Levebrødsprofeter.
Mika fortsætter med at revse folkets ledere. Både de religiøse ledere og
øvrighedens ledere burde kende forskel på ret og uret og udøve deres
myndighed i overensstemmelse hermed (v1). Men de elsker det onde. I et barsk
billedsprog males deres udåd: Som en slagter brutalt flår huden af et dyr,
sådan flår de deres lands- mænd (v 2-3). De fattige og svage udplyndres til
sidste blodsdråbe jf. 2,2.
Vers 4 kan udlægges på to måder. Enten handler det om, at lederne
udelukkende pr. tradition fortsætter deres gudsdyrkelse samtidig med deres
ugerninger . Eller også handler verset om, at folket nok er i nød grundet
Guds straffedomme og derfor ønsker at blive udfriet, men de ønsker ikke
virkelig at søge Herren og bøje sig for ham. I begge situationer er deres
skrigen efter Herren ikke udtryk for en reel søgen. Derfor svarer Gud ikke.
Søgte de Gud af et oprigtigt hjerte, ville han lade sig finde.
Mika går i rette med de profeter, der ikke tjener Gud i sandhed, men kun af
egoistiske grunde. Disse levebrødsprofeter indretter ikke deres forkyndelse
efter Herrens ord, men efter, hvad der behager flest og giver dem selv
størst vinding (v 5- 7). De lever i åndeligt mørke og fører sammen med
korrupte verdslige ledere folket i ulykke (v 9-12). I modsætning til de
falske religiøse ledere er Mika udrustet af Herrens Ånd, så han kan pege på
folkets synd (v8).
Til eftertanke: Sand forkyndelse er altid kendetegnet ved, at der tales ret
om synden.
(Fra "biblelnøglen" )
--
mvh. jørgen.
--------------------------
Reinhard Bonnke :
http://www.cfan.org/uk/