Uupps jeg mener hans Spil-teori !!!
"Magnus Alkil" <Rein1@hotmail.com> wrote in message
news:a1hu0h$28rv$1@news.cybercity.dk...
> Er der en (fx. Mikkel T.) der har en ide til en tilgang til Cournots
Monopol
> teorier. Se nedenstående tekst -
> kritiser eller inputs modtages med Kyshånd !!!!
>
> Mvh Magnus
>
>
>
>
>
> I det foregående afsnit blev det forklaret, hvorvidt markedskoncentration
og
> prissammenligninger kan bruges til at indikere, om der er effektiv
> konkurrence i en branche. Da dette er meget komplekst, vil det i
> nedenstående afsnit blive analyseret udfra en anden vinkel i form af to
> amerikanske rapporter.
>
> Med udgangspunkt i rapportens hypoteser bringes det følgende spørgsmål
frem:
>
>
>
> Fører den stigende markedskoncentration til en forringelse af den
effektive
> konkurrence?
>
>
>
> Udfra KS vurdering er der 69 brancher hvor der er manglende konkurrence,
ud
> af disse er der 32 brancher, hvor KS vurderer at den ukorrigerede
> markedskoncentrationen er for høj (jf. Konkurrenceredegørelsen 2001,
2001).
> Da den ukorrigerede markedskoncentration, ifølge KS, er med til at
bestemme
> hvorvidt der er manglende konkurrence i en branche, vil det blive
undersøgt,
> hvorvidt denne påstand er korrekt. Det foretages ved inddragelse af to
> artikler, der redegør og argumenterer for og imod påstanden. Denne
> undersøgelse foretages for at besvare rapportens hypotese.
>
>
>
> Horisontale fusioner mellem store virksomheder har længe været et emne i
den
> offentlige debat. I USA forhindrer lovgivningen (antitrust) fusioner, der
i
> kraftig grad forringer konkurrencen eller sigter mod at forme monopoler,
det
> være sig både bevidst og ubevidst fra virksomhedernes side.
>
> Ved hjælp af to rapporter der er udgivet af hhv. The American Economic
> review (Farrell,1990) og RAND Journal of Economics (Mullin,1995), vil det
> blive undersøgt, om det er relevant at benytte beregning af
> markedskoncentration efter en eventuel fusion til at afgøre om fusioner
skal
> tillades. I USA vil fusioner, der ikke forøger markedskoncentrationen
> væsentligt, normalt blive tilladt. Meget simplificeret beregnes, det
> tilladte niveau i USA, ved at sammenlægge de to virksomheders
markedsandele
> før en fusion. Såfremt alle virksomheder fastholder deres
produktionsniveau,
> vil fusioner ikke berøre hverken forbrugere eller andre virksomheder
> indenfor branchen. Men dette vil sjældent være tilfældet, da
virksomhederne
> vil reagere på fusionen ved at ændre produktionen og dermed udbuddet.
Derfor
> kan denne beregningsform ikke umiddelbart anvendes. Dette eksemplificeres
> ved en virksomhedsovertagelse, hvor en virksomhed med stordriftsfordele
> opkøber en mindre virksomhed uden stordriftsfordele. Her vil produktionen
> fra den mindre virksomhed enten blive omlagt til stordriftsfordele eller
> flyttet til den opkøbende virksomhed. I begge tilfælde vil der være et
> stigende forbrugeroverskud og en velfærdsgevinst. Stordriftsfordelene vil
> føre til lavere marginale omkostninger og kan derved medføre lavere
priser.
> Det vil ikke i alle tilfælde føre til lavere priser. I et tilfælde, hvor
en
> virksomhed opkøber en anden virksomhed, kan der foretages
rationaliseringer
> primært på de administrative og personelle områder. Dette fører kun
sjældent
> til væsentligt lavere marginale omkostninger. Produktionen i en opkøbt
> virksomhed vil i mange tilfælde ikke kunne udvides eller omlægges
> tilstrækkeligt til at reducere de marginale omkostninger væsentligt. Dette
> skyldes at produktionsapparatet ikke fysisk kan flyttes og kun igennem
store
> investeringer kan udbygges. Kun hvis der opnåes synergieffekter er der
> mulighed for, at de marginale omkostninger kan sænkes og dermed også
> priserne.
>
>
>
> Såfremt en fusion ikke afspejler sig i en prisreduktion, betyder det ikke
> nødvendigvis, at der ikke er en velfærdsgevinst. Det vil være forkert kun
at
> prioritere et forbrugeroverskud. Det er vigtigt også at se på, at
> virksomheden skal have et overskud. Et overskud for store virksomheder vil
> komme mange i samfundet til gode. Mange private forbrugere er aktionærer
i
> store virksomheder, da dette giver en form for sikkerhed for deres
> investering, fremfor at investere i mindre virksomheder. Der er større
> chance for, at et underskud i mindre virksomheder vil påvirke den private
> investors investeringer ved ikke at give udbytte eller i at virksomheden
> erklæres konkurs. Specielt i små lande som Danmark, vil der fra statens
side
> være store interesser i at bevare store virksomheder med mange
> arbejdspladser og stor indtjening og eksport. Endvidere vil de store
> aktionærer i store virksomheder ofte være pensionsselskaber og
> investeringsforeninger, hvor en stor del af befolkningen vil være
> medaktionærer omend indirekte.
>
>
>
> Ovennævnte viser, at alle fusioner umiddelbart bør godkendes, medmindre et
> monopol opstår. Endvidere viser det, at store virksomheder giver en større
> velfærdsgevinst, og at små virksomheder er mindre attraktive for
> velfærdssamfundet. Skal der derfor fra politisk side satses mere på store
> virksomheder, da disse er medvirkende til en stigende velfærdsgevinst? Og
> skal man i højere grad tillade horisontale fusioner?
>
>
>
> Dette rejser også spørgsmålet om hvorvidt store virksomheder er store
fordi
> de er effektive?
>
>
>
> Der er dog også mange fordele forbundet ved at beholde de små virksomheder
i
> et samfund og stimulere lysten til at starte nye virksomheder. De er med
til
> at forny og udfordre det eksisterende erhvervsliv og dermed de store
> virksomheder. Dette vil dog ikke blive beskrevet nærmere i denne rapport.
>
>
>
> Det skal siges, at der i lovgivningen indenfor EU's fusionskontrol ikke
> udelukkende, som i USA, bliver vurderet på baggrund af
> forbrugeroverskuddet/prisdiskrimination og markedskoncentrationen. (Fejø,
> 1997, s.24)
>
>
>
> Hvis en virksomhed har opnået monopol eller en monopollignende tilstand,
er
> det vigtigt at følge udviklingen i prisniveauet og med lovgivning sørge
for
> at virksomheder til stadighed forøger produktion, sænker priser, er
> innovative og ydermere handler ud fra "godt købmandskab". Såfremt dette
ikke
> bliver gjort eller lader sig gøre, risikeres en lang række omkostninger
for
> velfærdssamfundet. Hvis virksomheden misbruger denne dominerende stilling,
> kan det udmønte sig i stigende priser og dermed en overnormal profit for
> virksomheden. (jf. Prisfastsættelse under monopol). Som følge af dette,
vil
> forbrugeroverskuddet blive formindsket og velfærdstabet forhøjet til
fordel
> for virksomheden. I denne situation er det vigtigt at være opmærksom på,
at
> på trods af de mange afledte gevinster for investorer (se ovenfor), vil
> gevinsterne ikke opveje tabet for forbrugeren ved prisstigningen.
>
>
>
> I forbindelse med DONG Naturgas' overtagelse af Naturgas Sjælland skriver
KS
> følgende:
>
>
>
> "Det betyder også, at det ikke i sig selv er effektivitetshæmmende, at ét
> selskab har
>
> en stor markedsandel på markedet for transmission og distribution i
Danmark.
> Det
>
> afgørende er, at kunderne har let adgang til at købe naturgas i udlandet,
> hvis de
>
> ønsker det."
>
> (jf. DONG Naturgas´ overtagelse af Naturgas Sjælland, 2001, s.9)
>
>
>
> Dette citat virker umiddelbart helt reelt. Der er dog nogle problemer i
> påstanden. Der er indtil i dag ingen, der har gennemført et køb af
naturgas
> fra udlandet. Dette skyldes, i følge KS, at det er for svært for andre
> distributører at få adgang til transmissionslinierne, der ejes af DONG
> Naturgas. (DONG Naturgas´ overtagelse af Naturgas Sjælland, 2001, s.8) Det
> betyder, at dette selskab faktisk har et monopol eller en monopollignende
> tilstand på distribution af naturgas i Danmark. Denne dominerende stilling
> kan udnyttes til at presse priserne på leveringen op på et niveau, hvor
der
> kan frembringes en overnormal profit for virksomheden. Det er ikke
sikkert,
> at denne dominerende stilling udnyttes, og heller ikke sandsynligt, da
dette
> er et 100% statsejet selskab. Det har vist sig, at selvom den manglende
> konkurrence ikke afspejler sig i en prisstigning, kan den dominerende
> stilling udnyttes til at skabe profit og til at styre branchen (jf.
Mullin,
> 1995). I USA i 1920 afsagde højesteret en dom hvori virksomheden U.S.
Steel
> fik lov til fortsat at operere i sin daværende tilstand, på trods af at
den
> daværende regering havde anklaget virksomheden for at drive forretning med
> en monopollignende tilstand. Højesteret mente ikke, at firmaets størrelse
> muliggjorde at opretholde et monopol, da virksomhedens markedsandele
igennem
> en årrække havde været faldende. Igennem analysen, foretaget i den
førnævnte
> rapport, er denne dom dog blevet anfægtet. Resultaterne af analysen viser,
> at en opsplitning af U.S. Steel ville have ført til en øget produktion og
> lavere priser på stål. Yderligere viser analysen af aktiemarkedet i den
> efterfølgende periode, at virksomhedens ejere havde haft store
fortjenester
> igennem en kraftigt stigende aktiekurs. Grunden til de høje aktiekurser lå
> i, at U.S. Steel havde leveringsaftaler med virksomheden "Great Northern
> Railway". Der skabtes igennem disse aftaler en garanteret årlig indtjening
i
> en lang årrække. Grundet de garanterede leveringer og brug af
> distributionsnet, kunne det tænkes at aktiekurserne for DONG A/S, DONG
> Naturgas' moderselskab, og DONG Naturgas vil stige i de følgende år.
>
>
>
> I USA førte højesterets dommen til, at der i en periode på ti år ikke, fra
> den amerikanske stats side, blev interveneret i fusioner der førte til
> monopoler eller monopollignende tilstande!
>
>
>
> Hvorvidt en opsplitning af DONG Naturgas vil føre til en øget konkurrence
og
> vil tilgodese forbrugere i højere grad end ved det nuværende statsejede
> selskab, vil ikke blive diskuteret i denne rapport.
>
>
>
> Delkonklusion
>
>
>
> En stigende markedskoncentration fører ikke nødvendigvis til en
forringelse
> af den effektive konkurrence, så længe koncentrationen ikke når et niveau,
> hvor der er tale om en monopollignende tilstand eller et absolut monopol.
>
>
>
>
>
>
>
>
>