/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
leverpostej
Fra : Bolette Nielsen


Dato : 12-01-02 17:03

Hejsa.

Er der nogen der har en rigtig god opskrift på hjemmelavet leverpostej?

Mange hilsner fra

Bolette



 
 
Peter Jensen (12-01-2002)
Kommentar
Fra : Peter Jensen


Dato : 12-01-02 22:33

> Hejsa.
>
> Er der nogen der har en rigtig god opskrift på hjemmelavet leverpostej?

Prøv evt. http://www.stahr.dk/Henrik-Tine/mad/postej.html

--
PeKaJe



Peter W. Bosse (13-01-2002)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 13-01-02 08:36

"Bolette Nielsen" <Bobo@kimj.dk> skrev följande i meddelandet...
> Er der nogen der har en rigtig god opskrift på hjemmelavet
> leverpostej?

Leverpostej a la Madam Hüttemeyer:
(fryseegnet)

325 g svinelever
100 g spæk
1 revet rå løg
lidt merian
salt & peber
1 æg
65 g mel
4 dl mælk
50 g smeltet smør

Ægget piskes med mel og mælk samt krydderier.
Lever og spæk hakkes 2 gange gennem maskinen, og piskes i mælkemassen.
Det hele røres godt sammen og fordeles i forme.
Bages i vandbad på nederste rille ved 225° i 30-35 minutter hvis formene
er lave. Er det en dyb form, hvori portionen bager, skal den bage i ca.
1 time.

NB: Leverpostej vil almindeligvis meget ofte blive tør og smuldrene ved
frysning, men denne opskrift er speciel, og tillader dybfrysning i op
til ca. 4 måneder, hvilket er meget praktisk hvis man har lavet en stor
portion.
-oo-

Her er en anden og lidt mere kompliceret opskrift, tilegnet
dk.kultur.mad+drikke..
(Har været vist i gruppen tidligere)

Hjemmelavet leverpostej fra Lyon:
(8-10 pers.)

350 g svinelever
200 g kalvekød
100 g champignons
2 tomater
1 æble
1 løg
2 spsk olie
3 spsk smør
4 spsk mel
4 dl fløde
2 æg
salt, peber, revet muskat
bacon

Denne franske leverpostej er meget delikat og serveres ofte i hjemlandet
som en hovedret til en middag eller en stående souper.

Leveren hakkes 2 gange gennem maskinen sammen med kalvekødet.
De rensede champignons hakkes og steger sammen med de
ituskårne tomater, løg, æblesnitter i olien, og derefter hakkes også
dette gennem maskinen.
Smør, mel og fløde bages op, æggene piskes i, derefter levermassen og
krydderier. Hele massen hældes i en smurt form (den skal være ret stor
og rumme 1½ liter). Bages i vandbad i ovnen i ca. 1 time. Afsvales og
vendes forsigtig ud. Baconskiver lægges over postejen og udenom ærter,
asparges og de fyldte tomater. Disse kan evt. fyldes med champignons-
eller kantarelstuvning og gratineres i ovnen i 10 minutter, men ærterne
kan også serveres heri.
Garneture: Ærter, stegte baconskiver, henkogte asparges, tomater fyldt
med kantarel- el. champignonsstuvning, fransk flütes eller franske
kartofler.

Bon appétit!

--
Mvh.
Peter W. Bosse

Søg efter tidligere indlæg i dk.kultur.mad+drikke:
http://groups.google.com/groups?oi=djq&as_ugroup=dk.kultur.mad%2Bdrikke



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408877
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste