/ Forside / Karriere / Penge / Investering / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Investering
#NavnPoint
DAF_direk.. 3512
refi 2931
Nordsted1 2585
vagnr 1890
jakjoe 1499
o.v.n. 1010
transor 980
granner01 904
e.c 860
10  miritdk 860
ang investering i engelske ejendomme
Fra : Allan thomsen--Heidi~


Dato : 21-11-01 15:50

hej jeg søger lidt råd og erfaringer med et prospekt fra k/s peculium i
glostrup hvor man investere i engelske ejendomme .
Er der folk der har erfaringer med dette ,både positiv og negativ,samt hvad
er risikoen og hvad skal men passe på,for der er jo en risiko ved dette .
håber at der er nogen fra prospektet som vil svare ,
firmaet der har med dette at gøre er noget der hedder Griffin ejendomme A/S.
Og der er en web site www.peculium.dk


--
Med venlig hilsen
Aloe - Thomsen
v/ Allan og Heidi
Mail: allant@mail1.stofanet.dk

Drik Aloe hver dag- og mærk forskellen.



 
 
Anders Mork (26-11-2001)
Kommentar
Fra : Anders Mork


Dato : 26-11-01 09:07

"Allan thomsen--Heidi andersen" <allant@mail1.stofanet.dk> wrote in message
news:3bfbbf55$0$11603$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> hej jeg søger lidt råd og erfaringer med et prospekt fra k/s peculium i
> glostrup hvor man investere i engelske ejendomme .
> Er der folk der har erfaringer med dette ,både positiv og negativ,samt
hvad
> er risikoen og hvad skal men passe på,for der er jo en risiko ved dette .
> håber at der er nogen fra prospektet som vil svare ,
> firmaet der har med dette at gøre er noget der hedder Griffin ejendomme
A/S.
> Og der er en web site www.peculium.dk

Hmh... Engelske ejendomme er ikke nødvendigvis mere profitable end danske...
Tværtimod kan det jo være langt sværere at finde ud af om ejendommen ligger
det rigtige sted og mange andre detaljer. Desuden kan der være et element af
valutakursrisiko, som man bør tage med i sine beregninger, før man beslutter
sig. En anden ting er at det måske ikke er det bedste tidspunkt at købe sig
ind i engelske erhvervsejendomme på. I London er leje pr. kvm. så småt ved
at falde og kommer der nu en recession kan ejendommene udmærket falde 10-15%
i værdi. På lidt længere sigt kunne man ydermere formode at UK kommer ind i
Eurozonen, hvilket alt andet lige betyder at kursen på GBP skal ned i et
andet niveau, måske igen 10-15% overfor kronen.

Oftest består projekter ala dem Peculium sælger videre i, at et selskab og i
dette tilfælde sandsynligvis Griffin Ejendomme, finder en ejendom i England
og udlejer denne til en større detailvirksomhed som f.eks. W.H. Smith,
Dixons over 20 år. Herefter sælges denne pakkeløsning videre til K/S
Peculium sandsynligvis til en højere pris end Griffin har købt ejendommen
for. Griffin tjener derved på at arrangere konceptet og på fortjenesten på
videresalget til K/S Peculium og hele 'fidusen' ligger så i det store
afskrivningsgrundlag som 'de små kommanditister' for nu at bruge et udtryk
fra en af de store bagmænd i Olsen Banden, kan bruge til at lindre deres
egen ondt i skatten med.

Min pointe er derfor at disse arrangementer beror på at udnytte
skattelovgivningen og ikke nødvendigvis er sunde investeringer som sådan.
Dette bør man tage i betragtning, da ændrede skatteregler pludselig kan lave
en god forretning om til en meget skidt forretning og desuden kan de
makrorisici som ligger i faldende ejendomspriser og evt. valutakurser igen
tage luften ud af den smule forretning der er tilbage.

Ovenstående er dog udtryk for min personlige mening og har ikke nødvendigvis
noget at gøre med hvordan K/S Peculium er skruet sammen....

../Anders, http://www.spekulant.dk



Frithiof Andreas Jen~ (26-11-2001)
Kommentar
Fra : Frithiof Andreas Jen~


Dato : 26-11-01 13:35


"Allan thomsen--Heidi andersen" <allant@mail1.stofanet.dk> wrote in message
news:3bfbbf55$0$11603$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...

> Er der folk der har erfaringer med dette ,både positiv og negativ,samt
hvad
> er risikoen og hvad skal men passe på,for der er jo en risiko ved dette .
> håber at der er nogen fra prospektet som vil svare

PAS PÅ!

Der er masser af ejendomsprojekter i udbud lige nu, hvilket burde få den
hårdkogte investor til at overveje om det ikke er fordi at de folk, der
SÆLGER de her projekter, har nogle ejendomme de synes det er på tide at
komme af med.

England er specielt farligt fordi vi nærmer os enden på et af de
traditionelle engelske "property-boom"'s, hvor fast ejendom stiger op til
100% i en periode på 3-5 år, efterfulgt af dramatiske fald, typisk på 60%.
Toppen af boblen kendes ved at man kan låne mellem 100 og 120% af
ejendommens værdi, hvis man ønsker at købe .

Desuden er pundet ved at være overvurderet - ihvertfald hvis man kan stole
på FT.

Risikoen er at du køber på toppen og sidder med et projekt, hvor du
stadigvæk skal betale i mange år, men du er nede med 40-50% og kan derfor
ikke slippe ud af projektet uden en seriøs begmand.

Der er osse det problem med et anpartsprojekt at hvis een eller flere af
deltagerne vil ud, kommer de resterende medlemmer som regel til at overtage
"desertørernes" forpligtelser - det vil sige at dine indbetalinger vokser!

Eller lejeren går konkurs, så projektet ikke får nogen husleje...Eller
skattefar opdager en revne i projektet, som de bruger til at knalde dig
med...osv.

Hvis du stadigvæk tør, så brug en dygtig revisor, som du kan stole på, til
at vurdere projektet. Det er alt for farligt at gøre selv og i betragtning
af de penge, der skal investeres, er nogle tusind til revisoren sikkert en
god investering.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408851
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste