Til Mickey
Uddrag fra en af mine opgaver fra 1. semester på jura
"Indehavere af fast ejendom har en pligt til at vedligeholde ejendommen på
en sådan måde, at almenheden ikke som følge af ejendommens tilstand påføres
skade. Jævnfør "Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og
renholdelse af veje"[1] § 5 gælder normalvis en pligt til at rydde
ejendommens fortov for sne.
I § 5 fastslås grundejernes forpligtelser til at foretage foranstaltninger
med hensyn til offentlig vej og sti. Forudsætningen for at pålægge
grundejerne forpligtelser er dog, at der af vejbestyrelsen/kommunen træffes
bestemmelse om, at grundejerne skal foretage de respektive foranstaltninger,
og at beslutningen herom kundgøres efter reglerne i § 5, stk. 4.
Husejerne er i denne sammenhæng underlagt en streng culpabedømmelse, dvs.
husejeren har en skærpet påpasselighedspligt ved farer, der udgår fra hans
faste ejendom.
Dog kan en grundejer overdrage til en anden i vedkommende ejendom eller i
nærheden af ejendommen bosat person - eksempelvis en logerende eller en
nabo - at drage omsorg for opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler
grundejeren, jf. § 14. Herom gælder at aftalen skal være skriftlig og
skriftligt anmeldt til politiet, jf. § 14, stk. 3.
Desuden kan vejbestyrelsen/kommunen på foranledning af et grundejerønske
overtage forpligtelserne efter § 5 mod vederlag, jf. § 10. Såfremt
vejbestyrelsen overtager grundejernes forpligtelser, må det antages, at
vejbestyrelsen herved også påtager sig ansvaret for eventuelle følger af
forsømmelser med hensyn til foranstaltningernes gennemførelse i samme
omfang, som grundejerne efter dansk rets almindelige erstatningsregler vil
kunne gøres ansvarlige.
Det kan næppe antages, at vejbestyrelsen vil kunne fraskrive sig dette
ansvar, men vejbestyrelsen vil ved tegning af ansvarsforsikring kunne dække
sig ind mod risikoen for erstatningsansvar. Ud fra et
driftsomkostningssynspunkt vil præmieudgiften i givet fald kunne medregnes i
de udgifter, der kan pålægges grundejerne."
Ved skaden som følge af manglende snerydning kan bla kræves erstatning for
svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste, jf. EAL §§ 2 og 3..
Venlig hilse
Jacob Gusnt
----------------------------------------------------------------------------
----
[1] LBK nr. 714 af 11/09/1997
"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEmailme.dk> wrote in message
news:a11vra$tl3$1@tux.netsite.dk...
> "Mickey" <003@susie.dk> wrote in message
> news:a11mvj$mc5$1@egon.worldonline.dk...
>
> [klip]
>
> > Hvis jeg glider på skolens fortov og f.eks. brækker et ben, er skolen så
> > erstatningspligtig over for mig ? - hvordan med fortov foran private
> > ejendomme ?
>
> Ja - ejeren er ansvarlig. Tabet er ikke noget at råbe hurra for. Så nogen
> større forretning er det nu ikke. Se EAL §§ 1- 3.
>
> /Peter
>
> --
>
http://www.grauslund.com/
>
>