|
| En utrolig grim oplevelse!!! Fra : john tilsted |
Dato : 07-12-01 04:38 |
|
Hej til alle!
Jeg vil godt fortælle jer en historie fra det virkelige liv.
For halvandet år siden døde vore kære ruhåret gravhund af kræft, 9 år
gammel,det var bare MORS pige. Vi var selvfølgelig helt oppe at køre begge
to, min kone græd i tide og utide, særlig når vi så noget med en hund på TV.
Min kone sagde grædene, hvis jeg ber´dig om at købe en ny, så sig nej, jeg
kan ikke klare det. (jeg ville jo gerne)
4 år tidligere fik vi konstateret at vores CITTA havde en discusprolaps (3
stk.) i nakken.
Vi fik hende så oppereret og det var jo en noget sløv pige vi fik hjem, det
var forøvrigt meget dyrt og vi havde ingen hundeforsikring dengang.
Bivirkningerne ved en sådan operation var, at hun kunne få sukkersyge, og
det fik hun.
Hun begyndte langsomt at miste synet og var til sidst næsten helt blind men
færdes
så fantastisk godt, at folk der ikke vidste det, ikke kunne se det. Jeg gik
med hende,uden
snor, og hun gik flot på min venstre side.
En dag flyttede vi om på møblerne i stuen, men dagen efter gik hun rundt som
om intet
var sket. Da hun så så dårligt købte vi en 3 mdr. gammel Labrador/schæffer
til at passe
på hende. Det var bare lykken, de to gik sammen hele tiden, legede i haven
og da Basse blev større og jeg sagde: Pas på Citta, så drønede han hen og
stillede sig ved siden af hende, så på hende og så på mig.
Men som sagt, så døde Citta, Basse gik længe rundt og "ledte" efter hende og
kunne jo ikke forstå, at Citta ikke var her mere.
Der gik så nogle måneder, og vi købte så en 2 år gammel ruhåret gravhund
igen.
Hun hed LADDY, pragtfuld lille pige, efter få dage var hun bare eet med den
store, de fulgtes ad hele tiden, det var dejligt!
Da vi havde haft hende en måned, var jeg en tur i skoven og noget må
ha´skræmt hende, for pludselig tog fanden ved hende, hun drønede ud ad
skovvejen og jeg efter, men man kan jo ikke løbe så hurtigt som hende, så
jeg løb tilbage og tog bilen, selv om jeg ikke måtte køre i skoven,og kørte
efter hende. Jeg fandt hende ikke,snøft, jeg efterlyste hende hos
politiet,falck og i lokalradioen uden held.
Dagen efter ringede politiet og sagde, at Banestyrelsen havde meddelt at de
havde kørt en hund over.
Jeg kørte til det anviste sted og fandt min Laddy med et stort hul i
hovedet, Jeg gik en halv kilometer ad sporerne, grædende, med hende i mine
arme, pakkede hende ind i et tæppe og lagde hende i baggagerummet og ringede
til min dyrlæge der så kørte på klinikken og tog sig af hende,snøft igen !
Jeg ringede til den kennel hvor vi havde købt hende og fortalte historien,
hun græd og sagde, at hun havde fået en ruhåret fra Finland som hun skulle
bruge til udstilling,men hunden havde en for lille underkæbe, så hun kunne
ikke bruge den, om vi ville ha´den?
Vi kørte op og hentede den, en lille 11mdr. gammel pige, som vi nu har haft
i 3 uger,en
rigtig lille krutugle,(igen mors pige) som ligger og sover bag mig og ved
siden af ligger Basse som hun også følger og ovenikøbet møsser ham på
snuden.
Nu er der igen fred og idyl i det lille hjem.
Hilsen og tak for disse sider
John
(Tegn en sygeforsikring, vores Citta kostede os et sted mellem 35-40
tusinde,operation,
insulin p.g.a sukkersygen)
| |
Joan Frederiksen (07-12-2001)
| Kommentar Fra : Joan Frederiksen |
Dato : 07-12-01 14:32 |
|
Hej John
Årh hvor trist, sidder med tårer i øjnene.
Men tillykke med den lille ny *S*
I ønskes alt godt fremover herfra
Hilsen
Joan
| |
john tilsted (07-12-2001)
| Kommentar Fra : john tilsted |
Dato : 07-12-01 21:39 |
|
siger TAK til Joan!
| |
Bolette Nielsen (07-12-2001)
| Kommentar Fra : Bolette Nielsen |
Dato : 07-12-01 23:37 |
|
Hej John
Sikken en grim oplevelse, det må være det værste der kan ske når man har en
hund man elsker meget højt ( og det gør man jo ).
Selvom det er en rigtig trist oplevelse, er jeg glad på jeres vegne, over at
det er endt sådan nogenlunde lykkeligt. Minderne om jeres gamle hunde kan
ingen tage fra jer, så tænk på alle de gode oplevelser i har haft med dem,
og nyd så jeres nye hund i fulde drag.
Held og lykke med hende
mange tanker fra
Bolette
john tilsted <john.tilsted@mail.dk> skrev i en
news:3c103996$0$29613$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
> Hej til alle!
>
> Jeg vil godt fortælle jer en historie fra det virkelige liv.
> For halvandet år siden døde vore kære ruhåret gravhund af kræft, 9 år
> gammel,det var bare MORS pige. Vi var selvfølgelig helt oppe at køre begge
> to, min kone græd i tide og utide, særlig når vi så noget med en hund på
TV.
> Min kone sagde grædene, hvis jeg ber´dig om at købe en ny, så sig nej, jeg
> kan ikke klare det. (jeg ville jo gerne)
> 4 år tidligere fik vi konstateret at vores CITTA havde en discusprolaps (3
> stk.) i nakken.
> Vi fik hende så oppereret og det var jo en noget sløv pige vi fik hjem,
det
> var forøvrigt meget dyrt og vi havde ingen hundeforsikring dengang.
> Bivirkningerne ved en sådan operation var, at hun kunne få sukkersyge, og
> det fik hun.
> Hun begyndte langsomt at miste synet og var til sidst næsten helt blind
men
> færdes
> så fantastisk godt, at folk der ikke vidste det, ikke kunne se det. Jeg
gik
> med hende,uden
> snor, og hun gik flot på min venstre side.
> En dag flyttede vi om på møblerne i stuen, men dagen efter gik hun rundt
som
> om intet
> var sket. Da hun så så dårligt købte vi en 3 mdr. gammel Labrador/schæffer
> til at passe
> på hende. Det var bare lykken, de to gik sammen hele tiden, legede i haven
> og da Basse blev større og jeg sagde: Pas på Citta, så drønede han hen og
> stillede sig ved siden af hende, så på hende og så på mig.
> Men som sagt, så døde Citta, Basse gik længe rundt og "ledte" efter hende
og
> kunne jo ikke forstå, at Citta ikke var her mere.
> Der gik så nogle måneder, og vi købte så en 2 år gammel ruhåret gravhund
> igen.
> Hun hed LADDY, pragtfuld lille pige, efter få dage var hun bare eet med
den
> store, de fulgtes ad hele tiden, det var dejligt!
> Da vi havde haft hende en måned, var jeg en tur i skoven og noget må
> ha´skræmt hende, for pludselig tog fanden ved hende, hun drønede ud ad
> skovvejen og jeg efter, men man kan jo ikke løbe så hurtigt som hende, så
> jeg løb tilbage og tog bilen, selv om jeg ikke måtte køre i skoven,og
kørte
> efter hende. Jeg fandt hende ikke,snøft, jeg efterlyste hende hos
> politiet,falck og i lokalradioen uden held.
> Dagen efter ringede politiet og sagde, at Banestyrelsen havde meddelt at
de
> havde kørt en hund over.
> Jeg kørte til det anviste sted og fandt min Laddy med et stort hul i
> hovedet, Jeg gik en halv kilometer ad sporerne, grædende, med hende i mine
> arme, pakkede hende ind i et tæppe og lagde hende i baggagerummet og
ringede
> til min dyrlæge der så kørte på klinikken og tog sig af hende,snøft igen !
> Jeg ringede til den kennel hvor vi havde købt hende og fortalte historien,
> hun græd og sagde, at hun havde fået en ruhåret fra Finland som hun skulle
> bruge til udstilling,men hunden havde en for lille underkæbe, så hun kunne
> ikke bruge den, om vi ville ha´den?
> Vi kørte op og hentede den, en lille 11mdr. gammel pige, som vi nu har
haft
> i 3 uger,en
> rigtig lille krutugle,(igen mors pige) som ligger og sover bag mig og ved
> siden af ligger Basse som hun også følger og ovenikøbet møsser ham på
> snuden.
> Nu er der igen fred og idyl i det lille hjem.
>
> Hilsen og tak for disse sider
> John
> (Tegn en sygeforsikring, vores Citta kostede os et sted mellem 35-40
> tusinde,operation,
> insulin p.g.a sukkersygen)
>
>
>
| |
|
|