---

Hej
Jeg har en blandingshund (lab og tysk ruhåret tror jeg nok) , han er 1 år
gammel og elsker at bruge sin snude, problemet er at det er ligesom om at
han er i sin egen verden hvis han får færten af vildt, (vi bor i nærheden
af mark og skov) det er mig umuligt at komme i kontakt med ham når det sker.
normalt er det ikke det store problem, da han hele tiden er opmærksom på
hvor jeg er henne når han går fri, men i eftermiddag var vi ude og gå tur på
marken da der pludselig springer en hare op og han sætter efter den, haren
løber zig-zag over marken op mod en rimelig befærdet vej og fortsætter over
den og over på en anden mark på den anden side, med hunden halsende
bagefter.
Det var sgu lige før hjertet gik i stå (på mig altså og ikke hunden) da jeg
kommer over på den anden kommer hunden hen til mig nede fra marken, og han
får selvfølgelig al den ros og godbidder som han skal have. Problemet er
hvad kan jeg gøre for at få kontakt med ham når han har fået færten af noget
vildt? gode råd og øvelser efterlyses.

---

Hej Farmers....og andre!

Beskrivelsen af hundens adfær passer på en prik på min næsten 1 år gamle
Formel 1 Lab (han). Jeg har selvfølgelig samme problem, men jeg bilder mig
selv ind, at det bliver lidt bedre for hverdag der går.

Det jeg har gjort er at erkende, at hver eneste skridt på en given luftetur
er træning. Det er hårdt for hunden at holde koncentrationen i ½-1½ time, og
det er også hårdt for mig, men det hjælper. Det jeg rent praktisk gør er at
forsøge at holde hundens koncentration omkring mig og hvor jeg er. Jeg
prøver at være på forkant med hvad hunden kan finde på (er den på vej ind i
noget krat eller i fuld fart ud over en mark?) og inden at den når at få
held med sit gøremål, så bruger jeg komandoer som "plads" (hunden kommer og
sætter sig på venstre side, belønnes) eller "vent" (hunden står og venter
til man er nået hen til den og efterfølgende går den plads til den har glemt
hvad det var den havde gang i, derefter "fri" igen).

Nogen gange går det godt, andre gange så er den ligeglad og smutter. Men jeg
kan se at den tænker mere og mere over om det nu er en god idé bare sådan at
stikke af. Hvis hunden ikke endnu kender grænsen for hvor langt den må løbe
væk fra dig, så kan du bruge en lang line til at holde lidt igen på den. Når
den så har rendt linen ud (jeg bruger 25m skødetov) så prøv at få den til at
vendte eller komme på plads. Det er typisk at når min hund når ud på den
afstand, så blive han meget sin egen, og her har linen hjulpet. Jeg bruger
den ikke så meget mere da han efterhånden er ved at fatte hvad det her går
ud på. Om det nogensinde bliver 100% godt ved jeg ikke, men jeg har et
begrundet håb! Når jeg så har haft held til at få hunden i venteposition, og
ellers har dens opmærksomhed, så giver jeg en kommando a'la "søg" eller
"fremad". Nogen gange lader jeg den søge, andre skal den blive. Det er
selvfølgelig et spørgsmål at signalere, at det er dig der bestemmer hvor
turen går hen.

Så jeg tror hele hemmeligheden ligger i at lære hunden, at den ikke må
smutte nogen steder uden at den har fået lov. Jeg har endnu ikke mødt en
jagthund der har fået fært, er i drev og bare sådan opgiver sin forehavende
fordi der bliver fløjtet efter den. Har i?

Hvis nogen har andre råd, så vil jeg gerne høre om dem.

Mvh/god arbejdslyst/held og lykke
Morten Christiansen

---

Hej gruppe

Jeg vil prøve at komme med et råd men da vi har en anden slags jagthund må i
se om i kan bruge det på Jeres
Når en jagthund for fært er det meget vigtigt at den ved at hvis den løber
får den virkelig problemer da dette jo ikke må ske.
Jeg vil foreslå at i køber en lang såkaldt sporline som i altid har hunden i
når i går tur, møder i vildt som hunden eftersætter skal i være meget hårde
ved den, men bemærk dog skal man aldrig gå så langt som at slå hunden. Især
Tysk Rughås hunde kræver en meget streng opdragelse da det er en hård race.
I skal oz huske at unghunde skal trænes til det i vil have dem til tit da de
ikke skal have for længe træning af gangen for så gidder de ikke og unghunde
er jo lidt frække

Håber i kan bruge mit svar (Vi har en Gorden Sætter)

Hilsen

Lotte

--
-------
Zuzet's Norske Skovkatte
Home: http://www.zuzet.dk
Mail: engilbertsdottir@mail.tele.dk
Tlf: (+45) 2625 0771 & (+45) 5576 7680

Morten Christiansen <morten@christiansen.tdcadsl.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3c02c6d4$0$738$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Farmers....og andre!
>
> Beskrivelsen af hundens adfær passer på en prik på min næsten 1 år gamle
> Formel 1 Lab (han). Jeg har selvfølgelig samme problem, men jeg bilder mig
> selv ind, at det bliver lidt bedre for hverdag der går.
>
> Det jeg har gjort er at erkende, at hver eneste skridt på en given
luftetur
> er træning. Det er hårdt for hunden at holde koncentrationen i ½-1½ time,
og
> det er også hårdt for mig, men det hjælper. Det jeg rent praktisk gør er
at
> forsøge at holde hundens koncentration omkring mig og hvor jeg er. Jeg
> prøver at være på forkant med hvad hunden kan finde på (er den på vej ind
i
> noget krat eller i fuld fart ud over en mark?) og inden at den når at få
> held med sit gøremål, så bruger jeg komandoer som "plads" (hunden kommer
og
> sætter sig på venstre side, belønnes) eller "vent" (hunden står og venter
> til man er nået hen til den og efterfølgende går den plads til den har
glemt
> hvad det var den havde gang i, derefter "fri" igen).
>
> Nogen gange går det godt, andre gange så er den ligeglad og smutter. Men
jeg
> kan se at den tænker mere og mere over om det nu er en god idé bare sådan
at
> stikke af. Hvis hunden ikke endnu kender grænsen for hvor langt den må
løbe
> væk fra dig, så kan du bruge en lang line til at holde lidt igen på den.
Når
> den så har rendt linen ud (jeg bruger 25m skødetov) så prøv at få den til
at
> vendte eller komme på plads. Det er typisk at når min hund når ud på den
> afstand, så blive han meget sin egen, og her har linen hjulpet. Jeg bruger
> den ikke så meget mere da han efterhånden er ved at fatte hvad det her går
> ud på. Om det nogensinde bliver 100% godt ved jeg ikke, men jeg har et
> begrundet håb! Når jeg så har haft held til at få hunden i venteposition,
og
> ellers har dens opmærksomhed, så giver jeg en kommando a'la "søg" eller
> "fremad". Nogen gange lader jeg den søge, andre skal den blive. Det er
> selvfølgelig et spørgsmål at signalere, at det er dig der bestemmer hvor
> turen går hen.
>
> Så jeg tror hele hemmeligheden ligger i at lære hunden, at den ikke må
> smutte nogen steder uden at den har fået lov. Jeg har endnu ikke mødt en
> jagthund der har fået fært, er i drev og bare sådan opgiver sin
forehavende
> fordi der bliver fløjtet efter den. Har i?
>
> Hvis nogen har andre råd, så vil jeg gerne høre om dem.
>
> Mvh/god arbejdslyst/held og lykke
> Morten Christiansen
>
>
>

---

"Engilbertsdottir" <zuzets@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:J%0N7.684$K4.130863@news010.worldonline.dk...
> Når en jagthund for fært er det meget vigtigt at den ved at hvis den
løber
> får den virkelig problemer da dette jo ikke må ske.
> Jeg vil foreslå at i køber en lang såkaldt sporline som i altid har
hunden i
> når i går tur, møder i vildt som hunden eftersætter skal i være
meget hårde
> ved den,
<> tja det var så din opfattelse ... det med sporlinien på slæb er en
udmærket ide... det kan stoppe hunden i god tid .. men jeg mener dog
ikke den må bruges til at tilføje hunden ryk .. min indstilling til
hundetræning er at straf aldrig har nogen varig effekt ... så et
eller andet sted ligger der i mig at man opnår mere ved at rose når
hunden ikke sætter efter vildt . ... men indrømmet det kræver en masse
af ejeren for han/hun skal nemlig være mere spændende end det vildt
der fiser afsted ... og det kræver at hunden får rigelig af aktivering
og træning .. så den er træt af denne aktivering/træning .. og så i
faktisk at lære hunden at spørge om lov ..

Især
> Tysk Rughås hunde kræver en meget streng opdragelse da det er en
hård race.

også her må jeg op på dupperne .. at en hård hund skal have en streng
opdragelse kan jeg ikke helt give dig medhold i,men vil hellere sige
at den skal have en konsekvent opdragelse ... men hårdhed og
konsekvens er ikke det samme .. helt ærligt mener jeg at kærlighed,
kontakt, konsekvens er nøgleord men det er måske også det du lægger i
ordet streng opdragelse ??
mvh Ami ..

---

"Anne-Marie Prange Madsen" <woopie@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3c04ced1$0$4861
> Især
> > Tysk Rughås hunde kræver en meget streng opdragelse da det er en
> hård race.
>
> også her må jeg op på dupperne .. at en hård hund skal have en streng
> opdragelse kan jeg ikke helt give dig medhold i,men vil hellere sige
> at den skal have en konsekvent opdragelse ... men hårdhed og
> konsekvens er ikke det samme .. helt ærligt mener jeg at kærlighed,
> kontakt, konsekvens er nøgleord men det er måske også det du lægger i
> ordet streng opdragelse ??

Jeg må give dig helt ret - Det er 5 årtier siden man opgav denne strenge
"afretning" af jagthunde.
Jeg har ladet mig fortælle, at man "i gamle dage" gav en løbsk jagthund på
fod af en hare et skud hagl i bagen, på så stor afstand at det kunne mærkes
men ikke skade. Godt vi er blevet klogere siden.

Min forhenværende jagthund (en pointer) kunne jeg faktisk fløjte ind stort
set hver gang. Det drejer sig i bund og grund om at have kontakt med sin
hund, og så træning, træning, og atter træning.

Det med kontakten viste sig ved at den nogle gange når jeg ikke kunne se
den, "lod" som om den ikke kunne høre mig. Men den reagerede prompte når jeg
havde visuel kontakt.

Jeg trænede det med indfløjt (hvor den ikke var på fod). Nøgleordet her er
belønning, og kan man bibringe sin hund den forståelse, at et skud, og
efterfølgende apport er det højeste opnåelige i denne verden, så er man nået
langt.
Jeg fjøjtede højt og vedholdende, og når hunden vendte om og begyndte at
løbe imod mig, faldt der prompte et skud i luften, efterfulgt af en fasan
eller andet "træningsvildt" som jeg kastede langt væk.
Hvis hunden gik på plads hos mig, fik den ros, og blev sendt på apport, for
at få ros igen når den afleverede fasanen.
Hvis hunden hentede fasanen direkte fik den også ros.

Jeg ved ikke om denne metode virker for alle hunderacer, men den var vildt
effektiv med min pointer.

Venlig hilsen
Alex Linaa

---

Hej Gruppe

ja det var det jeg mente med hård opdragelse Går selvfølgelig ikke ind
for at "skade" min hund

En Gorden Sætter kan ikke lide at hente vildt så derfor er den svær at
belønne med andet end en meget venlig stemme.

Er der forresten nogen der kender nogen gode råd til hvordan vi får den til
at spise mere da den er ret tynd og ikke gidder sin mad tros vi har prøvet
alt ??

Hilsen

Lotte

--
-------
Zuzet's Norske Skovkatte
Home: http://www.zuzet.dk
Mail: engilbertsdottir@mail.tele.dk
Tlf: (+45) 2625 0771 & (+45) 5576 7680

Alex Linaa <@nospam@a@linaa.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:9u2r8v$k7o$1@sunsite.dk...
> "Anne-Marie Prange Madsen" <woopie@mail1.stofanet.dk> skrev i en
meddelelse
> news:3c04ced1$0$4861
> > Især
> > > Tysk Rughås hunde kræver en meget streng opdragelse da det er en
> > hård race.
> >
> > også her må jeg op på dupperne .. at en hård hund skal have en streng
> > opdragelse kan jeg ikke helt give dig medhold i,men vil hellere sige
> > at den skal have en konsekvent opdragelse ... men hårdhed og
> > konsekvens er ikke det samme .. helt ærligt mener jeg at kærlighed,
> > kontakt, konsekvens er nøgleord men det er måske også det du lægger i
> > ordet streng opdragelse ??
>
> Jeg må give dig helt ret - Det er 5 årtier siden man opgav denne strenge
> "afretning" af jagthunde.
> Jeg har ladet mig fortælle, at man "i gamle dage" gav en løbsk jagthund på
> fod af en hare et skud hagl i bagen, på så stor afstand at det kunne
mærkes
> men ikke skade. Godt vi er blevet klogere siden.
>
> Min forhenværende jagthund (en pointer) kunne jeg faktisk fløjte ind stort
> set hver gang. Det drejer sig i bund og grund om at have kontakt med sin
> hund, og så træning, træning, og atter træning.
>
> Det med kontakten viste sig ved at den nogle gange når jeg ikke kunne se
> den, "lod" som om den ikke kunne høre mig. Men den reagerede prompte når
jeg
> havde visuel kontakt.
>
> Jeg trænede det med indfløjt (hvor den ikke var på fod). Nøgleordet her er
> belønning, og kan man bibringe sin hund den forståelse, at et skud, og
> efterfølgende apport er det højeste opnåelige i denne verden, så er man
nået
> langt.
> Jeg fjøjtede højt og vedholdende, og når hunden vendte om og begyndte at
> løbe imod mig, faldt der prompte et skud i luften, efterfulgt af en fasan
> eller andet "træningsvildt" som jeg kastede langt væk.
> Hvis hunden gik på plads hos mig, fik den ros, og blev sendt på apport,
for
> at få ros igen når den afleverede fasanen.
> Hvis hunden hentede fasanen direkte fik den også ros.
>
> Jeg ved ikke om denne metode virker for alle hunderacer, men den var vildt
> effektiv med min pointer.
>
> Venlig hilsen
> Alex Linaa
>
>

---

Hej alle

Tak for alle de gode ideer vedr. jagthunden(han hedder forresten smølf), og
han er opdraget efter klikker metoden, dvs. belønning når han gør noget godt
og ingen korpolig eller råben og skrigen efter ham han hører jo immervæk 10
gange så godt som os med kun to ben. Angående det med at din hund ikke
spiser ret meget det gør smølf heller ikke. kun hvis han får lov til at søge
efter den og det er ligemeget om det er inde eller ude, så går halen og han
spiser det han kan. Der er jo meget forskel på hvor meget hunde spiser og så
længe han ikke er underernæret er det jo ikke noget problem.

Med vuflige hilsner
Per & Smølf

---

"Engilbertsdottir" <zuzets@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:nE8N7.847$K4.181120@news010.worldonline.dk...
> Er der forresten nogen der kender nogen gode råd til hvordan vi får
den til
> at spise mere da den er ret tynd og ikke gidder sin mad tros vi har
prøvet
> alt ??

Har du også prøvet at lade den arbejde for føden .. f.eks strøet dens
mad ud over hele haven eller gemt den i små portioner eller noget i
den stil evt. serveret maden i en busterterning eller en plasticflaske
... ?? mvh Ami

---

"Anne-Marie Prange Madsen" <woopie@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3c057cf2$0$29434$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
>
> "Engilbertsdottir" <zuzets@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
> news:nE8N7.847$K4.181120@news010.worldonline.dk...
> > Er der forresten nogen der kender nogen gode råd til hvordan vi får
> den til
> > at spise mere da den er ret tynd og ikke gidder sin mad tros vi har
> prøvet
> > alt ??
>
> Har du også prøvet at lade den arbejde for føden .. f.eks strøet dens
> mad ud over hele haven eller gemt den i små portioner eller noget i
> den stil evt. serveret maden i en busterterning eller en plasticflaske
> .. ?? mvh Ami

Ellers prøv med variation.
Jeg tror at hunde såvel som mennesker bliver "lidt" trætte af den samme kost
hver eneste gang.
En tilsætning af "guf" i form af f.eks. stegesky, en granuleret hakkebøf,
lidt leverpostej...etc., har i hvert tilfælde gjort min Bernhard noget mere
interesseret i sin mad (og der SKAL altså nogle kalorier gennem sådan en
fætter!).

Venlig hilsen
Alex Linaa

---

> > > Er der forresten nogen der kender nogen gode råd til hvordan vi får
> > den til
> > > at spise mere da den er ret tynd og ikke gidder sin mad tros vi har
> > prøvet
prøv lakseolie fra Henne Petfood. Det giver flere kalorier. Det har hjulpet
min hund.

Vh.Winther

---

"Alex Linaa" <@nospam@a@linaa.com> skrev i en meddelelse
news:9u2r8v$k7o$1@sunsite.dk...

> Jeg fjøjtede højt og vedholdende, og når hunden vendte om og begyndte at
> løbe imod mig, faldt der prompte et skud i luften, efterfulgt af en fasan
> eller andet "træningsvildt" som jeg kastede langt væk.

Rigtig god ide...

> Hvis hunden gik på plads hos mig, fik den ros, og blev sendt på apport,
for
> at få ros igen når den afleverede fasanen.

Rigtig flot...

> Hvis hunden hentede fasanen direkte fik den også ros.

Her må jeg lige indskyde, at du rent faktisk lige har kastet en
distraktions-fugl. En apportering hunden (i mine øjne og en prøve situation
IKKE må tage) før den har været hjemme på plads hos føreren.

Du giver faktisk hunden lov til at løbe efter et stykke vildt, som du ikke
har sendt den på... så hvis hunden tager fuglen og derefter kommer hjem, vil
jeg modtage fuglen men uden ros.

Hunden løber efter vildt som den ikke er sendt på, er stort det samme som en
knaldapportering. Det er jo ikke meningen..

Venligst Jaime

---

"Jaime Lauritsen" <Jaime.lauritsen@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:9u4tbc$1n8t$1@news.cybercity.dk...

> > Hvis hunden hentede fasanen direkte fik den også ros.
>
> Her må jeg lige indskyde, at du rent faktisk lige har kastet en
> distraktions-fugl. En apportering hunden (i mine øjne og en prøve
situation
> IKKE må tage) før den har været hjemme på plads hos føreren.
>
> Du giver faktisk hunden lov til at løbe efter et stykke vildt, som du ikke
> har sendt den på... så hvis hunden tager fuglen og derefter kommer hjem,
vil
> jeg modtage fuglen men uden ros.
>
> Hunden løber efter vildt som den ikke er sendt på, er stort det samme som
en
> knaldapportering. Det er jo ikke meningen..

Du har faktisk ret.
Men det er svært at arbejde med mere end een ting ad gangen i
hundeopdragelse, så det er lidt to skridt frem og et tilbage.
Jeg skulle måske indskyde, at når jeg så hvilken vej hunden løb, skrålede
jeg "APPORT" af mine lungers fulde kraft, og på den måde legaliserede at
hunden hentede fasanen. Hunden blev i hvert tilfælde ikke knaldapportør, men
den kom på den anden side heller aldrig på plads for at få lov til at
apportere senere, men den ventede altid på kommandoen. Det anser jeg dog som
et kosmetisk problem, og det mindste af de to onder. En jagthund skal heller
ikke være en lille robot, vel? :)

Venlig hilsen
Alex Linaa

---

Hej Alex..

Du har faktisk også ret

På den måde giver du hunden lov til at apportere, og det er jo smart gjort.

Med hensyn til "en lille robot" så ser man desværre alt for ofte "set med
mine øjne" at hunde (retrievere) der bruges på eks. markprøver, i
vinderklassen vende rundt på en femøre, og står og glor hjem på føreren for
at få en dirigering, hvis den ikke lige kan finde en markering........Det
indikerere at hunden er "lydig" meeen.. "set med mine øjne" knap så
selvstændig som den måske burde være. Jeg ved godt det jeg skriver her vil
få nogle personer til at fare i flint. Men mange markprøvehunde er om man
vil det eller ej "små robotter"....Det er meget dygtige hunde, ingen tvivl
om det

Nu har jeg set en del både mark og jagthunde, og må sige "sagt for egen
regning" at "rendyrkede" jagthunde er mere selvstændige end
markprøvehundene, uanset om de bliver brugt på jagter eller ej.

Mvh Jaime

> Du har faktisk ret.
> Men det er svært at arbejde med mere end een ting ad gangen i
> hundeopdragelse, så det er lidt to skridt frem og et tilbage.
> Jeg skulle måske indskyde, at når jeg så hvilken vej hunden løb, skrålede
> jeg "APPORT" af mine lungers fulde kraft, og på den måde legaliserede at
> hunden hentede fasanen. Hunden blev i hvert tilfælde ikke knaldapportør,
men
> den kom på den anden side heller aldrig på plads for at få lov til at
> apportere senere, men den ventede altid på kommandoen. Det anser jeg dog
som
> et kosmetisk problem, og det mindste af de to onder. En jagthund skal
heller
> ikke være en lille robot, vel? :)
>
> Venlig hilsen
> Alex Linaa
>

---

Hey ...

> Nu har jeg set en del både mark og jagthunde, og må sige "sagt for egen
> regning" at "rendyrkede" jagthunde er mere selvstændige end
> markprøvehundene, uanset om de bliver brugt på jagter eller ej.

Hvad er forskellen mellem en "rendyrket" jagthund og en markprøvehund ???

Hilsen
Carina

- - -
Min hund:
http://hunde.homepage.dk/Daneskjolds_Pippi.htm

---

"Carina Graversen" <carina.graversen@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:9ugcko$60q$1@sunsite.dk...

> Hvad er forskellen mellem en "rendyrket" jagthund og en markprøvehund ???
>
> Hilsen
> Carina

Hej C..

Sådan som jeg ser det fra min side, er en "rendyrket jagthund" en hund der
altid "kun" har været med på jagt. Det er en hund der ved hvor vildtet er
(kan være fuglevildt) . Det har den lært ved gentagne gange at have været
med på div. jagter. Den ved selv 100% hvad dens arbejdsopgave er på en jagt.
En jagthund skal på en jagt ikke sidde og vente på der bliver sagt værsgo,
hvis der falder en vingeskudt fasan til jorden. Det er bare med at komme
afsted.

En markprøvehund er/kan være en udemærket jagthund. Blot skal man huske på
at markprøver ( i mit tilfælde, under Dansk Retriever Klub) er "set med mine
øjne" en 100% elitesport, som alt anden sport. En markprøvehund bliver
oftest udvalgt til først og fremmest at være markprøvehund.

Hvem i Dch gider at gå begynderspor på ca. 20m resten af deres og hundens
liv??????? Hvem gider gå til en begynderklasse prøve (markprøve) resten af
sit liv??? Man vil vel videre med sin hund og de ambitioner man har....det
er da helt klart. Respekt for det.

Markprøver foregår på koldt vildt. C og B-prøver. Undtagen A-prøver, der er
rigtig jagt.....DOG kun jagt efter samme retningslinjer som B-prøver.

Det vil sige at man med en markprøvehund, fra den kommer ind i huset
begynder at træne den i de enheder en markprøve består af: Lydighed,
markering, dobbelt mark, tripel mark, mark på tid, frit søg, dirrigering,
distraktion, vandarbejde og samarbejde med andre hunde. IKKE DET HELE PÅ EN
GANG.... Mange af tingene kommer først når hunden når et vist
niveau....

En markprøvehund er trænet op i de ting, en markprøve består af.......

Det er med markprøver som med de prøver der i eks. Dch osv. Man stræber
efter at komme helt til tops. Det være sig DM, EM og VM. Det har jeg stor
respekt for, tro mig...(jeg ved jeg får på puklen for det jeg har skrevet
her).

NU jeg har dig..

Så må du gerne sende mig lidt info ang. Bidetræning, hvad det bruges til
osv. Det ved jeg faktisk ikke rigtig noget om.

Mvh Jaime

---

"Jaime Lauritsen" <Jaime.lauritsen@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:9ui91k$1ecp$1@news.cybercity.dk...
>
> Markprøver foregår på koldt vildt. C og B-prøver. Undtagen A-prøver, der
er
> rigtig jagt.....DOG kun jagt efter samme retningslinjer som B-prøver.

Aaaarrrrr, der var jeg lidt for hurtig. :O/

A-prøver afvikles som opsamlingsprøver ( apportering på praktisk jagt ).

En markprøvehund skal være 100% lydig. Det er en nødvendighed.......Hvem
gider køre til sjælland og betale flere hundrede kr. for en prøve. Så laver
hunden et lille hop fremad i første såt (areal der skal jages i), så er det
tak for idag, af med nummeret og god tur hjem. "lortedag"....

---

Hej Jaime.

Tak for svar

------

Lige et enkelt spørgsmål mere ...

Kommer markprøvehundene og jagthundene fra samme linier/forældredyr ???

Eller er der specielle linier, der er avlet til f.eks. markprøve, som er
bedre til at være rolige på posten, mens andre linier er mere egnet som
jagthunde, da disse er mere selvstændige ????

F.eks. den race jeg har, er der ret stor forskel på hunde af typiske
brugshundelinier og hunde fra udstillingslinier - selvom man selvfølgelig
godt af og til kan møde en pæn brugshund og en dygtig udstillingshund ...


------

Ikke mig i hvert fald


------

Hvorfor dog det ????

Jeg tror da de fleste er enige i, at de fleste af konkurrenceprogrammerne
der findes med hunde ikke har ret meget med "anvendeligt" hundearbejde at
gøre. F.eks. er lydighed jo mere et spørgsmål om at fremføre et
"cirkusnummer" end at kunne vise at man kan gå løs med hunden....

Jeg deltager ofte i konkurrencer/prøver og hygger mig med vovsen og andre
hundeførere, men alligevel må jeg da nok indrømme, at jeg synes det er endnu
sjovere at være til træning i beredskabet (redningshund)


------

Er hermed føjet til "to-do" listen til weekenden !!!

Hilsen
Carina

---

"Carina Graversen" <carina.graversen@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:9uj9ol$43$1@sunsite.dk...

Hej C..

> Kommer markprøvehundene og jagthundene fra samme linier/forældredyr ???
> Eller er der specielle linier, der er avlet til f.eks. markprøve, som er
> bedre til at være rolige på posten, mens andre linier er mere egnet som
> jagthunde, da disse er mere selvstændige ????

De kan snildt komme fra samme linie. Man vælger typisk en markprøvehund ud
fra, hvad har forældredyerne vist på markprøve. Hvad er deres resultater. Du
kan godt komme ud for en hvalp efter gode linier, som så viser sig at være
total ustyrlig. Så hvis en hund har "roligheden", så spiller det også ind på
valget af hund.

En "ustyrlig" markprøvehund viser sig ofte at være en glimrende jagthund.

> F.eks. den race jeg har, er der ret stor forskel på hunde af typiske
> brugshundelinier og hunde fra udstillingslinier - selvom man
selvfølgelig
> godt af og til kan møde en pæn brugshund og en dygtig udstillingshund ...

Det er det samme hos retrieverne. Der er/kan være stor forskel. En
udstillingshund har ikke altid det "drive" som en markprøve/jagthund har.
Udstillingshunden er tit sværrere at "tænde" når det gælder vildt og prøver.
Meget af det er dog nok træningen.

> ------
>
> Hvorfor dog det ????
>
> Jeg tror da de fleste er enige i, at de fleste af konkurrenceprogrammerne
> der findes med hunde ikke har ret meget med "anvendeligt" hundearbejde at
> gøre. F.eks. er lydighed jo mere et spørgsmål om at fremføre et
> "cirkusnummer" end at kunne vise at man kan gå løs med hunden....

Ja det har du ret i. Markprøverne er lavet for at gøre det så
"jagtrealistisk" som muligt. Det kan nogle gange være svær at se........man
ser nogle gange en markprøvehund der "står højt", som er direkte ustyrlig på
en jagt, da den pludselig skal gå på "varmt vildt" istedet for "koldt vildt"
som bruges til prøverne.

> Jeg deltager ofte i konkurrencer/prøver og hygger mig med vovsen og andre
> hundeførere, men alligevel må jeg da nok indrømme, at jeg synes det er
endnu
> sjovere at være til træning i beredskabet (redningshund)

Det kan jeg godt forestille mig

Mvh Jaime

---

"Jaime Lauritsen" <Jaime.lauritsen@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:9ufhnk$vqs$1@news.cybercity.dk...

> Nu har jeg set en del både mark og jagthunde, og må sige "sagt for egen
> regning" at "rendyrkede" jagthunde er mere selvstændige end
> markprøvehundene, uanset om de bliver brugt på jagter eller ej.

Det vil jeg give dig ganske ret i, og sådan _skal_ IMO det være med
jagthunde.
Der skal være plads til et par svinkeærinder og instinktive reaktioner hvis
man vil have den gode jagthund, for vi må som mennesker indrømme at hundene
er både hurtigere og i mange tilfælde mere rationelle i deres
reaktionsmønster end vi er. En jagthund der står og glor på en anskudt fugl,
og blot venter på en apportkommando er i mine øjne en dårlig jagthund. Den
skal pinedød nappe fuglen, så vi ikke skal fise rundt en hel formiddag og
lede efter den, blot fordi den slap væk inden hundens meneske nåede at
reagere.

Jeg er ret ofte blevet mobbet med min _lidt_ vilde (læs: glade og
selvstændige) hund, som gik på plads 2,34 meter fra mit ben i stedet for 9,3
cm som de virkeligt "afrettede" hunde. Det forstummede som regel når jeg
fløjtede hunden tilbage fra en harefod, hvor disse "perfekte" trænere måtte
løbe gennem 4 kirkesogne for at få kontakt med deres hunde igen

Mvh
Alex

---

Hej Farmers

I nummer 1 af det norske hundeblad Canis, var der en artikel med titlen:
Kontrol eller konflikt skrevet af Eva Bodfäldt.
Den artikel gav en træningsmetode til netop at vænne hundene af med at jage
vildt og tværtimod vende opmærksomheden mod føreren, hvis de opdagede et
dyr.

Hvis ikke du kender bladet, så kig på www.canis.no
De sælger bladene i "løssalg", men de ca. 200 kr. et abonnement koster
årligt er givet godt ud.

Hilsen Lars

"farmers" <farmers@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
news:oRwM7.114$lu6.26171435@spiderman.mobilixnet.dk...
> Hej
> Jeg har en blandingshund (lab og tysk ruhåret tror jeg nok) , han er 1 år
> gammel og elsker at bruge sin snude, problemet er at det er ligesom om at
> han er i sin egen verden hvis han får færten af vildt, (vi bor i nærheden
> af mark og skov) det er mig umuligt at komme i kontakt med ham når det
sker.
> normalt er det ikke det store problem, da han hele tiden er opmærksom på
> hvor jeg er henne når han går fri, men i eftermiddag var vi ude og gå tur
på
> marken da der pludselig springer en hare op og han sætter efter den, haren
> løber zig-zag over marken op mod en rimelig befærdet vej og fortsætter
over
> den og over på en anden mark på den anden side, med hunden halsende
> bagefter.
> Det var sgu lige før hjertet gik i stå (på mig altså og ikke hunden) da
jeg
> kommer over på den anden kommer hunden hen til mig nede fra marken, og han
> får selvfølgelig al den ros og godbidder som han skal have. Problemet er
> hvad kan jeg gøre for at få kontakt med ham når han har fået færten af
noget
> vildt? gode råd og øvelser efterlyses.
>
>
>