Profeten taler Guds smerte.
Mika har skullet frembære mange domsord fra Herren til et syndigt og
forfaldent folk. Han har måttet nævne tingene ved deres rette navn og måttet
afsløre de hårde, kolde hjerter. Men Guds eget hjerte er varmt og
medfølende. Det lider, når der forkyndes dom. Mika kender den samme smerte.
Profeten har søgt efter frugt blandt sit folk (v 1). Han har søgt Åndens
frugt, men der var intet at komme efter. De fromme, de sandt troende findes
ikke (v2). Samfundets liv er mærket af synd og ondskab - det gælder også ned
til samfundets mindste celle, familierne. Der hvor kærlighed og sammenhold
burde råde (v5-6).
Midt i alt dette har Mika fundet et punkt, troens punkt, hvor han spejder
efter Herren og venter på ham (v7).
I vers 8-10 er det Israel under dommen, der taler. Israel har oplevet at
blive ydmyget af Gud. Folket erkender nu sin sande situation. Det ser sin
egen synd og skyld. Derfor er der lys forude. Det er ikke et lys, som folket
selv har tændt. Det er Herren, der lyser for sit folk. Det er lyset fra
korset på Golgata. Gud førte i Kristus vores sag.
Nøgleord: Jeg har syndet mod Herren og må bære hans vrede, indtil han har
ført min sag og skaffet mig ret; han vil lede mig ud i lyset, så jeg ser
hans retfærdighed (v9).
--
mvh. jørgen.
--------------------------
Reinhard Bonnke :
http://www.cfan.org/uk/