Hejsa
Jeg overvejer at smække et webcam på min hjemmeside (jeg har udsigt over
Århus fra min altan og det kunne da være meget sjovt)
Jeg er ude efter en rimelig billig løsning, men jeg har lidt problemer.
Jeg har en server stående der kan smide billederne online. Ikke noget
problem her.
Men jeg vil gerne placere kameraet et godt stykke fra serveren (som står
i et skab).
USB er altså ikke en mulighed. Jeg har cat5 mellem altanen og serveren
og jeg har kigget efter noget der kan overføres over dette kabel.
De muligheder jeg har set er alle analoge kameraer med en konverter. Det
er en dyr og ufiks løsning efter min mening.
Axis netkamera er en mulighed, men jeg har ikke fundet en dansk
leverandør og den virker også lidt dyr.
Jeg regner med at montere det indendørs, men det gør da ikke noget om
det kan monteres udendørs.
Andre fremtidsønsker kunne være:
Pan/Tilt/Zoom
Mulighed for flere kameraer
Infrarøde kameraer
Trådløse kameraer
X10's kameraer ser fede ud, men jeg bryder mig ikke om de er analoge.
Opløsningen er heller ikke noget at råbe hurra for.
Kort sagt leder jeg efter webcam-produkter der ikke bare er
USB-enheder...
På forhånd tak
--
Martin Højriis Kristensen -
http://www.makr.dk/?usenet
http://www.makr.dk/?javaspil - Underholdning for folket
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC Internet