Denne opskrift på indbagt svinemørbrad stammer fra "Karolines køkken".
Jeg plejer at bruge en pakke "købe" - butterdej, istedet for den dej som der
bliver givet opskriften på.
God fornøjelse >
Venlig hilsen
Kirsten
http://hjem.get2net.dk/Jullemor_And
Indbagt mørbrad ~ 6 pers.
Dej :
250 g hvedemel (ca. 4 dl) 1/2 tsk groft salt, 1 tsk bagepulver, 150 g koldt
smør, 1/2 dl kold mælk
Fars :
500 g hakket flæskekød, 2 spsk hvedemel, 1 æg, 1 1/2 tsk groft salt,
friskkværnet peber, 1 tsk revet muskatnød, 2 fed knust hvidløg, 1 stort
revet chalotteløg, 1 dl piskefløde eller fløde 13%, 250 g rensede
grofthakkede champignon.
*Pensles med æg eller fløde*
Bland mel, bagepulver og salt. Smørret smuldres i melet, dejen samles
hurtigt med den kolde mælk, og hviler 1 time i køleskab.
Mørbraden afpudses, og brunes på alle sider i smør. Drys salt & peber over.
Afkøl mørbraden.
Rør kød med mel, æg, krydderier og fløde. Bland champignoner i farsen.
Rul dejen ud på bagepapir, på en plade (ca. 30-40cm), og læg halvdelen af
farsen i en pølse, på midten af dejen. Herpå lægges mørbraden, hvorefter
resten af farsen pakkes udenom. Luk enderne af dejen ind over farsen,
hvorefter den ene langside lægges op og pensles med æg i kanten. Derefter
lægges den anden side op. Læg mørbraden med sammenføjningen opad, på en
bageplade. Pensl dejlen med sammenpisket æg.
*Bages midt i ovnen 50-60 min. ved 200 grader.*
Læg evt. staniol over dejen, hvis den bliver for mørk.