---

Hvad vil det præcist sige, at man shorter? Det ser ud til at være noget, man
kan tjene på ifb. med kursfald på et papir, men hvordan det?

Thomas Arildsen

--


Alternativ email: spaceman_taz@hotmail.com
Yahoo Messenger ID: t_arildsen

---

"Thomas Arildsen" <tari00@kom.auc.dk> wrote in message
news:ADfW5.15449$zs.413109@twister.sunsite.auc.dk...
> Hvad vil det præcist sige, at man shorter? Det ser ud til at være noget,
man
> kan tjene på ifb. med kursfald på et papir, men hvordan det?

'Shorting' betyder man låner aktier af en broker og sælger dem med det
samme, for så at genkøbe (covering) og aflevere tilbage når kursen er
lavere. I sådan en konstruktion er man selvfølgelig interesseret i at aktien
er faldet mens den er shortet.
Man skal have dækning på sin konto til genkøb af aktien, eller i det mindste
kontanter plus andre aktier som kan sælges for at kunne genkøbe den
shortede. Brokeren har ret til at tvinge et genkøb hvis aktien er steget så
meget, at der ikke længere er dækning på kontoen til et genkøb (margin
call).

Denne mekanisme er den primære årsag til de store udsving på
aktiemarkederne. Når markedet falder meget, så bouncer det ofte på tekniske
støtte punkter p.g.a. covering. De tekniske støtte punkter fungerer som
targets for en shortet aktie. Det modsatte kan også ske: En stor stigning
kan resultere i margin call's, hvilket forstærker stigningen, da covering jo
er køb af aktier, hvilket igen fremtvinger endnu flere margin call's. Netop
derfor er shorting en yderst risikabel måde at investere på. Man kan tabe
voldsomt mange penge på meget kort tid.

I et bear marked som vi har nu, er der rigtigt mange der shorter. Ofte sker
shortingen i toppen af nedtrend kanalen og convring i bunden af nedtrend
kanalen.

---

> I et bear marked som vi har nu, er der rigtigt mange der shorter. Ofte
> sker shortingen i toppen af nedtrend kanalen og convring i bunden af
> nedtrend kanalen.

Jeg vil lige tilfoeje et par teknikaliter vedr. at shorte. Det er ikke altid
man kan shorte selvom man gerne vil. Dels skal man kunne laane aktierne
gennem ens broker, hvilket kan vaere svaert, hvis mange andre ogsaa shorter.
Dels skal man vente paa at der er et saakaldt 'uptick' i markedet. Dvs. at
sidste transaktionspris var hoejere end forrige. Hvis man kunne shorte ogsaa
naar der ikke var 'upticks' ville udsvingene paa markederne vaere meget
stoerre end de er nu.

Noget helt andet er at man godt kan faa at vide af ens broker at han/hun
ikke kan laane en aktierne mere og at man maa koebe dem tilbage uanset om
man har tjent penge paa positionen eller ej.

De saakaldt hedgefunde tjener ofte deres penge paa at shorte den daarligst
performende aktie i en sektor og vaere long i den bedste. Derved er deres
markedsposition stort set neutral for hvis markedet som helhed gaar op eller
ned vil de tjene paa den ene eller den anden position, men hvis den aktie de
er long i er relativt bedre end den de er short i tjener de forskellen.
Derfor ses det ofte at markedslederen i en branche handles til en vaerdi der
maaske ligger en del over det den egentlig er vaerd og den daarligst
performende handles til en vaerdi der egentlig ikke er fair. Et eksempel paa
ovenstaaende kunne vaere at man var long CSCO og short LU. Kun hvis LU lige
pludseligt performer relativt bedre en CSCO, kan man tabe penge paa den
position.

Man kan dog faa samme effekt som ved at shorte aktien direkte ved at koebe
en put option og det kan ofte vaere et alternativ, hvis man ikke kan laane
aktierne.

../Anders

---

---

> At shorte betyder blot at sælge.

Ikke just. Du shorter kun hvis du ikke ejer aktivet i forvejen.

> Hvis du sælger dine aktier skal broker enten være modparten som køber
> eller så findes der som regel altid en køber i markedet.

Saedvanligvis er det market maker og ikke broker der er modparten, hvis din
handel ikke matches paa et ECN. Brokeren deltager ikke, men sender bare
ordren videre til market maker. Jeg refererer til USA, saa det kan vaere vi
taler om forskellige markeder.

> Der er intet andet der lægger restriktioner på denne form for handel end
> likviditeten i markedet..

Undskyld, men det er da vist noget sludder. Er det noget du har praktisk
erfaring med?

> Det der med upticks er vist en misforståelse..

Nix! Proev f.eks. at indlaegge en ordre til at shorte naar der er down tick.
Hverken Ameritrade eller Datek accepterer den slags.

> Den eneste forudsætning for at kunne shorte er at der bydes i markedet,
> hvilken man kan se på sit handelssystem under bid og så skal du
> selvfølgelig stille sikkerhed i form af en kontant beholdning af en vis
> størrelse.

Hvilket marked er det du helt specifikt taenker paa....?

> Og du kan ikke sammenligne køb af en put option med at shorte aktier.
> Forskelle:
>
> - ingen tidsværdi ved salg af aktier
> - begrænset risiko ved køb af put option

Naturligvis kan de sammenlignes, men du har naturligvis ret i at en option
har tidsvaerdi, hvorimod en aktie ikke har det. Af mange andre aarsager er
optioner og aktier naturligvis forskellige, men spekulerer man udelukkende
paa at et aktiv falder, og falder det rent faktisk, saa vil den koebte put
option og den shortede position i aktier have stort set samme gevinst. Men,
naturligvis er risikoen begraenset i koebet af en option, hvorimod risikoen
i aktiepositionen i princippet er ubegraenset.

> Det der med at brokeren siger at man SKAL købe dem tilbage er noget fis og
> en gang svindel & humbug..Så du må hellere skifte broker uanset om din
> broker hedder Etrade, Datek eller noget helt tredje.

Din broker vil have ret til at likvidere nogle positioner, hvis ikke du
hoster op naar du faar et margin call. Man kan naturligvis sagsoege brokeren
bagefter, men det er knap saa interessant fra et praktisk synspunkt...

../Anders

---

---

> DET ER PRÆCIS DET JEG SAGDE. ENTEN SÆTTER BROKEREN KUNDEN IMOD ANDRE
> KUNDER SOM ER LANG I AKTIVET, ELLER SÅ HAR BROKEREN SELV AKTIVET PÅ
> "LAGER", ELLER SÅ LÅNER BROKEREN AKTIVET FRA EN ANDEN BROKER OG SIDST KAN
> BROKEREN OGSÅ SOM EN MULIGHED LÅNE AKTIVET AF INSTITUTIONELLE INVESTORER.

Nu vil jeg godt lige kloeve lidt haar her. Hvis vi tager som eksempel en
e-broker som f.eks. E-trade, Schwab eller Datek og NASDAQ som marked saa
foregaar det altsaa _IKKE_ saadan som du beskriver. Paa det danske marked
foregaar det muligvis saadan fordi en bank kan saelge af dens
egenbeholdning, men hvad angaar NASDAQ og de naevnte brokere, saa gaar
ordren gennem en market maker hvis ikke den bliver matchet paa et ECN. En
market maker kan vaere et firma som Knight Trading
(http://www.knight-sec.com/) men ikke brokeren selv.

> DU HAR RET I AT HANDLEN FØRST EKSEKVERES EFTER ET UPTICK, MEN DET ER KUN
> FORDI SEC HAR BESTEMT AT DET SKAL VÆRE SÅDAN. SÅ REELT SET ER DET NOGET
> KUNSTIGT OG IKKE NOGET DER HAR MED DE VIRKELIGE MARKEDSMEKANISMER AT GØRE.

Ja, OK, men det begraenser jo saa ogsaa rent praktisk nytten af at kunne
shorte. Ellers kunne man jo uden videre shorte naar markedet gaar ned vel
vidende at det vil fortsaette ned fordi alle ville goere det samme og saa
ville markedet opleve endnu stoerre udsving end det er tilfaeldet i
oejeblikket.

> JAMEN SÅ ER MAN JO HELLER IKKE TVUNGET TIL DET. (SE OMTALTE SIKKERHED). ET
> MARGIN CALL BETYDER JO BARE AT DEN STILLEDE SIKKERHED FRA BROKERS
> SYNSPUNKT ER BLEVET FOR LILLE FORDI DEN MERE ELLER MINDRE ER BLEVET ÆDT OP
> AF TAB PÅ POSITIONEN.

Rent praktisk er man tvunget til det, med mindre man har resourcerne til at
kaempe med brokeren bagefter....

../Anders

---

> Nu vil jeg godt lige kloeve lidt haar her. Hvis vi tager som eksempel en
> e-broker som f.eks. E-trade, Schwab eller Datek og NASDAQ som marked saa
> foregaar det altsaa _IKKE_ saadan som du beskriver. Paa det danske marked
> foregaar det muligvis saadan fordi en bank kan saelge af dens
> egenbeholdning, men hvad angaar NASDAQ og de naevnte brokere, saa gaar
> ordren gennem en market maker hvis ikke den bliver matchet paa et ECN. En
> market maker kan vaere et firma som Knight Trading
> (http://www.knight-sec.com/) men ikke brokeren selv.

JO BROKEREN KAN GODT OPTRÆDE SOM MODPART.

HER ER ET EKSEMPEL:

DU GIVER BROKER ORDRE OM AT SÆLGE 100 STK AKTIER

BROKER KAN:

1) KØBE 100 AKTIER AF DIG MED RET TIL AT SÆLGE DEM TILBAGE TIL DIG PÅ ET
BESTEMT TIDSPUNKT ELLER INDENFOR EN BESTEMT PERIODE.

2) FINDE EN KUNDE SOM ER LANG MED 100 STK ELLER FLERE AF DEN PÅGÆLDENDE
AKTIE. DE LIKVIDERER SÅ 100 STK I MARKEDET OG LADER KUNDEN GÅ IMOD DIG.

3) EFFEKTUERE ORDREN I MARKEDET (DET VIL SIGE ORDREN MATCHES AF EN ANDEN
BROKER)

HVIS MARKEDET ER LUKKET KAN DU (HVIS DU VIL HANDLE I ET MARKED MED URIMELIGE
SPREADS) HANDLE VIA ECN (SOM FX. INSTINET, ISLAND, GLOBAL A OSV).
LIKVIDITETEN PÅ DISSE MARKEDER ER I MANGE TILFÆLDE UNDER AL KRITIK OG
PRISERNE ER DER EFTER. REGLERNE FOR HVORDAN DISSE MARKEDER OPERERES ER OGSÅ
TOTALT LATTERLIGE NOGLE GANGE. FX. FINDES DER REGLER OM AT ORDRER KUN
MATCHES HVIS VOLUMEN ER NØJAGTIG DEN SAMME. DET VIL SIGE HVIS EN SÆLGER 100
STK. XXX OG EN ANDEN KØBER 200 STK. XXX MATCHES ORDREN IKKE UDELUKKENDE PÅ
GRUND AF FORSKEL I VOLUMEN.

(ps. TIL DEM DER IKKE VED HVAD ECN BETYDER, KAN JEG OPLYSE AT DET STÅR FOR
Electronic Communications Network HVILKET MED ANDRE ORD SKAL FORSTÅS SOM ET
ELEKTRONISK MARKED I DENNE SAMMENHÆNG)

MEN DU TROR ÅBENBART IKKE PÅ HVAD JEG SIGER SELVOM JEG HAR ARBEJDET I
BRANCHEN. SÅ TIL ALLES HJÆLP KAN I LÆSE LIDT MERE OM REGLERNE FOR SHORT
SELLING PÅ FØLGENDE LINKS:

http://secwww.sec.or.th/short.html

http://www.savoystocks.com/education/shorts.htm

OG MHT. DET DANSKE MARKED SÅ ER DET JO DET VILDE VESTEN IFT. DET
AMERIKANSKE. (SET FRA ET JURIDISK SYNSPUNKT).

JEG HÅBER IKKE JEG LØD ALT FOR BELÆRENDE.


HILSEN

JAKOB

---

On Fri, 8 Dec 2000, Wireless Solutions wrote:

[snippeth]
> JEG HÅBER IKKE JEG LØD ALT FOR BELÆRENDE.

Måske hvis du kunne slå caps lock fra..

> HILSEN
>
> JAKOB

-Jonas

---

> JEG HÅBER IKKE JEG LØD ALT FOR BELÆRENDE.

Mon ikke du vil goere dig selv en tjeneste ved at finde ud af hvor CAPS LOCK
tasten sidder paa tastatureet

../Anders

---

jeg skrev udelukkende med CAPS for at man kunne skelne dit indlæg fra mit
svar.

det var absolut ikke for at være uhøflig..

håber det rettede op på misforståelsen.