Hej Elle
Elle wrote:
> Kære venner - måske er det besvaret før. Uden skam erkender jeg, at jeg
> stadig har en 8500. Og jeg har venner, der også har det. Vi tilhører en
> svunden tid.
Nå nå.... Jeg kører da stadig med både en 7200 og 2x 7600, så vi er da flere om
buddet -))
> Vi er flere, der har fået problemet med at selve bootningen tager en
> helvedes tid. Måske 3-5 minutter.
Hvis I er flere, der har det samme problem, og I aldrig har skiftet PRAM
batteriet, så kan det være, at det var på tide. - 'Tøven' og lang starttid er
det første symptom på, at dette batteri er ved at være så langt nede, at det
trænger til udskiftning.
En anden ting, der vil være godt at gøre er at zappe PRAM - COM+ALT+P+R holdt
nede ved start og lad startlyden komme 4-5 gange før I slipper tasterne igen.
Prøv også lige at tage netstikkene til både skærm og computeren ud af
stikkontakten, så maskinen er taget helt fra og tryk så på startknappen på
selve computeren og lad den stå ca. 10-15min., før netstikkene sættes i igen og
I starter op. Det vil 'aflade' computeren fuldstændig for al opsamlet statisk
elektricitet.
> Alt går fint indtil disken med systemet læses ind. Så tager det tid.
> Jeg har selv en mistanke om udvidelser fra Microsoft (office), men er ikke
> sikker.
Hvilken office version? 98 eller 2001? - Det kan være OLE udvidelserne, der
sløver den i opstarten, så prøv at trække alle MS udvidelserne ud på
skrivebordet og genstart så for at se, hvad der så sker.
Men før I genstarter så træk også mappen 'Indstillinger' ud på skrivebordet for
at deaktivere alle indstillinger. Ved genstart vil Finder selv gendanne en helt
frisk indstillingsmappe. Prøv så at starte MSO, og i og med at alle MS
udvidelser ligger ude på skrivebordet, vil MSO starte i 'First Run' og selv
gendanne de nødvendige udvidelser. Efter denne 'First run' afsluttes MSO igen
og vælg så en ny genstart. Der ligger nu et helt sæt friske og nye udv. og
indstillinger, og hvis den nu starter hurtigere op, kan I bare slette de MSO
udv., der ligger på skrivebordet.
Fra den indstillingsmappe, der også ligger på skrivebordet, kan I nu flytte de
indstillinger som I vil gemme / bruge igen, ind i den nydannede
indstillingsmappe i systemmappen. Det vil spare en masse tid på at oprette nye
indstillinger for jeres programmer, - MEN lad være med at flytte MS
indstillingerne tilbage igen - især de to filer 'PPC Registration Database og
'Registration Database'. Disse to MS indst. filer bliver meget let ødelagte, og
det kan give alvorlige problemer med Office og andre programmer - især med
Filemaker.
Brug dernæst fx. FileBuddy til at finde og slette alle usynlige filer, der har
noget med temp', tmp', 'OpenFolder...', Desktop DB og DF + evt. også Desktop
DG, samt evt. Desktopprinter filer med. Genstart så og lad computeren selv
genopbygge en helt ny skrivebords fil.
En anden god ting at gøre er at køre Norton DiskDoctor og reparere evt. fejl og
derefter SpeedDisk for at optimere og defragmentere hele HD'en. - Hvis du også
har DiskWarrior, kan det måske også være en idé at lave en helt ny diskstruktur
med den, så evt. diskfejl i strukturopbygningen er -helt_ væk. - Det er ikke
altid, at DiskDoctor kan reparere alle diskfejl. - Husk blot, at køre både
Norton og evt. DiskWarrior fra ekstern CD, da en fuld optimering ikke kan ske
fra harddisken, og DiskWarrior kan ikke lave ny struktur på startdisken, hvis
den køres fra denne.
> Hvis der er nogen, der kender problemet og evt. har hjælpen til det - så giv
> endelig lyd. Det vil holde G4'eren lidt på afstand endnu
- En G4 kan man da altid bruge -))
mvh. Erik Richard
--
K.M.L. Denmark by Erik Richard Sørensen, Member of ADC
Edwin Rahrsvej 20.3.03, DK-8220 Brabrand, Denmark
Phone: (+45) 8625 0963, Fax: (+45) 8625 0962 (temporary off)
Mobile phone: (+45) 4082 6109, E-mail: <kml.ers@mail1.stofanet.dk>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
- Software - For Theological Education - And For Physical Impaired
- Do it The Nisus Way - Nisus Writer, The Best Textprocessor in The World
- Nisus Email, A Revolution In Emailing - Visit: <
http://www.nisus.com>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~