|
| Hjælp - depression Mor & Datter Fra : Hanne Hansen |
Dato : 03-12-01 04:47 |
|
Jeg er en gift kvinde på 36 år, har 2 børn på hhv. 9 og 7 1/2 år. Jeg har i
de sidste ca. 12 år lidt af svær (panik)angst og agorafobi/socialfobi. Har
gået på "Fobiskole" 2 gange, men "dumpede"...
Har sideløbende haft et stigende alkoholmisbrug, men indså først i sommers,
at jeg havde et problem (drak jo "kun", når børnene var lagt i seng om
aftenen).
Har i alle årene fået medicin og har gået til psykiater.
Har levet i mit eget lille fængsel, hvor min mand måtte tage sig af alle
udadvendte aktiviteter, såsom indkøb, hente/bringe børn, forældremøder osv.
I sommers stoppede jeg med at drikke og det hjalp fantastisk positivt på
både angst og fobier. Jeg følte mig som nyfødt og kunne pludselig alle de
ting, jeg ikke havde kunnet i mange år: køre bil, gå i byen og handle,
deltage i aktiviteter på skolen, gå til frisøren osv.
Faktisk gik det så fint, at jeg besluttede mig for at virkeliggøre min drøm
om at studere.
Startede på studie 1, men måtte efter 2 mdr. erkende, at jeg havde valgt
forkert og skiftede til studie 2.
SÅ kom knækket: Pga stress med at læse pensum op, lave opgaver, passe
hjem/børn/mine "småfirmaer", røg jeg ind i en depression. Har haft en sådan
èn gang før og vidste at medicinsk behandling kunne hjælpe.
Fik fat i min psykiater og er nu igang med medicinen, men det tager jo sin
tid, før "skidtet" virker (uger).
Har sat mit studie på "Stand by" indtil næste efterår - så vil jeg se,
hvordan det går.
Desværre lader det til, at min datter på 9 år, har "arvet" min depression.
Har fået tid hos MIN psykiater til hende, men skal vente helt til 17.
december før hun kan komme til. Da jeg talte med ham i telefonen, gav han
udtryk for, at der skulle ske noget med hende HURTIGST MULIGT.
Jeg er derfor bekymret for min datter, som I nok kan forstå.
Har ikke selv det helt store overskud lige nu pga min egen depression, men
vil så gerne hjælpe hende.
Er der nogen, der har nogle gode idèer til, hvad JEG kan gøre for at hjælpe
hende/hvor hun kan få hjælp ?
Vi bor på Fyn. Er der nogen "instanser" man kan henvende sig til, så man
evt. kunne få en person hjem og tale med hende med henblik på at hun får den
rette hjælp ?
Hendes symptomer er klassiske, så jeg er RET sikker på, at det er en
depression hun har.
3 i min familie (på min mors side) har begået selvmord
pga depressioner og min bror har forsøgt flere gange.
Jeg er overbevist om, at både min datter og jeg er arveligt disponerede for
depressioner.
Hilsen
"Depri-mor"
| |
Sabina Hertzum (03-12-2001)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 03-12-01 08:26 |
|
"Hanne Hansen" <hhoffice@mail.danbbs.dk> wrote in message
news:nBCO7.161$Dc2.5005@news.get2net.dk...
>
> Vi bor på Fyn. Er der nogen "instanser" man kan henvende sig til, så man
> evt. kunne få en person hjem og tale med hende med henblik på at hun får
den
> rette hjælp ?
jeg er selv mor med depression.... har haft nedture 3 gange inden for de
sidste 3 år men først her i august udartede det sig i en "full blown"
depression....
de andre gange har jeg kunne "klare mig" med beroligende medicin... men
denne gang krævede det lykkepiller.... ( som ikke gør en lykkelig vil jeg
hilse at sige... men giver mig et tåleligt/almindeligt humør)
jeg følte selv at medicinsk behandling ikke var nok... følte der var nogle
grundlæggende ting jeg skulle have arbejdet med og snakkede derfor med min
læge om noget samtale hjælp......
hun henviste mig til "distrikts psykriatrien" i min hjemby..... der har de
en gang om ugen ¨"åben konsultation" hvor man kan komme og vente på at komme
til en snak med en kvalificeret person... helt anonymt.... de kan så
indsætte én til behandling hvis de mener det er påkrævet.....
som jeg ser det, kan det da ikke passe at min hjemby er den eneste der har
en sådan...... enten det ellers er der den psykriatriske skadestue hvor du
også kan henvende dig akut.......
hvis din egen læge mener der skal gøres noget så mener jeg faktisk ikke du
skal vente.... søg hjælp til hende NU.... er det ikke slemt nok at hun skal
klare din depression??
--
knus sabina
behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
| |
Hanne Hansen (03-12-2001)
| Kommentar Fra : Hanne Hansen |
Dato : 03-12-01 09:15 |
|
Hej Sabina og resten i NG.
Det er IKKE vores egen læge, der har udtalt at "det haster", derimod MIN
psykiater som jeg har talt med om sagen i telefonen.
Vores egen læge har kun sendt en henvisning til psykiateren, IKKE undersøgt
vores datter.
Vi bor i en MEGET lille by, så jeg tror ikke der er noget der hedder
distriktspsykiatri eller lignende.
Hilsen
Hanne
| |
Martin Edlich (03-12-2001)
| Kommentar Fra : Martin Edlich |
Dato : 03-12-01 09:21 |
|
In article <ewGO7.16$lK3.1041@news.get2net.dk>,
"Hanne Hansen" <hhoffice@mail.danbbs.dk> wrote:
> Det er IKKE vores egen læge, der har udtalt at "det haster", derimod MIN
> psykiater som jeg har talt med om sagen i telefonen.
Hvis din psykiater siger at det haster, hvorfor finder vedkommende så
ikke en akut tid til din datter?
--
MVH
Martin Edlich
http://www.edlich.dk/historien/
| |
Hanne Hansen (03-12-2001)
| Kommentar Fra : Hanne Hansen |
Dato : 03-12-01 09:53 |
|
Han har simpelthen ikke nogle akut-tider
Hilsen
Hanne
| |
Martin Edlich (03-12-2001)
| Kommentar Fra : Martin Edlich |
Dato : 03-12-01 10:15 |
|
In article <m3HO7.24$lK3.1275@news.get2net.dk>,
"Hanne Hansen" <hhoffice@mail.danbbs.dk> wrote:
> Han har simpelthen ikke nogle akut-tider
Så sig til ham at han må skaffe nogen, eller anbefale en anden psykiater
til dig og din datter. Det kan fanden fisemig ikke være rigtigt at han
først siger at det haster, og så ikke gør noget.
Du skal ikke ligge på knæ for sin psykiater, han får penge for at hjælpe
dig.
--
MVH
Martin Edlich
http://www.edlich.dk/historien/
| |
Sabina Hertzum (03-12-2001)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 03-12-01 11:14 |
|
"Hanne Hansen" <hhoffice@mail.danbbs.dk> wrote in message
news:ewGO7.16$lK3.1041@news.get2net.dk...
> Hej Sabina og resten i NG.
>
> Det er IKKE vores egen læge, der har udtalt at "det haster", derimod MIN
> psykiater som jeg har talt med om sagen i telefonen.
så meget desto større grund tila t søge hjælp hurtigt....
> Vores egen læge har kun sendt en henvisning til psykiateren, IKKE
undersøgt
> vores datter.
hvorfor ikke?
> Vi bor i en MEGET lille by, så jeg tror ikke der er noget der hedder
> distriktspsykiatri eller lignende.
så er der amtet.... der vil altid været et amts sygehus hvor der
sansyneligvis er en psykriatisk skadestue..... din læge må vide sådan
noget...
--
knus sabina
behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
| |
Hanne Hansen (03-12-2001)
| Kommentar Fra : Hanne Hansen |
Dato : 03-12-01 21:27 |
|
Har været hos egen læge med datteren idag. Længere samtale mellem hende og
lægen. Henvisning til OUH børnepsykiatrisk afd samt lokal børnerådgivning.
Så langt så godt MEN hvor lang er mon ventetiden ?
Er der nogen der ved ca. hvor lang ventetiden er på OUH børnepsyk. afd ?
Hun fik ihvertfald løst op for nogle ting idag, der blev grædt en del tårer
senere og vi venter nu kun på besked på fra OUH/børnerådgivningen (aner
heller ikke, hvad ventetiden er her).
Hilsen
Hanne
| |
Mari (07-12-2001)
| Kommentar Fra : Mari |
Dato : 07-12-01 23:52 |
|
"Hanne Hansen" <hhoffice@mail.danbbs.dk> skrev i en meddelelse news:weRO7.163$lK3.5777@news.get2net.dk...
> Så langt så godt MEN hvor lang er mon ventetiden ?
http://www.ouh.dk/afsnit.asp?action=view&id=69
Jeg har gode erfaringer med at bruge ventetiden til at
skrive til overlægen, som leder den afdeling mit barn skal indlægges på. Jeg skriver et referat af min datters udviklingstrin,
såvel de motoriske som de psykiske/sociale. Og lidt om opvækstbetingelserne og af det, hun og jeres familie mener at hun har brug
for hjælp til.
Lad din datter skrive et "privat" brev, som kun hun kender
indholdet i - og send det med.
Det har en enkelt gang medført at overlægen "sprang akkorden"
og bad os komme til undersøgelse klokken 22:15......
De findes...... idealisterne, der arbejder for OS....
Til forhåbentlig beroligelse, så begyndte min datter at åbne
emner om død og selvmord, da hun var i 10-års alderen.
Måske fordi depressive forældre bringer emnet indirekte
på banen. Hun var ikke depressiv.... men havde en syg far,
som hun "tog" ansvar for....
Rejs dig for din datter......... hun gør det tydeligvis for dig....
Mh Mari
| |
|
|