Borge Rahbech Jensen <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:B7B3A93A.2D705%brahbech@post8.tele.dk...
> d. 30/08/01 0:52 skrev Mr. D på s-griis@post5.tele.dk i artiklen
> 3b8d71e4$0$225$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk:
>
> Hos mig er den. Den er færdiglæst, når der kommer et tomt område eller
en
> underskrift. Samtidig må jeg beklage, jeg i dette tilfælde ikke læste
din
> pointe, som jo heller ikke fortalte nogen sandhed.
Det var jo det, jeg sagde, inden jeg postede. Jeg tvivlede på om nogen
ville evne og magte at tage imod sandheden. Du bekræftede blot min
profeti
> Hvordan ser en hest af
> ild ud og hvad bruges den til?
Man skal ikke tage fejl af en hest af ild. Den kan til forveksling ligne
en hest med ild i, men der væsensforskel. Man kan spænde den foran en
ildvogn - hvilket jo faktisk ved nærmere eftertanke er rimelig logisk.
Jeg ville ikke anbefale, at man red på den, med mindre man havde en
asbestdragt af god kvalitet.
> Er det et levende væsen, en maskine eller ren
> fiktion?
Ildheste er levende indtil de når en hvis alder og bringes til
ildslagteriet, der laver ildbøffer af dem.
> Er problemet ikke, at du og andre tidligere har erklæret sig som
modstander
> af netop det, når det drejer sig om en sandhed, som ikke umiddelbart
er
> beskrevet i Bibelen?
Nej, absolut ikke. Jeg er erklæret tilhænger af sandheden om
kummefrysere, SMS-beskeder og krisen i SAS.
> Så er holdningen jo, at det ikke er noget, man skal
> tænke over.
Det er ikke sandt. F.eks. står der ikke noget i Bibelen om norske
kvinders temperament. Min ægtestatus gør, at jeg er tvunget til at
tænke, meditere og reflektere og dette besynderlige og breathtaking
naturfænomen.
Okay, nok om det. Jeg tror ikke, jeg kan vriiiide mere bizart ud af de
UFOrlignelige, UFOrbederlige, UFOrdragelige, UFOrfærdede,
UFOrglemmelige, UFOrmelle, UFOrskammede, UFOrståelige, UFOrudsigelige,
UFOrholdsmættigt UFOrklarlige heste af ild.
Herfra og ned skal jeg nok være alvorlig. Vi tegner en streg af +er.
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Som jeg forstår det, har UFOer oplevet en meget vanskelig tid det sidste
tiår, og måske lidt til. Bl.a. 50erne havde mange mere eller mindre
vellykkede film om fænomenet, for ikke at sige, at verden blev
oversvømmet af sådanne film.
Nu er det imidlertid således fat, at videnskaben først nu begynder at nå
til erkendelse af, hvor ufateligt stort universet er, hvor ufatteligt
små, vi er, og hvor ufatteligt øde, det område af universet er, som vi
bor i. Det har været en brat opvågning med en dundrende hovedpine til
følge. Ikke fordi, vi ikke har vidst det før, vi har blot aldrig rigtigt
reflekteret over konsekvenserne af vort univers´ gigantgalaktiske
størrelse.
Afstandende sammen med Einsteins teorier, der synes at holde, fortæller
os, at menneskeheden aldrig på noget som helst tidspunkt vil komme ud på
rumrejser til andre planeter. Og det ser ud til, at evt. andre
intelligente livsformer heller ikke vil kunne formå at nå til vores.
Tænk på afstanden til en af vore nærmeste naboer (og en af de få inden
for en rimelig overkommelig radius. Som sagt, vi ligger i en galaktisk
ørken). Hvis vores sol var et sandkorn, og solsystemet kunne ligge inden
for en håndflade, ville der stadig være 5 km. til nærmeste stjerne - og
den er der ikke noget spændende ved alligevel i livsvæsensøjemed.
Voyager er på rejse ud fra vores solsystem. Den flyver med 50 gange en
jetjagers hastighed. Alligevel vil det tage den 70.000 år at nå den
nærmeste stjerne. Og dette blot for at nå en ødeliggende stjerne 4 lysår
herfra. Så kan man begynde at meditere over menneskehedens historie. For
80 år siden blev TVet opfundet, for godt og vel 100 år siden filmen, for
130 år siden telefonen og for 250 år siden dampmaskiner. Hvad lavede
menneskeheden egentlig for 70.000 år siden?
Man kan også meditere over det uopnåelige i en rumrejse mellem 2
stjerner, der ikke er længere fra hinanden end 4 lysår, og så
sammenligne det med vor galakses diameter på 70... lysår, afstanden til
den lille magellanske sky på 170.000 lysår, Andromeda tågen på 2,5 mio.
lysår, spiralgalaksen M104 på 41 mio. lysår og den nærmeste Quasar på
1.500 mio. lysår.
Tænker man dette ordentligt igennem, vil det få det til at svimle for
en. Hvis det ikke svimler, har man ikke fattet en klap - og en klap er
netop, hvad der er gået op for videnskaben. Så kan du sige, at dette
blot er fordi, vi ikke har teknik til det. En ydrerumscivilation af
ufattelige intelligensdimensioner ville kunne magte det. Men den er ikke
gangbar, for læren om, at ingen kan nå fra det ene sted til det andet i
universet inden for overskuelig tid er ikke baseret på vores
middelalderlige teknik, men på naturlovene. Det var det, der lå i
Einsteins teorier. Ingen - uanset teknik - kan nå op og flyve med
nærlyshastighed. Det er en fysisk umulighed - ikke blot i vor del af
universet, men i universet. Og selvom vi - stik imod alle naturlove -
skulle evne det en dag, vil det tage os 2,5 mio. år at tage på skovtur
til Andromedatågen.
En anden ting er universet alder. Man skyder på mellem 12 og 18 mia. år.
Dersom universet er 12 mia. år, hvad noget kunne tyde på, er vor
galakse, vort solsystem og vor jord noget af det ældste, som findes i
universet. Konklusionen på dette er skræmmende, for da må vi gå ud fra,
at vi stort set ligger forrest i intelligens og teknologisk udvikling i
hele det kendte univers. Da sniger ensomhedsfølelsen sig helt ind til
marv og ben en frostklar januarnat, hvor man står ude og ser op på
myriaderne af lysende små sole.
Skulle universet imidlertid være 18 mia. år gammelt, hvad noget kunne
tyde på, se da er der en mulighed for, at der findes civilationer andre
steder, som er kommet meget længere end os. Med
til-is-frysende-blod-løbende-i-vore-årer går det da op for os, at
universet er skræmmende stille. Om dette er tilfældet, tyder alt på, at
den periode, hvor man har nået tilstrækkelig teknologisk viden til at
kommunikere intergalaktisk er meget kort. Altså at civilationerne dør
kort tid efter de har nået et stade, hvor de reelt kan begynde at
kommunikere.
Hvis vores jord er 5 mia. år gammel, og vi først inden for de sidste 50
år er begyndt rigtigt at sende "støjaffald" i form af radiobølger ud i
verdensrummet, se da er "vinduet" meget lille, set med kosmiske øjne. Da
bliver mulige højtintelligente og højteknologiske civilationer blot
meget meget små og meget meget spredte lysglimt i det uendelige kosmos.
Ikke tid nok til kommunikation endsige intergalaktiske rumflyvninger,
der alligevel ikke er mulige.
Det er erkendelsen af dette, som har sat sine spor i vor kultur de
sidste årtier. Og efterhånden som det går op for den almindelige
befolkning i hele verden, vil antallet af UFO spottinger også dale på
verdensplan. Det er allerede i færd med at ske.
Et andet sted man kan måle erkendelsens omfang er i Hollywood. læg mærke
til at Scifi-film i langt højere grad i dag er begyndt at blive
indadvendte og navlebeskuende. Orsons "Planeternes kamp" ville ikke have
samme effekt idag - heller ikke i en moderne udgave, fordi mange ved, at
sandsynligheden for besøg fra fremmede stjerner er lig nul. Derfor er
Hollywood filmene begyndt i langt højere grad at beskæftige sig med vort
eget solsystem, ja enddog vor egen computerverden og menneskehedens
fremtidige teknologi. Det er som om millioner af år i tid er blevet et
mere overkommeligt mål end blot afstanden til nærmeste stjerne. Derfor
er film som Terminator, Mars, The red Planet, The 6. day, den 13. etage
osv. blevet produceret i stadig større omfang, mens film som
Independence day er en enlig svale.
Hollywood har erkendt usandsynligheden, for at vi får besøg "udefra".
Afstanden i "rum" er bare for stor. Langt mere sandsynlig er det at
rejse til Mars og finde sporerne fra en ældgammel civilation, for
afstanden i "tid" - om den så er på millioner eller milliarder af år -
er langt mere overkommelig. Ligesom at opnå kontakt med egen art i en
fjern fremtid.
Ser du populærvidenskabelige TV udsendelser, er det hos de
repræsenterede videnskabsmænd heller ikke UFOerne, der længere har
interesse. Det er signaler. De lytter, og dette i erkendelse af, at
vores eneste chance nogensinde for at få kontakt med andre i rummet, er
via signaler. Og selv her ville det sandsynligvis blive en
envejskommunikation (såfremt universet ikke er 12, men 18 mia. år
gammelt) for vi ville sandsynligvis ikke eksistere som menneskehed længe
nok til at få sendt et signal og modtage svaret.
Den EXtra-venlige del af videnskaben håber vel idag snarere på, at der
er noget, der hedder det intergalaktiske internet, hvor forskellige
civilationer sender oplysninger ud i et net, der fungerer akkurat lig
vores internet.
Så, kære Borge, dersom der virkelig findes UFOer, da må vi søge deres
oprindelse lokalt og ikke kosmisk. De har deres hjemsted her i vort
solsystem, eller måske endda på vor jord. Svaret kan ikke være andet.
Og så er det, du begynder at gøre mig bange. For jeg husker beretningen
om Gudesønnerne, som tog til sig af menneskedøtre i tiden omkring Noa og
syndfloden. Og jeg husker Jesu profeti om, at der i de sidste tider skal
ske akkurat de samme ting, som på Noas tid. Og jeg tænker på antallet af
UFO spottinger, som de sidste 50 år har ligget på et totalt kosmisk
niveau i forhold til tidligere tider. Og kommer i tanke om beretningerne
om bortførelser og kønslige og seksuelle eksperimenter.
Er Gudesønnerne vendt tilbage?
Og har de været her hele tiden?
Og er dette enden?
Mr. D
Simon Griis
www.amen.nu