"Ulla" a écrit dans le message:
> Har nogen en opskrift på en dessert der består af is og marengs? På
> en eller anden måde bliver isen pakket ind i marengs og bagt i
> ovnen... Lækkert, både koldt og varmt på en gang...
Hi Ulla
Er det ikke en dessert "omelette en surprise" (en omelet med
overraskelse) - du mener??
Omeletten består af en bisquitbund, skåret i facon som fadet (normalt
ovalt), belagt med frugtsalat, stænket med likør og derefter belagt
med forskellig stiftfrossen iscreme. Det hele stryges over med
italiensk marengs og dekoreres med samme masse. Drysses med flormelis
og bages i en meget varm ovn, til marengsen er sprød og lysebrun.
Og omeletten serveres straks, inden isen smelter.
Her er en udførlig opskrift på en vellykket...
Omelet en surprise:
Bisquitbund eller sandkagebund
Frugtsalat
Is
Likør
Italiensk marengs
Dekoration:
Fx nødder
Små snitter af frugt
Evt. cocktailbær
Flormelis
*Italiensk marengs*:
10 æggehvider
350 g flormelis
Æggehvider og sukker piskes varmt/koldt til en let og luftig masse.
På et ovalt sølvfad
anbringes en bisquitbund af samme facon som
fadet.
Hertil kan anvendes en sandkage, som er skåret i bådform og derefter
udhulet. Dette er praktisk, hvis man vil anvende fx forskellige slags
frugtis som indlæg til omeletten. På denne måde bliver isen isoleret
bedre mod varmen. (Hvis man bruger bisquitbund, kan man af det
overskydne bisquit, lave en høj kant rundt om i siden, til at holde
lidt på isen).
Bisquitbunden belægges med et lag frugtsalat af friske eller syltede
frugter, parfumeret med likør.
På frugterne anrettes forskellig stiftfrossen iscreme eller frugtis.
Oven på isen kan evt. sprøjtes et net med smeltet overtræks-chocolade.
Det hele dækkes med et ca. 1½ cm tykt lag *italiensk marengs*. Dette
formes med en paletkniv som en høj, bådformet omelet. Dekoreres med
samme masse (evt m. sprøjtepose m. stjernetylle), drysses med
flormelis og flamberes i en varm ovn ca. 250°, evt. på underplade
eller rist. Inden omeletten drysses med flormelis, kan man evt.
dekorere den med nøddekerner, snitter af frugt el. cocktailbær.
Indholdet af disse omeletter kan varieres på mange måder.
Omelet en surprise kan flamberes ved serveringen. Oven på omeletten
anbringes en lille tartelet af nougat eller karamel. kort før
anretningen fyldes tarteletten med varm rom, cognac eller likør, som
derefter antændes ved serveringen.
En omelet en surprise kan gøres helt færdig med marengsmasse samt
dekoration og derefter nedfryses. Dette er praktisk ved selskaber og
lign. Ved denne fremgangsmåde må frugterne stænkes ekstra godt med
spiritus, så de ikke fryser hårde. ved anretningen drysses med
flormelis og behandles i øvrigt som ovenstående. -Voila!
PS: Et par affyringsraketter stukket ned i en halv rå kartoffel
(indpakket i staniol) på fadet, vil også se godt ud. Pas på! ikke at
få ild på festtøjet under serveringen, - hav en spand vand parat.
*<|
God fornøjelse og *godt nytårs* -bang! -bang!
--
Mvh.
Peter W. Bosse
You can listen via on-demand streaming mp3 and RealAudio. Have a
listen at
www.swanktown.com. Nat King Cole - The Christmas Song,
Glenn Miller Orchestra - Rudolph, The Red-Nosed Reindeer, Bing
Crosby - Jingle Bells. - *Have a Merry Christmas and a happy new year!