/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Uopdragenhed / frækhed
Fra : coppi


Dato : 04-12-01 22:29

Hej.

Hvor meget accepterer I af frækhed fra jeres hunde ?

Jeg oplever det meget forskelligt hvor meget folk accepterer.

Røskva, den gamle tæve er en utrolig velopdragen hund, det har hun altid
været og man skal sådan passe på ikke at skælde hende ud , fordi hun bliver
så ulykkelig, hvis hun kommer til at gøre noget forkert.
Det er ganske givet medfødt,man skal bare sige tingene en gang, så gør hun
det aldrig mere.

I strid modsætning er fjolset, som bare ikke kan lade være med at lave
ballade.For det meste gør han det på sådan en måde, så man ikke kan blive
rigtig gal på ham.
Han kan , selv om han er 4,5 år stadig finde på at tage strikketøjet og fare
gennem huset med det, eller komme luskende ind af døren og så 10 sekunder
senere piske ud af døren med en sofapude i munden, der bare skal slås
ihjel.Han ved godt han ikke må,kan bare ikke lade være,tager
møjfaldet,ryster sig og ser dum, glad og tilfreds ud igen.
I kan sikkert alle forstå,at det er svært at blive rigtig gal.På en eller
anden måde ved han det jo også godt.

På den ene side irriterer det mig og på den anden side er jeg stor
modstander af at man skal have en hund der dukker sig.
Det er en balancegang,jeg vil i hvert fald hellere have en stor
personlighed,selv om det nogle gange er hårdt,end en hund der gør alt hvad
jeg siger.Ikke sådan at forstå, at jeg ikke holder af den gamle,for hun er
bare dejlig,men i mine øjne alt for nem.

Hvad med jer ?

coppi




 
 
jan@stevns.net (04-12-2001)
Kommentar
Fra : jan@stevns.net


Dato : 04-12-01 23:47

"coppi" <annie321@worldonline.dk> skrev :

>Han kan , selv om han er 4,5 år stadig finde på at tage strikketøjet og fare
>gennem huset med det, eller komme luskende ind af døren og så 10 sekunder
>senere piske ud af døren med en sofapude i munden, der bare skal slås
>ihjel.Han ved godt han ikke må,kan bare ikke lade være,tager
>møjfaldet,ryster sig og ser dum, glad og tilfreds ud igen.
>I kan sikkert alle forstå,at det er svært at blive rigtig gal.På en eller
>anden måde ved han det jo også godt.

Jeg har ikke rigtigt nogle kommentarer , andet end tusind tak for et
godt grin - jeg kan lige forestille mig scenen.

Min Lab/pyr kan også komme med det her usigeligt dumme, absolut
tilgivelige "er_jeg_ikke_bare_dejlig fjæs " og så er man jo
addelses pacificeret ............


--
jan@stevns.net - www.stevns.net

Besøg Dk.Fritid.Bil's hjemmesider på http://www.stevns.net/dkfritidbil

Kosmonauten (04-12-2001)
Kommentar
Fra : Kosmonauten


Dato : 04-12-01 23:56

Hej Coppi,
hehe, kender selv det billedet du tegner af "fjolset" ;c)

Sådan er min Laika nemlig også og det ville jeg ikke være foruden!
Hun kan finde på at hugge min pude og mine hansker, og det skal hun have lov
til.
"Jagten" går så rundt i huset, og det har vi det sjovt med.
Sæføli er det irriterende, hvis det sker 5 sek. inden man skal ud af døren,
men hun kan ligesom høre på tonefaldet at det ikke er sjovt længere.

Du har nemlig en god pointe, hellere have en hund med "personlighed" og
evnen til at sætte lidt "fut i fejemøget"", fremfor en uselvstændig og
nærmest robotagtig hund.

Men jeg tror det er en smagssag, nogle vil tolerere det og andre ikke.

Du skriver at "fjolset" er 4,5 år?
Så kan jeg heldigvis regne med at min egen puderusker også er sådan om 2,5
år, det ser jeg da frem til ;c)

Med Nethundehilsen
Martin og Puderuskeren/Handsketyven Laika ;c)
"coppi" <annie321@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:rebP7.2397$z4.301440@news000.worldonline.dk...
> Hej.
>
> Hvor meget accepterer I af frækhed fra jeres hunde ?
>
> Jeg oplever det meget forskelligt hvor meget folk accepterer.
>




Heidi Høegh (05-12-2001)
Kommentar
Fra : Heidi Høegh


Dato : 05-12-01 07:40


Hej

> Hvor meget accepterer I af frækhed fra jeres hunde ?

Nogle ville nok sige alt for meget.
Tilde (3 år) kan finde på og stjæle tøj (specielt når hun er alene hjemme)
når jeg så kommer hjem bliver jeg mødt af en hund med f.eks. en trøje i
munden, den bliver så rusket efter alle kunstens regler, kommer ud i haven
hvor den så bliver liggende indtil jeg henter den.
Skal jeg have min jakke af, ja så skal jeg være hurtig, for ellers er der en
hund i ærmet der rusker (hun ville være en storslået garderobe dame, hun
ville lynhurtigt kunne få overtøjet af folk
Hun kan også finde på og slæbe alt ud fra vores lille værksted, alt hvad der
ligger på gulvet skal bare ud i haven. Mener hun at det er tid til en gåtur
eller leg sætter hun sig på skødet (og hun er bestemt ikke nogen lille
hund).
Ratata (5 år) er derimod ingen ballade mager, det er yderst sjældent hun
laver numre. Hun har altid været meget forsigtig, og det er nærmest os der
har måttet sætte lidt fut i hende.

Og hvornår er det så noget man bør gøre noget ved ?
Ja jeg tror det afhænger meget af ejeren, jeg syntes jo det er morsomt, og
jeg kan ikke blive sur. Der er selvfølgelig også ting de ikke må, men det
ved de godt, for de er jo langt fra dumme, jeg er sikker på de godt kan
registrere hvornår man mener det seriøst og hvornår man ikke gør, selvom man
giver dem en "skideballe". Når jeg f.eks. er ved at tage jakken af, og
Tilde hænger i den anden ende, og jeg så siger et eller andet til hende,
bliver hun bare endnu mere fjollet og hiver endnu mere i den. Men er hun
igang med at blive lidt for interesseret i hvad der står på bordet, skal jeg
bare sige nej en gang, før end hun stopper.

Jeg syntes det ville være kedeligt og have en hund der altid gjorde hvad der
blev sagt, og ikke selv fandt på ballade numre, det er en af de herlige
sider ved at have hund.

God dag til alle
Mvh
Heidi Høegh



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177579
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409073
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste