---

Herren glemmer ikke.

Med rette kan Gud anklage folket for mange ting. Især når det gælder
opfyldelsen af lovens mest elementære krav: Kravet om at vise kærlighed mod
sit medmenneske og vandre i ydmyghed med sin Gud. Det er netop her, folket
svigter. Det, der foregår på markedspladsen, vidner imod dem (v 9-11).

"Skulle jeg glemme?" Sådan lyder Guds spørgsmål til sit folk, som han fører
retssag imod. En retfærdig Gud kan ikke bare se igennem fingre med det, der
foregår. Så ville han ikke længere være retfærdig og ren. Med synden følger
straf, og straffen er frygtelig. Gud vil gøre en ende på fremgang og
frugtbarhed (v 12-13).

Vers 14-15 rummer modsætningen til velsignelsen. Det står som en
forudsigelse af, hvordan dommen pludselig skal komme over dem, så de aldrig
kommer til at høste, hvad de såede. Profetien peger hen på Jerusalerns
ødelæggelse i år 586 f.Kr. og peger videre frem mod dommen på Herrens dag,
der skal blive nogle mennesker til dom og andre til frelse.

Bøn: Herre, peg på de områder i vort liv, hvor vi trænger til at få gjort
rent og bekendt synden for dig.


(serien om Mika er hentet fra "bibelnøglen")

--
mvh. jørgen.
--------------------------
Reinhard Bonnke : http://www.cfan.org/uk/