---

Jeg kom ud for en ret træls situation igår.
Jeg fik at vide at min bedste kammerat fra da jeg gik i folkeskolen er død
kun 25 år. Det er jeg også. Jeg har ikke snakket med ham i lang tid fordi
jeg simpekthen ikke rigtig har turdet at ringe da jeg vidste hvor syg han
var, men så pludselig skete det og det var et chok for mig.
Imorgen tager jeg så til begravelse og så dukker alle spørgsmålene op:
Det skal lige siges at jeg aldrig har været til begravelse før, så
spørgsmålene lyder måske ret tåbelige.

Hva gør jeg? Jeg kender hans forældre og søskende ret godt, men hva skal jeg
sige til dem når jeg møder dem?
Skal jeg tage blomster med eller gør man ikke det til en begravelse?

Håber der er nogen der vil hjælpe mig, for jeg er helt på bar bund her!!!

MVH
Jacob

---

"zcully" <zcully@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3bf5334d$0$4865$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Jeg kom ud for en ret træls situation igår.
> Jeg fik at vide at min bedste kammerat fra da jeg gik i folkeskolen er død
> kun 25 år. Det er jeg også. Jeg har ikke snakket med ham i lang tid fordi
> jeg simpekthen ikke rigtig har turdet at ringe da jeg vidste hvor syg han
> var, men så pludselig skete det og det var et chok for mig.
> Imorgen tager jeg så til begravelse og så dukker alle spørgsmålene op:
> Det skal lige siges at jeg aldrig har været til begravelse før, så
> spørgsmålene lyder måske ret tåbelige.
>
> Hva gør jeg? Jeg kender hans forældre og søskende ret godt, men hva skal
jeg
> sige til dem når jeg møder dem?
> Skal jeg tage blomster med eller gør man ikke det til en begravelse?
>
Hej Jacob

Det gør mig ondt med din kammerat.

Køb en bårebuket til en hund (100 kr.), og skriv et kort til familien det
fås hos
blomsterhandleren. Det er kortet familien læser, buketten ser de som regel
først når de ligger på
gulvet i kirken, og der kan de ikke se hvem der er kommet med hvad.

Når du møder familien giver du hånd eller knus eller hvad i plejer når i
mødes,
sig til dem, at det gør dig ondt. Nogle kondolerer men jeg sunes personlig
at det
lyder åndsvagt at sige "må jeg have lov til at kondolere".

Lad nu være med at bebrejde dig selv at du ikke fik ringet i tide,
det kan du ikke bruge til noget. Tænk i stedet på de fede ting i har
oplevet sammen og ikke det i kunne have oplevet.

Mvh. Finn

---

Tusind tak for dine råd og jeg fulgte dem faktisk storset.

Det gik godt og jeg fik hilst på familien og jeg snakkede lidt med hans mor,
som var rigtig glad for at se mig. Hun sagde at han havde spurgt efter mig
til det allersidste, men hun ikke rigtig havde turdet kontakte mig, for at
jeg skulle se ham sådan. Det havde hun vel ret i.

Så alt i alt tak. Men desværre en sørgelig afsked. Det er det altid ;-(

Sørgmodige hilsener
Jacob


"Finn" <cartman@hansen.dk> skrev i en meddelelse
news:3bf54e76$0$11601$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
>
> "zcully" <zcully@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3bf5334d$0$4865$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> > Jeg kom ud for en ret træls situation igår.
> > Jeg fik at vide at min bedste kammerat fra da jeg gik i folkeskolen er
død
> > kun 25 år. Det er jeg også. Jeg har ikke snakket med ham i lang tid
fordi
> > jeg simpekthen ikke rigtig har turdet at ringe da jeg vidste hvor syg
han
> > var, men så pludselig skete det og det var et chok for mig.
> > Imorgen tager jeg så til begravelse og så dukker alle spørgsmålene op:
> > Det skal lige siges at jeg aldrig har været til begravelse før, så
> > spørgsmålene lyder måske ret tåbelige.
> >
> > Hva gør jeg? Jeg kender hans forældre og søskende ret godt, men hva skal
> jeg
> > sige til dem når jeg møder dem?
> > Skal jeg tage blomster med eller gør man ikke det til en begravelse?
> >
> Hej Jacob
>
> Det gør mig ondt med din kammerat.
>
> Køb en bårebuket til en hund (100 kr.), og skriv et kort til familien det
> fås hos
> blomsterhandleren. Det er kortet familien læser, buketten ser de som regel
> først når de ligger på
> gulvet i kirken, og der kan de ikke se hvem der er kommet med hvad.
>
> Når du møder familien giver du hånd eller knus eller hvad i plejer når i
> mødes,
> sig til dem, at det gør dig ondt. Nogle kondolerer men jeg sunes personlig
> at det
> lyder åndsvagt at sige "må jeg have lov til at kondolere".
>
> Lad nu være med at bebrejde dig selv at du ikke fik ringet i tide,
> det kan du ikke bruge til noget. Tænk i stedet på de fede ting i har
> oplevet sammen og ikke det i kunne have oplevet.
>
> Mvh. Finn
>
>
>

---

"zcully" <zcully@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3bf679fa$0$4862$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Så alt i alt tak. Men desværre en sørgelig afsked. Det er det altid ;-(
>

Der er næsten altid noget man vil bearbejdre sig selv at man ikke fik gjort
sammen med vedkommende eller lavede om mens vedkommende var i live.?. Men
bagefter kan man jo ikke lave om på det men kun glæde sig over de positive
og gode stunder man nåede at få sammen med vedkommende. Det værste er næsten
når de dør så unge, for så kan man sprge sig selv: " Hvorfor nu ? ". Men
uanset om vedkommende blev 5 år eller 90 år så er det en sorg at miste en
man holder af, men det er livets gang at vi alle skal herfra, før eller
siden, så man må ikke gå i stå af den grund.


--
Venligst
Finn Jensen

---

"zcully" <zcully@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3bf679fa$0$4862$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Tusind tak for dine råd og jeg fulgte dem faktisk storset.
>
Det var så lidt.

> Det gik godt og jeg fik hilst på familien og jeg snakkede lidt med hans
mor,
> som var rigtig glad for at se mig. Hun sagde at han havde spurgt efter mig
> til det allersidste, men hun ikke rigtig havde turdet kontakte mig, for at
> jeg skulle se ham sådan. Det havde hun vel ret i.
>
Det glæder mig at du fik snakket med familien.


> Så alt i alt tak. Men desværre en sørgelig afsked. Det er det altid ;-(

Ja næsten. Sidst jeg var til begravelse (min onkel) sad jeg i kirken og
tænkte
på de ting vi havde lavet sammen og var ved at grine flere gange. Bagefter
hjalp jeg graveren med at dække graven (arbejder selv i faget) og men vi
skovlede udvekslede vi erfaringer om kirkegårdsarbejde, det var enormt
hyggelig trods alt.

Man skal bare tænke positiv, så skal det nok gå.

Hvis der er noget så skriv endelig, du har adressen.

Med dig i sorgen
Finn