D. Fri, 11 Jan 2002 21:04:41 +0100 syntes "Rasmus Nielsen"
<postmaster@rasmusn.dk> at dk.edb.hardware skulle vide at
<3c3f4520$0$62864$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>.
>Skulle der være nogle problemer med tastaturet på:
>
http://www.qtronix.com.tw/Products/IndexN.asp?field=9&pro_id=76&P_id=29
>
>Findes der evt. andet i den prisklasse (100-200) kr., som man bør overveje,
>når man bare skal bruge et tastatur, hvor tasterne er lette at trykke ned,
>og som ikke har 117 genvejsknapper, men blot ikke fylder for meget på
>skrivebordet?
Nu har jeg ikke haft lejlighed til at kigge på linket, men lige over den
prisklasse du nævner, kan jeg anbefale et Keytronoc Ergoforce - det koster
vist omk. 250 kr, men det er rigtig godt. Det kan hvad et almindeligt
tastatur kan - og ikke mere - og det fylder hvad et almindeligt tastatur
gør. Til gengæld synes jeg at "trykket" i tasterne er utrolig behageligt.
De er ret lette at trykke ned - og forbliver ved med at være det - og det
giver et dejligt "klik", så man ikke er i tvivl om man har ramt ordentligt.
De forskellige taster skal heller ikke trykkes lige meget ned. 'A', som man
trykker på med lillefingeren skal ikke have lige så meget tryk som 'G',
hvor man bruger pegefingeren. Endelig er der en speciel mellemrumstast, der
aflader én for statisk elektricitet hvér gang man trykker på den. Jeg har
nu ikke selv bemærket nogen forskel ved den funktion, men det er da en
spøjs ting
Tastaturet bliver ofte solgt sammen med nye computere, hvor producenten
bare har sat deres eget navn på mærkaten. Det er et godt tastatur til en
god pris. Jeg har prøvet mange tastturer, og ville gerne have et trådløst,
men jeg har ikke kunnet finde et trådløst der var bare tilnærmelsesvist
lige så godt at trykke på som dette.
Sidst jeg tjekkede fandtes det kun som PS/2, og ikke USB - prøv at se på
www.keytronic.com om de har lavet en USB-version, hvis det er dette du har
brug for.
--
Mvh. Simon Mikkelsen, ingeniørstuderende
www.zipstat.dk Gratis, reklamefri tæller/statistik til enhver hjemmeside
-Se bla. hvor dine besøgende kommer fra, og brug den usynlige tællerkode.