Hejsa gruppe,
Jeg faldt over denne glimrende kronik på Kristeligt Folkeblads
hjemmeside og måtte simpelthen gengive den her til almen opbyggelse:
[citat]
AF EN FRAFALDEN FUNDAMENTALISTS BEKENDELSER
(<
http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat:aid=11461>)
KRONIK: Det var opmuntrende at læse, at rektoren for Dansk Bibelinstitut
vil afskaffe fundamentalismen. Indtil det gik op for én, at det kun var
ordet, han ville afskaffe. For fundamentalisme i alle dens former bør
bekæmpes
Af Flemming Kloster Poulsen, sognepræst
Rektor ved Dansk Bibelinstitut, Jens Ole Christensen, foreslår i
Kristeligt Dagblad den 9. november at afskaffe fundamentalismen. Det
lyder som et godt forslag, som jeg gerne vil støtte. Jeg forstår også
godt, at han - vist nok selv fundamentalist - føler sig i dårligt
selskab med alle de andre, som for tiden bliver kaldt fundamentalister.
Men under læsningen af rektorens klumme bliver det klart, at det kun er
selve ordet fundamentalisme, han vil udskifte. Indholdet forbliver det
samme. Så er vi jo lige vidt. Før hed det MD-Foods, nu hedder det Arla,
men forskellen er ens. Det samme med fundamentalisme, hvis ikke man
skifter indhold, kan det være lige meget.
Der er flere gode grunde til at afskaffe fundamentalismen. Ikke bare den
islamiske fundamentalisme, men også vores egen hjemlige fundamentalisme,
som vi kender fra dele af folkekirken. Den væsentligste grund er for mig
at se, at fundamentalismen, uanset om den er islamisk, kristen eller
jødisk, ikke fører frihed med sig, men tværtimod binder sine tilhængere
i en spændetrøje af fromhed, meninger og tvangshandlinger.
Fundamentalismen er bange for den frihed, der ligger i at opleve livets,
religionens og troens flertydighed og mangfoldighed. Men åndelig frihed
er nu engang af vital betydning i eksistentielle og åndelige
anliggender.
Engang i min tidligste ungdom færdedes jeg selv to-tre år i kristne
fundamentaliske miljøer. Jeg var enormt optaget af tro og kristendom og
søgte så derhen, hvor kristendommen blev præsenteret i en from og
håndfast, selvsikker form, med en vis intellektuel push-up. Det var
Kristeligt Forbund for Studerende og Menighedsfakultetet. Bortset fra at
der var for lidt morskab, så fik jeg mange lærerige erfaringer med mig
fra den periode, og der er to ting, jeg synes, kendetegner
fundamentalismen, som jeg oplevede den.
For det første var fællesskaberne lukkede og afgrænsede og kun i ringe
grad åbne for det anderledes. Det gjaldt både indadtil og udadtil. Man
blev trukket ind i en eksistentiel uniformering. Hvis man ville være
der, var man nødt til at tilpasse sig og være omhyggelig med ikke at
falde udenfor. Den struktur er kendt fra alle lukkede miljøer, hvad
enten de er politiske, religiøse eller familiære. På den ene side var
man venlig og imødekommende og kærlig, på den anden side kunne man være
chokerende barsk over for folk, som faldt uden for den vedtagne norm.
Den blide venlighed var en maske, der ofte dækkede over en aggressiv
holdning til dem udenfor, de anderledes, de ikke-kristne.
For det andet mente fundamentalisterne, at Bibelen var bogstavelig sand
fra ende til anden. At den var »Guds Ord« og derfor absolut autoritet i
alle spørgsmål, ligegyldigt hvilke. Her var svar og helhedsløsninger på
alle moralske og eksistentielle livsspørgsmål. Jeg var derfor en yderst
flittig bibellæser og kan med sandhed sige, at jeg som fundamentalist
har læst og slidt en hel gedeskindsindbundet bibel i laser og pjalter.
Det var alt eller intet, som Wilhelm Beck sagde: »Enten er Bibelen
sandhed fra først til sidst, eller også er det hele med kristendommen
intet«.
Senere var det en forbløffende stor glæde at opdage helt andre miljøer
med langt mere åbne grænser og en høj grad af åndelig og intellektuel
vekselvirkning mellem det kendte og det ukendte - ligesom det også var
en glæde at opdage, at Bibelen altså ikke foreligger som et dogmatisk
diktat, men rent faktisk som en fri mulighed.
Jeg tror, at fundamentalisme er et træk ved det moderne samfund, en
svaghed eller en fristelse, som kan være vanskelig at modstå og
håndtere. Det moderne samfund rummer en uoverskuelighed af muligheder og
udfordringer til etiske og eksistentielle holdninger, vanskelige
personlige valg, en vifte af måder at indrette sit liv på. Kort sagt er
det moderne samfund komplekst og flertydigt.
Fundamentalisme kommer af en angst for det komplekse, det usikre og det
kaotiske. En dybtliggende trang til i eksistentiel forstand at have
sikkerhed og kontrol over tilværelsen, den personlige identitet og
livsmening. Fundamentalismen er en måde at komme uro og indre splid til
livs og få tingene sat på plads.
Med et udtryk fra livshistorieforskeren Marianne Horsdal, så er
fundamentalisme en måde at »reducere kompleksitet i et begrænset felt«
på. Det overordnede problem i det moderne samfund er ikke den
hensynsløse egoisme eller den løbske individualisme, men langt snarere
den afmægtige og angstfulde afgrænsning mod verden i den hensigt at
reducere kompleksitet i et begrænset felt, som man så håber at kunne
have kontrol over.
Det er for mig at se kernen i den fundamentalistiske trang til orden og
system i tilværelsen. Som strudsen stikker hovedet ind i en busk, lukker
man delvist øjne og ører for dagens samfund. Magter ikke
uoverskueligheden. I stedet lukker man sig åndeligt talt inde i et
afgrænset univers, hvor en bestemt udlægning af Bibelen er gjort til den
urokkelige sandhed om Livet, Identiteten, Meningen.
På den måde kan man holde sin personlige virkelighed i skak og under
kontrol, samtidig med at man lukker af for vekselvirkning og diskussion
med mennesker, der lever anderledes eller tænker anderledes. Forholdet
til andre bliver - groft sagt - enten defensivt eller missionerende.
Det betyder også, at fundamentalisten lever i to rum, to verdner: For
det første det åndelige rum med en tankegang og tro, som er bundet til
den fundamentalistiske læsning af Bibelen og fællesskabet med andre
ligesindede - for det andet den ydre verdens rum og samfundsmæssige
virkelighed, med uddannelse, arbejde, butikker og medier, som man
nødvendigvis må færdes i og rent fysisk være til stede i, men altså
åndeligt og mentalt som en fremmed, en udlænding, en pilgrim.
Men det moderne samfund er nu engang både pluralistisk og multietnisk.
Med åbenhed og mangfoldighed frem for uniformer og entydighed. Derfor er
vi nødt til at kunne begå os mere end ét sted og i ét miljø. Vi er nødt
til at kunne håndtere flere meninger, flere religiøse og kulturelle
fortællinger og identiteter og samtidig være forankret i vor egen tro,
erfaringer og oplevelser. Vi er nødt til at kunne møde forskellige
mennesker med andre erfaringer og livsoplevelser.
Derfor handler det altså ikke bare om at afskaffe ordet fundamentalisme.
Men det handler om at lære at leve med den moderne verdens flertydighed
og kompleksitet. Og se mangfoldigheden som gave og frihed.
Der ligger for mig at se en meget betydelig opgave her, både for den
livsoplysning, som drives i folkekirken såvel som i folkeskolen, og i
den almindelige folkeoplysning.
Det drejer sig ikke kun om faglige kvalifikationer og kompetencer,
selvom det også er nødvendigt. Lige så vigtigt er det at styrke de
menneskelige kompetencer, der befordrer åbenhed, rummelighed og sans
for, at flertydighed ikke er en trussel, men en frugtbar mulighed.
Det drejer sig også om at øve evnen til at leve i vekselvirkning med
anderledes tænkende mennesker. Ikke blot, at man fysisk er tilstede i
samme rum. Det er vigtigt at kende sine egne erfaringer og sit eget
åndelige og kulturelle rodnet. Men i det moderne samfund er det lige så
vigtigt, at vi lærer at rumme andres kulturelle og religiøse
fortællinger.
Så lad os endelig afskaffe fundamentalismen. Og i stedet lære at leve
med det komplekse og flertydige. Øve os i at manøvrere mellem
forskellige værdier og holdninger. Kende vore egne åndelige og
kulturelle rødder. Dén opgave er vigtig, ikke kun for religionens skyld,
men for livets skyld.
[citat slut]
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Rasmus kan nok forstå den latinske tekst. Han levede 250-184 før Kristi
fødsel, og viser altså et tidligt eksempel på kønsforholdene i det
republikanske Rom." - Per Erik Rønne