---

Mika 1,1-16. Frafaldets frugter.

Gud selv vil vidne mod sit folk (v2). Den
samme retfærdighed, som stadfæstes her, angår alle mennesker og alle folk.
Herren kommer i sin magt og vælde (v3-4). Han kommer til dom på grund af
folkets synd (v5).

Nordriget faldt i 722 f.Kr. i assyrernes hænder og gik til grunde. Gennem
profeten Mikas syn forkyndes, at de politiske omvæltninger ikke blot er
betinget af stormagters ambitioner og krigeriskhed, men at det er Gud, der
er på færde.

Dommen er udløst af folkets synd, som har bredt sig ud i hele landet fra
Samaria, Nordrigets hovedstad og Jerusalem, Sydrigets hovedstad. Storbyerne
fører som oftest an, når det gælder ugudelighed. Offerhøjene vidner om den
fremvoksende afgudsdyrkelse (v5). Samaria og dens afguderi skal styrtes i
grus (v6- 7), og det skete. Resterne af den ødelagte by vidner den dag i dag
om, hvad synd og afgudsdyrkelse fører med sig.

Det skærer Mika i hjertet, at han ser samme ulykke på vej mod Jerusalem, som
har ramt Samaria (v8-9). Som tegn på sorg og på, at hans folk skal miste
alt, vil han gå barfodet og nøgen (dvs. uden overklædning) .
Domsforkyndelsen fortsætter kapitlet ud. Herrens straffedomme forbindes med
en række stednavne, der indeholder ordspil, som er vanskelige at oversætte,
men essensen er, at ulykken uafvendeligt kommer fra Herren på grund af
folkets synd (v12-l3).

Til eftertanke: Gud er den samme i dag. Han hader også vore afguder. Det,
som vi sætter vores lid til, må vi også dele skæbne med.

(Fra "Bibelnøglen")

jørgen.