Anders Peter Johnsen <anderspj@post8.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3c311d27$0$5476$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg sidder p.t. og ser en skøn Pink Floyd-koncert på Zulu og kommer til at
> tænke på betydningen "helligt rum".
Jeg er ved at læse en dejlig bog om Gud. Den er skrevet af en kvinde som i
sin ungdom var katolsk nonne. Jeg citerer:
"Som barn var jeg præget af en række religiøse forestillinger, men jeg havde
ikke megen gudstro. Troen på en række læresætninger er ikke det samme den
tro, der gør os i stand til at fæste lid til disse. Jeg troede blindt på
Guds eksistens....
Da jeg var omkring otte år gammel, matte jeg indprente mig katekismens svar
på spørgsmålet: "Hvad er Gud" " "Gud er det højeste åndelige væsen, der som
det
eneste eksisterer i kraft af sig selv og er uendelig fuldkommen" Det er
næppe overraskende at denne definition ikke sagde mig noget og jeg må
tilføje at den stadig lader mig upåvirket.
Efterhånden som jeg voksede op begyndte jeg at indse at religion handlede om
andet og mere end angst. Jeg begyndte så småt at blive bevæget af skønheden
ved liturgien, og selvom Gud stadig var fjern, følte jeg dog, at det måtte
være muligt at trænge igennem til ham, og at en sådan åbenbaring ville
forvandle mit syn på hele den skabte verden.....
Da jeg begyndte at forske i gudsforestillingen og gudsoplevelsen i de tre
beslægtede monoteistiske religioner - jødedom, kristendom og islam - hørte
jeg fra fremtrædende monoteister - at jeg frem for at afvente at Gud skulle
stige ned fra det høje, i stedet skulle danne mig en personlig opfattelse af
Gud... De ville have fortalt mig at i væsentlig forstand var Gud et produkt
af en kreativ forestillingsevne ligesom den poesi og musik, jeg fandt så
inspirerende. Enkelte højt respekterede monoteister ville stille og roligt
men bestemt have fortalt mig at Gud egentlig ikke eksisterede - og at "han"
dette til trods, var den mest betydningsfulde virkelighed i verden" - citat
slut
Når du taler om det hellige rum - i musikken, tror jeg netop du peger på en
indgang til at forstå Guds væsen. Stærke oplevelser er knyttet til musik, og
du er ikke den eneste der fornemmer "mere mellem himmel og jord" under en
god koncert. Det er både en fællesskabsfølelse, men også netop alt det der
ikke kan udtrykkes i ord, som musikken skaber rum for. Den umiddelbare
oplevelse - langt fra politikernes og reklamens løfter - er et væsentligt
element i vores tilværelsesforståelse. Skulle man sige noget negativt i den
forbindelse, så må det være at virkeligheden består af konkrete handlinger
og aftaler, og at man ikke når langt hvis alle alene falder i ekstase over
de kunstneriske frembringelser og undlader det prosaiske arbejde. Personligt
foretrækker jeg dog kunsten frem for regneark...
> Lidt om rockmusik:
> På dette felt har jeg det også lidt underligt ved at megen af den
rockmusik
> som af kristne "prædikanter" bliver skældt mest ud for at være
> "anti-kristen" i virkeligheden rummer budskaber og opfattelser der enten
> bygger direkte på Bibelen eller i hvert fald bygger på en grundliggende
> kristen ELLER kristenpræget tro hos vedkommende kunstnere.
Hvad er forskellen på en kristen og en kristenpræget tro? Jeg har hørt en
del prædikanter, som var præget af lovtrældom og magt - for mig var deres
ord kristenpræget uden egentlig kristen forståelse. Om ordene bygger
direkte på bibelen er ikke afgørende i min bevidsthed - men her, tror jeg
enhver må mærke efter i sit eget hjerte. Da vi ikke opfatter hele budskabet
i en forkyndelse, vil den enkeltes bedømmelse bero på hvad man har hørt og
forstået.
Det samme må være gældende for rockmusik. Som du pointerer bygger mange
tekster især på Johannes åbenbaring - og selv (eller måske især) når
musikerne forkynder satanismen, kan der være kristent indhold. (Satanismen
er en lidt ejendommelig størrelse. I sin klassiske form bygger den direkte
på kristendommen - nogle gange for at nedbryde kristendommen, andre gange
for at kritisere en given kristen praksis.)
Nogle gange vil man kunne finde en mere kristen forkyndelse i disse tekster
end i den traditionelle forkyndelse - men igen det handler om hvordan man
opfatter dem "Den som har øre - han hører"
Hvis man vælger at bygge væsentlige (eller hele) sit gudsliv op omkring hård
rock, så tror jeg man kommer til at savne noget. Selvom kirkernes
forkyndelse ofte er mangelfuld, er den ikke uden værdi. Som du selv nævner,
er der heller ikke dåb og nadver ved en Marilyn Manson koncert!
Godt nytår!
Marina