/ Forside / Teknologi / Hardware / Skærme / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Skærme
#NavnPoint
refi 6152
tedd 4669
Klaudi 3599
Fijala 3554
transor 2447
pallebhan.. 2000
Teil 1726
severino 1592
miritdk 1568
10  peet49 1562
TFT Skærm erfaringer.
Fra : Kim Jørgensen


Dato : 01-01-02 18:52

Til at starte med Godt nytår til alle!

Jeg er så småt begyndt at blive lidt lun i kanten ved en TFT skærm.

Jeg har også fundet ud af at hvis jeg endelig skal købe en,
må det ende med en 17".

Jeg har kigget lidt på Samtrons 71S.
Jeg kan ikke rigtigt greje, det virker lidt som noget discountstads,
men som jeg ser det, er det Samsung der har lavet den, det er vel OK?

Nogle der har erfaringer med Samtron eller Samtron som alternativ?

Endelig, på et tidspunkt var der en der sendte en indscannet test af TFT i
dk.binaer.
nogle der har den, og kan sende den til mig, evt via FTP.

Er der ellers nogle gode råd, faldgrupper jeg skal holde øje med?

Fyr løs, jeg er klar!

Takker for en god og sober gruppe, dem er der ikke mange tilbage
af...desværre...


Kim Jørgensen





 
 
Karsten Feddersen (01-01-2002)
Kommentar
Fra : Karsten Feddersen


Dato : 01-01-02 20:38

Hej

Kim Jørgensen wrote:

<SNIP>

>Jeg er så småt begyndt at blive lidt lun i kanten ved en TFT skærm.
>
>Jeg har også fundet ud af at hvis jeg endelig skal købe en,
>må det ende med en 17".
>
<SNIP>

>Er der ellers nogle gode råd, faldgrupper jeg skal holde øje med?
>
<SNIP>

Jeg har en ADI S710 til ca 7000,- og den kan varmt anbefales - god
kvalitet, god garantiordning og ingen dårlige bivirkninger.

Der er en række faktorer og begreber du skal holde øje med:

Faldgruber:
Garanti: Svinger fra et år til 3 års onsite. Hvornår skærmen
repareres/byttes pga døde pixels kan også variere - undersøg dette først
så du ikke behøver at lade dig irritere over 1 død pixel fordi
producenten først vil bytte ved 10 stk. Ofte er 10 i øvrigt grænsen.

Tilslutningsmuligheder: DVI eller/og analog - vær opmærksom på at
TFT'ere er digitale og vældig velegnede til grafikkort med digital
udgang (bl. a. nogle Matrox), men da de fleste kort i dag stadig er
analoge så har fladskærme som regel også analog indgang. Nogle har kun
analog og nogle kun digital og nogle har begge dele. Overvej hvad du har
brug for. For på et eller andet tidspunkt ender det hele nok digitalt,
men styringen af det analoge signal er så god på fladskærmene i dag at
det ikke nødvendigvis har dårlig indvirkning på billedkvaliteten.

Sælgere: Stol aldrig på dem - undersøg selv!

Begreber og råd:
Vinkler: des højere des bedre, men du bør ikke gå under 120/100 (H/V) -
gå så vidt muligt efter 160/160

Contrast: gå efter 300:1 eller højere

Lysstyrke: gå efter 200cd/m² eller højere

Reaktionstid for opdatering: gå efter 30ms eller bedre - 40ms er
acceptabel til hurtige spil, men så må tiden heller ikke være højere.

Hz: De fleste accepterer 70-75hz, men ellers glem alt om det - TFT'ere
flimrer bare ikke. Husk blot at sætte dit grafikkort til 60hz inden du
sætter den nye skærm på.

Ghosting: Det er en form for skyggedannelser på skærmen - forestil dig
en hvid baggrund med en sort kasse på midten, så kan farverne 'flyde'
fra kassen og ud mod kanten. Det er irriterende at se på så få dig en
skærm hvor det er fuldstændig væk.

Opløsning: På en 17" hedder det oftest 1280x1024 og her er der tale om
et 5:4 format og ikke det normale 4:3, men det er en smagssag om man kan
lide det eller ej. Alle andre opløsninger end native opløsningen ligner
noget fra en ulden CRT-skærm.


Med venlig hilsen / Best regards
Karsten Feddersen

http://www.feddersen.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408881
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste