---

Hej,

Er der nogle, der selv har erfaringer med angst anfald og nogle der ved,
hvorfor man pludselig får disse anfald- som regel ud af den blå luft uden
nogen som helst forvarsel. Og ikke mindre interessant- hvad gør jeg ved det
?

Jeg er en ung pigepå 27 år, der for ca. 3- 4 år siden oplevede disse anfald
første gang- dog i meget mild grad over en periode på ca en måneds tid, men
de forsvandt stort set af sig selv.
For en måneds tid siden fik jeg et angstanfald af den anden verden, jeg var
sikker på, at jeg skulle dø- jeg har ALDRIG oplevet noget lignende, og der
var absolut ingen forvarsel.
En snak med vagtlægen og vejrtrækning gennem en plastpose i en times tid fik
dog has på det værste.
Op til en uge efter kunne jeg stadig mærke det sidde og nage i mig, men jeg
var i stand til at holde det nede. Igår da jeg skulle sove, var den gal
igen- min dejlige kæreste måtte lave vejrtrækninger med mig, for at få mig
til at falde til ro og sove.

Nu til morgen var jeg så bange for at opleve endnu et anfald, at jeg ikke
turde tage i skole, og det er egentlig derfor jeg skriver, for hvis angsten
skal til at styre mit liv, så er det da ikke til at holde ud.

Mvh.

Rikke

---

"Storm P." <NOSPAMperstormpedersenpaafunchthomsensgadeiaarhus@post.tele.dk>
skrev i en meddelelse news:90095r$ge$1@news.inet.tele.dk...
> Hej,
>
> Er der nogle, der selv har erfaringer med angst anfald og nogle der ved,
> hvorfor man pludselig får disse anfald- som regel ud af den blå luft uden
> nogen som helst forvarsel. Og ikke mindre interessant- hvad gør jeg ved
det
> ?

Ingenting kommer som bekendt af ingenting, så hvis ikke der er/var nogle
direkte fysiske årsager til dine anfald, må du nødvendigvis kikke indad!

En psykologisk teori er at angst kommer af for meget "energi" på det område
der kan beskrives med ord som: kontrol, sikkerhed, tjek på, orden, styr på
tingene.....o.l.

Hvor kommer den "energi" så fra...
...det kan være at det er sådan du ér! Hvis det er tilfældet, har du oplevet
nogle perioder hvor du IKKE havde mulighed for at "have styr på tingene" og
så kommer angsten ud af den blå luft!

Hvis ovenstående er tilfældet vil det være nærliggende at lære at slappe af
og tage tingende som de kommer. Dette findes der masser af kurser i!

Det kan også være at du er lige præcis det modsatte, nemlig lidt af et
rodehoved, der absolut ikke har eller for den sags skyld interesserer dig
for de beskrevne ord....her kan angsten komme når du af en eller anden grund
bliver TVUNGET til at tage denne energi. Så har har du med andre ord været
ude for noget der gjorde at du var nødt til at tage hånd om nogle ting og
det er du ikke særlig god til.

Er dette tilfældet, må du nødvendigvis til at lære at takle planlægning,
orden, system o.s.v..

##############

Du skal have et tilbage kik på hvad der skete der for 3-4 år siden, i den
periode hvor du havde de første anfald. Du skal kikke på perioden FØR
anfaldende. Du skal have et kik på hvad der skate her for nyligt. Der skal
findes nogle fællesnævnere.

Som også Finn er inde på, er du nødt til at finde en at gå tingene igennem
med. En samtaleterapeut der kan være din sparingspartner. Under alle
omstændigheder SKAL du igang med det psykologiske. At gå pillevejen er ikke
farbar!

mvh
Jan Langholm
Samtaleterapeut

---

On Tue, 28 Nov 2000 13:39:27 +0100, "Storm P."
<NOSPAMperstormpedersenpaafunchthomsensgadeiaarhus@post.tele.dk>
wrote:

>Hej,
>
>Er der nogle, der selv har erfaringer med angst anfald og nogle der ved,
>hvorfor man pludselig får disse anfald- som regel ud af den blå luft uden
>nogen som helst forvarsel. Og ikke mindre interessant- hvad gør jeg ved det
>?

Hej Rikke , jeg har erfaringenen fra den anden side, nemlig som
behandler......

I Kina ser man sådanne problemer som værende en ubalance i
nyrens-funktionskreds.

Nyren styre bl.a. vores vandladning, tænder, hovedhår og knogler, samt
angst og viliestyrke.

Forbindelsen til vandladningen kan du se når "lille Peter" som lige
har smadret i rude, er på vej hen til faderen som står klar med
livremmen. "Lille Peter" ved godt hvad der skal ske, og er og angsten
kommer frem når han ser sin far med livremmen *vådte vådte* ja han
tisser i bukserne, og dette fordi at nyren ikke kan holde på vandet
grundet at angsten overtager komandoen fra tilbageholdelse af vandet,
og sluserne står vidt åbne.

Du kan hjælpe dine nyre ved at holde dig fra alle gift stoffer, det
være sig kaffe, piller (du skal dog ikke stoppe lægeordineret medicin,
uden at have talt med din læge derom) ekstasi, speed, kokain, alkohold
osv., hvad du skal gøre, er at skylle dine nyre igenem hver dag, med
mindst 2 litter vand. Det er det bedste hvis du drikker den 1. litter
inden at du forlader hjemmet om morgenen, og den 2. litter før dit
sidste aftenmåltid.

Endvidre er det vigtigt at du ikke over opheder dit hjerte, som du
risikere hvis du spiser for krydret mad, eller indtager ginsin
produkter.

____________________________
Venlig hilsen Akupunktør
Bjarne Krog
www.blivrask.dk

---

Hejsa, Rikke!
Alle de svar du har fået lyder rigtigt godt.
Jeg har en veninde som har haft det på samme måde som du. Hun gik til en
kinesiolog og blev testet ind på Bachs blomsterremedier, og fik det godt.
Hun gik samtidig til psykolog.
Prøv at få alle vitaminer og mineraler (Omnimin fra helsekost er gode,
indeholder mange B- vitaminer som er godt for nerverne), og vær obs. på om
du skulle have for lavt blodsukker. Dette viser sig på mange måder, bl.a.
ved rysten, indre uro, hjertebanken, sved på panden og andre
ubehageligheder. Nogle mennesker får disse symptomer, når de er sultne.
Held og lykke med det hele.
Hilsner fra Lene
www.satzone.com
krystallerne og mennesket
"Storm P." <NOSPAMperstormpedersenpaafunchthomsensgadeiaarhus@post.tele.dk>
skrev i en meddelelse news:90095r$ge$1@news.inet.tele.dk...
> Hej,
>
> Er der nogle, der selv har erfaringer med angst anfald og nogle der ved,
> hvorfor man pludselig får disse anfald- som regel ud af den blå luft uden
> nogen som helst forvarsel. Og ikke mindre interessant- hvad gør jeg ved
det
> ?
>
> Jeg er en ung pigepå 27 år, der for ca. 3- 4 år siden oplevede disse
anfald
> første gang- dog i meget mild grad over en periode på ca en måneds tid,
men
> de forsvandt stort set af sig selv.
> For en måneds tid siden fik jeg et angstanfald af den anden verden, jeg
var
> sikker på, at jeg skulle dø- jeg har ALDRIG oplevet noget lignende, og der
> var absolut ingen forvarsel.
> En snak med vagtlægen og vejrtrækning gennem en plastpose i en times tid
fik
> dog has på det værste.
> Op til en uge efter kunne jeg stadig mærke det sidde og nage i mig, men
jeg
> var i stand til at holde det nede. Igår da jeg skulle sove, var den gal
> igen- min dejlige kæreste måtte lave vejrtrækninger med mig, for at få mig
> til at falde til ro og sove.
>
> Nu til morgen var jeg så bange for at opleve endnu et anfald, at jeg ikke
> turde tage i skole, og det er egentlig derfor jeg skriver, for hvis
angsten
> skal til at styre mit liv, så er det da ikke til at holde ud.
>
> Mvh.
>
> Rikke
>
>

---

Hej Rikke
Jeg har fuglt de svar du har fået og tænker, at de går i mange forskellige
retninger.
Det jeg har lyst til at sige til dig, er, at du skal være klar over, at
angsten vil have dig i tale. Den vil stoppe dig og spørge dig, om hvad der
foregår i dit liv, din leve måde eller i dit tankemønster/selvopfattelse,
som du IKKE trives med. Den siger simpelthen: Rikke: STOP OP - og lyt.

Så når du spørger, om angsten skal styre dit liv, så er svaret faktisk JA,
det vil/skal/kommer den til - hvis du ikke begynder at søge indad (som
foreslået) og finder frem til det, der forstyrrer dig. Men det er ikke ens
betydende med at du skal overgive dig til angsten og lade den "styre" din
adfærd. Jeg har hørt om mange, der har måttet lade manden gøre alle indkøb,
forældremøder, osv. - det er at lade angsten styre. Det er at give op . Og
det bliver selvforstærkende. Men du må acceptere, at den er der, fordi den
vil dig det godt.

Jeg ved godt at det kan lyde absurt, at angsten vil dig det godt, men det
er rigtigt nok.

Du fortæller også om angsten for angsten. Til det vil jeg sige: Det er da
klart, at du får det. Alle og en hver ville blive paniske ved tanken og
forventningen om at komme til at miste kontrollen over sig selv igen.
Hvornår vil det ske. Og hvad vild er ske? Sådan et kontroltab tager tid at
vænne sig til. Og at acceptere.

Held og lykke med arbejdet, Rikke

Mange hilsner fra Marianne Selvig Olsen

Storm P. <NOSPAMperstormpedersenpaafunchthomsensgadeiaarhus@post.tele.dk>
wrote in message news:90095r$ge$1@news.inet.tele.dk...
> Hej,
>
> Er der nogle, der selv har erfaringer med angst anfald og nogle der ved,
> hvorfor man pludselig får disse anfald- som regel ud af den blå luft uden
> nogen som helst forvarsel. Og ikke mindre interessant- hvad gør jeg ved
det
> ?
>
> Jeg er en ung pigepå 27 år, der for ca. 3- 4 år siden oplevede disse
anfald
> første gang- dog i meget mild grad over en periode på ca en måneds tid,
men
> de forsvandt stort set af sig selv.
> For en måneds tid siden fik jeg et angstanfald af den anden verden, jeg
var
> sikker på, at jeg skulle dø- jeg har ALDRIG oplevet noget lignende, og der
> var absolut ingen forvarsel.
> En snak med vagtlægen og vejrtrækning gennem en plastpose i en times tid
fik
> dog has på det værste.
> Op til en uge efter kunne jeg stadig mærke det sidde og nage i mig, men
jeg
> var i stand til at holde det nede. Igår da jeg skulle sove, var den gal
> igen- min dejlige kæreste måtte lave vejrtrækninger med mig, for at få mig
> til at falde til ro og sove.
>
> Nu til morgen var jeg så bange for at opleve endnu et anfald, at jeg ikke
> turde tage i skole, og det er egentlig derfor jeg skriver, for hvis
angsten
> skal til at styre mit liv, så er det da ikke til at holde ud.
>
> Mvh.
>
> Rikke
>
>