Hejsa.
Var til agility træning idag med Dise.... Hun æææææælsker det!
Vi er begge nybegyndere og går derfor af og til totalt fejl af
hinanden... Dise rææææser afsted for at få hoppet så meget som muligt og
jeg ka'itt'hittt u'a' banen
Stille og roligt er vi dog ved at lære det... og så træner vi jo også
hjemme i haven :)
Men idag altså...
Der var bygget en lille bane med spring, flyv, hjul, bom, tunnel osv
(ingen vippe - den er stadig faaaarlig!) som desuden havde en svær
drejning først til højre og så til venstre...
Første gennemløb var lettere "kaotisk"... Dise var alt for ivrig og jeg
løb forkert...
Andet løb var langt mere disciplineret - god kontakt, ingen fejl... men
alt for langsomt efter Dise's mening. Banen var meget smattet og jeg
turde derfor ikke løbe for hurtigt, så hun var af og til nødt til at
stoppe og vente på mig...
Tredje løb... Ja, jeg gjorde som de andre gange, dvs satte Dise af, løb
tre forhindringer frem og råbte "Spriiinngg"... Hi, hi, I skulle have
set det!
Dise susede fremad, drejede skarpt til højre på rette sted, ræsede over
bommen, gennem tunnelen, over endnu et spring, videre skarpt til venstre
over springet gennem endnu en tunnel... frem i fuld fart til de sidste
forhindringer, som hun tog flyvende... efter gennemløbet, direkte hen
til mig i en perfekt "plads"!!!!
Mig??? Jamen jeg stod da stadig ved mit udgangspunkt.... Og havde
fuldstændig tabt mælet *sss* .... Ros??? Selvfølgelig, selv om jeg må
indrømme, at jeg altså var meget sent ude
Man kunne ligefrem SE at Dise morede sig over min reaktion... Og på en
eller anden måde er jeg sikker på, at hun tænkte noget i retning af:
"Bare rolig - jeg HAR fattet det! Du behøver ikke at løbe med, hvis du
ikke kan!"
)
Desværre foreslog vores træner lige efter, at vi ændrede på banen...
Argumentet var at Dise skulle have nogle nye udfordringer
Mvh Ann