On Thu, 6 Dec 2001 22:52:21 +0100, "Lilian Hansen"
<lhansen@house-of-hansen.com> wrote:
>Hej alle
>Jeg må altså fortælle det her til nogen. Gider i læse?
>Jeg har gået længe og været helt enormt nervøs. Vi skulle have en ny hest.
>Vi har i forvejen 2, og de har gået alene sammen, siden vi købte vores
>landsted for lidt over et år siden. Jeg var nervøs for hvordan de ville te'
>sig når den nye kom, for de har stort set ikke set andre heste siden vi
>flyttede. Og når der en sjældent gang rider en rytter forbi, ter' de sig
>helt åndsvagt på fold. Når en af naboernes hestevogne med fjordheste kører
>forbi, karter de helt ud. Såååå - jeg troede jo at alt ville gå galt.
>
>"Han" kom fredag aften. Da han elegant steg ud af bilen, vrinskede han højt,
>vel for at høre om der var nogen heste i nærheden der ville hilse på ham.
>Vores 2 kejler (jeg elsker dem) stivnede helt og totalt. Vores fjordhest
>skulle have ham til nabo, (jeg mente det var bedst de kunne hilse gennem
>tremmer inden mødet på fold!) og "han" spadserede ind i stalden og hilste på
>vores. De virkede helt "mundlamme", men der var ingen uro. Forbavset var
>jeg! Og hele aftenen var der ro. Ingen hylen eller sparken på væggene.
>Lørdag morgen efter de havde "slået" mave et par timer, (ikke noget med at
>skulle ud og spæne rundt med fyldte maver) ja - så lukkede vi dem sammen.
>ÅHHHH - hvor var jeg nervøs. Men alt det væmmelige der kan ske, udeblev. De
>løb da godt nok rundt efter ham, men der var intet fjendtligt. Vores hoppe
>var nok den værste. Hun syntes sikkert dels, at han var meget dejlig, men
>hun var også lidt usikker på ham. Han måtte i hvert fald ikke smage hendes
>halmbunke. Hele dagen forløb bare lige som på film. De gad ikke løbe efter
>ham ret længe, før de lige så stille fandt deres halmbunke mere interessant.
>Søndag red vi så. Ingen problemer. Og Mandag var det som om de havde været
>der sammen, altid. Han holder sig lidt på afstand, men der er intet løberi
>eller uvenskab. De ruller lystigt alle 3 på folden og i stalden ligger de og
>putter, og "hømmer" når jeg kommer ind. Den nye "dreng" opfører sig, som om
>han altid har boet hos os.
>
>Er det ikke bare dejligt, at det kan gå så godt. Jeg havde jo næsten ikke
>engang turdet håbe, at det ville gå så godt. Hvad skulle jeg dog være så
>nervøs for??? Nå, men vores venner, som var kommet for at hjælpe den første
>dag, fik sig en tår hyggelig staldkaffe, medens vi beundrede vores nye
>"barn".
>
>Stort smil Lilian
Det er rigtigt dejligt når tingene går godt.
Jeg har faktisk prøvet begge situationer - at sælge en dejlig ven og
få en ny.
Da jeg i sin tid solgte min lille araber vallak var det dels p.g.a.
pladsmangel der hvor han stod. Der hvor han kom hen skulle han gå i
løs drift - hvilket lige er sagen for en livlig 4 års araber med krudt
bagi. Han var altid den "lille" - men da vi lukkede ham ud i sit nye
hjem gik han helt amok. Og efter en halv time ejede han hele folden.
Sådan kan det gå.
Da jeg så købte en ny hest havde jeg jo osse lidt sommerfugle i maven.
Jeg havde en boks i en mindre stald med 5 heste. Den eftermiddag vi
kom hjem med den nye beboer var jeg alene i stalden - min far var der
osse men jeg tvivler på han ville have kunnet styre noget som helst
Jeg havde aftalt med de andre at jeg satte Krumme ind i boksen og så
lukkede vi hestene sammen når vi alle var samlet. Problemet med Krumme
var bare at han ikke var lille. 178 i stang og en giga hoved. Og
stalden var en ældre bygning med lille stalddør - så ville krikken gå
ind i den mørke stald når den kunne blive ude i solen med de andre
heste? Niksen. Så jeg havde intet andet valg end at sætte ham ud på
folden - og det gik over al forventning. Kun staldens ene hoppe
vippede ører af ham en gang. Men de nussede 5 minutter efter
Så jeg tror egentligt at man bare skal lade hestene klare de ting selv
- det gør de jo ude i naturen
Gitte