blevet en mands tøs og lige pt. trives jeg mere end fint )
>
Hmm. Det lød lidt i retning af en kompliment. ISF takker jeg.... *GG*
> Tusinde hilsner
> Søs, som er ved at finde ud af, hvor stor glæde der ligger i, at glæde en
> mand......
Godt at høre. Rigtigt godt.....
MVH Mic
| |
Trine Stubbe Teglbja~ (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~ |
Dato : 29-11-00 15:31 |
|
On Tue, 28 Nov 2000 09:59:40 GMT, "Mic" <mico@12.move.dk> wrote:
>En rigtig mand er efter min mening sin partner og families beskytter og
>fysiske overhoved. Og det er ultimativt ham familiens sikkerhed og velfærd
>hviler på. Kan man ikke leve op til det, er man IMO et ynkeligt skvat, der
>ikke er meget værd efter skat.....
Den første del lød meget godt - man bruger hinanden som
lænestol når det står slemt til men kan selv det meste af tiden -
begge parter.
Men det her....Puha hvor er vi uenige! Jeg synes det er træls
at en rigtig mand *skal* slæbe the big bucks hjem - at han skal tage
hånd om familiens sikkerhed osv. Familiens sikkerhed .... Nej
nevermind - jeg synes bare at ovenstående sætning er gammeldags og
noget værre sludder mens det første lød ret godt
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem
| |
Mic (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Mic |
Dato : 29-11-00 19:51 |
|
Hej Trineline....
>
> Den første del lød meget godt - man bruger hinanden som
> lænestol når det står slemt til men kan selv det meste af tiden -
> begge parter.
Resten lyder da også ret godt... *GG*
> Men det her....Puha hvor er vi uenige! Jeg synes det er træls
> at en rigtig mand *skal* slæbe the big bucks hjem - at han skal tage
> hånd om familiens sikkerhed osv. Familiens sikkerhed .... Nej
> nevermind - jeg synes bare at ovenstående sætning er gammeldags og
> noget værre sludder mens det første lød ret godt
Såvidt jeg kan se, har jeg da ikke skriblet det fjerneste ned om indtjening
mv....
Og for at klarificere lidt nærmere hvad jeg mener, prøver jeg lige at
uddybe: Jeg skriver "familiens FYSISKE overhoved". Med det mener jeg den
der - når og hvis uheldet er ude - skal være i stand til at tage sig af
konen/kæresten og ungerne. Hvis man f.eks. er ude at gå en tur en aften med
familien, og bliver passet op af en flok Perkere/nynazister/rockere, er det
sgu' mandens forbandede pligt og ansvar at sikre familien. Uanset hvad det
så måtte koste....
Eller hvis lille Lise falder i vandet under en gåtur på molen, er det også
manden der bør være i stand til at hoppe i, redde op, og evt. give
livgivende førstehjælp. Kan man ikke leve op til det, er man IMO et værre
skvat....
Jeg skrev i indlægget at det ULTIMATIVT er manden der skal "i skudlinien" om
man så må sige. Og med det mener jeg i de situationer, hvor der er mere brug
for hulemanden end for IT nørden.....
Mvh
Mic
| |
Sott (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 29-11-00 20:46 |
|
Hejsa Mic... :0)
Mic <mico@12.move.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:9ecV5.12996$zs.355234@twister.sunsite.auc.dk...
> Resten lyder da også ret godt... *GG*
Ja, det synes jeg jo også.....
> Og for at klarificere lidt nærmere hvad jeg mener, prøver jeg lige at
> uddybe: Jeg skriver "familiens FYSISKE overhoved".
Hehehe....
Og jeg har et par udemærkede eksempler.
Som når min datter bliver lovet tæsk af en 18 årig gut (hun er kun 10 år),
så pressede jeg kæresten til at gå derover, og han stod gudhjælpemig mens
min datter overhørte det, og sagde at hun nok også havde begået fejl - og
det havde hun fandme ikke!!
Hun kom dybt skuffet og ulykkelig tilbage - og da han kom hjem, lød det
"Knægtens far stillede sig truende an"....
Når det er mig der går i brechen for mine unger, så kan nok så mange trusler
fandme ikke få mig til at bakke ned... Jeg er fuldstændig og aldeles kold
overfor den slags...
Vi bor i et rabarberkvarter - til tider er det et helvede at være her. Som
f.eks. når jeg (som en af de eneste i lokalområdet) blander mig i slagsmål,
hærværk osv. og efterfølgende får smidt flasker efter mig, og han bare var
passiv (han var sgu' da med)... så er det da godt jeg ikke selv er en
forsagt lille nipsgenstand - for så er der ingen tvivl om, at jeg havde fået
et lag tæsk.....
Sidste nyt.... heksehylene er kommet i omløb - og de bliver kastet efter min
6 årige søn og efter vores hund (dansk/svensk gårdhund - hvalp), når vi er
nede med den. Og den lokale bande (HBG) er ude efter min søn på 11, fordi
han har takket nej til at blive optaget.... så er det altså heldigt, at jeg
har 'cojones'.. for han havde det sgu' ikke....
Tusinde hilsner
Søs
| |
Peder Vendelbo Mikke~ (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Peder Vendelbo Mikke~ |
Dato : 29-11-00 23:04 |
|
"Sott" skrev
Hej Søs
Jeg er muggen.
> Hehehe....
> Og jeg har et par udemærkede eksempler.
> Som når min datter bliver lovet tæsk af en 18 årig gut (hun er
> kun 10 år), så pressede jeg kæresten til at gå derover, og han
> stod gudhjælpemig mens min datter overhørte det, og sagde at hun
> nok også havde begået fejl - og det havde hun fandme ikke!!
Hvad hivlen havde du forventet?
Du pressede ham til at gå derover?
Helt ærligt, sender du ham ikke i et bagholdsangreb du ved han ikke
kan forsvare sig imod?
Du skulle fandme skamme dig.
Tror du ikke at din tidligere mand godt var klar over sin manglen-
de fysiske formåen?
Tror du at det er nødvendigt at du minder ham om det?
> Hun kom dybt skuffet og ulykkelig tilbage
Det er sku da ikke noget at sige til. Skam dig, fordi du pisser på
din (tidligere) mand på den måde overfor børnene.
Hvilket forhold har børnene til mænd nu?
Tror du at det er godt (de (mændene) kan jo ikke engang forsvare
deres familie)?
> - og da han kom hjem, lød det "Knægtens far stillede sig truende
> an"....
Jeg har været i din datters rolle og er stolt over at min far ikke
gad slås med en idiot med en økse i hånden.
Er min far en god far, når han er død (det er han i øvrigt, af an-
dre årsager)?
> Når det er mig der går i brechen for mine unger, så kan nok så
> mange trusler fandme ikke få mig til at bakke ned... Jeg er
> fuldstændig og aldeles kold overfor den slags...
Du glemmer en væsentlig ting, det var ikke din tidligere mands/ kæ-
restes børn. Det er dine børn.
> for han havde det sgu' ikke....
Lad nu den stakkels mand slippe, han er sku ikke skyld i at dine
naboer smider med nytårsskyts.
Med gnaven hilsen
Peder
| |
N/A (01-12-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 01-12-00 22:09 |
|
| |
Henning (01-12-2000)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 01-12-00 22:09 |
|
"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:904ebn$s8g$1@news.inet.tele.dk...
Hej Søsser
> Hmm... han gik ind som far for dem, det var hvad han ville.... det var
hvad
> jeg også ville og sagde god for og sådan virkede det...
Der er kun en far, og det er den biologiske, uanset hvad!
Mænd bliver aldrig fædre til deres partneres børn af tidligere
forhold, ligesom moderen til børnene aldrig 1000% tillader
en anden mand at blive det!
Når man så lever i et parforhold med ikke fælles børn, vil der
altid være "dine/mine/vores" børn på et eller andet plan!
Du/jeg kan ikke forvente/forlange at en partner vil/kan gøre det samme
som barnets biologiske ophav burde/kan/vil gøre.
Som partner til en der har børn fra tidligere forhold, er det helvedes
svært at få plads i en etableret familie, for man har ikke "naturlige"
krav på at være der, men er der kun på grund af tilladelse til at
være der, den nye partner er lige så meget gæst som partner, i masser
af disse "sammenbragte forhold" Tilløberen har sine problemer, den
anden part nogle andre problemer ikke mindst loyalitets konflikter,
børn kontra kæreste/ny partner, Det der ligesom åbent og skjult,
bliver lagt i rammer i de første uger og måneder, bestemmer så
mønstret for hvordan det vil komme til at fungere frem over og vil
ikke blive lavet om senere i parforholdet.
Uanset hvordan det foregår, vil den nye "altid" være den svage part
i disse forhold, det er hende/ham, der kan vippes ud, når tingene ikke
lige flasker sig, eller børnene ikke lige kan lide, eller acceptere den
"fremmede" tager forælderens opmærksomhed, jeg tror det er mange
der i den situation ikke magter at stille sig på partneren side og sige
til sine børn, at partneren altså skal være der 100% og det har i unger
at rette jer efter!!
MVH
Henning
| |
Trine Stubbe Teglbja~ (01-12-2000)
| Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~ |
Dato : 01-12-00 22:23 |
|
On Fri, 1 Dec 2000 22:09:14 +0100, "Henning" <h2m@get2net.dk> wrote:
>Der er kun en far, og det er den biologiske, uanset hvad!
Enhver kan blive far - det kræver en rigtig mand at være det.
En mand der optræder som far er i alle tilfælde mere værd som far end
den mand der har lagt sperm til .....
>Mænd bliver aldrig fædre til deres partneres børn af tidligere
>forhold, ligesom moderen til børnene aldrig 1000% tillader
>en anden mand at blive det!
Det passer nu ikke altid Henning
>Når man så lever i et parforhold med ikke fælles børn, vil der
>altid være "dine/mine/vores" børn på et eller andet plan!
>Du/jeg kan ikke forvente/forlange at en partner vil/kan gøre det samme
>som barnets biologiske ophav burde/kan/vil gøre.
Nogen kan det.
>Som partner til en der har børn fra tidligere forhold, er det helvedes
>svært at få plads i en etableret familie, for man har ikke "naturlige"
>krav på at være der, men er der kun på grund af tilladelse til at
>være der, den nye partner er lige så meget gæst som partner, i masser
>af disse "sammenbragte forhold" Tilløberen har sine problemer, den
>anden part nogle andre problemer ikke mindst loyalitets konflikter,
>børn kontra kæreste/ny partner, Det der ligesom åbent og skjult,
>bliver lagt i rammer i de første uger og måneder, bestemmer så
>mønstret for hvordan det vil komme til at fungere frem over og vil
>ikke blive lavet om senere i parforholdet.
Det kan være svært at få til at fungere - og det er helt
sikkert osse sådan mange steder at partneren aldrig kommer til at
træde i rollen som forælder. Men det er ikke altid at det er sådan.
>Uanset hvordan det foregår, vil den nye "altid" være den svage part
>i disse forhold, det er hende/ham, der kan vippes ud, når tingene ikke
>lige flasker sig, eller børnene ikke lige kan lide, eller acceptere den
>"fremmede" tager forælderens opmærksomhed, jeg tror det er mange
>der i den situation ikke magter at stille sig på partneren side og sige
>til sine børn, at partneren altså skal være der 100% og det har i unger
>at rette jer efter!!
Nogengange er det slet ikke nødvendigt - men det kræver sin
mand/kvinde at komme ind og blive accepterer 100%
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem
| |
Henning (02-12-2000)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 02-12-00 18:30 |
|
"Trine Stubbe Teglbjaerg" <snoe@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:IhUoOkXNCuBmKou7p5azOxeDuYfh@4ax.com...
> On Fri, 1 Dec 2000 22:09:14 +0100, "Henning" <h2m@get2net.dk> wrote:
>
>
> >Der er kun en far, og det er den biologiske, uanset hvad!
>
> Enhver kan blive far - det kræver en rigtig mand at være det.
> En mand der optræder som far er i alle tilfælde mere værd som far end
> den mand der har lagt sperm til .....
Det kan vi godt blive enige om Biologien er ikke
afgørende for om man bliver en god faderskikkelse/rolle
for børnene, en god "stedfar/mor" er bedre end en ditto
dårlig biologisk
> >Mænd bliver aldrig fædre til deres partneres børn af tidligere
> >forhold, ligesom moderen til børnene aldrig 1000% tillader
> >en anden mand at blive det!
> Det passer nu ikke altid Henning
Nej det har du ret i, jeg har da passet mennesker, hvis far/mor,
satte en eller flere partnere højere end deres børn og nærmest
forsømte/mishandlede deres unger til fordel for en ny partner,
både fysisk og psykisk
> Det kan være svært at få til at fungere - og det er helt
> sikkert osse sådan mange steder at partneren aldrig kommer til at
> træde i rollen som forælder. Men det er ikke altid at det er sådan.
Jeg ser det ud fra en generel betragtning, ikke ud fra at det måske ikker
er tilfældet i måske 10% af de tilfælde, med tværgående familie-mønstre,
jeg vil da selv sagtens kunne elske et "sødt og nemt barn" der ikke er mit
eget, men jeg ville nok ikke have den samme overbærenhed, over for
partnerens hysteriske, forkælede unge, som over for mit eget biologiske
Her vil jeg så lige indskyde, at biologien altså ikke er ensbetydende med
at man er i stand til at elske det barn, man har avlet
> Nogengange er det slet ikke nødvendigt - men det kræver sin
> mand/kvinde at komme ind og blive accepterer 100%
Jeps, kemien skal passe, den voksne og børnene/barnet i mellem,
og som voksen der går ind i et sådan forhold, har man et stort
ansvar for at det lykkes og i starten må man forvente at blive
prøvet af på forskellig måde, og vise barnet at man er troværdig.
Hvis man ikke er parat til at give partnerens barn/børn det
nødvendige med/modspil der skal gøre dem trygge ved situationen,
er det nok klogt at holde sig fra at etablere fællesskab med deres
mor/far.
Man skal ikke gå ind i forholdet som "blåøjet idealist" men så sandelig
heller ikke som "sortseende skeptiker", men intentionen om at gøre det så
godt som muligt og påtage sig den forældre-rolle der er aktuel, hvilket
de fleste heldigvis er i stand til (jævnfør min egen "far" der aldrig
elskede mig, men var troværdig og en man kunne stole på, trods det
min mor aldrig lod ham i tvivl om, at jeg ikke var hans barn)
Og jeg giver dig igen ret i at den biologiske far/mor ikke altid
er den bedste forælder for barnet/børnene
MVH
Henning.
| |
N/A (04-12-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 04-12-00 13:46 |
|
| |
Henning (04-12-2000)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 04-12-00 13:46 |
|
"Trine Stubbe Teglbjaerg" <snoe@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:=mErOuG3cUeUO2rlZUV=Tl+X7e4f@4ax.com...
> On Sat, 2 Dec 2000 18:30:26 +0100, "Henning" <h2m@get2net.dk> wrote:
Hej Trine.
> Lige nu taler vi to SLET ikke om det samme :) Jeg taler ikke
> om mishandlinger og hvad ved jeg - jeg taler om en partner der kommer
> ind i et forhold hvor der er børn fra anden side og at disse børn
> ender med at komme til at se partneren som far/mor i stedet for den
> biologiske forælder der ikke er til stede. Hvilket var det jeg troede
> du skrev om....
Det gjore jeg også og lagde så extremet på bordet, hvordan det
også kan være, Men barnet/børnene vil altid vide, at der altså
findes en biologisk far/mor og derfor "altid" bevidst eller ubevist
leve med et savn og en længsel et sted i sig, en skuffelse, vrede,
sorg osv. over, at netop den biologiske ikke elsker/elskede
ham/hende/dem.
> >Jeg ser det ud fra en generel betragtning, ikke ud fra at det måske ikker
> >er tilfældet i måske 10% af de tilfælde, med tværgående familie-mønstre,
>
> Så skriver man alså ikke *aldrig* ..... :)
Det er et fortolknings spørgsmål, for fakta er, at man er klar over, at
det er en "sammenbragt" familie og et eller andet sted, skurrer det i en,
når den fremmede, gør et eller andet over for barnet/børnene, man
ikke er helt enig i, det være sig bevidst eller ubevidst, men det er der.
> Nogen kan - nogen er faktisk i stand til det.
Jeg har ikke afvist at der er nogen der kan
> Nogen mennesker (Der er nok ikke ret mange af det desværre)
> kan gå næsten direkte ind i et forhold - ind i hjertet på mor/far og
> børn og hele familien og i løbet af ganske kort tid finde en naturlig
> plads midt i familien uden at skulle slås for den - uden at skulle
> gøre andet end at være sig selv.
Ja, men som du selv siger "desværre"
> Sådan behøver det ikke at være - at det skal pointeres at den
> udefrakommende ikke er barnets far. Jvf. nedenstående.
>
> >Og jeg giver dig igen ret i at den biologiske far/mor ikke altid
> >er den bedste forælder for barnet/børnene
>
> Det tør man nok sige.....
Og jeg ved hvad du mener med det
MVH
Henning
| |
Trine Stubbe Teglbja~ (04-12-2000)
| Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~ |
Dato : 04-12-00 15:27 |
|
On Mon, 4 Dec 2000 13:46:27 +0100, "Henning" <h2m@get2net.dk> wrote:
>Det gjore jeg også og lagde så extremet på bordet, hvordan det
>også kan være, Men barnet/børnene vil altid vide, at der altså
>findes en biologisk far/mor og derfor "altid" bevidst eller ubevist
>leve med et savn og en længsel et sted i sig, en skuffelse, vrede,
>sorg osv. over, at netop den biologiske ikke elsker/elskede
>ham/hende/dem.
Jeg tror jeg har sagt det før - hvis nu min far var død så
skulle jeg slet ikke bekymre mig. Savn? Nej - skuffelse? Nej - Vrede?
Tja - jeg undres ..... men vred? Nej - jeg føler snarere medlidenhed
fordi han er som han er.
>Det er et fortolknings spørgsmål, for fakta er, at man er klar over, at
>det er en "sammenbragt" familie og et eller andet sted, skurrer det i en,
>når den fremmede, gør et eller andet over for barnet/børnene, man
>ikke er helt enig i, det være sig bevidst eller ubevidst, men det er der.
*Mumle*
>Ja, men som du selv siger "desværre"
Deraf - lad være med at bruge aldrig ;)
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem
| |
Henning (04-12-2000)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 04-12-00 17:45 |
|
"Trine Stubbe Teglbjaerg" <snoe@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:JqgrOkl6CTNAPeA=yF18cUBPxT8e@4ax.com...
> On Mon, 4 Dec 2000 13:46:27 +0100, "Henning" <h2m@get2net.dk> wrote:
> *Mumle*
Det er jeg ikke enig med dig i! (tror jeg) *G*
> >Ja, men som du selv siger "desværre"
>
> Deraf - lad være med at bruge aldrig ;)
Det påbud agter jeg ikke at følge, Trine!
MVH
Henning
| |
Trine Stubbe Teglbja~ (04-12-2000)
| Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~ |
Dato : 04-12-00 18:48 |
|
On Mon, 4 Dec 2000 17:44:44 +0100, "Henning" <h2m@get2net.dk> wrote:
>> Deraf - lad være med at bruge aldrig ;)
>
>Det påbud agter jeg ikke at følge, Trine!
Det er jeg klar over.
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem
| |
N/A (05-12-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 05-12-00 15:03 |
|
| |
Henning (05-12-2000)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 05-12-00 15:03 |
|
"Lars P. Fischer" <fischer@suk.dk> skrev i en meddelelse
news:868zpvirit.fsf@stort.suk.dk...
> Jeg kan sletikke se, hvordan din "extreme" situation er nytting for
> diskussionen. Ved at drive diskussionen derud fjerne du den fra
> virkeligheden; ude i ekstremerne kan man argumentere for de
> underligste ting.
Uden at kunne sætte eksakte tal på, er det mit indtryk, at de
ekstremer jeg nævnte, udgør ca. 5-8% af tilfældene, et ikke
helt uanseeligt antal børn det handler om, hvor jeg jo i
dagligdagen møder, de der virkelig har været ude for
svigt og misbrug, så jo, jeg mener, at de kan bruges, til
illustration som modstykke til en argumentation der lægger
op til, at det intet betyder, om man er nyankommen, ikke
biologisk, forælder eller ej, den biologiske forælder, vil
altid være til stede i den sammenbragte families bevidsthed,
på et eller andet plan og påvirke relationerne i denne familie.
For at uddybe det jeg siger om, at det ikke er ligegyldigt eller
ej, om man er den biologiske forælder, vil jeg nævne, at
de fleste, der er vokset op uden den ene, eller begge sine
biologiske forælder, på et eller andet tidspunkt i deres liv,
opsøger, eller har tanker om at opsøge de biologiske rødder.
Bevidstheden om det biologiske vil derfor altid på et eller
andet plan have betydning i en sammenbragt familie og typisk
vil den nyankomne partner, støde på begrænsninger i forholdet
til de børn/det barn partneren har hos sig.
Den argumentation der kom frem til mine oplevelser af hvordan
det er i sammenbragte familier, var at det ikke altid var rigtigt,
dog uden at vedkommende overbeviste mig om, at det ingen
indflydelse havde på relationerne i familierne, min påstand er,
at der på et eller andet plan, vil være "du er ikke barnets/børnenes
mor/far" hos både den biologiske og ikke biologiske partner i
et forhold,
deraf min påstand om, at den biologiske forælder i forholdet,
aldrig 100% vil tillade den ikke biologiske partner, det, som
han/hun ville hvis de begge var barnets/børnenes biologiske
forældre, omvendt, kan den biologiske forælder ikke regne med,
at den ikke biologiske partner, vil stille 100% op i forholdet
til barnet/børnene, det biologiske aspekt vil altid gøre sig
gældende i mere eller mindre grad, den ikke biologiske forælder,
vil sandsynligvis heller ikke markere sig over for banet/børnene,
som han/hun ville hvis det var hans/hendes biologiske børn/barn,
på nogle områder ville jeg måske være en bedre "far" over for
en evt. partners børn, end jeg er over for mine egne 
MVH
Henning
| |
Trine Stubbe Teglbja~ (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~ |
Dato : 29-11-00 22:04 |
|
On Wed, 29 Nov 2000 18:50:45 GMT, "Mic" <mico@12.move.dk> wrote:
>Og for at klarificere lidt nærmere hvad jeg mener, prøver jeg lige at
>uddybe: Jeg skriver "familiens FYSISKE overhoved". Med det mener jeg den
>der - når og hvis uheldet er ude - skal være i stand til at tage sig af
>konen/kæresten og ungerne. Hvis man f.eks. er ude at gå en tur en aften med
>familien, og bliver passet op af en flok Perkere/nynazister/rockere, er det
>sgu' mandens forbandede pligt og ansvar at sikre familien. Uanset hvad det
>så måtte koste....
Sikke noget fordrukkent sludder <-- det er hvad det er i min
verden! Jeg kan godt forsvare mig selv - og jeg påtænker osse at gøre
det såfremt noget sådant skulle ske. Uanset hvad minkæreste så ville
gøre så har jeg bestemt ikke tænkt mig at finde ud af om han er en
såkaldt svag eller stærk mand - der skal handles hurtigt og det regner
jeg så med at gøre .....
>Eller hvis lille Lise falder i vandet under en gåtur på molen, er det også
>manden der bør være i stand til at hoppe i, redde op, og evt. give
>livgivende førstehjælp. Kan man ikke leve op til det, er man IMO et værre
>skvat....
Tænk - jeg tror faktisk at jeg svømmer bedre end min
kæreste....Og ærlig talt - om han kan svømme eller ej har bestemt ikke
en dyt at gøre med om jeg synes han er stærk eller svag....
>Jeg skrev i indlægget at det ULTIMATIVT er manden der skal "i skudlinien" om
>man så må sige. Og med det mener jeg i de situationer, hvor der er mere brug
>for hulemanden end for IT nørden.....
*Skal*? Ja så er min kæreste et værre skvat - lader mig prøve
ting selv osv - Ih hvor jeg elsker mit eget skvat - min egen IT-nørd
.....
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem
| |
Jesper Thomsen (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Jesper Thomsen |
Dato : 29-11-00 16:35 |
|
Hej Mic
"Mic" <mico@12.move.dk> wrote in message
news:gmLU5.11868$zs.316371@twister.sunsite.auc.dk...
> Hej Jesper
>
> Her hopper jeg så lige ind med en lille bemærkning. Det er IKKE alle mænd
> der er bløde "et-eller-andet-sted"... At være en "rigtig" mand, og ikke en
> blød mand, er efter min mening at gøre hvad man føler er det rigtige,
kæmpe
> for de id'eer og idealer man nu en gang selv har, uden at tage hensyn til
> hvad der pt er politisk korrekt, moderne elller hvad man nu vil kalde det.
Læg lige mærke til, i det indlæg, som du citerer, at jeg skelner på præcis
den samme måde - en blød mand er _ikke_ en svag mand! En svag mand er som du
beskriver - vattet og ikke til noget som helst. En blød mand kan sagtens
være sin families beskytter og fysiske overhoved - han er blød fordi han
erkender, at han har følelser, og viser dem. Det gør ham ikke automatisk til
svag og vattet!
> Det har INTET at gøre med at man f.eks har et "soft spot" for sine børn,
sin
> hund, eller hvad ved jeg. Bløde mænd er de vat pikke, der ikke selv tør
tage
> ansvaret for deres gøren og laden, stå ved når de har kvajet sig, og ikke
> kan tage selvstændige beslutninger uden evig og altid at skulle i direkte
> dialog med partneren. Misforstå mig ikke: En rigtig mand køber ikke et nyt
> hus eller bil, uden at værer enig med sin partner, men han ringer sgu
heller
> ikke hjem nede far Brugsen for at høre om "Skal det være ribbenssteg eller
> kamsteg, skat...."
> En rigtig mand er efter min mening sin partner og families beskytter og
> fysiske overhoved. Og det er ultimativt ham familiens sikkerhed og velfærd
> hviler på. Kan man ikke leve op til det, er man IMO et ynkeligt skvat, der
> ikke er meget værd efter skat.....
Hmm - hvad er kvindens rolle i det her? Bolle dyr?
>
> >
>
> > >
> > > Hvis langt de fleste svar bliver uldne Poul Nyrup-svar (*her har jeg
> blink
> > i
> > > øjet*)... vævende og uden substans - så mister jeg føling med hvem det
> er,
> > > jeg har med at gøre.
> >
> > Sommetider er de da - er det ikke i orden ikke at have tænkt så meget
over
> > lige præcis dén ting, som hun nu spørger om?? Jeg har sgu ikke svaret på
> > alle spørgsmål her i livet!
> >
> > >
>
> Sjovt. Du havde da ellers svaret på det førnævnte. Men jeg tillader mig
> hermed at opponere: JEG er ikke blød NOGENSTEDER.
Bullshit! Er du ikke forelsket? er du ikke ked af det ind i mellem? Har du
ikke grædt engang i mellem?
> Uanset hvad du så end
> mener. Og i givet fald må jeg vel sære undtagelsen der bekræfter
reglen....
> Og for lige at komme den i forkøbet: Man bliver ikke en blød mand af at
have
> følelser og vise dem. Blot menneskelig....
Præcis mine ord... hvis du altså bare læste indlægget til ende....
>
> Mvh
>
> Mic
>
>
Mvh
Jesper
| |
N/A (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 29-11-00 22:07 |
|
| |
Trine Stubbe Teglbja~ (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~ |
Dato : 29-11-00 22:07 |
|
On Wed, 29 Nov 2000 19:00:17 GMT, "Mic" <mico@12.move.dk> wrote:
>Ikke enig. Du skriver at du vil have lov til at "være svag overfor
>kæresten". Og det gør en "rigtig-mand-TM" ikke, HVIS ikke kæresten/konen
>synes at det er OK. Nogle mennesker har brug for at se klippen i partneren
>uanset situationen.
Og det gælder ikke omvendt?
>> Hmm - hvad er kvindens rolle i det her? Bolle dyr?
>>
>
>¨Ja. Ligeså vel som det er at tjene penge, hjælpes ad med ungerne, passe
>ungerne medens manden fixer bilen, for derefter at sy kjolen på for den
>trettenårige der skal til bal, medens manden passer ungerne, o.s.v..... Get
>the picture?
Nej egentlig ikke ...
>Jo. Men det gør mig sateme ikke BLØD. Og i modsætning til de omtalte bløde
>mænd, græder jeg NÅR jeg GIVER MIG SELV LOV til det. Ikke når jeg måske
>føler det umiddelbare behov for det. Og det er en af de væsentlige
>forskelle.
Ja - du er den der machomand der måske ender med at bryde
sammen en dag fordi du har lukket det hele inde ....
>Ikke helt præcsi, Jesper. Du mener ikke at det at græde ud ved kærestens
>skulder m.v. gør mænd til bløde mænd. Det gør jeg.......
Jeg er enig med Jesper....
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem
| |
N/A (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 29-11-00 22:26 |
|
| |
Trine Stubbe Teglbja~ (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~ |
Dato : 29-11-00 22:26 |
|
On Wed, 29 Nov 2000 22:17:58 +0100, "Sott" <sott@post.tele.dk> wrote:
>Hmmm.... jeg græder altså heller ikke bare fordi jeg lige føler for det -
>jeg kunne f.eks. ikke drømme om at græde foran børnene med mindre min
>far/søster/barn eller lign. døde....
>Jeg opfatter nemlig mig selv, som børnenes klippe!
Jeg tænkte netop på situationer hvor et familiemedlem fx går
han og dør. I øvrigt mener jeg at man bliver stærkere af at vise at
man er ked af det - græde med oprejst pande bogstavligt talt.
>Og hvis jeg som kvinde har brug for en klippe af en mand - så synes jeg, at
>Mic's udsagn er 'gyldne'... jeg ville sætte stor pris på en sådan klippe.
>Der ville ligge megen tryghed i det for mig. Faktisk føler jeg mig slet ikke
>i stand til at give los og græde ud, hvis ikke jeg føler, at manden er en
>klippe.... så føler jeg tværtimod, at jeg bliver 'presset' ind i at skulle
>være også hans klippe - fordi jeg kan...
Jeg behøver ikke en mand der er som mic beskriver det for at
kunne græde ud - for at føle at han er min faste klippe i tilværelsen.
Jeg tror som sagt på at man supplerer hinanden - osse når det gælder
om at være en klippe for hinanden.....
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem
| |
Sott (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 30-11-00 03:21 |
|
Hej Trine :0)
Trine Stubbe Teglbjaerg <snoe@nospam.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:w3MlOj7dCM=skEPkzZdM93b7Lu2N@4ax.com...
> On Wed, 29 Nov 2000 22:17:58 +0100, "Sott" <sott@post.tele.dk> wrote:
> Jeg tænkte netop på situationer hvor et familiemedlem fx går
> han og dør. I øvrigt mener jeg at man bliver stærkere af at vise at
> man er ked af det - græde med oprejst pande bogstavligt talt.
Og jeg skrev på sin vis - at i netop de situationer ville også jeg græde -
hvilket jeg da også har gjort.
> Jeg behøver ikke en mand der er som mic beskriver det for at
> kunne græde ud - for at føle at han er min faste klippe i tilværelsen.
> Jeg tror som sagt på at man supplerer hinanden - osse når det gælder
> om at være en klippe for hinanden.....
Du har måske så været skånet for mænd, der er halve år om at klynke sig
sammen til at søge et arbejde - efter at man så i en måned har været så træt
af klynkeriet, at man disker op med løsningsmuligheder...
Du har måske været skånet for mænd, der truer med at hænge sig selv, fordi
du ikke gider være deres krykke længere...
Hvad ved jeg.... jeg vil sgu' bare, at manden i mit liv skal være mig
ligeværdig - måske, som et minimum.
Og jeg kaster mig ikke ned og 'flæber' (ja, ja - et provokerende valg af
udsagnsord), fordi et forhold ikke lige kan fungere - eller fordi en fyr jeg
er vild med, ikke er vild med mig, eller fordi jeg får en lorte karakter
eller ikke kan gennemføre en uddannelse.... whatever...
Jeg stillede mig heller ikke op og græd, da min datter besvimede på
hospitalet - jeg nåede uden om sygeplejersken og greb hende, inden hun ramte
gulvet - sygeplejersken holdt hendes bandage...
Men jeg græd med bortvendt hovede, da hun havde grædt i et par timer om
aftenen over sine stærke smerter (fordi jeg stadig havde den angst i
kroppen, som dukkede op på hospitalet - og fordi jeg ikke kunne mildne
hendes smerter).... synes ærlig talt ikke, at hun midt i sine smerter skulle
forholde sig til, at nu græd mor...
I det hele taget skal der meget til, før jeg får den mindste trang til at
græde ud ved nogen - oftest græder jeg over fortid i ophøjet ensomhed -
fordi så tænker jeg bedst, og kommer bedst ned i lagene....
Og så græder jeg over de helt store ting her i livet - såsom fødsler og
dødsfald....
og jeg skjuler mig ikke, når det sker...
Og det er altså fuldstændigt sikkert, at _jeg_ (jeg taler ikke for andre)
ikke ville føle den mindste trang til at græde ud ved min mands skulder -
hvis han lige havde gået og klynket i månedsvis over ting, som bare skal
gøres....
Søs
| |
Trine Stubbe Teglbja~ (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~ |
Dato : 30-11-00 16:18 |
|
On Thu, 30 Nov 2000 03:20:38 +0100, "Sott" <sott@post.tele.dk> wrote:
>Og jeg skrev på sin vis - at i netop de situationer ville også jeg græde -
>hvilket jeg da også har gjort.
Det benægtede jeg heller ikke nogen steder
>Du har måske så været skånet for mænd, der er halve år om at klynke sig
>sammen til at søge et arbejde - efter at man så i en måned har været så træt
>af klynkeriet, at man disker op med løsningsmuligheder...
>
>Du har måske været skånet for mænd, der truer med at hænge sig selv, fordi
>du ikke gider være deres krykke længere...
Øhm....Nej - jeg har oplevet den slags og jeg ser den som
svage mennesker - men ikke som værende skvat - jeg ser dem som værende
produkter af deres opdragelse og deres miljø og deres genetiske arv.
Og at de er svage på denne måde forhindre mig ikke i at elske dem ....
>Hvad ved jeg.... jeg vil sgu' bare, at manden i mit liv skal være mig
>ligeværdig - måske, som et minimum.
Det er i mine øjne ikke det mic skriver i den sidste sætning
som jeg pillede ud. Det er ikke ligevægt at manden ULTIMATIVT skal
stille op så snart der sker noget der kan true familien. Han siger
selv at han ikke lægger noget økonomisk i brugen af ordet velfærd men
jeg er ikke sikker. Og heri ligger alle mine protester!
I øvrigt kan jeg ikke som du glædes over en mand der vil
dominere mig - eller som bare gør det. Ligeværdige skriver du - og det
er hvad jeg søger. Hvis jeg må være svag og kræver af min partner at
han skal kunne være stærk når jeg ikke er det så må han kunne forlange
det samme af mig. Simple as that.
>Og jeg kaster mig ikke ned og 'flæber' (ja, ja - et provokerende valg af
>udsagnsord), fordi et forhold ikke lige kan fungere - eller fordi en fyr jeg
>er vild med, ikke er vild med mig, eller fordi jeg får en lorte karakter
>eller ikke kan gennemføre en uddannelse.... whatever...
Jeg skjuler ikke hverken vrede eller skuffelse over en eller
anden ting - for jeg kan ikke se hvad det gør godt for - andet end at
det gør min person mere ugennemsigtigt og sværere at være sammen med -
jeg kræver rigeligt tankelæsning af mine omgivelser i forvejen...
>Jeg stillede mig heller ikke op og græd, da min datter besvimede på
>hospitalet - jeg nåede uden om sygeplejersken og greb hende, inden hun ramte
>gulvet - sygeplejersken holdt hendes bandage...
>Men jeg græd med bortvendt hovede, da hun havde grædt i et par timer om
>aftenen over sine stærke smerter (fordi jeg stadig havde den angst i
>kroppen, som dukkede op på hospitalet - og fordi jeg ikke kunne mildne
>hendes smerter).... synes ærlig talt ikke, at hun midt i sine smerter skulle
>forholde sig til, at nu græd mor...
Der er en tid til at græde - der er en tid til at lade være -
også når det gælder tårer i al offentlighed. Jeg mener bare at der er
andre grunde til at græde end begravelser og død.
>I det hele taget skal der meget til, før jeg får den mindste trang til at
>græde ud ved nogen - oftest græder jeg over fortid i ophøjet ensomhed -
>fordi så tænker jeg bedst, og kommer bedst ned i lagene....
Det er dit valg - jeg har valgt at folk osse godt må se mig
græde - den slags hører med til at være menneske.
>Og det er altså fuldstændigt sikkert, at _jeg_ (jeg taler ikke for andre)
>ikke ville føle den mindste trang til at græde ud ved min mands skulder -
>hvis han lige havde gået og klynket i månedsvis over ting, som bare skal
>gøres....
Det skrev jeg ikke nogensteder Søs.
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem
| |
N/A (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 30-11-00 20:10 |
|
| |
Trine Stubbe Teglbja~ (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~ |
Dato : 30-11-00 20:10 |
|
On Thu, 30 Nov 2000 18:07:45 +0100, "Sott" <sott@post.tele.dk> wrote:
>Det ville jo være ligeværd her hos mig - kan du ikke se det...
>For det gør jeg... altså stiller op ultimativt...
>derved ville der forhåbentlig ske en vekselvirkning, alt efter hvem der fik
>kendskab til det først - eller der ville blive grundlag for en aftale mellem
>to mennesker der har samme opfattelse....
Nej -- for hvordan vil du så bestemme i hvilek situationer DU
skla stille op og i hvilke HAN skal stille op?
>Så protesterer du jo imod noget, som han siger ikke forholder sig sådan, men
>hvor du ikke føler dig sikker og derfor vælger at protestere alligevel.
Imod begge dele ;)
>Og jeg er ikke svag.... og jeg kræver ikke noget, jeg ikke giver selv.
>Jeg vil gerne underkaste mig, fordi det giver mig glæde - men jeg er ikke
>svag... selv når jeg er allerlængst nede, rejser jeg mig ved egen hjælp - i
>samme sekund der er behov for det (fra børnenes side eller lignende).
Underkaste dig? Det kræver ikke en stærk mand at dominere hvis
man frivilligt underkaster sig ;)
>Jeg har så den opfattelse, at det er der nogle mennesker der ikke kan. Og et
>menneske, der bliver ved med at være ned, indtil der er en anden til at
>hjælpe på fode igen.... et sådant menneske vil jeg ikke have i mit liv...
>jeg kan ikke bevare respekten for et sådant menneske, og hvis personen ikke
>har det slemt nok i forvejen - så skal det nok komme sammen med min
>manglende respekt...
Det er synd du har det sådan :) Der er mange mennesker der på
et eller andet tidspunkt kommer ud i en situation hvor de ikke kan
redde sig selv - derfor der er så mange psykologer :)
>Så jeg kan ikke lide den jeg bliver i et sådant selskab - og jeg kan ikke
>lide, hvad personen bliver til i mine øjne - derfor er jeg nu ret bevidst om
>hvad jeg vil have... og vil også gerne sikre mig, at jeg så repræsenterer
>det en evt. mand gerne vil have.
Det er glimrende at du er klar over det - og klar over hvad
det betyder i et evt. forhold.....
>Jeg er stærk, og jeg vil at min partner skal være stærk...
>Det er på sin vis også ret simpelt...
Men - er han svag fordi han ikke vil tæve en anden mand? Eller
fordi han kune finde på at græde i offentlighed? Eller foran dig?
>Vi er bare forskellige, og har forskellige tangenter at spille på - det
>synes jeg er helt fedt.
>Jeg siger det så bare, i stedet for at vise det.
>Siger f.eks. "Hvor er jeg ked af det"...
>og så er det altså fordi jeg er ked af det....
>det bliver bare ikke altid opfattet som sådan, det er som om at der skal
>være tårer i øjenkrogen samtidig, for at blive forstået..... men jeg er
>altså ked af det, også selvom jeg bare siger det..
>Så man behøver ikke være tankelæser for at være sammen med mig - for jeg
>melder ud. Det synes jeg er at vise respekt for den jeg er sammen med...
Jeg kan ikke kanalisere mig ud på den måde - jeg kan aldrig
formulere det rigtigt.
>Jeg vil bare helst, at det skal kunne fungere, og det kan det ikke med mig,
>hvis jeg ramler ind i en mand, som jeg mister respekten for - og så er det
>jo egentlig ret ligegyldigt om jeg har *ret*....
Det er dine bevæggrunde til at miste respekten for ham der
undrer mig - ikke andet :)
>Jeg kan tage hamrende fejl - men sådan er jeg - så vil det også være bedre
>at stå ved det, og melde ud og give fyren en chance for at forholde sig til
>det...
>Så kan han evt. vælge ikke at have noget med mig at gøre... hvilket vil være
>fint med mig.
Ja - klart nok - men det virker ikke til at du har gjort det
førhen?
>Jamen så er vi jo enige - for det skriver jeg også. Jeg gør det så bare
>oftest alene...
Jeg græder fordi jeg er ked af det - og så trænger jeg til at
blive trøstet. Det bliver man i reglen ikke alene
>Jeg har valgt anderledes end du...
>men dit valg hører med til at være menneske - hvad er jeg så?
>Umenneske?
Nej - jeg mener at det at kunne græde hører t
| |
N/A (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 30-11-00 21:03 |
|
| |
N/A (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 30-11-00 21:03 |
|
| |
Sabina Hertzum (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 30-11-00 21:03 |
|
"Trine Stubbe Teglbjaerg" <snoe@nospam.dk> wrote in message
news:fqomOrs74L8xAfpbxJ82B=v2gGjD@4ax.com...
> Uhm - en mand der kommanderer rundt med konen altid - er han
> stærk?
dine ord ikke mine..... jeg siger bare at hvis manden ikke kan vise sig
som stærk i nogle situationer... det være sig hvilkensomhelst
situation.... så kan _jeg_ ikke overgive mig i sengen..... og min mand
får fandme ikke lov til at kommandere rundt med mig.... spørg ham
bare....*G*
> Jeg kan godt finde på at pingponge med en ven for at få den
> slags til at lyde rigtigt.
det kan jeg også... men helst en gven der intet kender til
situationen.... jeg ved godt det er unfair at jeg ikke kan snakke med
min partner om det fra starten men ofte er venner det nærmeste til det
fordi.... ja... bare fordi*G*
> Jeg græder normalt ikke hvis jeg har brug for at være alene -
> jeg er bare mut og utilnærmelig i stedet.
det kan jeg også godt... det er faktisk det der oftest sker når jeg
trænger til at være alene..... men det jeg faktisk skrev var at ofte
_når_ jeg græder vil jeg helst være alene... ikke fordi jeg græder men
fordi jeg har brug for at tænke..... jeg kan såmænd også godt være
"alene" selvom jeg sidder i stue emd andre..... dermed sagt at jeg
lukker mig inde i mig selv og fører kun minimale samtaler.... men mine
tanker kværner rundt i hovedet på mig og jeg forsøger at løse et
problem....
> Jeg kan sagtens græde af hvad som helst - en film, et optrin -
> selv en latterlig serie.....jeg er letbevægelig - men gør det mig
> svag? Det mener jeg i hvert fald ikke selv at jeg er.
alt det der kan jeg også.. selvom jeg ikke betragter det som at
græde.... jeg betragter det som at flæbe.... græde gør jeg kun når
følelserne tager overhånd og jeg ikke ved ud og ind af den ene eller den
anden årsag.....
og jeg mener ikke det er svagt at græde.... det har jeg aldrig sagt.....
jeg betragter egentlig ikke migselv som svag..... hvilket jeg jo ville
være hvis jeg mente det var svagt at græde ikk?
--
knus sabina
did you ever wake up after a one night stand, and realize
that the person next to you is so ugly, that you'd rater
chew off your arm than risk waking this person....
thats coyote ugly!!
| |
Henning (03-12-2000)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 03-12-00 18:31 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:GPxV5.3572$V3.137029@news000.worldonline.dk...
Hej
> jeg kan godt græde i offentlighed.... men somregel af raseri..... bliver
> jeg såret eller ked af det pakker jeg det væk til jeg kan får det
> gennemarbejdet og så kommer tårene der mens tankerne fiser rundt i
> knolden på mig....
Der er jo forskellige måder at bearbejde følelser på, som kan være lige
gode for den enkelte, nogle ting virker bare hurtigere ud fra forskellige
kriterier og metoder, der hvor man trækker sig ind i sig selv, tager længst
tid, og der har man følelserne i længere tid, end der hvor man kan udtrykke
de samme følelser over for et andet menneske, der bare er der og viser
sin opmærksomhed og giver en al den tid der er brug for, andre igen kan
bruge
at formulere sig på skrift, ikke den optimale måde, men brugbar.
De vise sten er endnu ikke fundet
MVH
Henning
| |
Sabina Hertzum (03-12-2000)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 03-12-00 21:55 |
|
"Henning" <h2m@get2net.dk> wrote in message
news:DnvW5.236$gf7.4840@news.get2net.dk...
>
> Der er jo forskellige måder at bearbejde følelser på, som kan være
lige
> gode for den enkelte, nogle ting virker bare hurtigere ud fra
forskellige
> kriterier og metoder, der hvor man trækker sig ind i sig selv, tager
længst
> tid, og der har man følelserne i længere tid, end der hvor man kan
udtrykke
> de samme følelser over for et andet menneske, der bare er der og viser
> sin opmærksomhed og giver en al den tid der er brug for, andre igen
kan
> bruge
> at formulere sig på skrift, ikke den optimale måde, men brugbar.
> De vise sten er endnu ikke fundet
ok... nu kan jeg jo kun snakke personligt..... den bedste måde for mig
er ved at gå ind i migselv.... tænke over tingene... derefter pingponge
med venner om sagen( heslt på skrift har jeg fundet ud af....)
for mig er det ikke virksomt at snakke face2face med en anden.... det
gør mig bare ofte mere forvirret..... det er sku ligemeget om det er en
person jeg kender godt eller min læge for den sags skyld.....
men nej.. de vises sten er ikke fundet... men forhåbentlig finder vi
hverisær det vi har behov for...... jeg ved hvordan jeg bedst klarer de
situationer..... jeg håber andre er lige så heldige....
--
knus sabina
did you ever wake up after a one night stand, and realize
that the person next to you is so ugly, that you'd rater
chew off your arm than risk waking this person....
thats coyote ugly!!
| |
N/A (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 30-11-00 12:39 |
|
| |
John Sahl (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : John Sahl |
Dato : 30-11-00 12:39 |
|
"Mic" <mico@12.move.dk> wrote in message
news:qIoV5.13212$zs.368295@twister.sunsite.auc.dk...
> Og nu har jeg faktisk lige selv været i nøjagtig den situation. Min to
> måneder gamle søn døde (vuggedød) for en måned siden i morgen. Fra vi
fandt
> ham klokken 0515 om morgenen hvor jeg måtte sidde og give ham kunstigt
> åndedræt og hjertemassage i over ti minutter til lægeambulancen kom
(uden at
> det dog hjalp - han havde været død for længe) og til alle i familien
havde
> været ovre på rigshospitalet og sige farvel for sidste gang klokken 14
30,
> gav jeg ikke efter for trangen til at græde en eneste gang, fordi jeg
føler
> at det er min opgave som familiens overhovede at vise styrke udadtil,
ikke
> mindst af hensyn til min forlovede og vores andre to børn (en datter på
to,
> og vores drengs tvillingesøster). Og eftersom alle andre i familien
brød
> tudende sammen omkring mig, var jeg nødt til at holde hovedet koldt, da
der
> trods alt var nødt til at være en der kunne forklare havd der var sket
for
> lægerne og politiet. (De SKAL undersøge vuggedøds tilfælde). Det var
først
> da alle andre havde haft muligheden at jeg selv satte mig ind til ham
og tog
> min tudetur.....
Det håndterede du flot og ganske som jeg ville forvente af dig, stærkt
gået.. Og sådan er det jo nødt til at være, det kan ikke nytte at alle
står handlingslammede tilbage.. Desværre er det ikke alle der kan gøre
som du gjorde i din situation, jeg har set det mange gange, selv med folk
der ud ad til er hårde og kolde folk.. Når man så har stået i de grimme
situationer (dødsfald eller ulykker i mine oplevelser), er de faldet
totalt fra hinanden..
Du har gjort det flot, mic...
> Da han blev begravet 9 dage senere, valgte jeg at holde hovedet højt,
og
> nægtede også her at give efter for gråd. Det kan man mene om hvad man
vil,
> men det var vigtigt for mig at udvise værdighed udadtil, for det
opfatter
> jeg det som. Og kald mig bare knudemand eller machomand, hvos det er
hvad I
> føler jeg er, men vi har altså forskellige livsværdier og fornemmelser
af
> hvad der er rigtigt og forkert at gøre, og det her er altså hvor jeg
lægger
> mine penge...
Lige i det her tilfælde, kan jeg slet ikke forestille mig, at begrave mit
barn uden at fælde en tåre. Så ville jeg sgu skide på "værdigheden".
John Sahl
Webmaster på http://www.xdslinfo.dk
Julen er over os, deltag i julekonkurrencen fra i nat
Ny udbyder tjekfunktion...
| |
Sott (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 30-11-00 13:55 |
|
Hej John :0)
John Sahl <johnsahl@worldonline.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:yZqV5.2900$V3.111886@news000.worldonline.dk...
> Det håndterede du flot og ganske som jeg ville forvente af dig, stærkt
> gået.. Og sådan er det jo nødt til at være, det kan ikke nytte at alle
> står handlingslammede tilbage..
Se jeg fangede lige den her....
Det her er præcis hvad jeg altid, simplethen _altid_ får at høre.
(jeg synes ikke ser er noget galt i det - sætningen triggede bare... fordi
det var stort set ordret hvad min mor sagde til mig, da min niece var ved at
dø)
Mennesker i min nærhed siger som du gør her til Mic...
De forventer det af mig, det kan ikke nytte, at alle står handlingslammede
tilbage...
Hvordan skulle jeg så i en given situation, kunne gøre andet - det forventes
jo af mig.
Mennesker stoler på mig...
Og idet den forventning er der, er der ikke rigtig andre der gør det... man
vender sig til mig, og stoler på jeg løfter os/dem igennem... og det gør
jeg - fordi jeg _kan_.
Og jeg vil ikke svigte deres tillid til mig...
Det jeg så længes efter, er det jeg giver...
En der vil være der for mig, de utrolig få gange, hvor det er _mig_ der har
behov for en at støtte mig til, én som _ikke_ forventer af mig, at jeg
løfter byrden - blot fordi jeg kan.
Én der anerkender, at selvom jeg er stærk, og selvom jeg indfrier disse
forventninger.... så er jeg ikke kold som is, også jeg har behov...
Når man f.eks. kommer hjem fra venindens dødfødsel, og har været givende og
stærk for hende og hendes mand i mange, mange timer... og så det eneste
manden valgte at gøre, var at skælde mig huden fuld, fordi jeg ikke (for en
gangs skyld) havde hentet børnene, handlet ind og lavet mad...
Ja, så opfatter jeg selvsamme mand som et skvat, når han bryder grædende
sammen, fordi han mister sit kørekort pga. spritkørsel.....
Det sætter tingene lidt i relief, synes jeg...
Og jeg er altså ligeglad med hvad andre gør.... de lever jo ikke sammen med
mig. Og de er ikke mig.
Jeg fortæller blot, hvordan det er for _mig_ - og hvorfor jeg søger 'en
stærk mand'.
Og jeg synes det er trist, hvis andre opfatter mine skriblerier som angreb
på dem selv eller deres kære... for det har ikke været og er ikke
tilsigtet....
Tusinde hilsner
Søs
| |
John Sahl (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : John Sahl |
Dato : 30-11-00 14:13 |
|
"Sott" <sott@post.tele.dk> wrote in message
news:905iq2$pgk$1@news.inet.tele.dk...
> Se jeg fangede lige den her....
> Det her er præcis hvad jeg altid, simplethen _altid_ får at høre.
> (jeg synes ikke ser er noget galt i det - sætningen triggede bare...
fordi
> det var stort set ordret hvad min mor sagde til mig, da min niece var
ved at
> dø)
Det har jo også en hel del med at gøre at man i de situationer sætter sig
selv lidt ud over det der sker og så bare gør det der skal til, så må man
tage konsekvenser og reaktioner efterfølgende... Det er der jo bare ikke
alle der kan...
> De forventer det af mig, det kan ikke nytte, at alle står
handlingslammede
> tilbage...
På med superwoman kostumet, ud og red verden
> Hvordan skulle jeg så i en given situation, kunne gøre andet - det
forventes
> jo af mig.
> Mennesker stoler på mig...
> Og idet den forventning er der, er der ikke rigtig andre der gør det...
man
> vender sig til mig, og stoler på jeg løfter os/dem igennem... og det
gør
> jeg - fordi jeg _kan_.
> Og jeg vil ikke svigte deres tillid til mig...
En god menneskelig kvalitet i dig... Men samtidig vattet af de andre at
de bare overlader det til dig..
> Det jeg så længes efter, er det jeg giver...
> En der vil være der for mig, de utrolig få gange, hvor det er _mig_ der
har
> behov for en at støtte mig til, én som _ikke_ forventer af mig, at jeg
> løfter byrden - blot fordi jeg kan.
Kan jeg godt forstå, man bør være der for hinanden, i de tilfælde hvor
det er nødvendigt...
> Én der anerkender, at selvom jeg er stærk, og selvom jeg indfrier disse
> forventninger.... så er jeg ikke kold som is, også jeg har behov...
Det har vi jo alle, om vi vil være ved det eller ej..
> Når man f.eks. kommer hjem fra venindens dødfødsel, og har været
givende og
> stærk for hende og hendes mand i mange, mange timer... og så det eneste
> manden valgte at gøre, var at skælde mig huden fuld, fordi jeg ikke
(for en
> gangs skyld) havde hentet børnene, handlet ind og lavet mad...
> Ja, så opfatter jeg selvsamme mand som et skvat, når han bryder
grædende
> sammen, fordi han mister sit kørekort pga. spritkørsel.....
Han er da også et skvat, det er der da ikke en eneste her inde der har
modsagt dig i, vel? Jeg har selv stået i diverse situationer hvor INGEN
gjorde en skid... Som da jeg stod sammen med 3 andre og så en bil blive
mast ind under en lastbil... Ingen af de andre gjorde noget.. Jeg fik en
til at løbe ind i et hus og ringe efter en ambulance, hvor efter jeg selv
måtte hive de 3 mennesker ud af bilen.. Chaufføren var så medtaget at jeg
ikke turde flytte hende, desuden viste det sig da ambulancefolkene ankom
at det var klogt at jeg lod hende sidde..
Men nogen mennesker fryser simpelthen i de situationer...
> Det sætter tingene lidt i relief, synes jeg...
>
> Og jeg er altså ligeglad med hvad andre gør.... de lever jo ikke sammen
med
> mig. Og de er ikke mig.
> Jeg fortæller blot, hvordan det er for _mig_ - og hvorfor jeg søger 'en
> stærk mand'.
>
> Og jeg synes det er trist, hvis andre opfatter mine skriblerier som
angreb
> på dem selv eller deres kære... for det har ikke været og er ikke
> tilsigtet....
Jeg tror egentlig ikke der er nogen der opfatter det her som personlige
angreb?
John Sahl
Webmaster på http://www.xdslinfo.dk
Julen er over os, deltag i julekonkurrencen fra i nat
Ny udbyder tjekfunktion...
| |
Puk (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 30-11-00 16:54 |
|
Sott <sott@post.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:905iq2$pgk$1@news.inet.tele.dk...
Hej Søs
> Hvordan skulle jeg så i en given situation, kunne gøre andet - det
forventes
> jo af mig.
Kan man ikke selv vælge, om man ønsker at leve op til de forventninger andre
har til en? Det er skide svært til tider, men det er dog muligt. Hvis du
reelt ikke mener, at forventningen til dig er noget du har lyst til at leve
op til, så må du jo sige fra på et tidspunkt. Der ligger jo også en vis
styrke i at kunne sige, "ved du hvad, det der er ikke fair at forvente af
mig".
> Mennesker stoler på mig...
Det er jo også fint nok. Men der er vel forskel på at stole på dig og så at
forlade sig på, at du klarer skærene.
> Og idet den forventning er der, er der ikke rigtig andre der gør det...
man
> vender sig til mig, og stoler på jeg løfter os/dem igennem... og det gør
> jeg - fordi jeg _kan_.
> Og jeg vil ikke svigte deres tillid til mig...
Jamen så har du jo også valgt Søs. For du vælger selv at bekræfte den
forventning der er til, at du nok skal klare skærene *hver eneste gang*.
Spørgsmålet er så om du gør nogen som helst en tjeneste på den måde. For
dig selv betyder det jo blot at forventningen til dig cementeres. For de
andre (dem med forventningen) kan det jo meget vel betyde, at de slipper
tøjlerne lidt før, fordi de ved, du kommer og samler op.
Det er lidt samme problemstilling som hvorvidt man skal give en fattig mand
fisk eller lære ham at fiske.
Tillid fungerer jo altså bedst, når den er gensidig. Måske hvis du lærte at
nære den tillid til nogle af dem som står tæt på dig, så ville du ikke have
samme enorme behov til en partner. For det er meget for et enkelt menneske,
at skulle *hver* gang du ikke kan. Nogle gange kan man gøre sig selv og dem
omkring en en tjeneste, ved at have lidt forskellige mennesker at læne sig
op af. Man kan også pludselig finde ud af, at folk vokser med opgaven. At
hvis de oplever, at du ikke altid er der til at være den stærke, så mander
de sig selv op.
Under alle omstændigheder, så ser det for mig ud som om, du selv er med til
at underbygge den rolle, som andre giver dig, og du kan vel næppe vente, at
de river sig fri af den, før du selv begynder at gøre det.
Mange hilsner
Puk
| |
Trine Stubbe Teglbja~ (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~ |
Dato : 30-11-00 19:50 |
|
On Thu, 30 Nov 2000 13:55:10 +0100, "Sott" <sott@post.tele.dk> wrote:
>> Det håndterede du flot og ganske som jeg ville forvente af dig, stærkt
>> gået.. Og sådan er det jo nødt til at være, det kan ikke nytte at alle
>> står handlingslammede tilbage..
>
>Se jeg fangede lige den her....
>Det her er præcis hvad jeg altid, simplethen _altid_ får at høre.
>(jeg synes ikke ser er noget galt i det - sætningen triggede bare... fordi
>det var stort set ordret hvad min mor sagde til mig, da min niece var ved at
>dø)
Hvornår er tårer - følelser blevet = handlingslammelse?
>Det jeg så længes efter, er det jeg giver...
>En der vil være der for mig, de utrolig få gange, hvor det er _mig_ der har
>behov for en at støtte mig til, én som _ikke_ forventer af mig, at jeg
>løfter byrden - blot fordi jeg kan.
Betyder det at han ikke må græde?
>Én der anerkender, at selvom jeg er stærk, og selvom jeg indfrier disse
>forventninger.... så er jeg ikke kold som is, også jeg har behov...
Ja - og det har de fleste mænd også - behov for at kunne være
svage - bare et kort øjeblik.
>Når man f.eks. kommer hjem fra venindens dødfødsel, og har været givende og
>stærk for hende og hendes mand i mange, mange timer... og så det eneste
>manden valgte at gøre, var at skælde mig huden fuld, fordi jeg ikke (for en
>gangs skyld) havde hentet børnene, handlet ind og lavet mad...
>Ja, så opfatter jeg selvsamme mand som et skvat, når han bryder grædende
>sammen, fordi han mister sit kørekort pga. spritkørsel.....
>Det sætter tingene lidt i relief, synes jeg...
Du taler om en alkoholiker - det tager tingene ud af relief
synes jeg. :/
>Og jeg synes det er trist, hvis andre opfatter mine skriblerier som angreb
>på dem selv eller deres kære... for det har ikke været og er ikke
>tilsigtet....
Jeg forstår bare ikke den skelnen der bliver foretaget - jeg
forstår ikke at mænd ikke må græde offentligt osv - at det stempler en
mand som svag?
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem
| |
Vanilliepigen (01-12-2000)
| Kommentar
Fra : Vanilliepigen |
Dato : 01-12-00 14:28 |
|
Hej Trine og alle I andre ,
> Jeg forstår bare ikke den skelnen der bliver foretaget - jeg
> forstår ikke at mænd ikke må græde offentligt osv - at det stempler en
> mand som svag?
Jeg må erklære mig enig i ovenstående - nu har jeg fulgt debatten løbende
i de sidste par dage, og jeg må sige, at det du skriver kan jeg kun være
enig i.
For mig handler svaghed ikke om at vise følelser/at græde, men det er
snarere noget moralsk lidt i den dur som FreYa har beskrevet det med nogle
handlinger og mønstre, som folk (vi alle) i større eller mindre grad gør
os skyldige
i til forskellige tider.
Hvis disse handlingsmønstre kammer over og vedkommende ikke er i stand til
at reflektere over dem/evt gøre noget ved dem, så vil jeg sige, at man er
svag i moralsk henseende. Og det er langt værre end at være "svag", fordi
man tør vise følelser.
Man kan jo også være svag i situationer, hvor man er i vildrede, er
bange, forvirret etc.
Med hensyn til handlingslammelse,. kan det måske også være et udtryk for
handlingslammelse *ikke* at vise sine følelser, ikke at græde?
Og her hentyder jeg ikke til det der skete for Mic eller andre konkrete
tilfælde, der er blevet nævnt. I nogle tilfælde er det nødvendigt, at
gemme følelserne væk, til man bedre kan forholde sig til dem og få grædt
ud eller hvad der ellers er nødvendigt.
Jeg har bare svært ved den kategoriske skelnen mellen svaghed og "styrke".
Faktisk synes jeg, at det
er kan være stærkt, at folk kan/tør vise følelser og græde, når de føler
trang til det.
med venlig hilsen
V.
| |
Mic (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Mic |
Dato : 30-11-00 22:59 |
|
Hej John
> Det håndterede du flot og ganske som jeg ville forvente af dig, stærkt
> gået.. Og sådan er det jo nødt til at være, det kan ikke nytte at alle
> står handlingslammede tilbage.. Desværre er det ikke alle der kan gøre
> som du gjorde i din situation, jeg har set det mange gange, selv med folk
> der ud ad til er hårde og kolde folk.. Når man så har stået i de grimme
> situationer (dødsfald eller ulykker i mine oplevelser), er de faldet
> totalt fra hinanden..
>
> Du har gjort det flot, mic...
>
Takker. Selvom det nu ikke var hensigten at score skulderklap på det
skete...
>
> Lige i det her tilfælde, kan jeg slet ikke forestille mig, at begrave mit
> barn uden at fælde en tåre. Så ville jeg sgu skide på "værdigheden".
>
Jeg tror du misforstår mig lidt. Grunden til at jeg valgte at gøre som jeg
gjorde (og det VAR et valg), var udelukkende af hensyn til mig selv. Ingen
anden. Men det var vigtigt for mig at leve op til de forventninger jeg har
til mig selv, og vigtigt for mig at vise min søn den værdighed der for mig
ligger i at kunne gøre tingene på den for mig rigtige måde. Jeg ville aldrig
så meget som se skævt til en far der græd ved sit barns begravelse. Jeg
havde blot et ganske andet behov....
Mvh
Mic
| |
John Sahl (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : John Sahl |
Dato : 30-11-00 23:14 |
|
"Mic" <mico@12.move.dk> wrote in message
news:b4AV5.13719$zs.383088@twister.sunsite.auc.dk...
> Takker. Selvom det nu ikke var hensigten at score skulderklap på det
> skete...
Det tror jeg nu godt, at alle der kender dig bare en lille smule, ved
100%. Det var intet skulderklap, det var en konstatering.
> Jeg tror du misforstår mig lidt. Grunden til at jeg valgte at gøre som
jeg
> gjorde (og det VAR et valg), var udelukkende af hensyn til mig selv.
Ingen
> anden. Men det var vigtigt for mig at leve op til de forventninger jeg
har
> til mig selv, og vigtigt for mig at vise min søn den værdighed der for
mig
> ligger i at kunne gøre tingene på den for mig rigtige måde. Jeg ville
aldrig
> så meget som se skævt til en far der græd ved sit barns begravelse. Jeg
> havde blot et ganske andet behov....
Og jeg tror du misforstår mig lidt.. Jeg er fuldt ud klar over at man
handler forskelligt i situationer som den. Og der ud over kan man umuligt
sætte sig ind i hvad der skete for jer. Jeg har jo selv den tendens til
at jeg ikke viser mine følelser in public... Men jeg er med alderen
blevet bedre til at gøre det og det tror jeg også at du på et eller andet
tidspunkt vil indse, men det får vi jo se en gang *S*
John Sahl
Webmaster på http://www.xdslinfo.dk
Julen er over os, deltag i julekonkurrencen fra i nat
Ny udbyder tjekfunktion...
| |
Trine Stubbe Teglbja~ (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~ |
Dato : 30-11-00 19:51 |
|
On Thu, 30 Nov 2000 09:02:14 GMT, "Mic" <mico@12.move.dk> wrote:
>Og nu har jeg faktisk lige selv været i nøjagtig den situation. Min to
>måneder gamle søn døde (vuggedød) for en måned siden i morgen. Fra vi fandt
>ham klokken 0515 om morgenen hvor jeg måtte sidde og give ham kunstigt
>åndedræt og hjertemassage i over ti minutter til lægeambulancen kom (uden at
>det dog hjalp - han havde været død for længe) og til alle i familien havde
>været ovre på rigshospitalet og sige farvel for sidste gang klokken 14 30,
>gav jeg ikke efter for trangen til at græde en eneste gang, fordi jeg føler
>at det er min opgave som familiens overhovede at vise styrke udadtil, ikke
>mindst af hensyn til min forlovede og vores andre to børn (en datter på to,
>og vores drengs tvillingesøster). Og eftersom alle andre i familien brød
>tudende sammen omkring mig, var jeg nødt til at holde hovedet koldt, da der
>trods alt var nødt til at være en der kunne forklare havd der var sket for
>lægerne og politiet. (De SKAL undersøge vuggedøds tilfælde). Det var først
>da alle andre havde haft muligheden at jeg selv satte mig ind til ham og tog
>min tudetur.....
Jeg føler med dig.
Men jeg forstår ikke hvorfor du mener at det er din pligt at lade være
med at græde. Jeg forstår ikke at du føler det nødvendigt at vente til
senere.
Jeg var stærk da min kærestes morfar døde (Uden at jeg i
øvrigt vil sammenligne) og resultatet var at jeg brød sammen oppe i
skolen....Hvad hjælper det ham at jeg må ringe og spørge ham om han
kan hente mig med det samme og dermed tage fri fra sit arbejde?
>Da han blev begravet 9 dage senere, valgte jeg at holde hovedet højt, og
>nægtede også her at give efter for gråd. Det kan man mene om hvad man vil,
>men det var vigtigt for mig at udvise værdighed udadtil, for det opfatter
>jeg det som. Og kald mig bare knudemand eller machomand, hvos det er hvad I
>føler jeg er, men vi har altså forskellige livsværdier og fornemmelser af
>hvad der er rigtigt og forkert at gøre, og det her er altså hvor jeg lægger
>mine penge....
Jeg ser så mere værdighed i at græde med åben pande. En der
står med tårene trillende ned af kinderne er utrolig værdig i mine
øjne. En der ikke viser følelser ved den slags begivenheder anser jeg
for at være følelseskolde.
>Og netop derfor mener jeg at det må være mandens opgave at leve op til de
>forventninger.....
Søs' mand skal kunne leve op til det - ikke min.
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem
| |
Puk (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 30-11-00 23:12 |
|
Trine Stubbe Teglbjaerg <snoe@nospam.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:e6EmOnmn8UthOq9UeGU7cGFHJfy9@4ax.com...
Hej Trine
> Jeg føler med dig.
> Men jeg forstår ikke hvorfor du mener at det er din pligt at lade være
> med at græde. Jeg forstår ikke at du føler det nødvendigt at vente til
> senere.
Jamen Trine, det er fordi, du og Mic håndterer følelser på *meget*
forskellige måder. Faktisk tror jeg, du har lidt af svaret på, hvorfor Mic
mentet, at det var hans pligt at lade være med at græde i det afsnit, som
jeg citerer her:
> Jeg var stærk da min kærestes morfar døde (Uden at jeg i
> øvrigt vil sammenligne) og resultatet var at jeg brød sammen oppe i
> skolen....
Jeg skal forsøge at forklare (og jeg aner jo altså ikke, om det er sådan Mic
ser det, men det *kunne* hænge sådan sammen).
Du skriver selv, at da du endelig gav tårerne frit løb, så brød du
fuldstændig sammen og kunne ikke fortsætte dagen i skolen. Du måtte
simpelthen melde dig helt og aldeles ud den dag og bare håndtere din sorg.
Forestil dig nu, at det var dit lille spædbarn, som du har ventet på og
ønsket dig i 9 måneder der dør. Den lille skabning, som du som forældre med
ret stor sikkerhed føler dig ansvarlig for dør i din varetægt. Og der er
intet, du har kunnet gøre for at forhindre det. Det er umuligt men forsøg
alligevel at forestille dig den sorg, det må udløse. Personligt har jeg en
fornemmelse af, at en sådan sorg, når først den "sættes fri" (når først man
lader sig selv rigtig føle den og lade den komme til udtryk) kan være næsten
umulig at "pakke væk igen". Med andre ord vil den måske betyde, at man må
melde sig ud i langt mere end en dag. Jeg forestiller mig, at det kan give
et sammenbrud af dimensioner.
Men det kunne Mic bare ikke tillade sig vel? Måske han instinktivt har
vist, at hvis han først åbnede for syndfloden, så havde han måske ikke
midlerne til lige at stoppe den igen...........når der eksempelvis skulle
vælges kiste, snakkes med politi, præst, slægtninge og venner, når to andre
små børn skulle have mad og puttes i seng osv osv. Så han tøjlede den
indtil der var nok tid og plads til, at han kunne lukke lidt op.
Det er som sagt blot et gæt, men jeg kunne snildt forestille mig, at jeg
ville reagere på en lignende måde i en krise. Faktisk gjorde jeg det, da
jeg blev skilt, hvilket for mig var en krise. Der var så meget praktisk,
der skulle ordnes, at jeg simpelthen ikke kunne tillade mig lige at bryde
sammen og ikke vide, hvornår jeg var klar igen.
Det er muligt, at det senere kan give bagslag og man som du kan blive
overrumplet på et senere tidspunkt. Men jeg tror det har ret meget at gøre
med, hvor "trænet" (i mangel af bedre ord) man er i at styre sine
følelsesudtryk. Dermed siger jeg jo også, at jeg tror på, at hvis man ved,
hvad man gør, så kan man faktisk godt "udsætte" sine følelsesudbrud og
senere kanalisere dem ud på en måde, som man kan få til at hænge bedre
sammen med den situation man så er i.
For mig at se handler det i al sin enkelhed om, at vi alle har vores egen
helt særlige måde at håndtere sorg, kærlighed, vrede, glæde og alt muligt
andet. Der er ingen idé i at forsøge at hive vores egen måde ned over
hovedet på andre. Vi må bare acceptere, at hvad der er rigtigt er relativt
i forhold til den enkelte og sikkert også i forhold til den situation, den
enkelte befinder sig i. Derudover kan vi så forsøge at finde sammen med en
partner, som vi kan forstå og som ikke med sin særlige facon provokerer
noget dybtliggende i os selv.
Og igen, det var bare et gæt. Mic har det meget sandsynligt på en anden
måde, end den jeg beskriver. Jeg kender ham nemlig slet ikke godt nok, til
at have så dyb en indsigt. Men min sympati går ud til dig Mic.
De varmeste hilsner
Puk
| |
Trine Stubbe Teglbja~ (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~ |
Dato : 30-11-00 21:36 |
|
On Thu, 30 Nov 2000 21:12:03 -0100, "Puk" <powder@worldonline.dk>
wrote:
>Jeg skal forsøge at forklare (og jeg aner jo altså ikke, om det er sådan Mic
>ser det, men det *kunne* hænge sådan sammen).
>Du skriver selv, at da du endelig gav tårerne frit løb, så brød du
>fuldstændig sammen og kunne ikke fortsætte dagen i skolen. Du måtte
>simpelthen melde dig helt og aldeles ud den dag og bare håndtere din sorg.
Det der sker er jo netop at jeg ikke kan håndtere noget som
helst - på et meget meget offentligt sted. Jeg valgte ikke at sidde
der og tude - jeg gjorde det bare.
>Forestil dig nu, at det var dit lille spædbarn, som du har ventet på og
>ønsket dig i 9 måneder der dør. Den lille skabning, som du som forældre med
>ret stor sikkerhed føler dig ansvarlig for dør i din varetægt. Og der er
>intet, du har kunnet gøre for at forhindre det. Det er umuligt men forsøg
>alligevel at forestille dig den sorg, det må udløse. Personligt har jeg en
>fornemmelse af, at en sådan sorg, når først den "sættes fri" (når først man
>lader sig selv rigtig føle den og lade den komme til udtryk) kan være næsten
>umulig at "pakke væk igen". Med andre ord vil den måske betyde, at man må
>melde sig ud i langt mere end en dag. Jeg forestiller mig, at det kan give
>et sammenbrud af dimensioner.
Og det skal man have lov til.
>Men det kunne Mic bare ikke tillade sig vel? Måske han instinktivt har
>vist, at hvis han først åbnede for syndfloden, så havde han måske ikke
>midlerne til lige at stoppe den igen...........når der eksempelvis skulle
>vælges kiste, snakkes med politi, præst, slægtninge og venner, når to andre
>små børn skulle have mad og puttes i seng osv osv. Så han tøjlede den
>indtil der var nok tid og plads til, at han kunne lukke lidt op.
Det som jeg ikke forstår er at alle automatisk sætter gråd,
sorg og tårer lig med handlingslammelse. Jeg er fx. ikke
handlingslammet når jeg er ked af det. Jeg har stadig et overskud til
at tage mig af andre - og derfor har jeg så svært ved at se at tårer
skulle være = svag.
>Det er som sagt blot et gæt, men jeg kunne snildt forestille mig, at jeg
>ville reagere på en lignende måde i en krise. Faktisk gjorde jeg det, da
>jeg blev skilt, hvilket for mig var en krise. Der var så meget praktisk,
>der skulle ordnes, at jeg simpelthen ikke kunne tillade mig lige at bryde
>sammen og ikke vide, hvornår jeg var klar igen.
Hvem snakker om at bryde totalt sammen hvis man doserer
sorgen? Total sorg de første dage - det er en ting der virker har jeg
oplevet.
>Det er muligt, at det senere kan give bagslag og man som du kan blive
>overrumplet på et senere tidspunkt. Men jeg tror det har ret meget at gøre
>med, hvor "trænet" (i mangel af bedre ord) man er i at styre sine
>følelsesudtryk. Dermed siger jeg jo også, at jeg tror på, at hvis man ved,
>hvad man gør, så kan man faktisk godt "udsætte" sine følelsesudbrud og
>senere kanalisere dem ud på en måde, som man kan få til at hænge bedre
>sammen med den situation man så er i.
Så er man derhenne hvor jeg så absolut mangler et
følelsesudbrud - eller rettere - jeg mangler at se nogen følelser.
>For mig at se handler det i al sin enkelhed om, at vi alle har vores egen
>helt særlige måde at håndtere sorg, kærlighed, vrede, glæde og alt muligt
>andet. Der er ingen idé i at forsøge at hive vores egen måde ned over
>hovedet på andre.
Men en mand der græder i offentlighed er alså svag. Og han er
endnu mere svag hvis han faktisk ikke er i stand til at styre sin
sorg....det er faktisk hvad jeg må konkludere ud fra det du, mic og
Søs skriver :(
>Og igen, det var bare et gæt. Mic har det meget sandsynligt på en anden
>måde, end den jeg beskriver. Jeg kender ham nemlig slet ikke godt nok, til
>at have så dyb en indsigt. Men min sympati går ud til dig Mic.
Osse her :)
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem
| |
N/A (01-12-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 01-12-00 18:31 |
|
| |
Trine Stubbe Teglbja~ (01-12-2000)
| Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~ |
Dato : 01-12-00 18:31 |
|
On Thu, 30 Nov 2000 22:35:36 -0100, "Puk" <powder@worldonline.dk>
wrote:
>Det var også mig som fik formuleret mig dårligt. For jeg mener jo netop, at
>da først du begyndte at græde (valg eller ej) så kunne du ikke styre det.
>Du kunne ikke bare lige holde op igen og fortsætte resten af dagen i skolen.
>
>Det er det, som jeg bringer ind, for at du måske kan forstå, hvorfor det var
>rigtigst for Mic at vente med tårerne. Eller hvorfor det måske kan være det
>for Søs.
Jeg mener jo så at fx. en begravelse *er* stedet og tiden til
at græde. Også ved kaffen bagefter fx. Det er en tid at stå sammen i.
>Jamen jeg tror det er fordi, at hvis sorgen er stor nok, så er den lammende.
>Du skriver jo selv, hvordan du måtte have kæresten til at hente dig i
>skolen. Du kunne ikke bare fortsætte dagen i skolen, som du plejede. Du
>havde brug for at hellige dig din sorg.
Jeg skal måske tilføje at jeg ikke havde flere timer jeg
skulle til men bare sad og ventede på at han blev færdig på jobbet.
Den eneste gang jeg for alvor har været alene med sorg og *været nødt
til* at kapere sorgen alene var da min farfar døde for der var ikke
nogen at dele med. Da jeg første gang var ovre og lægge blomster på
hans grav var jeg alene - ikke fordi jeg ville det - men fordi det var
sådan. Men okaj - der er nogen der har brug for at være alene og det
er fint. Men det er alså osse okaj at hente styrke i at være flere om
at sørge.
>Det sagt, så mener jeg ikke, at tårer er ens betydende med, at man er svag.
>For mig er det med at være svag, noget med ikke at være tro mod sig selv.
>Og tro mod sig selv betyder noget i retning af at handle og agere som man
>*personligt* har det godt med. Det vil altså sige, at du sagtens kan være
>tro mod dig selv ved at græde spontant, når du føler sorgen, mens Mic ikke
>nødvendigvis er mindre tro mod sig selv ved at undlade at græde spontant.
Det er det jeg mener. Men det er ikke sådan det er blevet
stillet op :/
>At du ikke kan se dem, betyder ikke at de ikke er der. Ligesom dine tårer
>ikke nødvendigvis handler om reel sorg (du skrev at du kunne græde over en
>film eksempelvis),
Jeg relaterer altid den slags til det jeg opdager. Før jeg
oplevede dødsfald græd jeg ikke fordi folk i en film mistede - det gør
jeg nu.
>Et eller andet sted synes jeg, det er bizart at tage udgangspunkt i sig selv
>og hvad man ønsker at se, når man snakker om andre menneskers følelser. Jo
>når det gælder en partner, men igen så handler det jo så om at vælge en
>partner, der af sig selv viser det man savner og ikke om at pådutte en
>partner at gøre det, fordi man selv har et behov for det. Hmmm ved ikke
>helt om det giver mening, men jeg håber.
Åh ja - men som mic stillede det op var en mand ultimativ svag
hvis han ikke kastede sig ind i skudlinien med det samme osv. Hvor er
respekten så?
>Som eksempel kunne man sige: Hvad du ønsker at se fra Mic i forbindelse med
>hans søns begravelse, det er nok det mest irrellevante, jeg kan komme på i
>den situation. Det eneste relevante er Mic og hans familie.
Ikke hvad jeg *ønsker* og se - men hvad jeg forbinder med det
at lade være med at vise sine følelser.
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem
| |
Mic (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Mic |
Dato : 30-11-00 23:10 |
|
Hej Trine
>
> Jeg føler med dig.
> Men jeg forstår ikke hvorfor du mener at det er din pligt at lade være
> med at græde. Jeg forstår ikke at du føler det nødvendigt at vente til
> senere.
Det var ikke en pligt. Men et valg der blev truffet grundet
omstændighederne. Og for mig det eneste rigtige valg. Jeg fandt styrke i
situationen til at bære alle de andres sorg, simpelthen fordi jeg var den
eneste der kunne. Og nogen var nødt til at gøre det, grundet diverse
praktiske ting der skulle ordnes. Derfor.
> Jeg var stærk da min kærestes morfar døde (Uden at jeg i
> øvrigt vil sammenligne) og resultatet var at jeg brød sammen oppe i
> skolen....Hvad hjælper det ham at jeg må ringe og spørge ham om han
> kan hente mig med det samme og dermed tage fri fra sit arbejde?
>
Sådan er folk altså vidt forskelolige. Jeg har efterhånden set en del lort i
mit liv, primært grundet de arbejdsmæssige valg jeg ahr truffet, og har
derfor en vis erfaring med kritiske situationer. Og jeg har lært at koble
fra og køre i frigear, når situationen kræver det. Det giver mig frihed til
at gøre det jeg finder er det rigtige, uden at være hæmmet af irrationelle
følelser så som gråd m.v. Hvor menneskelige disse følelser ellers måtte
være...
> Jeg ser så mere værdighed i at græde med åben pande. En der
> står med tårene trillende ned af kinderne er utrolig værdig i mine
> øjne. En der ikke viser følelser ved den slags begivenheder anser jeg
> for at være følelseskolde.
>
Så er jeg følelseskold. Og hvad så? Jeg finder ikke noget uværdigt ved at
grave ved en begravelse, men jeg havde brug for overfor mig selv at leve op
til de idealer jeg har sat mig for hvordan jeg ønsker at leve mit liv. Og
hvis det gør mig følelseskold, so be it...
>
> Søs' mand skal kunne leve op til det - ikke min.
Så er det jo godt at du har fundet dig en der ikke lever op til det....
Mvh
Mic
| |
Trine Stubbe Teglbja~ (01-12-2000)
| Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~ |
Dato : 01-12-00 18:30 |
|
On Thu, 30 Nov 2000 22:09:42 GMT, "Mic" <mico@12.move.dk> wrote:
>Det var ikke en pligt. Men et valg der blev truffet grundet
>omstændighederne. Og for mig det eneste rigtige valg. Jeg fandt styrke i
>situationen til at bære alle de andres sorg, simpelthen fordi jeg var den
>eneste der kunne. Og nogen var nødt til at gøre det, grundet diverse
>praktiske ting der skulle ordnes. Derfor.
Du skriver at du var nødt til det - osse over for din søn at
vise værdighed. Men som jeg har sagt det før - jeg forstår ikke at
tårer bliver lig med handlingslammelse. Jeg har selv oplevet at sidde
stortudende til en begravelse og sørge for lommetørklæder til de små
og kramme på folk og i det hele taget støtte dem både fysisk men også
moralsk. Jeg kunne helt sikkert også godt klare alle de ting der sker
i forbindelse med et dødsfald - uanset hvor mange tårer jeg så græder
- før, under og efter.
Det er okaj at du vælger at gøre det du har gjort. Det er din
måde og tackle det på - men hvis du ikke havde gjort det så var der en
anden der havde klaret det.
>Sådan er folk altså vidt forskelolige. Jeg har efterhånden set en del lort i
>mit liv, primært grundet de arbejdsmæssige valg jeg ahr truffet, og har
>derfor en vis erfaring med kritiske situationer. Og jeg har lært at koble
>fra og køre i frigear, når situationen kræver det. Det giver mig frihed til
>at gøre det jeg finder er det rigtige, uden at være hæmmet af irrationelle
>følelser så som gråd m.v. Hvor menneskelige disse følelser ellers måtte
>være...
Jeg har såmen også set rigeligt lort i mit liv  Og jeg
kører aldrig i frigear. Aldrig 100%.
>Så er jeg følelseskold. Og hvad så? Jeg finder ikke noget uværdigt ved at
>grave ved en begravelse, men jeg havde brug for overfor mig selv at leve op
>til de idealer jeg har sat mig for hvordan jeg ønsker at leve mit liv. Og
>hvis det gør mig følelseskold, so be it...
Det er hvad jeg ville tro hvis jeg hvade været tilstede.
>Så er det jo godt at du har fundet dig en der ikke lever op til det....
Han er sig selv og han skal ikke leve op til noget som helst.
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem
| |
Mic (02-12-2000)
| Kommentar
Fra : Mic |
Dato : 02-12-00 21:16 |
|
Hej Trine
>
> Du skriver at du var nødt til det - osse over for din søn at
> vise værdighed.
Jeps. Det havde han krav på.
Men som jeg har sagt det før - jeg forstår ikke at
> tårer bliver lig med handlingslammelse.
Det har jeg heller ikke på noget tidspunkt agiteret for. Det var vis John
der skrev noget i den retning, At du så af en eller anden grund har hægtet
de to ting sammen, er noget andet.
Jeg har selv oplevet at sidde
> stortudende til en begravelse og sørge for lommetørklæder til de små
> og kramme på folk og i det hele taget støtte dem både fysisk men også
> moralsk. Jeg kunne helt sikkert også godt klare alle de ting der sker
> i forbindelse med et dødsfald - uanset hvor mange tårer jeg så græder
> - før, under og efter.
Det er din måde at gøre tingene på, Trine. men du kalder vel forhåbentlig
heller ikke dig selv for en rigtig mand....?
> Det er okaj at du vælger at gøre det du har gjort. Det er din
> måde og tackle det på - men hvis du ikke havde gjort det så var der en
> anden der havde klaret det.
>
Sikkert. men det var min søn der døde, og derfor mit job. Uanset hvordan jeg
så end havde det med at gøre det. Og mænd der ikke kan klare at tackle DEN
slags ting er efter min mening ovre i kategorien bløde mænd, med et strejf
af skvat.....
> Jeg har såmen også set rigeligt lort i mit liv Og jeg
> kører aldrig i frigear. Aldrig 100%.
>
Så har du ikke set lort nok. Alle der har det, har enten lært at køre i
frigear når det kræves, eller har div. psykiske handicap som følge deraf.
Uden undtagelse....
>
> Det er hvad jeg ville tro hvis jeg hvade været tilstede.
>
Tro hvad du vil. Men virkeligheden er en ganske anden....
>
> Han er sig selv og han skal ikke leve op til noget som helst.
Skal han ikke leve op til at være sig selv...?
Mvh
Mic
| |
N/A (04-12-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 04-12-00 19:43 |
|
| |
Mic (04-12-2000)
| Kommentar
Fra : Mic |
Dato : 04-12-00 19:43 |
|
Hej Trine
> Måske.
>
Nej. Der var absolut intet "måske" over det. Men det finder du nok ud af når
du en gang selv får børn.
> Jeg er en rigtig kvinde - lissom alle andre kvinder. Men jeg
> forstår fortsat ikke at det er okaj at jeg græder - mens det ikke er
> okaj at du gør det i al offentlighed.
Det er langt fra alle kvinder der er rigtige kvinder. Ligesom det er langt
fra alle mænd der er rigtige mænd.
Og grunden til at du ikke forstår at det er ok for dig at grædeoffentligt,
men ikke for mig, er fordi vi har to vidt forskellige ideer om hvordan den
perfekte verden bør se ud.
>
> Hvad med barnets mor? Hvad er hendes job?
At være der for de andre to unger, og sørge for at hun ikke går helt i
spåner over det skete.
>Hvorfor er man et
> pjok hvis man ikke kan tackle døden?
Jeg har ikke sagt at man er et pjok, hvis ikke man kan tackle døden. Blot at
man som mand er det, hvis man ikke kan klare at håndtere de praktiske ting
der følger med, så ens partner ikke behøver at skulle håndtere det ved siden
af sorgen.
> Jeg har lige fået fri i dag fordi en pige på skolen har kørt
> sig selv ihjæl i går da hun mistede herredømmet over sin bil. Jeg
> havde ikke nogen problemer med at skelne de regulære elever fra
> studenterklassen. Og heller ikke med at skelne 1.års elever fra 3. års
> - forskellen i at tackle det der var sket ligger i alder og
> erfaringsgrundlag. Hvis man ikke er bekendt med døden er det svært at
> tackle den - uanset om man så er nok så meget mand/kvinde ellers. Men
> at tackle døden - det handler ikke om tårer ...
>
Nej. Det har jeg heller ikke på noget tidspunkt agiteret for.
>
> Hvad berettiger dig til at være så kategorisk - hvad
> berettiger dig til at dømme hvorvidt jeg har set lort i mit liv? Denne
> holdning er den jeg opponerer så vildt imod og som du ikke forstår at
> jeg bliver irreteret over. Her har du det eksempel du efterlyser.
>
Det faktum at jeg har bevæget mig i brancher i de sidste femten år, hvor
vold, død og havd deraf følger er dagligdags ting. Og at 80% af min
omgangskreds består af mennesker fra det samme miljø. Og ingen -INGEN- af
dem jeg kender, er ikke i en af de ovennævnte båse. Jeg siger ikke at du
ikke har set lort i dit liv. Men at du måske har en lidt naiv holdning til
hvad lort virkeligt er.....
Og du er selvfølgelig velkommen til at opponere imod den holdning, men det
er mere et faktum at tingene er som jeg beskriver dem, end en egentlig
holdning.
>
> Apropos...
>
Ja??
>
> Nej - det er noget han er.... Ellers er der noget galt!
Og hvordan ved du at der i virkeligheden ikke er det??
Mvh
Mic
| |
Trine Stubbe Teglbja~ (05-12-2000)
| Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~ |
Dato : 05-12-00 12:31 |
|
On Mon, 04 Dec 2000 18:43:11 GMT, "Mic" <mico@12.move.dk> wrote:
>Nej. Der var absolut intet "måske" over det. Men det finder du nok ud af når
>du en gang selv får børn.
Man *SKAL* ha børn for at vide noget om dem? Det er ikke godt
nok at man er 18 år ældre end sin mindste søster?
>Det er langt fra alle kvinder der er rigtige kvinder. Ligesom det er langt
>fra alle mænd der er rigtige mænd.
Definer lige en rigtig kvinde så?
>Og grunden til at du ikke forstår at det er ok for dig at grædeoffentligt,
>men ikke for mig, er fordi vi har to vidt forskellige ideer om hvordan den
>perfekte verden bør se ud.
Verden skal ikke være perfekt - perfekt i den sammenhæng er
nogenlunde lige med kedelig og forudsigelig.
>At være der for de andre to unger, og sørge for at hun ikke går helt i
>spåner over det skete.
Nåh - Du skal vel osse være der for både de to andre børn og
for hende? Og hun skal vel egentlig osse være der for dig ikke sandt?
>Jeg har ikke sagt at man er et pjok, hvis ikke man kan tackle døden. Blot at
>man som mand er det, hvis man ikke kan klare at håndtere de praktiske ting
>der følger med, så ens partner ikke behøver at skulle håndtere det ved siden
>af sorgen.
Det er jo det du siger - hvis man ikke kan tackle det at en er
død men bryder sammen - ja så er man et pjok jvf. det du siger om at
kune håndtere de praktiske ting. Hvad er man så som kvinde når man
overtager de ting fordi man ved at man er stærkest i situationen? En
rigtig mand?
>Nej. Det har jeg heller ikke på noget tidspunkt agiteret for.
Hvor kom de så ind?
>Det faktum at jeg har bevæget mig i brancher i de sidste femten år, hvor
>vold, død og havd deraf følger er dagligdags ting. Og at 80% af min
>omgangskreds består af mennesker fra det samme miljø. Og ingen -INGEN- af
>dem jeg kender, er ikke i en af de ovennævnte båse. Jeg siger ikke at du
>ikke har set lort i dit liv. Men at du måske har en lidt naiv holdning til
>hvad lort virkeligt er.....
Måske - men du ved det ikke! Du taler om tid - er du klar over
hvor lidt tid der skal til for at se virkeligt meget lort? Det behøver
bestemt ikke at tage 15 år.
>Og du er selvfølgelig velkommen til at opponere imod den holdning, men det
>er mere et faktum at tingene er som jeg beskriver dem, end en egentlig
>holdning.
Nå - er de det? Javel ja - jeg har lige fået at vide at jeg
ikke må sige at tingene er sådan - fordi jeg i virkeligheden ikke ved
det - hvad berettiger dig til at så at gøre det i stedet?
>Og hvordan ved du at der i virkeligheden ikke er det??
Du har efterhånden snart konkluderet at jeg ikke ved noget som
helst om noget. Jeg kender ikke noget til verden, jeg kender ikke mig
selv og jeg kender ikke min kæreste og mine venner.....Puha - du ved
godt nok pludselig meget om hvad jeg ved hva? Det er sådan noget
mennesker siger når de ved at de er 15 - 20 år ældre og ved at de ikke
rigtigt kan argumentere sig ud af tingene på en fornuftig måde - det
er hvad jeg har lært i mit korte liv......
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem
| |
N/A (05-12-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 05-12-00 15:52 |
|
| |
Trine Stubbe Teglbja~ (05-12-2000)
| Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~ |
Dato : 05-12-00 15:52 |
|
On Tue, 05 Dec 2000 13:15:35 GMT, "Bente B. Petersen"
<bentep@groenjord.dk> wrote:
>Jeg er overbevist om at ens liv ændrer sig når man pludselig står med
>_ansvaret_ for et barn. Alt andet lige så svarer din 18 år yngre søster
>vel nærmest til at have en niece eller lignende. Du kan tage ansvaret
>for hende mens hendes forældre er i byen eller lignende - men jeg tror
>at du (du=man - og ganske bestemt jeg selv - som har både nevø og niece
>på henholdsvis 1 og 5 år) underbevidst altid vil være klar over at det
>er i en afgrænset periode. Min søster hævder at hendes dødelighed først
>gik rigtig op for hende den dag hun stod med sit første barn i armene -
>og jeg tror for så vidt hun har ret.
En ting er kærlighed - en anden ting er at lære sine børn de
ideer og holdninger man selv har - hvilket var diskussionsemnet så at
sige. Jeg tror ikke at børn kræver at man lader være med at græde til
en begravelse - jeg tror ikke det er noget drenge kræver specifikt af
deres far MEDMINDRE det er noget deres far har lært dem. Og hvis Mic
har lært sin søn at man ikke græder i offentlighed og altid skal
stille op uanset hvor mange tæv man så kan ende med at få (Fordi man
så ikke er en rigtig mand!) så er det ikke hans søns skyld dersom
denne anser sin far for svag hvis farmand græder......
At jeg skriver måske og han vælger at svare med at jeg ikke
kender noget til det fordi jeg ikke har børn - det er *hans*
"problem". I øvrigt - jeg har ikke tænkt mig at få en unge bare fordi
jeg så i *andres* øjne pludselig bliver mere kvalificeret til at tale
om børn.
>Jeg elsker min nevø og min niece - men det er ikke ensbetydende med at
>jeg er så knyttet til dem som deres forældre - det tror jeg ville være
>at stikke sig blår i øjnene. Der er i min erfaring intet så stærkt som
>forældrefølelsen.
Hvilket strengt taget slet ikke var et emne - men jeg er
sikker på at du har ret i at det er noget af det stærkeste man kan
komme ud for - så meget desto mere forstår jeg ikke Mics holdning til
at det at græde ved sit barns kiste.
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem
| |
Bente B. Petersen (05-12-2000)
| Kommentar
Fra : Bente B. Petersen |
Dato : 05-12-00 14:39 |
|
Mic wrote:
Hej Mic
> Jeg har ikke sagt at man er et pjok, hvis ikke man kan tackle døden. Blot at
> man som mand er det, hvis man ikke kan klare at håndtere de praktiske ting
> der følger med, så ens partner ikke behøver at skulle håndtere det ved siden
> af sorgen.
Nu er det jo ikke fordi jeg er 80 år gammel og har fundet de vises sten
men...
I de forhold jeg har haft (huh - dem alle sammen *GG* - det er nu ikke
så frygtelig mange - men nok til at jeg aner en tendens...) er de der
har fungeret bedst været de forhold hvor vi har skiftedes til at være
den stærke.
Fx var min kæreste den jeg lænede mig op af da min svoger slog sig ihjel
i en bilulykke. Han havde overskuddet - og derfor var han den stærke.
Men jeg tror at det ville være omvendt hvis nu en i hans familie gik hen
og døde - i det tilfælde ville jeg nok have mere overskud. Ikke fordi
han er et skvat - men fordi jeg er knap så tæt på.
I det tilfælde vi engang får et tab der er fælles - ja så håber jeg at
vi vil være i stand til at støtte hinanden - for det med at være uden
overskud kommer (efter min erfaring) i bølger - og så må man skiftes.
En mand bliver ikke mindre mand i mine øjne fordi han får en nedtur. Og
jeg ville blive frygtelig ked af ikke at blive "lukket ind" hvis det var
min kæreste som havde nedturen. Men en mands reaktion på sorg udenfor
hjemmet - det må være hans sag.
Med andre ord - jeg synes ikke Mic virker kold fordi han ikke græd til
sin begravelse - men omvendt ville han ikke i mine øjne have været
mindre mand hvis han havde gjort det. Folks sorgreaktioner er så
frygtelig forskellige - og hvis man som sørgende skulle gå og bekymre
sig for meget over hvad folk tror om en - ja så ville det jo være en
ekstra byrde.
Mvh
Bente
--
ICQ:21826582
Sin lies only in hurting other people unnecessarily. All other
'sins' are invented nonsense. (Hurting yourself is not sinful - just
stupid.)
Lazarus Long
| |
Henning (02-12-2000)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 02-12-00 22:12 |
|
"Trine Stubbe Teglbjaerg" <snoe@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:eLonOk6Qg=R+yGS7xPYda6e=S4tC@4ax.com...
> vise værdighed. Men som jeg har sagt det før - jeg forstår ikke at
> tårer bliver lig med handlingslammelse. Jeg har selv oplevet at sidde
> stortudende til en begravelse og sørge for lommetørklæder til de små
> og kramme på folk og i det hele taget støtte dem både fysisk men også
> moralsk. Jeg kunne helt sikkert også godt klare alle de ting der sker
> i forbindelse med et dødsfald - uanset hvor mange tårer jeg så græder
> - før, under og efter.
Efter Mic har uddybet hvad han mener med stærk, kan jeg umulig
se ham som følelsesmæssig kold, og hvis du skulle trøste mig,
medens du stortudede over det der var overgået mig, kunne jeg
ikke bruge det til noget, men få dårlig samvittighed over, jeg på-
førte dig følelsesmæssige smerter, men når det handler om fælles
følelser over en sorg/ulykke, der berører os begge, vil gråden
lindre ikke forstærke, når det gælder mig og den måde jeg er
indrettet på,
der sker et af 2 ting når man græder "offentligt" enten acceptere
omgivelserne det og reagere positivt, eller den sorg man udviser,
trigger til nogle forfærdelige ubearbejdede følelser hos andre,
der så kan reagere følelsesmæssigt, ved at føle lede, afsky, vrede
utålmodighed, osv.
Viser man ikke sorg og græder, ser omgivelserne måske en, som enten
stærk, forstenet, eller iskold og følelses-afstumpet.
Hvordan det opfattes, skyldes hver i sær oplevelser gennem opvækst
og livet, og hvordan vi er kommet ud af situationer med sorg og smerte.
MVH
Henning
| |
N/A (03-12-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 03-12-00 18:14 |
|
| |
Henning (03-12-2000)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 03-12-00 18:14 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:_4eW5.5724$S3.255904@news010.worldonline.dk...
> "Henning" <h2m@get2net.dk> wrote in message
> news:YwdW5.217$uh6.5227@news.get2net.dk...
> nu har jeg kun været ude for personlig "ulykke".... dermed sagt at de
> ting der er sket omkring mig er sket "mod" mig..... og jeg har selv
> svært ved at vise mine følelser til folk jeg ikke kender godt.....
> spørger folk jeg kender flygtigt mig så er jeg ok.... jeg klarer mig...
> det skal jeg jo..... men spørger folk der står mig nær mig om den samme
> ting kan jeg godt bryde sammen..... har selv stået på randen af et
> sammenbrud to gange i mit liv.... heldigvis af forskellige årsager....
Og sådan tror jeg 99% af os har det, de vi kender lukker vi op for,
de vi ikke kender i nævneværdig grad, holder man følelserne under
kontrol over for
> hvad mener du så er offentligt???
Et større eller mindre forum af kendte/ ukendte mennesker,
af forskellig betydning for mig
> > Hvordan det opfattes, skyldes hver i sær oplevelser gennem opvækst
> > og livet, og hvordan vi er kommet ud af situationer med sorg og
> smerte.
>
> nemlig!! men ikke den sorg ramtes liv og oplevelser... men
> tilskuersens..... vi har alle forskellig opfattelser med os i
> baggagen..... det er det der farver vores opfattelser af andre
> mennsker....
Ja vi kan ikke føle andre menneskers følelser, men forhåbentlig
forstå deres følelser, hvordan den enkelte reagere i en given traumatisk
situation, kan man ikke dømme/bedømme dette menneske ud fra alene,
vi har vær vores egen opfattelse af hvordan og hvornår etc. men det
er vores (min) opfattelse, der er rigtig for os (mig) andre har deres
måde over for sammenlignelige situationer.
Det samme med difinationer på ord og begreber i det hele taget,
hver i sær har helt sin egen difination, der adskiller sig i større
eller mindre grad fra "alle andres" difination af ordet/begrebet,
for ikke at gå fejl af hinanden må man så stille uddybende spørgsmål
for at finde ud af om det vi siger/gør er/opfattes på samme måde
af begge/alle parter.
Selv Knus
MVH
Henning
| |
Sabina Hertzum (03-12-2000)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 03-12-00 22:00 |
|
"Henning" <h2m@get2net.dk> wrote in message
news:Q7vW5.232$gf7.4308@news.get2net.dk...
>
> Et større eller mindre forum af kendte/ ukendte mennesker,
> af forskellig betydning for mig
igen et vidt brgreb*G*
> Ja vi kan ikke føle andre menneskers følelser, men forhåbentlig
> forstå deres følelser, hvordan den enkelte reagere i en given
traumatisk
> situation, kan man ikke dømme/bedømme dette menneske ud fra alene,
> vi har vær vores egen opfattelse af hvordan og hvornår etc. men det
> er vores (min) opfattelse, der er rigtig for os (mig) andre har deres
> måde over for sammenlignelige situationer.
ja men som det blev tydelig omkring mic var problemet jo netop at
mangeikke kunne sætte sig ind i hans måde at reagere på..... sådan tror
jeg mange vil have det hvis der er en person i deres nærhed der ikke
reagerer som de selv ville have gjort..... desværre....
istedet for bare at acceptere at vi ikke reagerer ens og at vi alle
forsøger at klare os bedst muligt i en given situation...
> Det samme med difinationer på ord og begreber i det hele taget,
> hver i sær har helt sin egen difination, der adskiller sig i større
> eller mindre grad fra "alle andres" difination af ordet/begrebet,
> for ikke at gå fejl af hinanden må man så stille uddybende spørgsmål
> for at finde ud af om det vi siger/gør er/opfattes på samme måde
> af begge/alle parter.
lige som i vanille diskusionen...... hehe....
--
knus sabina
did you ever wake up after a one night stand, and realize
that the person next to you is so ugly, that you'd rater
chew off your arm than risk waking this person....
thats coyote ugly!!
| |
Henning (04-12-2000)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 04-12-00 13:26 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:HwyW5.2535$_p.16493@news010.worldonline.dk...
> "Henning" <h2m@get2net.dk> wrote in message
> news:Q7vW5.232$gf7.4308@news.get2net.dk...
> >
> > Et større eller mindre forum af kendte/ ukendte mennesker,
> > af forskellig betydning for mig
>
> igen et vidt brgreb*G*
Selvfølgelig, når man snakker gennerelle ting
> ja men som det blev tydelig omkring mic var problemet jo netop at
> mangeikke kunne sætte sig ind i hans måde at reagere på..... sådan tror
> jeg mange vil have det hvis der er en person i deres nærhed der ikke
> reagerer som de selv ville have gjort..... desværre....
> istedet for bare at acceptere at vi ikke reagerer ens og at vi alle
> forsøger at klare os bedst muligt i en given situation...
Ja nogle gange er vi for hurtige til at "dømme/fordømme" uden
at være klar over hvorfor en anden ikke reagere som forventet
> lige som i vanille diskusionen...... hehe....
Nemlig det er det, det handler om *GGGG*
MVH
Henning
| |
Trine Stubbe Teglbja~ (04-12-2000)
| Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~ |
Dato : 04-12-00 11:12 |
|
On Sat, 2 Dec 2000 22:11:30 +0100, "Henning" <h2m@get2net.dk> wrote:
>Efter Mic har uddybet hvad han mener med stærk, kan jeg umulig
>se ham som følelsesmæssig kold, og hvis du skulle trøste mig,
>medens du stortudede over det der var overgået mig, kunne jeg
>ikke bruge det til noget, men få dårlig samvittighed over, jeg på-
>førte dig følelsesmæssige smerter, men når det handler om fælles
>følelser over en sorg/ulykke, der berører os begge, vil gråden
>lindre ikke forstærke, når det gælder mig og den måde jeg er
>indrettet på,
Jeg sagde ikke at han _VAR_ kold - men at jeg ville se ham som
værende sådan hvis jeg bare så ham. Jeg ville spekulere på hvad der
gik gennem hans hovede ved det skete osv - HVIS jeg så ham ved en
begravelse...
>der sker et af 2 ting når man græder "offentligt" enten acceptere
>omgivelserne det og reagere positivt, eller den sorg man udviser,
>trigger til nogle forfærdelige ubearbejdede følelser hos andre,
>der så kan reagere følelsesmæssigt, ved at føle lede, afsky, vrede
>utålmodighed, osv.
Skal jeg tage hensyn til at andre ikke har bearbejdet deres
sorg?
>Viser man ikke sorg og græder, ser omgivelserne måske en, som enten
>stærk, forstenet, eller iskold og følelses-afstumpet.
>
>Hvordan det opfattes, skyldes hver i sær oplevelser gennem opvækst
>og livet, og hvordan vi er kommet ud af situationer med sorg og smerte.
Mange ved ikke hvordan de skal forholde sig til døden - fordi
de ikke kender den.
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem
| |
Henning (04-12-2000)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 04-12-00 13:55 |
|
"Trine Stubbe Teglbjaerg" <snoe@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:JmUrOns0=4tYPtqtEPltZ9qKGA5b@4ax.com...
Hej Trine
> Skal jeg tage hensyn til at andre ikke har bearbejdet deres
> sorg?
Har jeg da skrevet du skulle det?
> Mange ved ikke hvordan de skal forholde sig til døden - fordi
> de ikke kender den.
Man må jo så, forholde sig til det som ens erfarings-grundlag
og livsopfattelse, sammen med de følelser man nu har og
reagere som det er naturligt for den enkelte i den givne situation.
MVH
Henning
| |
Trine Stubbe Teglbja~ (04-12-2000)
| Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~ |
Dato : 04-12-00 15:27 |
|
On Mon, 4 Dec 2000 13:55:15 +0100, "Henning" <h2m@get2net.dk> wrote:
>> Skal jeg tage hensyn til at andre ikke har bearbejdet deres
>> sorg?
>
>Har jeg da skrevet du skulle det?
Nej - jeg spørger bare fordi det undre mig lidt at det blev
bragt på bane?
>Man må jo så, forholde sig til det som ens erfarings-grundlag
>og livsopfattelse, sammen med de følelser man nu har og
>reagere som det er naturligt for den enkelte i den givne situation.
16 - 17 års knægte reagerer typisk med *Høhø* så døde hun - -
kællinger - ka heller ik køre bil.....Jaja....
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem
| |
Henning (04-12-2000)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 04-12-00 17:25 |
|
"Trine Stubbe Teglbjaerg" <snoe@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:=KgrOoZ4Z7ryNJNLXaTIx7+z8shZ@4ax.com...
> On Mon, 4 Dec 2000 13:55:15 +0100, "Henning" <h2m@get2net.dk> wrote:
>
>
> >> Skal jeg tage hensyn til at andre ikke har bearbejdet deres
> >> sorg?
> >
> >Har jeg da skrevet du skulle det?
>
> Nej - jeg spørger bare fordi det undre mig lidt at det blev
> bragt på bane?
Ja temlig mange gange i denne tråd, af flere forskellige
MVH
Henning
| |
Vanilliepigen (01-12-2000)
| Kommentar
Fra : Vanilliepigen |
Dato : 01-12-00 14:28 |
|
Hejsa Trine
> Jeg ser så mere værdighed i at græde med åben pande. En der
> står med tårene trillende ned af kinderne er utrolig værdig i mine
> øjne. En der ikke viser følelser ved den slags begivenheder anser jeg
> for at være følelseskolde.
Ja og her er jeg så ikke enig med dig, for hvordan dømme det? Vedkommende
har måske netop brug for at gemme sig væk og føle smerten og få grædt ud i
enrum.
Da min far døde, græd jeg ikke til begravelsen og jeg husker ikke at jeg
græd
i ugerne efter. Men jeg har grædt over det mange gange siden af sorg og
savn efter ham.
Det er svært at dømme - vi reagerer forskelligt. Der er ingen facitlister
med hensyn til følelser, og jeg synes ikke, at man kan stille krav til
andre om hvordan de skal reagere med hensyn til at vise følelser.
At man stiller krav til sig selv er noget andet - noget man må afgøre med
sig selv. Jeg mener bare, at man så må passe på, at de krav bliver så
store, at man knækker under dem, fordi man for længe indestænger sine
følelser.
V.
| |
René Hjorth (07-12-2000)
| Kommentar
Fra : René Hjorth |
Dato : 07-12-00 23:25 |
|
Thu, 30 Nov 2000 09:02:14 GMT skrev "Mic" <mico@12.move.dk>
Hej Mic,
>Og nu har jeg faktisk lige selv været i nøjagtig den situation. Min to
>måneder gamle søn døde (vuggedød) for en måned siden i morgen.
Ej, ej, ej - hvor er jeg ked af at høre det! Der er ikke noget man
kan gøre for at trøste dig, men alligevel - av, hvor er jeg ked af det
for dig...
Mvh,
René
www.rene.hjorth.com
| |
Lars P. Fischer (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Lars P. Fischer |
Dato : 30-11-00 02:28 |
|
"Sott" <sott@post.tele.dk> writes:
> Hmmm.... jeg græder altså heller ikke bare fordi jeg lige føler for det -
> jeg kunne f.eks. ikke drømme om at græde foran børnene med mindre min
> far/søster/barn eller lign. døde....
> Jeg opfatter nemlig mig selv, som børnenes klippe!
Der må jeg sige, at min tiltro til et menneskes styrke da blot stiger,
hvis han eller hun kan vise sin sorg med værdighed. Mangel på sorg i
denslags situationer vil jeg opfatte som mangel på følelser og
indlevelse, og det er for mig det modsatte af styrke.
Min far græder aldrig over noget; jeg har oplevet min mor græde,
f.eks. da hendes far døde. Jeg var ikke særlig gammel dengang, og det
gjorde bestemt stort indtryk. Men det fik mig absolut ikke til at
opfatte min mor som svag, tværtimod. Hun vedgik sig sin sorg og sine
følelser *og* hun gjorde hvad der skulle gøres. Stærkere bliver det
ikke.
/Lars
--
Intelligens er ikke pænt og ikke særligt anvendeligt - Chick
| |
Sott (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 30-11-00 02:59 |
|
Hej Lars :0)
Lars P. Fischer <fischer@suk.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:86bsuyjljw.fsf@stort.suk.dk...
>
> "Sott" <sott@post.tele.dk> writes:
>
> > Hmmm.... jeg græder altså heller ikke bare fordi jeg lige føler for
det -
> > jeg kunne f.eks. ikke drømme om at græde foran børnene med mindre min
> > far/søster/barn eller lign. døde....
> > Jeg opfatter nemlig mig selv, som børnenes klippe!
>
> Der må jeg sige, at min tiltro til et menneskes styrke da blot stiger,
> hvis han eller hun kan vise sin sorg med værdighed. Mangel på sorg i
> denslags situationer vil jeg opfatte som mangel på følelser og
> indlevelse, og det er for mig det modsatte af styrke.
>
> Min far græder aldrig over noget; jeg har oplevet min mor græde,
> f.eks. da hendes far døde. Jeg var ikke særlig gammel dengang, og det
> gjorde bestemt stort indtryk. Men det fik mig absolut ikke til at
> opfatte min mor som svag, tværtimod. Hun vedgik sig sin sorg og sine
> følelser *og* hun gjorde hvad der skulle gøres. Stærkere bliver det
> ikke.
Du har misset noget i mit indlæg...
jeg skrev ikke, at jeg ikke ville græde - hvis et familiemedlem gik hen og
døde.
Læs lige de her linier igen:
""jeg kunne f.eks. ikke drømme om at græde foran børnene _med mindre_ min
far/søster/barn eller lign. døde....""
Jeg græder ikke over at jeg har et brudt forhold bag mig foran børnene - jeg
er her ikke for at hyle, når noget gør ondt på dem....
Men da min niece var ved at dø af hjernebetændelse, og resten af familien
(min far fra Sverige, min mor, min søster) ringede og stolede på, at jeg
ville trække i de rigtige tråde - og være en klippe for min søster, da de
andre ikke kunne...... Så græd jeg _når_ jeg ikke var sammen med hende...
Min søster var så angst, så bange, så ufattelig ked af det selv.... hun
havde ikke brug for min gråd....
hun havde brug for min styrke - blot for en tid.
Jeg er sgu' ikke en følelsesmæssigt afstumpet person der aldrig græder....
Jeg pådutter bare ikke nødvendigvis andre min sorg og smerte pr. default -
fordi jeg ikke kan lade være.... jeg _kan_ nemlig godt lade være, når og
hvis situationen kræver det.
Hvor nogle mennesker er nogle flæbende skvat, der ikke _kan_ lade være,
selvom situationen kræver det - som min eksmand der græd snot ned i hovedet
på sin søn, fordi han havde drukket vores ægteskab ihjel gennem mere end 9
år...
Det er sgu' ikke en dreng på 7 år's opgave at trøste en voksen mand!
Så klap lige hesten, læs hvad jeg skriver og giv mig nogle udtalelser der er
brugbare..
Jeg har intet sted skrevet en skid om manglende sorg i den slags
situationer....
Og sådan læser jeg heller ikke Mic...
Søs
| |
Trine Stubbe Teglbja~ (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~ |
Dato : 30-11-00 16:18 |
|
On Thu, 30 Nov 2000 02:59:00 +0100, "Sott" <sott@post.tele.dk> wrote:
>Min søster var så angst, så bange, så ufattelig ked af det selv.... hun
>havde ikke brug for min gråd....
>hun havde brug for min styrke - blot for en tid.
Hvem siger at man ikke kan blive trøstet selv om den der
trøster selv græder?
>Hvor nogle mennesker er nogle flæbende skvat, der ikke _kan_ lade være,
>selvom situationen kræver det - som min eksmand der græd snot ned i hovedet
>på sin søn, fordi han havde drukket vores ægteskab ihjel gennem mere end 9
>år...
>Det er sgu' ikke en dreng på 7 år's opgave at trøste en voksen mand!
Jeg tror ikke nogen af os er uenige i at din eksmand var/er
lidt af et skvat. Men han har sikkert sine grunde til at være som han
er.
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem
| |
Henning (01-12-2000)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 01-12-00 21:24 |
|
"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:904ebo$s8g$2@news.inet.tele.dk...
Hej Søs
> Men da min niece var ved at dø af hjernebetændelse, og resten af familien
> (min far fra Sverige, min mor, min søster) ringede og stolede på, at jeg
> ville trække i de rigtige tråde - og være en klippe for min søster, da de
> andre ikke kunne...... Så græd jeg _når_ jeg ikke var sammen med hende...
>
> Min søster var så angst, så bange, så ufattelig ked af det selv.... hun
> havde ikke brug for min gråd....
> hun havde brug for min styrke - blot for en tid.
Og det gjore du ret i, det offeret for en fortvivlet, angstfyldt situation
har mindst brug for er den gråd de mennesker der omgiver hende/ham,
har mest lyst til at vise og lade få frit løb, på grund af egen angst, sorg,
og medfølelse!
Jeg var ude for noget forfærdeligt for 25 år siden, mit barn der fik
minigittis og endte som multihandikappet (grønsag), noget af det, der
var slemt for mig, var mennesker i mineomgivelser, der græd og viste
sorg på mine vegne, jeg fik dårlig samvittighed over at påføre dem en
smerte der var min, det forhindrede mig i at få bearbejdet den angst og
fortvivlelse jeg følte,
Så i visse situationer, skal man ikke vise sine inderste følelser, men
bare være der, lytte og være opmærksom, være klippen, der ikke
smuldre eller giver efter!
MVH
Henning
| |
N/A (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 30-11-00 03:25 |
|
| |
Sott (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 30-11-00 03:25 |
|
Hej John :0)
John Sahl <johnsahl@worldonline.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:1AeV5.879$V3.83985@news000.worldonline.dk...
> > Hmmm.... jeg græder altså heller ikke bare fordi jeg lige føler for
> det -
> > jeg kunne f.eks. ikke drømme om at græde foran børnene ""_med mindre_""
min
> > far/søster/barn eller lign. døde....
> > Jeg opfatter nemlig mig selv, som børnenes klippe!
>
> Og så vil du hellere have at de skal have den opfattelse, at det ikke er
> tilladt at græde foran andre mennesker?
Pokkers som det der _med mindre_ har været svært at læse :-/
Mine børn har vist ingen probs med at græde, så det tror jeg ikke, at jeg
har påduttet dem.
Til gengæld er der ting, hvor de får at vide, at det ikke er noget at græde
for.
F.eks. har jeg aldrig accepteret en tudende unge, fordi jeg ikke ville købe
en mælkesnitte.
> Ja, heldigvis... Der med ikke sagt at jeg ikke er enig i at man beskytter
> sin familie uanset konsekvensen...
For min skyld kan resten af verden da græde hvor som helst, når som helst...
Jeg gør det bare ikke, og ønsker ikke en mand der gør det.....
Så også jeg hylder forskellene :0)
Søs
| |
N/A (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 30-11-00 10:39 |
|
| |
John Sahl (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : John Sahl |
Dato : 30-11-00 10:39 |
|
"FreYa" <nospam@all.plz> wrote in message
news:vq1c2touk3orl1pntdhtvphnuhulf5rb42@4ax.com...
Jeg snipper lige hele dit indlæg, for jeg aner simpelthen ikke hvor jeg
skulle klippe det...
Jeg er SÅ enig med dig Frey, du rammer virkelig hovedet på sømmet, tak
John Sahl
Webmaster på http://www.xdslinfo.dk
nu med endnu en udbyder på banen
og ny udbyder tjekfunktion...
| |
Sott (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 30-11-00 13:07 |
|
Hej FreYa :0)
FreYa <nospam@all.plz> skrev i en
nyhedsmeddelelse:vq1c2touk3orl1pntdhtvphnuhulf5rb42@4ax.com...
> On Thu, 30 Nov 2000 03:25:12 +0100, "Sott" <sott@post.tele.dk> wrote:
> Jeps, men jeg tror såmænd heller ikke det har så meget med lige det at
> gøre. Problemet er, at gråd bruges som parameter for hvornår man er
> stærk eller svag, og dét, tror jeg, trigger nogle ting hos folk, og
> selv finder jeg det ærlig talt også lidt provokerende, fordi:
Det er ok, at det trigger - ville bare ønske at hele teksten blev læst......
Jeg har jo f.eks. ikke skrevet nogen steder, at jeg ikke græder.... jeg
skrev om, at der dælme skal meget til, før jeg ville _vælge_ at græde foran
mine børn...
Og hvis jeg står sammen med min søster på hospitalet, og hendes datter er
ved at dø...
Så venter jeg, og jeg bevarer hovedet koldt - så jeg kan yde hende den
bedste støtte og omsorg det er mig muligt. Med f.eks. at huske det hun ikke
har overblik til at huske, at lade hendes føle sig tryg ved, at mens hun går
afsides for at græde - så kan jeg sidde hos hendes datter... Iflg. min
bedste overbevisning, har/havde hun ikke brug for mine tårer dér. Hun havde
brug for at jeg stod stærk ved hendes side, at jeg sørgede for alle de
udenomsting, hun ikke havde overskud til osv. osv.
> Hvis man har oplevet mennesker som man har meget stor respekt- og
> beundring for, bryde sammen og græde, kan det altså være svært at
> kapere at fremmede mennesker i en nyhedsgruppe bare lige uden videre
> definerer dem som 'svage' eller 'bløde'. Det er klart at hvis man
> ellers er et loyalt menneske, så vil man naturligvis protestere mod en
> så uretfærdig bedømmelse på så svag en baggrund.
Der er ikke tale om en svag baggrund - for jeg snakker jo ikke om at græde,
når man er i sorg.
Desuden blev hele begrebet gråd, hevet frem af Jesper til at begynde med...
Jeg snakker om dicideret ynkelig og skvattet adfærd -og her kan gråd sagtens
være en inkluderet parameter.
Og så har jeg snakket om hvornår _jeg_ føler mig 'sikker' nok på mandens
styrke, til at kunne tillade _mig selv_ at f.eks. græde. Og jeg har talt om
hvornår _jeg græder_, først efter jeg blev lettere irritabel - nævnte jeg
(for at trække linierne op) - at jeg når det kommer til andre, ender med at
se dem som klynkere, hvis de græder over (hvad jeg anser som) bagateller, og
vel at mærke gør det i tide og utide.
> Jeg kender også klynkere, der med hård hånd styrer og kontrollerer
> deres omgivelse ved hjælp af gråd. Mennesker, der ikke tåler
> modsigelse, og ellers påtager de sig martyrminen og vræler ved den
> mindste modgang. DE er nogle skvat, selvfølgelig er de det, men så
> meget desto mindre ønsker jeg at mennesker jeg beundrer lumpes i
> gruppe med dem blot fordi de 'tillader' sig at græde.
Jamen, sådan har jeg slet ikke opfattet det... altså at mennesker jeg ikke
aner det fjerneste om skulle blive lumpet i denne gruppe, af at jeg skriver
om mig selv :-/
Og det du skriver om skvat.... jeg har skrevet om skvat hele tiden IMO (har
sågar brugt ordet skvat)... hmm... er det så bedre/anderledes når du gør,
end når jeg gør det?
> Vigtigst af alt, så tror jeg det er meget farligt at vurdere udfra
> lige præcis de kriterier når man eksempelvis vælger partner.
Det er jo uladsiggørligt, så det kan IMO slet ikke komme på tale.
Jeg har endnu ikke oplevet en mand der i indledningsfasen begynder at græde.
Så jeg har aldrig _valgt_ en partner hverken til eller fra på det
grundlag... men jeg har mistet respekt for andre på det grundlag, f.eks. i
forbindelse med min skilsmisse......
> Svaghed
> ytrer sig efter min bedste overbevisning på mange andre måder og
> personligt vil jeg sætte det at græde meget langt ned på listen når
> jeg skal vurdere om en person er svag eller ej og selv her må der
> nødvendigvis være tale om en person der vræler over det mindste, og
> *ikke* om mennesker der græder når de er ulykkelige, hvilket efter min
| |
FreYa (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : FreYa |
Dato : 30-11-00 13:55 |
|
On Thu, 30 Nov 2000 13:07:03 +0100, "Sott" <sott@post.tele.dk> wrote:
Hej Søs :)
>Tror faktisk vi taler forbi hinanden. Jeg har ikke agiteret for, at man
>aldrig bør græde....
Nej Søs, men du har fået reaktioner og undres over at folk ikke
kan/vil *læse* hvad du har skrevet. Det har jeg så prøvet at give dig
en mulig årsag til. Den kan du så godtage, eller du kan drage en anden
konklusion, det er helt op til dig.
--
FreYa
| |
Sott (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 30-11-00 14:20 |
|
Hej FreYa :0)
FreYa <nospam@all.plz> skrev i en
nyhedsmeddelelse:19jc2tgnl39otf4ogdcsdb0n4mjtf6lesd@4ax.com...
> Nej Søs, men du har fået reaktioner og undres over at folk ikke
> kan/vil *læse* hvad du har skrevet. Det har jeg så prøvet at give dig
> en mulig årsag til. Den kan du så godtage, eller du kan drage en anden
> konklusion, det er helt op til dig.
Hmmm.... det kan da godt være, at du har ret...
At jeg med udtalelser om mig selv og tidligere partnere (og ønsker for en
fremtidig partner) har trigget de ting du fremhæver.
At jeg uforvarende har udtalt mig på en sådan måde, at nogle har følt sig
selv eller deres kære 'lumpet' her i gruppen.
Sådan så jeg bare ikke på det.
F.eks. skrev Henning et indlæg, som slet ikke var til mig - men hvor jeg i
den grad følte mig ramt midt mellem øjnene... det kan da ikke være hans
ansvar, hvordan det virker indeni mig... eller rettere sådan opfatter jeg
det ikke.
Så konklusionen for mit vedkommende må være, at når jeg debattere er det ud
fra en holdning om, at mine udtalelser og mit ordvalg aldrig har større
betydning, end modtageren vælger at give dem/det. Og at den betydning det
jeg skriver får, ikke altid er i overensstemmelse med det jeg umiddelbart
forventede, så jeg lærer hele tiden :0)
Tusinde Hilsner
Søs
| |
FreYa (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : FreYa |
Dato : 30-11-00 14:47 |
|
On Thu, 30 Nov 2000 14:20:05 +0100, "Sott" <sott@post.tele.dk> wrote:
Hej Søs :)
<snip>
>At jeg uforvarende har udtalt mig på en sådan måde, at nogle har følt sig
>selv eller deres kære 'lumpet' her i gruppen.
>Sådan så jeg bare ikke på det.
Egentlig heller ikke jeg, det var mere hele tråden, sådan som den har
udviklet sig.
Og med 'lumpet' mener jeg altså bare: 'sat i bås med', jeg ved faktisk
ikke om ordet eksisterer overhovedet *G*.
--
FreYa
| |
Tomas O. (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Tomas O. |
Dato : 30-11-00 14:14 |
|
"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev:
SNIP
Hej Søs
> Er det f.eks. mere korrekt at stemple et konfliktsky menneske som
> svag?
Ikke altid.. nogen gange kan der være endog meget vægtige grunde til at
en er konfliktsky.. men det er jo til at gøre noget ved.. terapi eller
anden form for selverkendelse...
SNIP
> Tror faktisk vi taler forbi hinanden. Jeg har ikke agiteret for, at
> man aldrig bør græde....
Det har jeg nu heller ikke læst i dine indlæg. Som jeg har læst det
mener du, som Mic, at der er tider hvor man som forælder, eller dne der
kan overskue tingene, skal lade være for at kunne hjælpe og støtte de
andre..
SNIP
Hilsen
Tomas O.
| |
Mic (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Mic |
Dato : 30-11-00 09:49 |
|
Hej Trine
>
> Og det gælder ikke omvendt?
>
Joda. De skvat jeg kalder bløde mænd.....
>
> Nej egentlig ikke ...
>
OK. For at skære det ud i pap: Hendes rolle er at være den ligeværdige
partner i alle livets aspekter, undtagen der hvor mandens fysik og
anderledes tankegang giver HAM fordelen, og der hvor kvindens fysik og
anderledes tankegang giver HENDE fordelen.... Get it now??
>
> Ja - du er den der machomand der måske ender med at bryde
> sammen en dag fordi du har lukket det hele inde ....
>
Nej. Det er jeg ikke. Jeg kender bare mine forcer og mine svage sider til
punkt og prikke, fordi jeg allerede har udforsket dem til grænserne. Og
derfor hviler i mig selv som den jer i virkeligheden ER, istedet for at
prøve på at leve op til den pt politisk korrelte udgave af årets mand.....
>
> Jeg er enig med Jesper....
Det er jeg ikke.
Mvh
Mic
| |
N/A (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 30-11-00 14:42 |
|
| |
FreYa (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : FreYa |
Dato : 30-11-00 14:42 |
|
On Thu, 30 Nov 2000 15:15:58 -0000, "Puk" <powder@worldonline.dk>
wrote:
Hej Puk og...
>Hej Mic, Trine, Søs, John, Freya, Lars og ....jer alle sammen sgu *G*
<snip>
>Meget firkantet trukket op virker det på mig som om, at enten så er man
>venner/bekendte eller også så er man kærester. Det virker til tider på mig,
>som om der mangler nogle trin på trappen, så at sige. Som om vi får så
>travlt og ønsker os det gyldne parforhold så meget, at det bliver et mål i
>sig selv.
Jeg er helt enig. Der mangler ofte _mange_ trin på den trappe! Hvor
længe tager det at lære et menneske virkelig godt at kende? Jeg mener,
så godt at man véd med sikkerhed at dette bare er det eneste rigtige?
Så godt at man med sikkerhed kan sige, at de kriterier man opstillede
i sin tid er opfyldte (hvis man da gjorde det)?
>Lige indtil vi får det op at stå, hvorefter vi sidder og føler at
>mange af tingene ikke rigtig stemmer og det svinger lidt dårligt. Lidt som
>at skynde sig med at bygge et hus for så bagefter at finde ud af at væggene
>blev skæve og der er hul i taget.
*G* Jeps. Måske løsningen ville være at man startede med at bygge et
lille lysthus, og når det så har holdt til et par storme, kan man
begynde at lave en grundplan for hovedbygningen?
Jeg ved det sgu ikke, jeg kender et par som blev gift efter at have
kendt hinanden i 6 måneder. For helvede det er et mareridt at høre på
dem brokke sig over hinanden konstant! Jeg aner ikke hvad de havde
regnet med, men de er ihvertfald svært skuffede begge to. Så, til
skræk og advarsel.....*G*
>Så hvordan kan vi blive bedre til at sikre os, at vi får den partner og det
>parforhold vi ønsker os i stedet for at få en partner og et parforhold og så
>bagefter forsøge at gøre det til det vi ønskede os? Hvordan kan vi være os
>bevidste om vores egne ønsker uden at slå spontaniteten og forelskelsen helt
>ihjel?
Phew!
--
FreYa
| |
Trine Stubbe Teglbja~ (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~ |
Dato : 30-11-00 19:50 |
|
On Thu, 30 Nov 2000 13:41:43 GMT, FreYa <nospam@all.plz> wrote:
Hejsa
Glimrende indlæg Puk Freya
>Jeg er helt enig. Der mangler ofte _mange_ trin på den trappe! Hvor
>længe tager det at lære et menneske virkelig godt at kende? Jeg mener,
>så godt at man véd med sikkerhed at dette bare er det eneste rigtige?
>Så godt at man med sikkerhed kan sige, at de kriterier man opstillede
>i sin tid er opfyldte (hvis man da gjorde det)?
Øhm - jeg troede jeg kendte en jeg havde været rigtig gode
venner med i over 2 år - troede han var den eneste ene - det var han
ikke. Ham jeg er sammen med nu kendte jeg i 3 uger - og jeg syntes om
han fra det øjeblik jeg så ham - der var vel en form for kemi mellem
os. Vi holder stadig sammen og det fungerer godt for os Så tid er
mindst lige så udefinerbart som spørgsmålet om hvad en rigtig mand
[tm] er....
>Jeg ved det sgu ikke, jeg kender et par som blev gift efter at have
>kendt hinanden i 6 måneder. For helvede det er et mareridt at høre på
>dem brokke sig over hinanden konstant! Jeg aner ikke hvad de havde
>regnet med, men de er ihvertfald svært skuffede begge to. Så, til
>skræk og advarsel.....*G*
Jeg kender nogen - de har kommet sammen i lidt over 1 år - har
en lille pige - og er lige blevet gift. De skændes osse - og tænk -
jeg tror det er en del af deres pingpongspil i kærligheden
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem
| |
Puk (01-12-2000)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 01-12-00 14:33 |
|
FreYa <nospam@all.plz> skrev i en
nyhedsmeddelelse:a2mc2t8vqdoipckrtqm34fdhp5n7hmfmn4@4ax.com...
Hejsa Freya
> Jeg er helt enig. Der mangler ofte _mange_ trin på den trappe!
Jeps, men hvordan får vi dem lagt ind?
Jeg er godt klar over, at ord ikke er alt, men vi bruger jo ofte ord til at
definere vores forhold med. Vi er kærester, vi er venner, vi er bekendte,
vi er bollevenner, vi er gift. Det er forskelligt, hvad vi lægge i de
begreber, men overordnet er der nok en rimelig enighed over, hvad de dækker
over.
Jeg kan godt nogle gange føle, at der mangler nogle begreber ind i mellem,
som man kan bruge til at hjælpe med at definere, hvad det er, man har gang
i. Noget som kan betyde, at vi nok ikke helt er kærester endnu, men at vi
måske er på vej i den retning.
I Texas brugte vi udtrykket "to date exclusively". Så var man ikke et par i
kæreste forstand, men man så en del til hinanden og undlod at date andre,
for at finde frem til om der var grobund for et decideret forhold.
Jeg siger ikke, at ord alene kan gøre det. Men jeg synes det kunne være
rart med nogle flere begreber, der måske kunne være med til at klargøre, at
det er en trappe med flere trin.
> Hvor
> længe tager det at lære et menneske virkelig godt at kende? Jeg mener,
> så godt at man véd med sikkerhed at dette bare er det eneste rigtige?
> Så godt at man med sikkerhed kan sige, at de kriterier man opstillede
> i sin tid er opfyldte (hvis man da gjorde det)?
Tja det kommer jo netop an på så meget. Ikke alene hvor detaljerede ens
kriterier er, men også i hvilken situation man befinder sig. Men jeg tror
på, at man på et tidspunkt er nødt til at være sig lidt bevidst om, hvad det
er man foretager sig. Jeg tror netop, man risikerer en hel masse
skuffelser, hvis man ikke gør sig nogenlunde klart, hvad der er vigtigt for
en og så ikke glemmer de der kriterier lige så snart man ser et kønt ansigt.
> *G* Jeps. Måske løsningen ville være at man startede med at bygge et
> lille lysthus, og når det så har holdt til et par storme, kan man
> begynde at lave en grundplan for hovedbygningen?
Uha ja, det ville være en super måde at gøre det på.
Jeg kan godt til tider føle, at der er et pres for at "nu skal vi altså være
kærester". Det ville være rigtig fjong at kunne sætte tempoet lidt ned og
så først kalde sig kærester, når man reelt rigtig har den anden uendelig
meget kær.
> Phew!
LOL, ja det er sgu ikke helt nemt vel?
Hyg sig så vældigt
Puk
| |
Henning (02-12-2000)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 02-12-00 19:04 |
|
"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:z3MV5.4779$V3.176629@news000.worldonline.dk...
Hej Puk
> Uha ja, det ville være en super måde at gøre det på.
> Jeg kan godt til tider føle, at der er et pres for at "nu skal vi altså
være
> kærester". Det ville være rigtig fjong at kunne sætte tempoet lidt ned og
> så først kalde sig kærester, når man reelt rigtig har den anden uendelig
> meget kær.
Vi lægger jo en masse betydninge i de ord og vendinger der bliver
brugt til at beskrive forholdet mellem to mennesker, nogle virker
stærkt "forpligtende" såsom kæreste feks. for mig er det noget der
nærmer sig "ægteskabs lignende relationer" lige den sidste afprøvning
før man beslutter sig for at tage skridtet fuldt ud og danne par
"for livet"
Medens god ven/veninde/bolleven etc. for mig representere
et løst uforpligtende forhold, der dog kan rumme netop det
element, at "vi holder os fra andre datings til vi ser om der
er noget at bygge på"
MVh
Henning
| |
N/A (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 30-11-00 17:37 |
|
| |
FreYa (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : FreYa |
Dato : 30-11-00 17:37 |
|
On Thu, 30 Nov 2000 14:44:06 +0100, "Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote:
Hej Puk, Tomas og hele striben igen igen :)
>Som John Lenon sagde: Livet er det der sker mens du planlægger...
Som George Harrison sang:
"You're asking me will my love grow
I don't know, I don't know
You stick around now it may show
I don't know, I don't know"
--
FreYa (og husk nu allesammen:".....love is all you need" ;))
| |
Lars P. Fischer (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Lars P. Fischer |
Dato : 30-11-00 02:41 |
|
"Mic" <mico@12.move.dk> writes:
> Ikke enig. Du skriver at du vil have lov til at "være svag overfor
> kæresten". Og det gør en "rigtig-mand-TM" ikke, HVIS ikke kæresten/konen
> synes at det er OK.
Snik-snak. Hvis man vil være partner med mig, så er man det hele min
komplekse natur. Hvis hun kun vil kendes ved 78.3% af mig og ikke vil
vide at resten, så kan man hun sku' pakke sig port.
> Nogle mennesker har brug for at se klippen i partneren uanset
> situationen. Og så er det ens sure pligt, om man vil bruge det
> udtryk, at være den klippe.
Fandeme nej. Jeg skal nok være, når min partner har brug for styrke
og støtte og trøst og opbagning og hjælp og hele møllen. Men hvis min
partner *kun* vil vide af de egenskaber hos mig, så kan jeg ikke se
det på anden måde end at jeg må være rendt ind i en fæl egoist. Det
må ændres eller forholdet stoppes.
> Det er derfor at Jack Daniels er opfundet...
Ja, jeg foretrække nu at omgås mennesker, der har så meget styr på
deres egne følelser, at de osse kan håndtere at se mig som den jeg
er.
> Alle mennesker har følelser. Også "Rigtige-mænd-TM", men forskellen på dem
> og bløde mænd er at de er mere selektive med at vise dem....
Man vælger selv, hvordan man reagerer på sine følelser. Ellers er man
blot et primitivt væsen i sine følelsers vold. Det har bare ikke så
pokkers meget med at være en rigtig eller forkert man at gøre. Det
handler ganske enkelt om at have styr på sit liv. At man som mand
*vælger* at vise sin partner sine svage sider har ikke en skid at gøre
med, at man ikke behersker hvordan man reagerer på sine følelser.
/Lars
--
For a successful technology, reality must take precedence
over public relations, for Nature cannot be fooled. - Richard Feynman
| |
Trine Stubbe Teglbja~ (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~ |
Dato : 30-11-00 16:18 |
|
On 30 Nov 2000 02:40:55 +0100, "Lars P. Fischer" <fischer@suk.dk>
wrote:
SNIP
>Snik-snak. Hvis man vil være partner med mig, så er man det hele min
>komplekse natur. Hvis hun kun vil kendes ved 78.3% af mig og ikke vil
>vide at resten, så kan man hun sku' pakke sig port.
SNIP
>Fandeme nej. Jeg skal nok være, når min partner har brug for styrke
>og støtte og trøst og opbagning og hjælp og hele møllen. Men hvis min
>partner *kun* vil vide af de egenskaber hos mig, så kan jeg ikke se
>det på anden måde end at jeg må være rendt ind i en fæl egoist. Det
>må ændres eller forholdet stoppes.
SNIP
>Ja, jeg foretrække nu at omgås mennesker, der har så meget styr på
>deres egne følelser, at de osse kan håndtere at se mig som den jeg
>er.
SNIP
>Man vælger selv, hvordan man reagerer på sine følelser. Ellers er man
>blot et primitivt væsen i sine følelsers vold. Det har bare ikke så
>pokkers meget med at være en rigtig eller forkert man at gøre. Det
>handler ganske enkelt om at have styr på sit liv. At man som mand
>*vælger* at vise sin partner sine svage sider har ikke en skid at gøre
>med, at man ikke behersker hvordan man reagerer på sine følelser.
*Stående ovationer* Du tager ordene ud af mit hovede og
gør dem fornuftige at læse og forstå.
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem
| |
Mic (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Mic |
Dato : 30-11-00 22:53 |
|
Hej Lars
>
> Snik-snak. Hvis man vil være partner med mig, så er man det hele min
> komplekse natur. Hvis hun kun vil kendes ved 78.3% af mig og ikke vil
> vide at resten, så kan man hun sku' pakke sig port.
>
Sådan har jeg det skam også. Men det er en del af MIN komplekse natur at
være den klippe af ro midt i al balladen, når situationen kræver det.
> Fandeme nej. Jeg skal nok være, når min partner har brug for styrke
> og støtte og trøst og opbagning og hjælp og hele møllen. Men hvis min
> partner *kun* vil vide af de egenskaber hos mig, så kan jeg ikke se
> det på anden måde end at jeg må være rendt ind i en fæl egoist. Det
> må ændres eller forholdet stoppes.
>
Hvordan kan det sidestilles med egoisme at yde din partner noget hun har
brug for, og som du gerne vil yde? For det er sådan jeg har det....
>
> Ja, jeg foretrække nu at omgås mennesker, der har så meget styr på
> deres egne følelser, at de osse kan håndtere at se mig som den jeg
> er.
>
Det gør jeg også. Og jeg er ikke typen der giver mig til at flæbe, når
verden render imod mig, i stedet for med mig.
>
> Man vælger selv, hvordan man reagerer på sine følelser. Ellers er man
> blot et primitivt væsen i sine følelsers vold. Det har bare ikke så
> pokkers meget med at være en rigtig eller forkert man at gøre. Det
> handler ganske enkelt om at have styr på sit liv. At man som mand
> *vælger* at vise sin partner sine svage sider har ikke en skid at gøre
> med, at man ikke behersker hvordan man reagerer på sine følelser.
>
Nej. men det viser hvilken type menneske man er. Eller i det her tilfælde
hvilken type mand man er....
Mvh
Mic
| |
Lars P. Fischer (02-12-2000)
| Kommentar
Fra : Lars P. Fischer |
Dato : 02-12-00 01:11 |
|
"Mic" <mico@12.move.dk> writes:
> Sådan har jeg det skam også. Men det er en del af MIN komplekse natur at
> være den klippe af ro midt i al balladen, når situationen kræver det.
Og at kalde dem der er anderledes en dig "skvat" og "ikke rigtige mænd"?
> Hvordan kan det sidestilles med egoisme at yde din partner noget hun har
> brug for, og som du gerne vil yde? For det er sådan jeg har det....
Prøv at læse det jeg skrev een gang til.
> Det gør jeg også. Og jeg er ikke typen der giver mig til at flæbe, når
> verden render imod mig, i stedet for med mig.
Og du ser ned på den der vælger at vise deres følelser ved f.eks. at
græde. Det "flæber" i dit sprogbrug.
> > At man som mand
> > *vælger* at vise sin partner sine svage sider har ikke en skid at gøre
> > med, at man ikke behersker hvordan man reagerer på sine følelser.
>
> Nej. men det viser hvilken type menneske man er. Eller i det her tilfælde
> hvilken type mand man er....
OK, nu. Hvordan gør det det? Hvad er det, det fortæller dig om en mand,
at hang vælger at gøre det? Bortset fra, at det fortæller dig, at det
er et menneske der (nogegange) vælger at vise sin sorg, hvad er det så
du mener at lære af det?
/Lars
--
Verbing weirds language. - Bill Patterson
| |
Mic (02-12-2000)
| Kommentar
Fra : Mic |
Dato : 02-12-00 21:23 |
|
Hej Lars
> Og at kalde dem der er anderledes en dig "skvat" og "ikke rigtige mænd"?
>
Nejda. Blot dem der ikka kan leve op til at stille sig forrest når
situationen kræver det. Eller tage de konsekvenser deres handlinger
medfører. Eller klynker over at hele verden er dem imod, o.s.v...... For de
ER nogle skvat...
>
> Prøv at læse det jeg skrev een gang til.
>
Har jeg gjort. Hvad skulle jeg have fået ud af det??
>
> Og du ser ned på den der vælger at vise deres følelser ved f.eks. at
> græde. Det "flæber" i dit sprogbrug.
>
Nejda. Men jeg ser ned på folk der flæber over ligegyldige ting såsom
skattesmæk, buler i den nye bil, at de blev fyret fra jobbet, o.s.v. Det er
sgu' en tand for pjevset til mig. Alt det der
"følelserne-uden-på-tøjet-jeg-er-prototypen-på-den-bløde-mand" hænger mig
langt ud af halsen, gør det....
>
> OK, nu. Hvordan gør det det? Hvad er det, det fortæller dig om en mand,
> at hang vælger at gøre det? Bortset fra, at det fortæller dig, at det
> er et menneske der (nogegange) vælger at vise sin sorg, hvad er det så
> du mener at lære af det?
Det er skam OK for mænd at vise sorg. Jeg gør det blot ikke. Men der er
forskel på at græde over at konen har fået lungekræft, eller at datteren er
blevet voldtaget, og på at flæbe over at man er blevet knaldet af skattefar
og skal en tur i villa tremmely.....
Mvh
Mic
| |
Sabina Hertzum (02-12-2000)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 02-12-00 22:46 |
|
"Mic" <mico@12.move.dk> wrote in message
news:QScW5.15356$zs.411183@twister.sunsite.auc.dk...
>
>
> Det er skam OK for mænd at vise sorg. Jeg gør det blot ikke. Men der
er
> forskel på at græde over at konen har fået lungekræft, eller at
datteren er
> blevet voldtaget, og på at flæbe over at man er blevet knaldet af
skattefar
> og skal en tur i villa tremmely.....
very well said!!
--
knus sabina
did you ever wake up after a one night stand, and realize
that the person next to you is so ugly, that you'd rater
chew off your arm than risk waking this person....
thats coyote ugly!!
| |
Lars P. Fischer (03-12-2000)
| Kommentar
Fra : Lars P. Fischer |
Dato : 03-12-00 00:46 |
|
"Mic" <mico@12.move.dk> writes:
> Nejda. Men jeg ser ned på folk der flæber over ligegyldige ting såsom
> skattesmæk, buler i den nye bil, at de blev fyret fra jobbet, o.s.v. Det er
> sgu' en tand for pjevset til mig. Alt det der
> "følelserne-uden-på-tøjet-jeg-er-prototypen-på-den-bløde-mand" hænger mig
> langt ud af halsen, gør det....
Ah. Så nu er vi gået fra at mænd der græder er nogen skvat til at
mænd der flæber over ligegyldige ting er nogen skvat. Og en blød man
er ikke længere een der vedkender sig og viser sine følelser, men een
der giver sig til at tude når skatten stiger.
Ak, ja.
> Det er skam OK for mænd at vise sorg. Jeg gør det blot ikke. Men der er
> forskel på at græde over at konen har fået lungekræft, eller at datteren er
> blevet voldtaget, og på at flæbe over at man er blevet knaldet af skattefar
> og skal en tur i villa tremmely.....
Ja, det er der.
Kunne du forestille dig, at der findes noget mellem aldrig at vise
følelser, og så den der med at tude over en skattestigning? Eller er
nuancer ikke sagen for en rigtig mand?
/Lars
--
The basic notion underlying USENET is the flame. -- Chuq Von Rospach
| |
Mic (03-12-2000)
| Kommentar
Fra : Mic |
Dato : 03-12-00 00:26 |
|
Hej Lars
>
> Ah. Så nu er vi gået fra at mænd der græder er nogen skvat til at
> mænd der flæber over ligegyldige ting er nogen skvat. Og en blød man
> er ikke længere een der vedkender sig og viser sine følelser, men een
> der giver sig til at tude når skatten stiger.
>
> Ak, ja.
>
Det har jeg så vidt jeg ved heller ikke på noget tidspunkt sagt at det var.
Jeg har blot sagt at JEG personligt ikke gør det, men det er sgutte det
samme som at jeg ser ned på mænd der har behov for det. Dem jeg ser ned på,
er de skvadderhoveder der logrer med halen og griber enhver chance for at
fortælle omverdenen at de skam er bløde mænd, og at de er åh-så-kede af at
alle andre mænd er nogle ufølsomme Neanderthalere, der ikke forstår dem, og
i øvrigt burde være uddøde samtidigt med dinosaurerne....
>
> Ja, det er der.
>
> Kunne du forestille dig, at der findes noget mellem aldrig at vise
> følelser, og så den der med at tude over en skattestigning? Eller er
> nuancer ikke sagen for en rigtig mand?
Jamen jeg ser skam selv rimeligt nuanceret på tingene. Som du ville bemærke,
hvis du havde læst alle mine indlæg i denne her tråd. Det er faktisk blot en
enkelt type mænd jeg er en kende allergisk overfor......
| |
N/A (04-12-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 04-12-00 19:47 |
|
| |
Mic (04-12-2000)
| Kommentar
Fra : Mic |
Dato : 04-12-00 19:47 |
|
Hej Trine
>
> Det mener du ikke at du har i hvert fald - men sådan læser jeg
> det.
>
Hvad med at forholde dig til det jeg virkelig skriver? I stedet for at
forholde dig til det du TROR at jeg har skrevet??
>
> Men - længe leve hulemanden - ham har du i hvert fald rost.
>
Nej. Jeg mener ikke at der er tale om hulemandsmentalitet. Hulemands
mentalitet er for mig den idé om aat manden er husets herre, den eneste der
skal tjene penge, og at kællingerne i øvrigt bare kan få nogle flade, hvis
de ikke makker ret. Og den type mænd kan jeg heller ikke selv klare....
>
> Jeg finder faktisk først at du er blevet nuanceret her i de
> sidste indlæg.
Det er så ikke min fejl. Men skyldes snarere at du har læst noget mellem
linierne der ikke stod der...
Mvh
Mic
| |
Sabina Hertzum (03-12-2000)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 03-12-00 00:42 |
|
"Lars P. Fischer" <fischer@suk.dk> wrote in message
news:86elzqqtdi.fsf@stort.suk.dk...
>
> "Mic" <mico@12.move.dk> writes:
>
> > Nejda. Men jeg ser ned på folk der flæber over ligegyldige ting
såsom
> > skattesmæk, buler i den nye bil, at de blev fyret fra jobbet, o.s.v.
Det er
> > sgu' en tand for pjevset til mig. Alt det der
> > "følelserne-uden-på-tøjet-jeg-er-prototypen-på-den-bløde-mand"
hænger mig
> > langt ud af halsen, gør det....
>
> Ah. Så nu er vi gået fra at mænd der græder er nogen skvat til at
> mænd der flæber over ligegyldige ting er nogen skvat. Og en blød man
> er ikke længere een der vedkender sig og viser sine følelser, men een
> der giver sig til at tude når skatten stiger.
hmmm... en ting er at læse hvad folk skriver... men at læse så direkte
nuanceret på tingene er dog vildt..... har du aldrig hørt om at læse
mellem linierne???
her er der jo netop beskrevet direkte modsætninger.....
--
knus sabina
did you ever wake up after a one night stand, and realize
that the person next to you is so ugly, that you'd rater
chew off your arm than risk waking this person....
thats coyote ugly!!
| |
Trine Stubbe Teglbja~ (04-12-2000)
| Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~ |
Dato : 04-12-00 11:13 |
|
On Sat, 02 Dec 2000 20:23:12 GMT, "Mic" <mico@12.move.dk> wrote:
>Nejda. Blot dem der ikka kan leve op til at stille sig forrest når
>situationen kræver det. Eller tage de konsekvenser deres handlinger
>medfører. Eller klynker over at hele verden er dem imod, o.s.v...... For de
>ER nogle skvat...
Hvem bestemmer om situationen kræver det ene eller det andet?
>Nejda. Men jeg ser ned på folk der flæber over ligegyldige ting såsom
>skattesmæk, buler i den nye bil, at de blev fyret fra jobbet, o.s.v. Det er
>sgu' en tand for pjevset til mig. Alt det der
>"følelserne-uden-på-tøjet-jeg-er-prototypen-på-den-bløde-mand" hænger mig
>langt ud af halsen, gør det....
Nåda - det er ikke det du har beskrevet hele vejen igennem :)
>Det er skam OK for mænd at vise sorg. Jeg gør det blot ikke. Men der er
>forskel på at græde over at konen har fået lungekræft, eller at datteren er
>blevet voldtaget, og på at flæbe over at man er blevet knaldet af skattefar
>og skal en tur i villa tremmely.....
Betyder det så at man mister jobbet og konen og børnene må gå
fra hus og hjem - det er alså mindre vigtigt og mindre validt at være
ked af?
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem
| |
Mic (04-12-2000)
| Kommentar
Fra : Mic |
Dato : 04-12-00 19:49 |
|
Hej Trine
>
> Hvem bestemmer om situationen kræver det ene eller det andet?
>
Ingen. Det er efter min mening ALTID mandens pligt at stille sig forrest.
>
> Nåda - det er ikke det du har beskrevet hele vejen igennem :)
Jo. Faktisk. Jeg kan ikke se at jeg skulle have skrevet andet.....
>
> Betyder det så at man mister jobbet og konen og børnene må gå
> fra hus og hjem - det er alså mindre vigtigt og mindre validt at være
> ked af?
En sjat. For det vil være slvlforskyldt.......
Mvh
Mic
| |
Trine Stubbe Teglbja~ (05-12-2000)
| Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~ |
Dato : 05-12-00 12:38 |
|
On Mon, 04 Dec 2000 18:49:07 GMT, "Mic" <mico@12.move.dk> wrote:
>Ingen. Det er efter min mening ALTID mandens pligt at stille sig forrest.
Og han er et skvat hvis han ikke gør det - heller ikke selv om
han godt ved at hans kone måske er bedre suited til at klare
situationen. Jeg ved det ....
>> Betyder det så at man mister jobbet og konen og børnene må gå
>> fra hus og hjem - det er alså mindre vigtigt og mindre validt at være
>> ked af?
>
>En sjat. For det vil være slvlforskyldt.......
Hvad så hvis man bare bliver fyret og kone og børn må gå fra
hus og hjem?
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem
| |
Henning (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 29-11-00 20:33 |
|
"Mic" <mico@12.move.dk> skrev i en meddelelse
news:gmLU5.11868$zs.316371@twister.sunsite.auc.dk...
Hej Mic
snip
> hermed at opponere: JEG er ikke blød NOGENSTEDER. Uanset hvad du så end
> mener. Og i givet fald må jeg vel sære undtagelsen der bekræfter
reglen....
> Og for lige at komme den i forkøbet: Man bliver ikke en blød mand af at
have
> følelser og vise dem. Blot menneskelig....
Hvad du beskriver, stort set, er hvad jeg definere som en blød mand *GGGG*
Lige bortset fra at du er familiens og kvinden overhoved
MVH
Henning
| |
Henning (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 28-11-00 10:04 |
|
"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:8vv235$kjo$1@news.inet.tele.dk...
Hej Søsser
> Trivslen for hele familien ligger i så fald ubetinget på (i dette
tilfælde)
> mig.
> For hvis jeg var en led strigle overfor ungerne, var han passiv....
> Hvis jeg behandlede han dårligt, var han passiv....
> Hvis jeg smadrede økonomien, var han passiv....
Vær du glad for, du ikke var/er gift med mig, så havde du fandeme
fået nogle i røven, så du ikke kunne sidde ned de næste 14 dage,
hvis mine raseri-anfald ikke fik dig stoppet, hvis du opførte dig sådan
over for mig *GGGG*
Godt nok er jeg flegmatisk anlagt og lad-os-snakke-om -tingen-anlagt,
men jeg lader fandeme ikke min partner pisse på mig eller være urimelig
og uretfærdig over for børnene, så ryger jeg tilbage til stenalderen og
svinger køllen og er det ikke nok at svinge med den, så lader jeg den
fandeme også ramme, og kaster du en kniv efter mig, så den står dirrende
i væggen bag mig 3 cm. fra min hals, så slipper du ikke før du ligger
blødende,
ydmyget og voldtaget og tigger om nåde, hvilket min ex måtte sande
( jeg kunne have lyst til at vise dig mærket efter kniven, når du kommer
den, 6/1) Det jeg citere fra dit indlæg er en nøjagtig beskrivelse af min
ex
Jeg er en blød mand, øm, kærlig og omsorgsfuld, jeg vil have fred og
ro omkring mig, gider ikke at kæmpe og slås om alt mellem himmel
og jord!
Der er 100 vis af ting jeg ikke finder vigtige, og når jeg bliver spurgt,
så har jeg ingen mening om de ting, fordi de er mig så bedøvende
ligegyldige og mit svar vil være: det må du selv om, gør som du vil,
du er jo lige så meget inde i tingene som jeg er, fri mig for petitesser,
vil du have lavet det eller det, så gør det selv, det er dit behov ikke mit,
jeg skal vise dig hvordan, hvis du ikke ved det.
Har du problemer, vil jeg være der for dig, høre på dig, give dig
det der skal til, for du kan løse problemet selv, får selvtillid og selvværd
nok til at gøre noget konstruktivt ved den situation du står i.
Jeg definere mig selv som blød mand, men pisser man på mig og det der har
betydning for mig, så får man et: nej, det vil jeg ikke acceptere,
respekteres
dette ikke, nedkalder vedkommende et helvede på jord over sit hoved.
Jeg kan levende forestille mig, hvis du og jeg var et par, så ville det
ligne
et "hund og kat" forhold, men til gengæld med sex 4-8 gange i døgnet, med
min nuværende kondition, ville det sku tage live af mig *GGGGG*
(eller jeg ville blive som en vårharer og kradse af 120 år gammel, midt i et
knald *GGGG*)
Kan du ha det din dejlige tøs, gid du må finde din Tarzan
Henning
| |
Jesper Thomsen (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : Jesper Thomsen |
Dato : 28-11-00 10:09 |
|
"Henning" <h2m@get2net.dk> wrote in message
news:8vKU5.30$Ow2.598@news.get2net.dk...
>
Hej Henning
>
> Jeg er en blød mand, øm, kærlig og omsorgsfuld, jeg vil have fred og
> ro omkring mig, gider ikke at kæmpe og slås om alt mellem himmel
> og jord!
> Der er 100 vis af ting jeg ikke finder vigtige, og når jeg bliver spurgt,
> så har jeg ingen mening om de ting, fordi de er mig så bedøvende
> ligegyldige og mit svar vil være: det må du selv om, gør som du vil,
> du er jo lige så meget inde i tingene som jeg er, fri mig for petitesser,
> vil du have lavet det eller det, så gør det selv, det er dit behov ikke
mit,
> jeg skal vise dig hvordan, hvis du ikke ved det.
> Har du problemer, vil jeg være der for dig, høre på dig, give dig
> det der skal til, for du kan løse problemet selv, får selvtillid og
selvværd
> nok til at gøre noget konstruktivt ved den situation du står i.
>
For satan - det her er lige præcis det jeg prøver at få fortalt - der er
_stor_ forskel på svag og blød... Tak Henning - er der Copyright på dine
indlæg?
> Jeg definere mig selv som blød mand, men pisser man på mig og det der har
> betydning for mig, så får man et: nej, det vil jeg ikke acceptere,
> respekteres
> dette ikke, nedkalder vedkommende et helvede på jord over sit hoved.
>
Præcis! Problemet for mig er så bare, at vedkommende ikke har kunnet/villet
se ind bagved og fundet det der er der
> Henning
>
>
Hilsen
Jesper
| |
Henning (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 28-11-00 12:09 |
|
"Jesper Thomsen" <x9jep@thomsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:8vvsn0$o0r$1@news.inet.tele.dk...
Hej Jesper
> For satan - det her er lige præcis det jeg prøver at få fortalt - der er
> _stor_ forskel på svag og blød... Tak Henning - er der Copyright på dine
> indlæg?
Næh du må citere frit, bare meningen bibeholdes
Nogle partnere i et paforhold, har forventninger om, at den
anden skal tage stilling til og bestemmelse om "alt" hvad han/hun
finder på, det vil jeg kalde svaghed, uanset hvor agressivt eller
dominerende denne partner optræder i forholdet, for nedtromlende
adfærd er ikke det samme som styrke, eller krav om "konstant"
stillingtagen ligeså.
Stærk er for mig det samme som at sige til sin partner:
såda og sådan ønsker/vil/agter jeg! kan du acceptere det?
Hvis ikke, hvad kan vi så gøre for at opnå det bedst mulige
resultat? OK det er så sådan det bliver, det kan vi begge
leve med. Hvis ja, eller et gør som du synes, så er det kun
tegn på partnerens accept, ikke svaghed(meget firkantet sagt)
Accept af en partners adfærd og handlinger er accept og ikke svaghed
Accept er tegn på at man betragter den anden som et frit menneske,
der har ret til at disponere som han/hun vil, det viser man har respekt
for den andens meninger, at man anser den anden som et intiligenvæsen,
der er moden nok til at træffe de beslutninger han/hun gør på en for
parforholdet ansvarlig måde.
At kræve at partneren redder en fra at begå dumheder og uoverlagte
handlinger, eller optræder destruktivt i parforholdet, for at få et modspil,
sat en grænse etc. er i mine øjne svaghed og ansvars-forflygtigelse
> Præcis! Problemet for mig er så bare, at vedkommende ikke har
kunnet/villet
> se ind bagved og fundet det der er der
Næh nogle kvinder ( og mænd) er så svage og umodne, at de har brug
for en dominerende partner, der kan sætte dem på plads og redde dem
fra dem selv, tage ansvaret fra dem, så de bliver skyldfri og ikke kan
begå fejl, for det var jo partneren der bestemte/krævede
( igen meget groft, unuanceret og firkantet sagt)
Nogle kvinder kan ikke se den styrke der ligger hos bløde mænd,
for når de møder det bløde i manden, overvældes de af en
magtesløshedsfølelse der gør dem bange og usikre, hvilket de
udtrykker på forskellige måder, feks. aggressiv og dominerende
adfærd, eller de udtrykker bebrejdelser og skuffelser mm.
Nogle svage kvinder virker umiddelbare stærke, på grund af en
frembrusende, dominerende adfærd, eller bærer en sprudlende
livsglæde til skue, der bæres som en maske, for at dække over
deres angst, deres usikkerhed, deres lave selvværds følelse og
mindreværdskomplekser.
MVH
Henning,
Ps.
hvad jeg skriver om svage kvinder gælder også for svage mænd
| |
Sott (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 29-11-00 01:12 |
|
Hej Hemse :0)
Henning <h2m@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:L%SU5.276$Ow2.5536@news.get2net.dk...
> At kræve at partneren redder en fra at begå dumheder og uoverlagte
> handlinger, eller optræder destruktivt i parforholdet, for at få et
modspil,
> sat en grænse etc. er i mine øjne svaghed og ansvars-forflygtigelse
> Næh nogle kvinder ( og mænd) er så svage og umodne, at de har brug
> for en dominerende partner, der kan sætte dem på plads og redde dem
> fra dem selv, tage ansvaret fra dem, så de bliver skyldfri og ikke kan
> begå fejl, for det var jo partneren der bestemte/krævede
> ( igen meget groft, unuanceret og firkantet sagt)
>
> Nogle kvinder kan ikke se den styrke der ligger hos bløde mænd,
> for når de møder det bløde i manden, overvældes de af en
> magtesløshedsfølelse der gør dem bange og usikre, hvilket de
> udtrykker på forskellige måder, feks. aggressiv og dominerende
> adfærd, eller de udtrykker bebrejdelser og skuffelser mm.
>
> Nogle svage kvinder virker umiddelbare stærke, på grund af en
> frembrusende, dominerende adfærd, eller bærer en sprudlende
> livsglæde til skue, der bæres som en maske, for at dække over
> deres angst, deres usikkerhed, deres lave selvværds følelse og
> mindreværdskomplekser.
Jeg tager det her til mig, og tænker mig om, og så vender jeg tilbage....
for jeg føler, at sådan som jeg reagerer på det - så er der nok noget om
snakken....
For jeg føler mig i den grad angrebet med bukserne nede, og taget på sengen
und so wieder...
Hmmm.......
Med tænksomme hilsner
Søs, som føler sig lidt udsat i dag/nat
| |
Henning (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 29-11-00 21:16 |
|
"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:901hp7$i56$1@news.inet.tele.dk...
HEJ SØSSER
> Jeg tager det her til mig, og tænker mig om, og så vender jeg tilbage....
> for jeg føler, at sådan som jeg reagerer på det - så er der nok noget om
> snakken....
> For jeg føler mig i den grad angrebet med bukserne nede, og taget på
sengen
> und so wieder...
>
> Hmmm.......
> Med tænksomme hilsner
> Søs, som føler sig lidt udsat i dag/nat
Det du lægger frem her i gruppen er noget af det smukkeste
jeg længe har set, din måde at se vores modspil på, at det
giver dig mod til at se på dig selv, gribe fat i dig selv, at du
evner at bruge det konstruktiv ER styrke!
Du er en dejlig resursestærk pige, der er beundringsværdig
for dine evner til at bruge os som dine sparringspartnere,
til at kæmpe dig frem mod større personlig indsigt og frihed
Kærlig Hilsen
Henning
| |
Sott (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 29-11-00 22:11 |
|
HEJ HEMSE *G*
Henning <h2m@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:8qdV5.217$ru3.6869@news.get2net.dk...
> Det du lægger frem her i gruppen er noget af det smukkeste
> jeg længe har set, din måde at se vores modspil på, at det
> giver dig mod til at se på dig selv, gribe fat i dig selv, at du
> evner at bruge det konstruktiv ER styrke!
>
> Du er en dejlig resursestærk pige, der er beundringsværdig
> for dine evner til at bruge os som dine sparringspartnere,
> til at kæmpe dig frem mod større personlig indsigt og frihed
Takker, søde.....
Med lige så kærlige genhilsner
Søs
| |
Henning (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 28-11-00 10:15 |
|
"Henning" <h2m@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:8vKU5.30$Ow2.598@news.get2net.dk...
>
> "Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:8vv235$kjo$1@news.inet.tele.dk...
Ps.
Det jeg citere fra dit indlæg er en nøjagtig beskrivelse af min
ex
Bortset fra denne sætning
> > Trivslen for hele familien ligger i så fald ubetinget på (i dette
> tilfælde)
MVH
Henning
| |
Sott (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 28-11-00 17:23 |
|
Hej Hemse :0)
Henning <h2m@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:8vKU5.30$Ow2.598@news.get2net.dk...
> Vær du glad for, du ikke var/er gift med mig, så havde du fandeme
> fået nogle i røven, så du ikke kunne sidde ned de næste 14 dage,
> hvis mine raseri-anfald ikke fik dig stoppet, hvis du opførte dig sådan
> over for mig *GGGG*
*ser salig ud*
Se, så ville jeg vide, hvor skabet står
> Godt nok er jeg flegmatisk anlagt og lad-os-snakke-om -tingen-anlagt,
> men jeg lader fandeme ikke min partner pisse på mig eller være urimelig
> og uretfærdig over for børnene, så ryger jeg tilbage til stenalderen og
> svinger køllen og er det ikke nok at svinge med den, så lader jeg den
> fandeme også ramme, og kaster du en kniv efter mig, så den står dirrende
> i væggen bag mig 3 cm. fra min hals, så slipper du ikke før du ligger
> blødende,
> ydmyget og voldtaget og tigger om nåde, hvilket min ex måtte sande
> ( jeg kunne have lyst til at vise dig mærket efter kniven, når du kommer
> den, 6/1) Det jeg citere fra dit indlæg er en nøjagtig beskrivelse af min
> ex
Alser - jeg kunne ikke drømme om at kaste en kniv *pyyhhhaaa*
Men jeg tænder helt vildt på ideen om at ligge ydmyget og voldtaget og
tiggende om nåde tilbage...
Kan ske, jeg skal øve mig i knivkast
> Jeg er en blød mand, øm, kærlig og omsorgsfuld, jeg vil have fred og
> ro omkring mig, gider ikke at kæmpe og slås om alt mellem himmel
> og jord!
> Der er 100 vis af ting jeg ikke finder vigtige, og når jeg bliver spurgt,
> så har jeg ingen mening om de ting, fordi de er mig så bedøvende
> ligegyldige og mit svar vil være: det må du selv om, gør som du vil,
> du er jo lige så meget inde i tingene som jeg er, fri mig for petitesser,
> vil du have lavet det eller det, så gør det selv, det er dit behov ikke
mit,
> jeg skal vise dig hvordan, hvis du ikke ved det.
> Har du problemer, vil jeg være der for dig, høre på dig, give dig
> det der skal til, for du kan løse problemet selv, får selvtillid og
selvværd
> nok til at gøre noget konstruktivt ved den situation du står i.
>
> Jeg definere mig selv som blød mand, men pisser man på mig og det der har
> betydning for mig, så får man et: nej, det vil jeg ikke acceptere,
> respekteres
> dette ikke, nedkalder vedkommende et helvede på jord over sit hoved.
jamen, så er du vel også to-sidet, ikk'?
Som jeg..... med en blød side, men også en velfungerende stærk side - der
nok skal blive pudset af, hvis det er påkrævet...
Det er så bare så uheldigt, at livet stedse har krævet tilstedeværelsen af
min 'stærke' side, så min bløde side er svær at komme i kontakt med
*hjertesuk*
> Jeg kan levende forestille mig, hvis du og jeg var et par, så ville det
> ligne
> et "hund og kat" forhold, men til gengæld med sex 4-8 gange i døgnet, med
> min nuværende kondition, ville det sku tage live af mig *GGGGG*
> (eller jeg ville blive som en vårharer og kradse af 120 år gammel, midt i
et
> knald *GGGG*)
Se, se - det ville sgu' ikke være så dårligt endda.... jeg kan da i hvert
fald se nogle helt og aldeles åbenlyse fordele ved det
> Kan du ha det din dejlige tøs, gid du må finde din Tarzan
Måske har jeg allerede fundet ham, det er jo ikke godt at vide *ser
hemmelighedsfuld ud*
Gotta go see about a man.....
Se nu, nu må jeg skifte navn til Jane.... *LOL*
Og helten hedder Tarzan.....
Kram til dig...
Søs, som ser frem til weekenden med forventning
| |
Rolf Hansen (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : Rolf Hansen |
Dato : 28-11-00 21:00 |
|
Davs Soft.
>tryghedsskabende i en krisesituation, han var skvattet og handlingslammet
Tag det nu ikke ilde op, men det lyder som om du er meget, meget vred
på din forrige ven, og derfor overser en for mig temmelig vigtig
pointe.
Jovist, skal der være en gensidig tryghed, også i bogstavelig forstand
som du hakker rimelig hårdt ud i sten her, men vi har alle vores svage
og stærke sider og øjeblikke. Man kan jo aldrig vide hvornår en
situation opstår og under hvilke omstændgheder, så derfor kan du
heller ikke forudsige din egen måde at reagere på. Selfølgelig er det
så vigtigt at vide, at du kan stole på en, men at forlange at du kan
læne dig stille og roligt tilbage uanset hvad der sker er i mine øjne
lidt uretfærdigt at forlange.
>Jeg tror faktisk, at for at føle mig som kvinde - skal jeg have en mand, der
>aktivt har format til at gå ind og overtage roret..... for det er blevet så
Her kan vi mødes..
>svært for mig, at afgive det... jeg har levet for længe med forhold, hvor
...og vi er så sikkert også enige om, at det fungerer meget som en i en
bank: du bliver nødt til at sætte lidt ind for at kunne trække noget
ud igen. Hvis man så fungerer sammen er rentesatsen meget bedre end
man forestiller sig
--
Mvh. Rolf Hansen
| |
Sott (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 29-11-00 01:17 |
|
Hej Rolf :0)
Rolf Hansen <rolf@bonbon.net> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3a23d120.22817766@news.wanadoo.dk...
> Davs Soft.
Det er til dags dato den dejligst omskrivning af mit kaldenavn jeg har
oplevet :0)
> >tryghedsskabende i en krisesituation, han var skvattet og handlingslammet
>
> Tag det nu ikke ilde op, men det lyder som om du er meget, meget vred
> på din forrige ven, og derfor overser en for mig temmelig vigtig
> pointe.
Du har ret.
> Jovist, skal der være en gensidig tryghed, også i bogstavelig forstand
> som du hakker rimelig hårdt ud i sten her, men vi har alle vores svage
> og stærke sider og øjeblikke. Man kan jo aldrig vide hvornår en
> situation opstår og under hvilke omstændgheder, så derfor kan du
> heller ikke forudsige din egen måde at reagere på. Selfølgelig er det
> så vigtigt at vide, at du kan stole på en, men at forlange at du kan
> læne dig stille og roligt tilbage uanset hvad der sker er i mine øjne
> lidt uretfærdigt at forlange.
Mmmm... ja, jeg er også ved at få øje på nogle ret vigtige elementer her....
Henning har bl.a. været som en hammer mellem øjnene...... av..
Og ja, det er uretfærdigt, sikkert derfor jeg har reageret så kraftigt, når
kravet har været rettet mod mig...
> >Jeg tror faktisk, at for at føle mig som kvinde - skal jeg have en mand,
der
> >aktivt har format til at gå ind og overtage roret..... for det er blevet
så
>
> Her kan vi mødes..
Glæder mig...
> >svært for mig, at afgive det... jeg har levet for længe med forhold, hvor
>
> ..og vi er så sikkert også enige om, at det fungerer meget som en i en
> bank: du bliver nødt til at sætte lidt ind for at kunne trække noget
> ud igen. Hvis man så fungerer sammen er rentesatsen meget bedre end
> man forestiller sig
Nikker.... helt enige....
Tusinde hilsner
Søs
| |
FreYa (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : FreYa |
Dato : 28-11-00 10:57 |
|
On Tue, 28 Nov 2000 01:34:33 +0100, "Jesper Thomsen"
<x9jep@thomsen.mail.dk> wrote:
Hej Jesper og velkommen tilbage :)
>Så er den gal igen...
Hva' nu da?!
>Hun vil have en mand som ikke er blød, en mand som altid tager initiativet,
>som altid er den stærke i forholdet, som aldrig viser, at han også inderst
>inde er svag engang imellem, en mand som ikke gider romantik... i hendes
>verden en rigtig mand...
Har hun prøvet sådan en før? Eller er det bare den klassiske med at,
det man ikke har er mere attraktivt, græsset er grønnere...osv.?
>Det der piner mig ved det hele, er at hun har fattet en mening om mig, der
>fortæller hende, at jeg ikke er stærk, ikke kan bruges til noget, ikke kan
>tage et initiativ fordi jeg ikke gør det hele tiden... Men det passer jo
>ikke! Jeg _er_ sgu stærk.. bare ikke altid... Jeg _tager_ som regel
>initiativet - men jeg gider det ikke _hver_ gang....
Så kunne det godt tyde på at hun bare overhovedet ikke er interesseret
i at tage initiativ eller ansvar selv. Hvis hun ikke kan leve med at
hendes partner indimellem (nu tager jeg dit ord for at det kun er
indimellem :)) viser den svage side af sig selv, ja så forekommer hun
mig da at være endnu svagere, hvis hun ikke kan håndtere dét. For mig
at se lider hun af præcis den samme mangel som hun beskylder dig for.
En skam at I ikke kunne mødes på halvvejen.
På den anden side så tror jeg desværre at mange falder i den fælde, at
overlade mange beslutninger til partneren i misforstået godhed. Fordi
så er man jo sikker på at den beslutning der træffes er den der vil
gøre partneren glad (og det vil man jo gerne når man er forelsket)
MEN, hvis nu partneren har det på samme måde og selvfølgelig også
gerne ser den anden tilfreds, ja så er det dillemmaet opstår.
Plus at det naturligvis altid er rart at den anden melder klart ud,
som Søs er inde på. Er man sammen med et menneske der aldrig rigtigt
tilkendegiver hvad det selv har lyst til, kan man meget let komme til
at føle at den anden går rundt med en utilfredshed, som måske skjules,
eller måske slet ikke eksisterer, men man _ved_ det jo ikke, når intet
kommer til udtryk.
Anyway, så ønsker jeg dig held og lykke med at komme over det :)
FreYa
| |
Jesper Thomsen (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : Jesper Thomsen |
Dato : 28-11-00 11:55 |
|
"FreYa" <nospam@all.plz> wrote in message
news:muv62t8t2t48mmojd4ph5j486olf06o3mp@4ax.com...
> On Tue, 28 Nov 2000 01:34:33 +0100, "Jesper Thomsen"
> <x9jep@thomsen.mail.dk> wrote:
>
> Hej Jesper og velkommen tilbage :)
Hej FreYa
>
> Har hun prøvet sådan en før? Eller er det bare den klassiske med at,
> det man ikke har er mere attraktivt, græsset er grønnere...osv.?
Det er noget med en bøvlet barndom uden faderskikkelse på børnehjem, nogle
kærester som har været hende utro, snydt hende osv osv. Hun siger selv, at
hun "har set for meget til at tro på romantik og den slags pladder"... Hun
overvejer seriøst at gå tilbage til hendes forrige fyr, som var sygeligt
jaloux og sendte hende på en mental hospital for han totalt knækkede hendes
sind... "Han kunne sætte mig på plads"... Ja tak - er det den kærlighed, som
folk går efter? For så skal jeg dæleme ikke nyde noget!
> Så kunne det godt tyde på at hun bare overhovedet ikke er interesseret
> i at tage initiativ eller ansvar selv. Hvis hun ikke kan leve med at
> hendes partner indimellem (nu tager jeg dit ord for at det kun er
> indimellem :)) viser den svage side af sig selv, ja så forekommer hun
> mig da at være endnu svagere, hvis hun ikke kan håndtere dét. For mig
> at se lider hun af præcis den samme mangel som hun beskylder dig for.
>
Det er også den opfattelse, som jeg har.
> En skam at I ikke kunne mødes på halvvejen.
Jeps...
>
> På den anden side så tror jeg desværre at mange falder i den fælde, at
> overlade mange beslutninger til partneren i misforstået godhed. Fordi
> så er man jo sikker på at den beslutning der træffes er den der vil
> gøre partneren glad (og det vil man jo gerne når man er forelsket)
> MEN, hvis nu partneren har det på samme måde og selvfølgelig også
> gerne ser den anden tilfreds, ja så er det dillemmaet opstår.
Man tilsidesætter sig selv og det er utilfredsstillende i det lange løb -
præcis!
>
> Plus at det naturligvis altid er rart at den anden melder klart ud,
> som Søs er inde på. Er man sammen med et menneske der aldrig rigtigt
> tilkendegiver hvad det selv har lyst til, kan man meget let komme til
> at føle at den anden går rundt med en utilfredshed, som måske skjules,
> eller måske slet ikke eksisterer, men man _ved_ det jo ikke, når intet
> kommer til udtryk.
Helt enig - det er som at slå i en dyne - ingen respons overhovedet.
>
> Anyway, så ønsker jeg dig held og lykke med at komme over det :)
> FreYa
Tusind tak
Jesper
| |
chokmah_the_dog@my-d~ (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : chokmah_the_dog@my-d~ |
Dato : 28-11-00 16:41 |
|
In article <muv62t8t2t48mmojd4ph5j486olf06o3mp@4ax.com>,
freya@mailto.dk wrote:
Hi Babe Y :)
>. For mig
> at se lider hun af præcis den samme mangel som hun beskylder dig for.
ja det er jo det - som jeg skrev i et tidliger indlaeg - at folk
tiltraekkes af hianden i reglen fordi de mener det er af det gode - men
ofte er det refelektionen af en uforl*st konflikt i de elskene selv -
hvor der paa den ene side selvf*lig er de bedste intensioner tilstede
men , det er et helt andet forum der g*r sig gaeldene - at den syge
selvopfatelse ser en mulighed for at selvprofitere og viderleve en syg
selvopfatelse - da det syge er staerker ind det sunde & gode !
>
> En skam at I ikke kunne mødes på halvvejen.
det er ALTID en tagedie , men jeg tror ogsa at det handler meget om at
m*de sig selv f*r man kan m*de nogen paa halvejen ogsaa laenge som den
traumatiske kontrol fra det ubevidste ikke er erkendt , saa vil den som
den staerkeste kraeft af bevistheden altid have f*rste prioutet - da
den grunder i en selvopfatelse der er blevet lagt til grund ja fra den
tidligste kryptomensia til hele vejen op igenem teenage aarene ,
hvorefter den etablere sig som et persoenligheds karekteristika !
> På den anden side så tror jeg desværre at mange falder i den fælde, at
> overlade mange beslutninger til partneren i misforstået godhed. Fordi
> så er man jo sikker på at den beslutning der træffes er den der vil
> gøre partneren glad (og det vil man jo gerne når man er forelsket)
> MEN, hvis nu partneren har det på samme måde og selvfølgelig også
> gerne ser den anden tilfreds, ja så er det dillemmaet opstår.
og det er netop der hvor alt for mange er for darlige til at benytte de
gode tider af parforholdet til at , tage fat paa de haarde opgaver -
som h*re med til HELE det at vaere et menneske - men det er unagteligt
ogsaa et umenskeligt krav at stille naar man ligger der og har det
skdie rart - at saa pr*ve at tage fat paa de tunger emner - men det er
faktisk der energien er tilstede , for at m*des paa midten !
> Plus at det naturligvis altid er rart at den anden melder klart ud,
> som Søs er inde på. Er man sammen med et menneske der aldrig rigtigt
> tilkendegiver hvad det selv har lyst til, kan man meget let komme til
> at føle at den anden går rundt med en utilfredshed, som måske skjules,
> eller måske slet ikke eksisterer, men man _ved_ det jo ikke, når intet
> kommer til udtryk.
jamen skat her tror jeg at denne komunikations brist igen kan f*res
tilbage til levn i det ubeviste , hvor individet operere med en paralel
virkelighed den som opfates som varende rigtigt fordi den som saadan
kommer umidelbart til en - og det er nu en gang naemst at forholde sig
til noget som forekommer en naturligt ind at stige der ned hvor det
g*r virkleigt ondt & danse med de demoner der holder selvopfatelsen
fast i den smaertelige adfaerd !
> Anyway, så ønsker jeg dig held og lykke med at komme over det :)
> FreYa
Ja du er nu go af dig skat :)
selvom jesper og jeg jo ikke kan fordrage hianden saa ogsaa held og
lykke herfra
MvH
Bo
Sent via Deja.com http://www.deja.com/
Before you buy.
| |
FreYa (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : FreYa |
Dato : 28-11-00 19:42 |
|
On Tue, 28 Nov 2000 15:41:25 GMT, chokmah_the_dog@my-deja.com wrote:
<snip>
Hvoromaltinger. Man kan fremsætte nok så mange begrundelser og
undskyldninger fantasien rækker til, det er fuldstændigt unødvendigt.
Som forsmået kæreste må det naturligvis være rart at få en konkret
årsag til et brud, men det er ligegyldigt. Man kan tale nok så længe
om svage, bløde mænd og tilmed bruge det som begrundelse for at man
går, men det handler jo i virkeligheden kun om at man ikke elsker
mere.
Jeg tror desværre at mange er så insisterende på at få en (u)naturlig
forklaring på bruddet, at det ofte bringer partneren til at begrunde
sit valg, ved at fremhæve de mange negative egenskaber modparten er i
besiddelse af. Det er jo synd og skam når det i virkeligheden slet
ikke er det det drejer sig om.
I det øjeblik at man kan opstille en liste med de ting der går galt i
parforholdet, og navnligt hvad der er galt med partneren, så synes jeg
det vil være mere relevant at erkende at man måske befinder sig det
forkerte sted med den forkerte partner.
Alt det andet er kun et dække over at det væsentlige er forsvundet,
eller måske aldrig har været der. At partneren ikke er enig er så bare
bad luck.
--
FreYa
| |
chokmah_the_dog@my-d~ (01-12-2000)
| Kommentar
Fra : chokmah_the_dog@my-d~ |
Dato : 01-12-00 15:53 |
|
In article <asu72tcq3ih7993s5tv417li1jkgoksogj@4ax.com>,
freya@mailto.dk wrote:
> On Tue, 28 Nov 2000 15:41:25 GMT, chokmah_the_dog@my-deja.com wrote:
> <snip>
HI freY min skat min super kusse :)
> Som forsmået kæreste må det naturligvis være rart at få en konkret
> årsag til et brud, men det er ligegyldigt. Man kan tale nok så længe
> om svage, bløde mænd og tilmed bruge det som begrundelse for at man
> går, men det handler jo i virkeligheden kun om at man ikke elsker
> mere.
I hear you babe !
du er ikke har arldirg vaerte for de * svage * & dem uden vilje somhin
sagelige NIetzhie skrev om facismen & de pointe er klar -man skal ikke
bukke for klynk Man ser det alt for tit at den ene holder den anden i et
jerngreb af skyld f*lser & daarlig samvitighed - og det er i sagens
natur forkert !
>
> Jeg tror desværre at mange er så insisterende på at få en (u)naturlig
> forklaring på bruddet, at det ofte bringer partneren til at begrunde
> I det øjeblik at man kan opstille en liste med de ting der går galt i
> parforholdet, og navnligt hvad der er galt med partneren, så synes jeg
> det vil være mere relevant at erkende at man måske befinder sig det
> forkerte sted med den forkerte partner.
Yeps det er somsituationen er hvis den er saadan - men min pointe er
ikke bare mht. kaerlighed - & mangel paa samme - at lang de fleste af os
nogenlunde countinuerligt l*ber ind i uhensigtsmaesige situationer hvor
udekomet af vores haab fors*g dr*mme osv. ikke falder ud i det
tilsigtede fav*r - det kan gaa fra noget saa saare simpelt som at gaa
ned for at handle et eller andet ind for blot at erfarre at den varre
f*rres ikke til trafikuheld til man glemmer at sende tante Ota et jule
kort ogsaa som debateret her - 2 mennesker har vaeret forelsket eller
ihvertilfaled den ene i den anden ogsaa bryder lyset igenem bevistheden
og man indser at det er ens egen dr*m om hvordan tingene skal vaere man
har levet sideom side med og ikke - hvordan tingene rent faktisk er !
hvorfor at l*gnen maa standse .
Det er alt sammen skide tragisk -ja i serldelshed smerteligt .
Men den smerte som det f*rre med sig bringer ogsaa et meget vigtigt
sp*rgsmaal ind i de indvoldverede parters liv - det eneste menings
fulde der kan komme ud af tragikken - at man kan pr*ve at forstaa
hvorfor det skete ogsaa pr*ve at undgaa at komme ind i den samme cirkel
en gang til- for en ting er sikkert som ammen i kirken & heden i helved
at , man vil gentage den samme fejl igen - hvis man ikke laere af den
f*rste gang .
> Alt det andet er kun et dække over at det væsentlige er forsvundet,
> eller måske aldrig har været der. At partneren ikke er enig er så bare
> bad luck.
Ypes vi d*r alle aflene !
den eneste garenti her i livet er at det meste af det som kommer i mod
os ikke vil os noget godt - hvorfor vi sgu for en hver pris maa pr*ve at
huske det gode der kan ske
Mil kYs i kussen skat
glaeder mig til at komme hjem til dig !
Din
Bo
Sent via Deja.com http://www.deja.com/
Before you buy.
| |
N/A (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 28-11-00 20:07 |
|
| |
FreYa (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : FreYa |
Dato : 28-11-00 20:07 |
|
Hej Jesper :)
Jesper Thomsen skrev i meddelelsen <900uhh$nog$1@news.inet.tele.dk>...
>(Hvad betyder kryptomensia? )
Beats me! men jeg gætter på noget med 'oprindelse'.......(?)
>Øeh... Er der et eller andet, som jeg har sagt/gjort, for at give dig
den
>holdning? Jeg havde en overgang lidt svært ved at tackle dine
indlæg,
>men jeg er da blevet klogere...
Jeg tror, nej jeg véd, at Bo forveksler dig med en anden Jesper, som
han godt nok ikke liiiige var på så god fod med *G*.
Det er *ikke* dig han mener :)
--
FreYa
| |
N/A (03-12-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 03-12-00 18:52 |
|
| |
Jesper Thomsen (03-12-2000)
| Kommentar
Fra : Jesper Thomsen |
Dato : 03-12-00 18:52 |
|
Hej Bo
<chokmah_the_dog@my-deja.com> wrote in message
news:908553$uu$1@nnrp1.deja.com...
> In article <MqTU5.204$V3.23948@news000.worldonline.dk>,
> "FreYa" <freya@mailto.dk> wrote:
> Hej superbae Y & Jesper :)
> > Hej Jesper :)
> *hh sorry jesper hvis jeg tog dig for at vaere en anden jesper som jeg
> mildest talt ikke havde dte saa skide godt med :)
Gør ikke spor... Jeg undrede mig bare en smule
> >
> > >(Hvad betyder kryptomensia? )
> det btyder ubevidst erindringsliv - det er de ting som man erffare de
> f*rste non verbale fra 0-3 aar eller den kan ogsaa vaere ting man laeser
> ser registrere men som ikke daner mening men afligevel bliver en del af
> bevistheden. underbevistheden - man kunne ogsaa sige at det er ubevidste
> erindringer ... der har et emotionelt liv uden for det man umidlebart
> fatter med bevistheden !
Ahaaa... Makes sense
>
> > >Øeh... Er der et eller andet, som jeg har sagt/gjort, for at give dig
>
> > Jeg tror, nej jeg véd, at Bo forveksler dig med en anden Jesper, som
> > han godt nok ikke liiiige var på så god fod med *G*.
> > Det er *ikke* dig han mener :)
> *hh ja det er korekt nogen gange trygger jeg den lige hurtigt af :(
Igen - helt ok
>
> MvH
> Bo
> >
> > --
> > FreYa
> >
> >
Mvh
Jesper
| |
Henning (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 29-11-00 01:19 |
|
"Jesper Thomsen" <x9jep@thomsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:900uhh$nog$1@news.inet.tele.dk...
> > selvom jesper og jeg jo ikke kan fordrage hianden saa ogsaa held og
> > lykke herfra
>
> Øeh... Er der et eller andet, som jeg har sagt/gjort, for at give dig den
> holdning? Jeg havde en overgang lidt svært ved at tackle dine indlæg,
> men jeg er da blevet klogere...
hej, i skyndingen forvekslet Bo dig med en anden Jesper
MVH
Fru Henning
| |
N/A (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 29-11-00 16:58 |
|
| |
Jesper Thomsen (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Jesper Thomsen |
Dato : 29-11-00 16:58 |
|
Hej Søs - igen
"Sott" <sott@post.tele.dk> wrote in message
news:901id8$l40$1@news.inet.tele.dk...
> Ja, jeg er!
> Jeg har med sikkerhed en brist, en fejl, en mangel der er opstået som
følge
> af en på mange måder unaturlig opvækst....
> Så i den forstand er jeg syg i sindet....
> Jeg er bare en ret velfungerende syg.....
Hmm - det er sgu en stærk erkendelse....
>
> Hmm..... noget med at søge udenfor en selv, hvad man skal finde indeni en
> selv...
> Roen, trygheden..... hmmm.....
> Jeg kan se nogle pointers - men stadig ville jeg ikke have lyst til at
bide
> skeer med en blød/svag mand igen.....
Nej, det forstår jeg så absolut godt - du har slet ikke ressourcerne og
behovet for det... Hvorfor skulle du så? Og face it - der er sgu ikke noget
galt i at ønske sig en stærk dominerende mand.... Det kan være lige så godt
for dig som det modsatte kan være for en anden.....
>
> Måske kanaliserer man sine problemer over på noget andet - f.eks. dig
eller
> min ex - så kan man aktivt beskæftige sig med de problemer, istedet for at
> glo indad og få ryddet op der.
> Jeg troede faktisk, at jeg var kommet langt i bearbejdningen af min
> barndom - lige nu føler jeg mig bombet tilbage til 91 hvor jeg
begyndte....
> hold kæft hvor er det enerverende, at det lort bliver ved at murre rundt
> indeni....
Hmm - jeg tror også du er kommet langt, Søs. Længere end du aner... Men ind
i mellem får man måske nogle "tilbagefald" (af mangel på bedre ord...)
>
> > Vi mennesker har en tendens til at springe over, hvor gærdet er lavest -
> > specielt hvis det gør ondt at tage den høje ende...
>
> Jeg troede faktisk, at jeg havde taget den høje ende.....
Det kan jo godt være, at det var den høje ende for 1 år siden, men fordi du
er vokset og kommet videre med dit problem, jamen, så er gærdet pludselig
højere længere henne - hvis du kan følge mit billede?
>
> Søs, som føler sig underligt tilpas....
>
>
Hmm - jeg håber virkelig ikke, at du føler det som et angreb på din person -
jeg prøver på at forstå, hvor du (og min eks...) kommer fra...
Jeg håber det går bedre for dig, Søs
Knus
Jesper
| |
Sott (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 29-11-00 21:10 |
|
Hej selv igen, igen Jesper :0)
Jesper Thomsen <jep@dandygroup.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:BI9V5.12916$zs.351608@twister.sunsite.auc.dk...
> Hmm - det er sgu en stærk erkendelse....
Hmm.... måske.... den har været længe undervejs og nu har jeg efterhånden
levet med denne erkendelse i nogle år 3-4 år vil jeg tro....
> Nej, det forstår jeg så absolut godt - du har slet ikke ressourcerne og
> behovet for det... Hvorfor skulle du så? Og face it - der er sgu ikke
noget
> galt i at ønske sig en stærk dominerende mand.... Det kan være lige så
godt
> for dig som det modsatte kan være for en anden.....
Det tænker jeg også.....
> Hmm - jeg tror også du er kommet langt, Søs. Længere end du aner... Men
ind
> i mellem får man måske nogle "tilbagefald" (af mangel på bedre ord...)
Det er sikkert rigtigt.
> Det kan jo godt være, at det var den høje ende for 1 år siden, men fordi
du
> er vokset og kommet videre med dit problem, jamen, så er gærdet pludselig
> højere længere henne - hvis du kan følge mit billede?
Absolut, og det er nok der svaret ligger.
Men nogle dage er det bare.... "Støn"... gider ikke mere.
Nogle dage kan trangen til at 'falde i' og lade sig drive med strømmen være
ganske overvældende. At kæmpe hver dag er ikke altid så helvedes sjovt - der
er ikke noget at sige til, at jeg allerede i teenageårene, da jeg første
gang læste Jonathan Livingston Seagull identificerede mig med ham.
Men jeg er kommet til den konklusion, at jeg ikke er alene - verden er fuld
af mennesker som jeg, der må kæmpe for den indre ro og følelse af værdi og
lykke - som nogle få heldige får med i vuggegave....
> Hmm - jeg håber virkelig ikke, at du føler det som et angreb på din
person -
> jeg prøver på at forstå, hvor du (og min eks...) kommer fra...
Nej, det føler jeg absolut ikke - du kan da ikke vide, hvad der trigger
mig... Hell, jeg ved det ikke engang altid selv :0)
Knus igen
Søs
| |
Tomas O. (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Tomas O. |
Dato : 29-11-00 22:31 |
|
"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev:
SNIP
Hej Søs
> Så i den forstand er jeg syg i sindet....
> Jeg er bare en ret velfungerende syg.....
SNIP
Hmm.. vi er alle fucked up indeni i mere eler mindre gard, vi har alle
som børn været udsat for noget der påvirker os i vores beslutninger i
dag som voksne.. ingen kan sioge sig fri for det. For rigtigt mange er
det ikke et problem, for nogen er det noget der skal bearbejdes og for
nogle få gælder det at de måeks endda skal i terapi under en eller anden
form.
Jeg er som du!
Hilsen
Tomas O.
| |
Sott (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 30-11-00 03:29 |
|
Hej Tomas :0)
Tomas O. <tfo@gmx.net> skrev i en
nyhedsmeddelelse:903si3$m7o$1@news.inet.tele.dk...
> Hmm.. vi er alle fucked up indeni i mere eller mindre grad, vi har alle
> som børn været udsat for noget der påvirker os i vores beslutninger i
> dag som voksne.. ingen kan sige sig fri for det. For rigtigt mange er
> det ikke et problem, for nogen er det noget der skal bearbejdes og for
> nogle få gælder det at de måeks endda skal i terapi under en eller anden
> form.
>
> Jeg er som du!
*SS*
Så er det vist ikke så galt endda.......
Tusinde hilsner
Søs
| |
Tomas O. (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Tomas O. |
Dato : 30-11-00 14:17 |
|
"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev:
SNIP
Hej Søs
> > Jeg er som du!
>
> *SS*
> Så er det vist ikke så galt endda.......
Nåå.. tak.. men som jeg skrev er der ingen af os der har fået den
perfekte opdragelse.. vi har alle lig i lasten, nogens stinker andres er
undersøgt og begravet..
Hilsen
Tomas O.
| |
Peter Westh (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : Peter Westh |
Dato : 28-11-00 14:18 |
|
> Men desværre viser det sig, at vi er for forskellige...
>
> Hun vil have en mand som ikke er blød, en mand som altid tager
initiativet,
> som altid er den stærke i forholdet, som aldrig viser, at han også inderst
> inde er svag engang imellem, en mand som ikke gider romantik... i hendes
> verden en rigtig mand...
>
> Og det kan jeg slet ikke leve op til
Hej Jesper,
Det lyder jo rimeligt klassisk. Jeg tror næsten alle mænd i vores generation
kan nikke genkendende til den. Jeg har i hvert fald hørt det 100 gange, og
vi bor nu altså stadig sammen min kæreste og jeg.
Men det var nu lettere dangang, det var mandens job at fange dinusauruser,
og det var konens job at betale med sex for at få lov til at tilberede den
Der er nogle vanskeligheder forbundet med, at kønnenes roller er så
temmeligt flydende i dag. Både for mænd og kvinder.
Et af problemerne er dette med at kvinder gerne vil »sættes på plads«. Det
var altså ikke det min skolelærerinde fortalte mig, og der stod ikke noget
om det i ælle-bælle-bollebogen. Vi er opdraget til at spørge først, og hvad
vil du, og nu skal jeg. Det er sgu da også derfor hende dne russiske pige i
den anden tråd møder de her stirre-typer; de tror, at hvis de viser hvad de
ønsker, vil hun råbe »mandschauvenistiske svin« og hive tåregaspatronen
frem. Vilje og personlige ønsker er meget højt prioriteret i vores kultur.
Og godt for det, men det er ikke helt dækkende for hvordan vi er skruet
sammen som mennesker. Man vil jo ikke tages hensyn til. Man vil elskes og
bruges, man vil elske og bruge. Man render rundt og er et selvstændigt
individ hele dagen, skal man nu også til at være det derhjemme?
Når det er sagt, så er det jo også en tåget, romantisk drøm nogle piger
har - og som de iøvrigt er eksperter i at levere forklaringer på det i deres
opvækst og hvad ved jeg (og helst midt om natten, når man gerne vil sove
. Det, de måske ikke gør sig klart er, at hvis manden udtrykte lignende
ønsker over for dem, ville de formodentlig flække af grin. Mænd vil have en
kvinde som altid glor på den med store øjne og våd trutmund og som stråler
af lykke og beundring bare man har banket et søm i væggen. Mænd vil gerne
føle, at de er den bedte i verden, når de er sammen med deres kæreste. Ikke
sandt?
De drømme er sådan cirka lige realistiske, og så kommer de ofte på tværs af
andre, lige så vigtige eller vigtigere ting såsom behovet for en ven,
behovet for trøst og støtte i en kold verden, behovet for at nogen fortæller
en de sandheder man ikke selv kan se, behovet for at være for sig selv,
behovet for medbestemmelse, for at slappe af og så videre.
Dermed være ikke sagt at drømmene er uvæsentlige. Men jeg tror det, man må
gøre sig klart er, at de ikke er noget man får af en anden, men noget man
giver.
Man går ikke ud i verden og finder sig en stærk mand, som kan »sætte en på
plads«. Det er en rolle, som en kvinde kan give en heldig mand ved at åbne
sig op for det. Og man går ikke ud i verden og finder kvinden, som er
guddommeligt smuk elsker en ubetinget selvom man bøvser og har sure sokker,
og som man kan skænke alle sine drømme, sin styrke og sin mandighed. Det er
en ære, man kaster på en kvinde hvis man har mod til det.
Det virker ikke på andre måder. Så jeg synes et eller andet sted at hende
din ex skulle tage og grow up. Ellers er du måske bedre tjent med, at hun
spilder tiden med et andet fjols, som heller ikke har fattet en skid. Så kan
de jo lege Ken og Barbie sammen.
Venligst,
Peter
| |
Tomas O. (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : Tomas O. |
Dato : 28-11-00 14:34 |
|
"Peter Westh" <pwesth@hum.ku.dk> skrev:
hej Peter
Om den der russike pige:
Hun vil jo gerne scores, men på en god måde.. at en mand sidder og
stirrer på hende i 2 timer er ikke godt nok, eller at en mand går hen
til hende og siger 'skal vi bole?' er heller ikke godt nok.
Hun vil gerne scores som man scorede i Danmark i gamle dage, med smil,
flirt, øjenkontakt, small talk, charme og så er jeg sikker på hun vil
gøre hvad som helst for den rette fyr, men hun lader sig nok ikke score
af hvem som helst og den danske type scorekaj (den direkte) bryder hun
sig ikke om, hun mener det er for primtivt(?)
Hilsen
Tomas O. som kan huske at de ungarske piger ikke er så forskellige fra
de russiske
| |
Peter Westh (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : Peter Westh |
Dato : 28-11-00 15:36 |
|
> Tomas O. som kan huske at de ungarske piger ikke er så forskellige fra
> de russiske
Hej Thomas,
Ja, det er da danske da vist heller ikke. Måske kvinderne på Månen er
anderledes? Nå nej, de er jo fra Venus.
P
| |
Peter Westh (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : Peter Westh |
Dato : 28-11-00 16:09 |
|
Iøvrigt, jeg tvivler da meget på at hverken stirre-metoden eller
skal-vi-bolle-metoden virker. Vel, hvis begge parter er ude efter
uforpligtende sex, så er "skal-vi-bolle-metoden vel egentlig udmærket; den
sparer da i hvert fald tid. Selv sværger jeg til mad som scoremiddel. Har
hun først smagt min mad, er hun forsvarsløs Hende, jeg forhåbentlig skal
leve sammen med resten af livet, fik jeg på krogen med kalvebov braiseret i
rødvin, gulerødder i marsala og hjemmebagt brød. Og så en tur i teatret.
Meget romantisk der i mørket, og mere tid og lys til at flirte end i
biografen.
Peter
"Peter Westh" <pwesth@hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:LpPU5.11969$zs.323183@twister.sunsite.auc.dk...
> > Tomas O. som kan huske at de ungarske piger ikke er så forskellige fra
> > de russiske
>
> Hej Thomas,
>
> Ja, det er da danske da vist heller ikke. Måske kvinderne på Månen er
> anderledes? Nå nej, de er jo fra Venus.
>
> P
>
>
>
| |
N/A (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 28-11-00 16:59 |
|
| |
N/A (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 28-11-00 16:59 |
|
| |
N/A (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 28-11-00 16:59 |
|
| |
Peter Westh (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : Peter Westh |
Dato : 28-11-00 16:59 |
|
Hej Gitte,
Nåh, du mente både med mad og med skal-vi-bolle-metoden.
Nej, jeg tror ikke stirremetoden virker på andre en Playboypiger. Det er et
scoretrick for onanister
P
"Gitte Beyer" <gitte@beyer.nu> skrev i en meddelelse
news:3a23d5c0.37281714@news.cybercity.dk...
> Hej Peter
> >
> >Hvad så med stirre-metoden? Virkede den også?
>
> Aner det ikke, prøvede det ikke...
>
> MVH
> Gitte
| |
Puk (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : Puk |
Dato : 28-11-00 15:36 |
|
"Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote in message
news:900c77$htd$1@news.inet.tele.dk...
Hej Tomas
> Hun vil gerne scores som man scorede i Danmark i gamle dage, med smil,
> flirt, øjenkontakt, small talk, charme
Den måde er nu ikke helt væk, ikke som jeg oplever det. Det kommer bare
meget an på, hvor jeg går hen, hvordan hele det der spil spilles.
Sidste gang jeg initierede kontakt var det jo det her IC3 tog, og det var jo
netop med smil, flirt og øjenkontakt....og så et lille hmmmmmm,
bagholdsangreb (en uventet handling fra min side). Det førte jo så til en
date, hvor small-talk og charme kunne bringes ind men hvor flirt, smil og
øjenkontakt ikke forsvandt af den grund.
Et eller andet sted tror jeg, at den slags kræver lidt mere ro end de
typiske diskoteker kan tilbyde. Der er så mørkt eller fyldt med blinkende
lamper og høj musik at det med kontakten skal være uhyggeligt kontant og
næsten overdrevent for overhovedet at virke.
Som oftest synes jeg, at det med legen og flirten der langsomt bygger op til
mere fungerer bedst, når det opstår ud af den blå luft og ikke ligesom
ligger i atmosfæren et sted, at den slags kan og måske helst skal ske. På
en eller anden måde bliver det forceret.
Hyg sig så vældigt
Puk
| |
Sott (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 28-11-00 17:52 |
|
Hej Peter (puha - jeg skal vist holde tungen lige i munden her
Peter Westh <pwesth@hum.ku.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3gOU5.11949$zs.319996@twister.sunsite.auc.dk...
> Man vil jo ikke tages hensyn til. Man vil elskes og
> bruges, man vil elske og bruge.
*nikker*
> Dermed være ikke sagt at drømmene er uvæsentlige. Men jeg tror det, man må
> gøre sig klart er, at de ikke er noget man får af en anden, men noget man
> giver.
Hmmm....
Jeg tror, at jeg bevæger mig ude i noget misforståelse her....
Men hvis jeg f.eks. vil mærke en mands styrke - skal jeg give styrke?
I så fald har jeg prøvet det ad adskillige omgange, og det mildest talt
kastrerer mænd.
> Man går ikke ud i verden og finder sig en stærk mand, som kan »sætte en på
> plads«. Det er en rolle, som en kvinde kan give en heldig mand ved at åbne
> sig op for det. Og man går ikke ud i verden og finder kvinden, som er
> guddommeligt smuk elsker en ubetinget selvom man bøvser og har sure
sokker,
> og som man kan skænke alle sine drømme, sin styrke og sin mandighed. Det
er
> en ære, man kaster på en kvinde hvis man har mod til det.
Jamen, jeg kan ikke beundre en mand næsegrus - når han ikke kan svare på et
spørgsmål, når han ikke tager initiativ, når han ikke begærer mig, når han
tager på mig som var jeg af glas, når han lusker rundt langs panelerne.....
Så..... Spørgsmål:
Hvor starter det?
Skal jeg som kvinde vise beundring, hvor der reelt ikke er basis for det?
Skal han som mand, vise mig sine stærke sider - selv når/hvis jeg ikke viser
beundring?
Skal jeg som kvinde "åbne op for det" ved at forstille mig, at fremstille
mig selv som svag - når jeg er stærk?
> Det virker ikke på andre måder. Så jeg synes et eller andet sted at hende
> din ex skulle tage og grow up. Ellers er du måske bedre tjent med, at hun
> spilder tiden med et andet fjols, som heller ikke har fattet en skid. Så
kan
> de jo lege Ken og Barbie sammen.
At gå tilbage til en nød - der molestrere ens person - er også i mine ører
ganske tåbeligt.
Men mener du så også, at jeg heller ikke har fattet en skid - når nu jeg
søger en 'stærk mand' (eller hvilken label man nu vil klaske på)?
Måske skulle målet være ligeværd - altid, til alle tider - jeg tror bare
ikke på det at det fungerer sådan i praksis.... jeg tror et eller andet
sted - at der i den menneskelige natur ligger det her med, at jeg som kvinde
gerne vil være til glæde for min mand, at han 'ejer' mig (det er meget
bøvlet udtrykt - og nok slet ikke dækkende, men jeg kan ikke komme på noget
bedre nu).
Og så er vi så kulturelt afvigende fra vores natur, at vi lever i konstant
konflikt med os selv, og ikke kan finde fødder at stå på. Det kan da også
godt være, at det fra naturens side var bestemt, at kvinden også skulle
daske manden i hovedet med køllen og slæbe ham med hjem og 'udnytte' ham -
jeg tror det bare ikke....
Manden med køllen, der tager og bruger sin kvinde - viser sig jo også stærk
nok til at 'beskytte' hende, ikk'? - og er der ikke også latent i os
mennesker denne trang til som mand at beskytte og tage sig af - og som
kvinde at blive beskyttet og taget sig af.....?
Kan det være, at det bl.a. er her - der ligger en uafklaret konflikt og
skaber kaos indeni f.eks. mig?
Fordi det forventes kulturelt, at jeg opfører mig som mand (arbejder,
beskytter og forsørger familien osv.) - mens manden egentlig møder mig med
en forventning om at jeg opfører mig som kvinde og lader mig beskytte og
forsørge..... i et samfund, som i vid udstrækning har amputeret manden,
fordi hans lønninger ikke længere er nok til at forsørge og 'beskytte' og
sikre familien?
Jeg tror, at det er/kan være ret komplekst....
Tusinde hilsner
Søs
| |
Peter Westh (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Peter Westh |
Dato : 29-11-00 09:43 |
|
Hej Søs,
"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:900nu9$l0c$1@news.inet.tele.dk...
> Hej Peter (puha - jeg skal vist holde tungen lige i munden her
> > Dermed være ikke sagt at drømmene er uvæsentlige. Men jeg tror det, man
må
> > gøre sig klart er, at de ikke er noget man får af en anden, men noget
man
> > giver.
>
> Hmmm....
> Jeg tror, at jeg bevæger mig ude i noget misforståelse her....
> Men hvis jeg f.eks. vil mærke en mands styrke - skal jeg give styrke?
> I så fald har jeg prøvet det ad adskillige omgange, og det mildest talt
> kastrerer mænd.
Tell me about it!
> Jamen, jeg kan ikke beundre en mand næsegrus - når han ikke kan svare på
et
> spørgsmål, når han ikke tager initiativ, når han ikke begærer mig, når han
> tager på mig som var jeg af glas, når han lusker rundt langs
panelerne.....
Nej, hvorfor skulle du også det?
> Så..... Spørgsmål:
> Hvor starter det?
> Men mener du så også, at jeg heller ikke har fattet en skid - når nu jeg
> søger en 'stærk mand' (eller hvilken label man nu vil klaske på)?
Det er klart at man ikke kan piske følelser frem i sig selv - eller
hinanden.
Måske taler jeg i virkeligheden om to ting. Dels om at at mødes og forelske
sig. Der er det klart, at objektet for en kærlighed i det store og hele
opstår i og med, at man kaster sin kærlighed på det. Du kender det nok selv;
ligepludselig er du blød, og hengiven, og kærlig, og feminin og alle de ting
din mand ønsker af dig. Hvor starter det? God only knows. I en vis forstand
starter det selvfølgelig med, at du møder din drømmemand. Men det starter
også med, at du pludselig bliver din mands drømmekvinde. Begge dele i een
bevægelse. Det starter med kærlighed.
Det andet jeg taler om er vedligeholdelse af et forhold. Og det er her man
må lære at navigere i forhold til kulturen, som i mangt og meget taler imod
naturen i os, de mange modsætningsfyldte krav og forventninger etc. Kvinden
kommer så hjem efter at have skullet spille hård og viljefast og maskulin
hele dagen. Hun vil gerne lægges i en balje varmt vand og blødes op, hun vil
gerne "ejes" (jeg forstår fuldstændigt hvad du mener - ligeværd, det hører
til på arbejdsmarkedet, ikke i dobbeltsengen).
Det er så der jeg mener, det er meget lidt konstruktivt at begynde at piske
manden med krav om, at han skal være mere maskulin og hård, for han har sgu
også været ude i en forvirrende hverdag hvor ting ikke rigtig er lige som de
var i urskoven. Ligesom det ikke hjælper ret meget at bebrejde sin
dobbeltarbejdende kone, at hun ikke er mere blød og hengiven og beundrende
og ikek har strømpeholdere og chemise på, når man kommer træt hjem fra
arbejde.
Der tror jeg det starter med at give, i det små. Der er en masse små tricks,
der har utroligt stor effekt. Såsom at huske at rose det latterlige søm, han
har slået i væggen, at huske at tage hånd om sin kone som måske er
erhvervsleder i arbejdstiden, og kommer hjem pumpende af testosteron - så
hun kan blive mindet om at hun er den, man selv drømme om.
Det korte og det lange er altså, at vi lever i en fucked-up verden, hvor det
er mere nyttigt at tage vare på at hjælpe sin partner med at blive den, man
gerne vil have de er, end at bebrejde dem, at de ikke er det. Det er nok en
strategi, som især kvinder er gode til at bruge, bebrejdelse. I stedet må
man give, prøve at trykke på de rigtige knapper osv.
Men selvfølgelig må man jo også basalt kunne føle, at "råmaterialet" er til
stede i den anden. Men ellers var man vel heller ikke blevet forelsket in
the first place.
Kærlige hilsener,
Peter
| |
Jesper Thomsen (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Jesper Thomsen |
Dato : 29-11-00 17:10 |
|
Hej Søs - igen igen
"Sott" <sott@post.tele.dk> wrote in message
news:900nu9$l0c$1@news.inet.tele.dk...
> Hej Peter (puha - jeg skal vist holde tungen lige i munden her
> > Dermed være ikke sagt at drømmene er uvæsentlige. Men jeg tror det, man
må
> > gøre sig klart er, at de ikke er noget man får af en anden, men noget
man
> > giver.
>
> Hmmm....
> Jeg tror, at jeg bevæger mig ude i noget misforståelse her....
> Men hvis jeg f.eks. vil mærke en mands styrke - skal jeg give styrke?
> I så fald har jeg prøvet det ad adskillige omgange, og det mildest talt
> kastrerer mænd.
Det kommer vel an på den person, som du har med at gøre... (Hvilket kun gør
det endnu mere komplekst, end det er i forvejen....)
>
> Jamen, jeg kan ikke beundre en mand næsegrus - når han ikke kan svare på
et
> spørgsmål, når han ikke tager initiativ, når han ikke begærer mig, når han
> tager på mig som var jeg af glas, når han lusker rundt langs
panelerne.....
>
> Så..... Spørgsmål:
> Hvor starter det?
Hos begge... Ikke kun hos den ene... Men hvordan - uha -det aner jeg ikke,
det kommer virkelig _så_ meget an på den anden part....
> Skal jeg som kvinde vise beundring, hvor der reelt ikke er basis for det?
> Skal han som mand, vise mig sine stærke sider - selv når/hvis jeg ikke
viser
> beundring?
> Skal jeg som kvinde "åbne op for det" ved at forstille mig, at fremstille
> mig selv som svag - når jeg er stærk?
>
Måske - måske ikke... Jeg kan ikke svare dig, søs....
>
> At gå tilbage til en nød - der molestrere ens person - er også i mine ører
> ganske tåbeligt.
Det sagde jeg til hende, hvorefter hun sagde, at jeg misbrugte fortrolige
oplysninger og kritiserede hendes valg og fravalg, og at det var
svagt....... Var det det?
> Men mener du så også, at jeg heller ikke har fattet en skid - når nu jeg
> søger en 'stærk mand' (eller hvilken label man nu vil klaske på)?
>
Det er ikke sikkert, Søs. Du _er_ meget stærk - ellers ville du ikke have
overlevet, det du har... Og derfor har du måske brug for en, som er mere
hård end andre... Det er der sgu ikke noget galt i.... Pas bare på med,
hvordan og hvor hurtigt du dømmer dem....
> Måske skulle målet være ligeværd - altid, til alle tider - jeg tror bare
> ikke på det at det fungerer sådan i praksis.... jeg tror et eller andet
> sted - at der i den menneskelige natur ligger det her med, at jeg som
kvinde
> gerne vil være til glæde for min mand, at han 'ejer' mig (det er meget
> bøvlet udtrykt - og nok slet ikke dækkende, men jeg kan ikke komme på
noget
> bedre nu).
Ikke altid ligeværd - nej. Men så drejer det sig måske osse om at være sig
det spil bevidst, og så spille det lidt indtil du har et billede af
fyren.... Det er jo ikke sikkert han har så stor indsigt i sig selv og de
spil, der foregår, som du har?
>
> Og så er vi så kulturelt afvigende fra vores natur, at vi lever i konstant
> konflikt med os selv, og ikke kan finde fødder at stå på. Det kan da også
> godt være, at det fra naturens side var bestemt, at kvinden også skulle
> daske manden i hovedet med køllen og slæbe ham med hjem og 'udnytte' ham -
> jeg tror det bare ikke....
Tror jeg heller ikke - og måske derfor kræver det så meget styrke af dig -
du går imod din egen natur....
>
> Manden med køllen, der tager og bruger sin kvinde - viser sig jo også
stærk
> nok til at 'beskytte' hende, ikk'? - og er der ikke også latent i os
> mennesker denne trang til som mand at beskytte og tage sig af - og som
> kvinde at blive beskyttet og taget sig af.....?
Jo - men denne trang manifesterer sig i nogen først, når der viser sig et
behov for at beskytte... Jeg har ikke trang til konstant at rende rundt og
beskytte mine kærester... Hvis de har brug for det - så er jeg der med det
samme... Men i situationer, hvor de helt eminent kan klare sig selv og gør
det med stor fornøjelse - der gider jeg altså ikke lege macho mand....
>
> Kan det væ
| |
Sott (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Sott |
Dato : 29-11-00 21:37 |
|
Hej atter engang Jesper (og fårekyllingen skal snart igen på tv :0))
Jesper Thomsen <jep@dandygroup.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:eT9V5.12919$zs.352131@twister.sunsite.auc.dk...
> > At gå tilbage til en nød - der molestrere ens person - er også i mine
ører
> > ganske tåbeligt.
>
> Det sagde jeg til hende, hvorefter hun sagde, at jeg misbrugte fortrolige
> oplysninger og kritiserede hendes valg og fravalg, og at det var
> svagt....... Var det det?
Ikke i mine øjne....
At tage et standpunkt er ikke svagt i mine øjne... det kan alt efter
omstændighederne vise sig at være et uheldigt valgt tidspunkt at formulere
det standpunkt på, men ikke svagt IMO.
Du ved godt, at nogle har det med at gøre præcis det modsatte af hvad andre
siger, ikke - bare for at gøre det modsatte....
> Det er ikke sikkert, Søs. Du _er_ meget stærk - ellers ville du ikke have
> overlevet, det du har... Og derfor har du måske brug for en, som er mere
> hård end andre... Det er der sgu ikke noget galt i.... Pas bare på med,
> hvordan og hvor hurtigt du dømmer dem....
Hmmm.... det går i hvert fald hurtigere og hurtigere - jeg brugte jo ikke 9½
år på denne fryns, han måtte 'nøjes' med 2½ år *S*
> Ikke altid ligeværd - nej. Men så drejer det sig måske osse om at være sig
> det spil bevidst, og så spille det lidt indtil du har et billede af
> fyren.... Det er jo ikke sikkert han har så stor indsigt i sig selv og de
> spil, der foregår, som du har?
Alser jeg har en modvilje mod at kalde det spil....
Når jeg kommer hjem, når døren lukker sig til det kunstigt skabte miljø jeg
færdes i - så længes jeg altså efter at være *hans*.... føler det er
opfyldelsen af mit formål, det og så at være mor.
Og jeg er sikker på, at jeg ville trives fint, hvis en mand kunne forsørge
mig og jeg kunne få lov at være mor fulltime, og forfatter parttime.... jeg
finder ikke min styrke udenfor hjemmet - jeg finder den faktisk indeni mig
selv - og jeg føler det unaturligt at skulle overlade børn til andres
varetægt, især når vi taler om små børn.....
Jeg hadede at skulle aflevere mine børn i institutioner....
Jeg har engang taget mine børn ud af en institution, fordi jeg kom gående
forbi og kunne høre Dina græde.... og da jeg gik ind for at hente dem - så
spurgte en af pædagogerne om hvad jeg lavede der (jeg havde tidligt fri og
gik forbi på vej hen i centret for at handle inden jeg hentede børnene).. og
jeg sagde, som sandt var, at jeg havde hørt Dina græde - hvortil hun
kommenterede hvordan kunne du høre det?
Så skulle mine børn ikke være der mere.... det gjorde ondt indeni.... så er
jeg sgu' ligeglad med arbejde.
> Tror jeg heller ikke - og måske derfor kræver det så meget styrke af dig -
> du går imod din egen natur....
Og jeg hader det - ville hellere bo i et kæmpe hus med 40 børn og en
pc'er..... så skulle jeg bage og tilberede mad og skrive om min lykke og mit
indre univers.... :0)
Men sådan som DK er skruet sammen idag - så skal man som kvinde nærmest være
en golddigger for at have muligheden. Det er ikke mange mænd, der tjener nok
til opfyldelsen af en sådan drøm :-/
> Jo - men denne trang manifesterer sig i nogen først, når der viser sig et
> behov for at beskytte... Jeg har ikke trang til konstant at rende rundt og
> beskytte mine kærester... Hvis de har brug for det - så er jeg der med det
> samme... Men i situationer, hvor de helt eminent kan klare sig selv og gør
> det med stor fornøjelse - der gider jeg altså ikke lege macho mand....
Hmmm..... hvad så, når man som jeg har måttet klare sig selv hele livet?
Der ville aldrig blive tale om et direkte _behov_ for at beskytte - jeg kan
jo godt selv, det hele....
> Årh - den ramte et eller andet i mig... Jeg ved ikke om manden er
decideret
> amputeret, men rollen er helt sikkert ikke længere så glasklar for nogen
af
> kønnene - og det vil altså give problemer og konflikter....
Jeg finder det amputerende, når manden kommer hjem og kvin
| |
Jesper Thomsen (03-12-2000)
| Kommentar
Fra : Jesper Thomsen |
Dato : 03-12-00 18:49 |
|
Hej Søsser
"Sott" <sott@post.tele.dk> wrote in message
news:903r41$dmr$5@news.inet.tele.dk...
> Hej atter engang Jesper (og fårekyllingen skal snart igen på tv :0))
Heyy - jeg ser meget op til min lille navnefætter - han har dæleme udrettet
meget i sit lille liv
>
> Ikke i mine øjne....
> At tage et standpunkt er ikke svagt i mine øjne... det kan alt efter
> omstændighederne vise sig at være et uheldigt valgt tidspunkt at formulere
> det standpunkt på, men ikke svagt IMO.
> Du ved godt, at nogle har det med at gøre præcis det modsatte af hvad
andre
> siger, ikke - bare for at gøre det modsatte....
Måske var det et uheldigt tidspunkt, men hun er af den type, som selv siger
hvad hun mener når hun mener det - og hvis folk så ikke kan tage det,
ærgerligt for dem.... Men den samme medicin kunne hun ikke rigtigt tage....
Jeg tror dog ikke hun er typen der kontrær bare for at være det - men hun er
en ufattelig privat person....
>
> Hmmm.... det går i hvert fald hurtigere og hurtigere - jeg brugte jo ikke
9½
> år på denne fryns, han måtte 'nøjes' med 2½ år *S*
Arj - 2½ år er også rigeligt
>
> Alser jeg har en modvilje mod at kalde det spil....
> Når jeg kommer hjem, når døren lukker sig til det kunstigt skabte miljø
jeg
> færdes i - så længes jeg altså efter at være *hans*.... føler det er
> opfyldelsen af mit formål, det og så at være mor.
> Og jeg er sikker på, at jeg ville trives fint, hvis en mand kunne forsørge
> mig og jeg kunne få lov at være mor fulltime, og forfatter parttime....
jeg
> finder ikke min styrke udenfor hjemmet - jeg finder den faktisk indeni mig
> selv - og jeg føler det unaturligt at skulle overlade børn til andres
> varetægt, især når vi taler om små børn.....
Spil og spil... det er et spørgsmål om ord.... Jeg forstår dig, Søs. Og det
er vist helt naturligt....
>
> Jeg hadede at skulle aflevere mine børn i institutioner....
> Jeg har engang taget mine børn ud af en institution, fordi jeg kom gående
> forbi og kunne høre Dina græde.... og da jeg gik ind for at hente dem - så
> spurgte en af pædagogerne om hvad jeg lavede der (jeg havde tidligt fri og
> gik forbi på vej hen i centret for at handle inden jeg hentede børnene)..
og
> jeg sagde, som sandt var, at jeg havde hørt Dina græde - hvortil hun
> kommenterede hvordan kunne du høre det?
>
> Så skulle mine børn ikke være der mere.... det gjorde ondt indeni.... så
er
> jeg sgu' ligeglad med arbejde.
Slap pædagogen levende fra det? Hvis det havde været mit barn, havde hun
ikke levet til at se den næste dag! Arbejde er ikke det vigtigste i livet -
dine børn er meget meget meget vigtigere!
>
> Og jeg hader det - ville hellere bo i et kæmpe hus med 40 børn og en
> pc'er..... så skulle jeg bage og tilberede mad og skrive om min lykke og
mit
> indre univers.... :0)
> Men sådan som DK er skruet sammen idag - så skal man som kvinde nærmest
være
> en golddigger for at have muligheden. Det er ikke mange mænd, der tjener
nok
> til opfyldelsen af en sådan drøm :-/
Nope....
> Hmmm..... hvad så, når man som jeg har måttet klare sig selv hele livet?
> Der ville aldrig blive tale om et direkte _behov_ for at beskytte - jeg
kan
> jo godt selv, det hele....
Arh - bare fordi du kan, behøver det ikke at betyde, at du "gør det med
største fornøjelse" - jeg vil tro, at hvis man kender dig, kan man også godt
se, når du ikke synes det er sjovt længere.....
>
> Jeg finder det amputerende, når manden kommer hjem og kvinden i hans liv
er
> i opløsning fordi hun er nødt til at arbejde - og efterlade deres fælles
> barn i fremmedes varetægt, selvom barnet kun er mellem 6 og 12 mdr. Og han
> har ingen muligheder, kan ikke tjene nok........ kan ikke lindre hendes
> smerte, kan ikke skåne barnet for den dybt unaturlige adskillelse... Hvis
> jeg var mand, ville jeg føle mig inderligt amputeret...
Åh ja.... Det gør altså ondt.... Der er ikke noget værre, end at
| |
Peter Knutsen (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Peter Knutsen |
Dato : 30-11-00 14:55 |
|
Sott wrote:
>
> Peter Westh <pwesth@hum.ku.dk> skrev i en
> > Man går ikke ud i verden og finder sig en stærk mand, som kan »sætte en på
> > plads«. Det er en rolle, som en kvinde kan give en heldig mand ved at åbne
> > sig op for det. Og man går ikke ud i verden og finder kvinden, som er
> > guddommeligt smuk elsker en ubetinget selvom man bøvser og har sure
> sokker,
> > og som man kan skænke alle sine drømme, sin styrke og sin mandighed. Det
> er
> > en ære, man kaster på en kvinde hvis man har mod til det.
>
> Jamen, jeg kan ikke beundre en mand næsegrus - når han ikke kan svare på et
> spørgsmål, når han ikke tager initiativ, når han ikke begærer mig, når han
> tager på mig som var jeg af glas, når han lusker rundt langs panelerne.....
Nej, det er klart at han skal yde nogle præstationer (fysiske
såvel som intellektuelle) før du beundrer ham. Det er rimeligt
nok.
> Så..... Spørgsmål:
> Hvor starter det?
> Skal jeg som kvinde vise beundring, hvor der reelt ikke er basis for det?
Nej da.
Forsøg så vidt muligt at undlade at foregive følelser og
fornemmelser som du ikke har. Hvis manden ikke er værd at
beundre eller tilbede, så lad være med at beundre og
tilbede ham.
> Skal han som mand, vise mig sine stærke sider - selv når/hvis jeg ikke viser
> beundring?
Det kan jo være at han ikke kan la' vær'
Vi mænd har en tendens til at vise hvad vi kan, sådan per
automatik, uden at tænke over det.
Jeg gør det selv (demonstrerer, ganske stilfærdigt, min exceptionelt
gode hukommelse og min brede almene viden) rent instinktivt. Men jeg
er dårlig til at tage mod ros, og det er der sikkert også andre mænd
der er (jeg aner dog ikke om det er et udbredt problem for mit køn)
> Skal jeg som kvinde "åbne op for det" ved at forstille mig, at fremstille
> mig selv som svag - når jeg er stærk?
Nej, du skal gøre det klart fra dag ét at du er en stærk kvinde
som søger modspil.
Egentlig søger du vel en mand som er endnu stærkere end dig.
Signalér det. Du skræmmer en hulens masse mænd væk, men det
er jo ikke dit problem.
Prøv dog, af ren og skær høflighed, at signalere det nonverbalt.
Det er skideirriterende at der render 117 kvindfolk rundt og
rakker ned på mænd, konstant. Lad være med at gå og brokke dig
hele tiden, det får du en masse ballade ud af og næppe nogen
fordele. I værste tilfælde bliver du voldtaget eller gennem-
tæsket.
> > Det virker ikke på andre måder. Så jeg synes et eller andet sted at hende
> > din ex skulle tage og grow up. Ellers er du måske bedre tjent med, at hun
> > spilder tiden med et andet fjols, som heller ikke har fattet en skid. Så
> kan
> > de jo lege Ken og Barbie sammen.
>
> At gå tilbage til en nød - der molestrere ens person - er også i mine ører
> ganske tåbeligt.
Jeg synes også at han (Jesper) skal skride.
> Måske skulle målet være ligeværd - altid, til alle tider - jeg tror bare
> ikke på det at det fungerer sådan i praksis.... jeg tror et eller andet
Ligeværd er jo ikke det samme som ligestilling.
En ting er at jeg er modstander af at man ligestiller forskellige,
og at jeg mener at man aldrig per automatik må anse to personer
for at være ligeværdige.
Men et forhold skal da helst finde sted mellem to ligeværdige
partnere. Stort set ligeværdige (et par procent forskel den
ene eller den anden vej er til at overse).
Der findes selvfølgelig forhold hvor den ene part er væsentligt
ældre end den anden (jeg er forøvrigt ikke kommet videre med
mit spirende forhold, og måske bliver det slet ikke til noget
alligevel), eller hvor den ene part er mentalt handicappet,
men den slags kan hurtigt virke suspekt.
Men jeg tror godt at jeg kan være mere ligeværdig med en stærk
og intelligent 16-årig pige, end med en småtbegavet m-pige på 28
der ikke er andet end kæledyr og bolleveninde.
Forveksler du ikke begreberne ligeværd og ligestilling?
> sted - at der i den menneskelige natur ligger det her med,
| |
Jesper Thomsen (28-11-2000)
| Kommentar
Fra : Jesper Thomsen |
Dato : 28-11-00 19:56 |
|
Hej Peter
>
> Det lyder jo rimeligt klassisk. Jeg tror næsten alle mænd i vores
generation
> kan nikke genkendende til den. Jeg har i hvert fald hørt det 100 gange, og
> vi bor nu altså stadig sammen min kæreste og jeg.
Hvor befriende at høre Der er måske håb endnu
>
> Men det var nu lettere dangang, det var mandens job at fange dinusauruser,
> og det var konens job at betale med sex for at få lov til at tilberede den
> Der er nogle vanskeligheder forbundet med, at kønnenes roller er så
> temmeligt flydende i dag. Både for mænd og kvinder.
Hmm - ja, det fornemmer jeg også.. Det er hårdt altid at skulle opfinde
normerne på ny... Og chancen for et kommunikationsbrist er virkeligt stor...
>
> Et af problemerne er dette med at kvinder gerne vil »sættes på plads«. Det
> var altså ikke det min skolelærerinde fortalte mig, og der stod ikke noget
> om det i ælle-bælle-bollebogen.
Huhej - den kender jeg godt... Der stod altså heller ikke noget i min - ej
heller i Søren og Mette eller i Sexualundervisning for 6 & 7 Klasse.... Og
der var ingen der overhovedet så meget som nævnte, at det kunne komme på
tale.... Hvor pokker skulle vi vide det fra?
>Vi er opdraget til at spørge først, og hvad
> vil du, og nu skal jeg. Det er sgu da også derfor hende dne russiske pige
i
> den anden tråd møder de her stirre-typer; de tror, at hvis de viser hvad
de
> ønsker, vil hun råbe »mandschauvenistiske svin« og hive tåregaspatronen
> frem.
Måske de netop viser hvad de vil, ved at stirre på hende?
>Vilje og personlige ønsker er meget højt prioriteret i vores kultur.
> Og godt for det, men det er ikke helt dækkende for hvordan vi er skruet
> sammen som mennesker. Man vil jo ikke tages hensyn til. Man vil elskes og
> bruges, man vil elske og bruge. Man render rundt og er et selvstændigt
> individ hele dagen, skal man nu også til at være det derhjemme?
>
> Når det er sagt, så er det jo også en tåget, romantisk drøm nogle piger
> har - og som de iøvrigt er eksperter i at levere forklaringer på det i
deres
> opvækst og hvad ved jeg (og helst midt om natten, når man gerne vil sove
> . Det, de måske ikke gør sig klart er, at hvis manden udtrykte lignende
> ønsker over for dem, ville de formodentlig flække af grin. Mænd vil have
en
> kvinde som altid glor på den med store øjne og våd trutmund og som stråler
> af lykke og beundring bare man har banket et søm i væggen. Mænd vil gerne
> føle, at de er den bedte i verden, når de er sammen med deres kæreste.
Ikke
> sandt?
Præcis - vi vil beundres, vil vi!
>
> De drømme er sådan cirka lige realistiske, og så kommer de ofte på tværs
af
> andre, lige så vigtige eller vigtigere ting såsom behovet for en ven,
> behovet for trøst og støtte i en kold verden, behovet for at nogen
fortæller
> en de sandheder man ikke selv kan se, behovet for at være for sig selv,
> behovet for medbestemmelse, for at slappe af og så videre.
>
> Dermed være ikke sagt at drømmene er uvæsentlige. Men jeg tror det, man må
> gøre sig klart er, at de ikke er noget man får af en anden, men noget man
> giver.
Uha - præcis det jeg prøver at sige i ca. en million linjer tekst i andre
indlæg... Drømme er noget man giver til den anden part... Man skal ikke
kæmpe for at få lov til at aflevere dem!
>
> Man går ikke ud i verden og finder sig en stærk mand, som kan »sætte en på
> plads«. Det er en rolle, som en kvinde kan give en heldig mand ved at åbne
> sig op for det.
Netop!
>Og man går ikke ud i verden og finder kvinden, som er
> guddommeligt smuk elsker en ubetinget selvom man bøvser og har sure
sokker,
> og som man kan skænke alle sine drømme, sin styrke og sin mandighed. Det
er
> en ære, man kaster på en kvinde hvis man har mod til det.
Igen netop mine ord - man skal have mod til at lade den anden tage over, for
nu at snakke om det.. Man skal have mod, for at kunne vise, at man er stærk
og også for at vise, at man in
| |
Peter Westh (29-11-2000)
| Kommentar
Fra : Peter Westh |
Dato : 29-11-00 09:13 |
|
> Måske de netop viser hvad de vil, ved at stirre på hende?
Jo, de afslører det så at sige, men de står jo ikke ved det, de handler ikke
på det.
P
| |
Peter Knutsen (30-11-2000)
| Kommentar
Fra : Peter Knutsen |
Dato : 30-11-00 14:04 |
|
Jesper Thomsen wrote:
>
> Hej
Hej
> Så er den gal igen...
>
> Hvorfor er kærlighed så sindsoprivende dejligt når det går godt, og gør så
> hamrende ondt, når det ikke er længere? Hvorfor skal al den smerte forbindes
> med noget af det dejligste på jorden?
Helt generelt, så kan du vælge at være tilbageholdende og forsigtig
i et forhold, eller du kan give dig selv fuldt og helt (eller,
naturligvis, et sted i mellem). Det er lissom' med investeringer,
du kan smække dine penge i Alm. Brand Bank og så har du lille
(reelt ingen) risiko og lille afkast, eller du kan smide dem i
IT- og biotek-aktier og så har du stor risiko og stort afkast.
> Det spørger jeg mig selv om lige nu hvor et forhold til en af de dejligste
> piger jeg nogensinde har mødt, netop er gået forbi... Da vi mødtes var det
> "Bang" - kærlighed ved første øjekast... Vi var på forretningsrejse sammen i
> 14 dage - 14 dage i paradis i august... Og indtil nu har vi så været
> par... Men desværre viser det sig, at vi er for forskellige...
>
> Hun vil have en mand som ikke er blød, en mand som altid tager initiativet,
> som altid er den stærke i forholdet, som aldrig viser, at han også inderst
> inde er svag engang imellem, en mand som ikke gider romantik... i hendes
> verden en rigtig mand...
>
> Og det kan jeg slet ikke leve op til - jeg _er_ sgu svag ind i mellem - jeg
Fyr hende øjeblikkeligt, *uden* opsigelse.
Ja, jeg ved godt det er svært, men det er efterhånden gået op
for mig at nogen kvindfolk simpelthen er for dumme, idet de har
helt vildt urealistiske forventninger til os mænd. Den slags
kvinder, der er skruet forkert sammen oven i hovedet, skal du
ikke spilde mere tid på, selv om de kan være nok så dejlige.
Skrid - eller hvis hun bor hos dig, så smid hende ud. Du har
bedre ting at bruge din tid på, end en forskruet kælling som
hende.
Hun er (formoder jeg) en voksen pige, og kan godt tåle at blive
talt til med store bogstaver. Ingen grund til at pakke tingene
ind i vat under jeres forhåbentlig sidste samtale nogensinde.
> _er_ sgu ikke altid stærk - jeg gider ikke _altid_ tage initiativet og jeg
> vil fandeme have romantik i et forhold - jeg vil have lov til at bruge min
> kæreste til læne mig op ad når tingene er helt ad helvede til - jeg vil dele
> mit liv med min kæreste!
Det lyder *enormt* normalt.
Man kan godt konstruere forhold hvor det, det meste af tiden,
er den ene part der er den voksne og stærke. Men ikke *hele*
tiden.
> Det der piner mig ved det hele, er at hun har fattet en mening om mig, der
> fortæller hende, at jeg ikke er stærk, ikke kan bruges til noget, ikke kan
> tage et initiativ fordi jeg ikke gør det hele tiden... Men det passer jo
> ikke! Jeg _er_ sgu stærk.. bare ikke altid... Jeg _tager_ som regel
> initiativet - men jeg gider det ikke _hver_ gang....
Du har allerede taget første skridt på vejen mod den indsigt
at det er *hende*, og ikke dig, der er noget galt med. Bare
fortsæt ligeud. Højre. Venstre. Højre. Venstre. Højre...
[sætter noget seriøs march-musik på for Jesper, så han kan holde
takten mens han går fremad med rank ryg og oprejst pande]
> Alt det her kan jeg sagtens se med fornuftens øjne, og har selv været ret
> frustreret over de misforståelser og diskussioner der er kommet ud af det..
> men det hjælper bare ikke på den smerte jeg føler.. for jeg elsker hende
> sgu... Jeg kan bare ikke leve op til det hun forventer... Hun elsker også
> mig for den jeg er, men det gør det sgu ikke spor nemmere....
Jeg er altså ikke spor overbevist om at hun elsker dig som (/for)
den du er.
> Jeg læste i en brevkasse et sted for et stykke tid siden følgende linie, som
> rammer meget godt: "Hvorfor skulle vi mødes, hvis det giver så stor smerte?"
> Og sådan har jeg det lige nu - hvorfor skulle jeg være helt deroppe og så
> bringes helt herned? Hvorfor er det sådan? *øv*
I dit næste forhold kan du da godt prøve at vælge den res
| |
chokmah_the_dog@my-d~ (03-12-2000)
| Kommentar
Fra : chokmah_the_dog@my-d~ |
Dato : 03-12-00 15:32 |
|
In article <3A265047.EB3980D3@knutsen.dk>,
Peter Knutsen <peter@knutsen.dk> wrote:
Peter Knutsen :)
> > hamrende ondt, når det ikke er længere? Hvorfor skal al den smerte
forbindes
> > med noget af det dejligste på jorden?
>
> Helt generelt, så kan du vælge at være tilbageholdende og forsigtig
> i et forhold, eller du kan give dig selv fuldt og helt (eller,
> naturligvis, et sted i mellem). Det er lissom' med investeringer,
> du kan smække dine penge i Alm. Brand Bank og så har du lille
> (reelt ingen) risiko og lille afkast, eller du kan smide dem i
> IT- og biotek-aktier og så har du stor risiko og stort afkast.
Peter hvor for du dog disse fremragene analoger fra i med menskelige
relationer - corekt me if i m wrong - men i.flg den logik som jeg
laser ud af dette ma vaere - find dig en kvinde som du synets
nogenlunde om men frem for alt udemaerker isg ved at hun kan undvaeres
saa hvis dilemaet opstaar at brudet er en realitet gaa straks vider
til fornuftens oprindelse , at priouteringen gav et afkast i
midelmaadigt samvared sex & emotioner - paa med vanten igen & ud at
finde en undvarelig kvinde ? ! ?
eller man kan gowe for the big one og resikere det hele kaste sit
hjerte & forstand ind Naa hele vejen til himlen spille harpe med
englene og faa fisse som gaar over i historien for at tage styrt dykket
ned igenem limboet & fortaeres i vandvidets braendene ild i helved ,
naar bruden er gaaed !
Peter har du perosnelige erfaringer som du f*ler nogen trang til at
dele med det resterene forrum , hvor slig praksiks har vist sig at
vaere brugbar ? med et posiktivt udkomme ?
jeg vil mene der er en fejl i din tese - da inverstering i almindeligt
brand er en slags statisk st*relse , hvor tilsvarene et emotionelt
forhold til en kvinde med page haard er dynamisk - da vi som mennesker
er i countinuerlig forandring med tid alder og episoder , som g*r det
hele ja mildets talt forvirene !
med mindre man slevf*lig vaelger ikke at angaere sig for dybt !( om
muligt )
>
> Fyr hende øjeblikkeligt, *uden* opsigelse.
H*RT !!!!!!!!!!!!!! :)
jorden kalder peter knutsen - i en relation af amour*s karekter i
mellem 2 voksne mennesker - fyrre man ikke bare saadan lige hianden der
er altid et beklageligt efterslaeb , da man inverstere sig selv sin
verdighed sit hjerte sit liv i et andet menneske & meget faa jeg vil
faktisk postulere ingen ved ivirkligheden 100 % hvem der er eller har
med at g*re - da som hin saglig Albert Camus skrev , vort halve liv er
bortvendte ansigter & usagte ord.
> Ja, jeg ved godt det er svært, men det er efterhånden gået op
> for mig at nogen kvindfolk simpelthen er for dumme, idet de har
> helt vildt urealistiske forventninger til os mænd. Den slags
> kvinder, der er skruet forkert sammen oven i hovedet, skal du
> ikke spilde mere tid på, selv om de kan være nok så dejlige.
Hmm .. ja de er sgu noget anderledes deri vil jeg gi dig rat - men det
er jo faktisk ogsaa der at magien ligger i m*det i mellem en slev og
den *tabte* halvdel !
> Skrid - eller hvis hun bor hos dig, så smid hende ud. Du har
> bedre ting at bruge din tid på, end en forskruet kælling som
> hende.
hvorfor ikke gi hende nogen taeks naar vi nu er igang ?
> Hun er (formoder jeg) en voksen pige, og kan godt tåle at blive
> talt til med store bogstaver. Ingen grund til at pakke tingene
> ind i vat under jeres forhåbentlig sidste samtale nogensinde.
ja hvis hun er fornuftig saa maa man jo ogsaa formode at der kan f*res
en akceptabel dialog over emnet saa de indvoldvere parter kan laere af
den baklagelige situation !
> > _er_ sgu ikke altid stærk - jeg gider ikke _altid_ tage initiativet
og jeg
> > vil fandeme have romantik i et forhold - jeg vil have lov til at
bruge min
> > kæreste til læne mig op ad når tingene er helt ad helvede til - jeg
vil dele
> > mit liv med min kæreste!
>
> Det lyder *enormt* normalt.
det lyder sgu til at vaere somd et skal vaere
| |
Jesper Thomsen (03-12-2000)
| Kommentar
Fra : Jesper Thomsen |
Dato : 03-12-00 18:39 |
|
Hej Peter
"Peter Knutsen" <peter@knutsen.dk> wrote in message
news:3A265047.EB3980D3@knutsen.dk...
>
> Helt generelt, så kan du vælge at være tilbageholdende og forsigtig
> i et forhold, eller du kan give dig selv fuldt og helt (eller,
> naturligvis, et sted i mellem). Det er lissom' med investeringer,
> du kan smække dine penge i Alm. Brand Bank og så har du lille
> (reelt ingen) risiko og lille afkast, eller du kan smide dem i
> IT- og biotek-aktier og så har du stor risiko og stort afkast.
Jeps - helt enig - og jeg er typen, som giver alt hvad jeg kan... Det der
fedteri med noget eller en lille smule eller "Noget for Noget".. nix -virker
ikke for mig -enten eller...
>
> Fyr hende øjeblikkeligt, *uden* opsigelse.
Er sket...
>
> Ja, jeg ved godt det er svært, men det er efterhånden gået op
> for mig at nogen kvindfolk simpelthen er for dumme, idet de har
> helt vildt urealistiske forventninger til os mænd. Den slags
> kvinder, der er skruet forkert sammen oven i hovedet, skal du
> ikke spilde mere tid på, selv om de kan være nok så dejlige.
>
Tjah - alle kvinder er dejlige - det er bare et spørgsmål om hvem af dem man
swinger sammen med og hvilke man ikke gør
> Skrid - eller hvis hun bor hos dig, så smid hende ud. Du har
> bedre ting at bruge din tid på, end en forskruet kælling som
> hende.
>
Det gjorde hun heldigvis ikke...... Men jeg er helt enig...
> Hun er (formoder jeg) en voksen pige, og kan godt tåle at blive
> talt til med store bogstaver. Ingen grund til at pakke tingene
> ind i vat under jeres forhåbentlig sidste samtale nogensinde.
Det blev der heller ikke...... it was a bit ugly...
>
> Det lyder *enormt* normalt.
Tak Jeg var lidt i tvivl en overgang - men også kun lidt...
>
> Man kan godt konstruere forhold hvor det, det meste af tiden,
> er den ene part der er den voksne og stærke. Men ikke *hele*
> tiden.
Det vil løbe skævt før eller siden - det er aalt for stor en byrde at bære
for kun en part.. Der skal altså to til at danse tango....
>
> Du har allerede taget første skridt på vejen mod den indsigt
> at det er *hende*, og ikke dig, der er noget galt med. Bare
> fortsæt ligeud. Højre. Venstre. Højre. Venstre. Højre...
>
Huha - i'm long gone...
> [sætter noget seriøs march-musik på for Jesper, så han kan holde
> takten mens han går fremad med rank ryg og oprejst pande]
Vi vandt delingsmesterskabet i eksercits... Så det går helt fint
> Jeg er altså ikke spor overbevist om at hun elsker dig som (/for)
> den du er.
Jeg er tilgengæld 100% overbevist om, at hun ikke har elsket mig for den jeg
er, men for den hun gerne ville have at jeg var - og hun kan ikke rumme, at
jeg ikke altid lever op til hendes ideal....
>
> I dit næste forhold kan du da godt prøve at vælge den reserverede
> og tilbageholdende stil. Men det bliver altså ikke specielt sjovt
> (forstået på den måde at det hverken bliver specielt sjovt eller
> specielt surt, men bare sådan en grå blandingsmasse der smager af
> vådt pap).
Nej - ellers tak - så hellere lade være! Jeg HADER papmache...
>
> Det går over, efter noget tid. Om det tager uger eller år afhænger
> af omstændighederne og din personlighed (jeg plejer at være meget
> længe om at komme mig, det kan være du er hurtigere). Men en dag
> er du ovenpå igen.
Tjah - den sidste snak vi havde, var ret ugly, og der gik det op for mig,
hvad der virkelig var foregået - og så var hun altså knap så spændende som
før... Så jeg er ved at sætte personlig rekord i at komme mig over et
forhold...
Tak for dit svar, Peter
> Peter Knutsen
Mvh
Jesper
| |
|
|