|
|
 | Hvad mere kan jeg gøre??
Fra :  Axelise  | Vist : 6630 gange
100 point
Dato : 18-01-07 21:05 |
|
Min elskede gamle hund Axel har fået betændelse i den ene analkirtel.
Det er en ubehagelig tilstand for hunden og jo ikke dødbringende som sådan, men sygdommen er alligevel så problematisk, at jeg er blevet meget bekymret.
Symptomerne startede lige efter nytår, hvor han begyndte at lugte af gammel lagret ost blandet med rådden fisk (!) ud af numsen. Et par dage efter begyndte der også at dryppe lidt ildelugtende blod ud af endetarmsåbningen, og så ringede jeg til dyrlægen med det samme.
Axel blev sat på en penicilinkur, men efter 8 dage på kuren, var symptomerne stadig de samme:
En træt og forvirret hund, som lugtede fælt ud af numsen, blødte lidt samme sted fra og iøvrigt rendte i hælene på mig for at få tryghed.
Jeg tog til dyrlægen igen i tirsdags, og der blev taget en prøve af det ildelugtende blod fra analkirtelen, som dyrlægen kunne presse lidt ud af.
Jeg fik svaret i dag, og det var nedslående: Der er tilsyneladende ikke nogen penicilintyper, der 100% kan nedkæmpe den infektion, Axel har i sin ene analkirtel. Jeg fik en ny type penicilin til ham i tirsdags hos dyrlægen og har fået besked på at fortsætte med den de næste 14 dage, da den forhåbentlig kan tage infektionen, selvom prøverne siger noget andet. Og så har jeg fået en ny tid hos dyrlægen d. 1/2.
Axel har stærkt nedsat appetit; jeg steger frikadeller til ham og håndfodrer ham, for at kunne få så meget mad i ham, at jeg kan få penicilin og smertestillende i ham hver dag.
Han får i forvejen smertestillende medicin på grund af sin gigt og HD, men nu får han højeste dosis smertestillende, så han kan få lidt fred.
Det er tydeligt at han har smerter; han leger ikke så meget som han plejer, og hans appetit er som sagt stærkt nedsat. Et par timer efter jeg har håndfodret ham med lækkerbidskener + smertestillende + penicilin får han det så godt, at han godt kan spise tørkost uden "guf" på, så det er tydeligt at hans appetit forøges, når smerterne aftager.
Jeg har så ondt af min gamle hund, - det er jo svært at sige, hvor meget sådan en hund lider, men han viser også megen glæde en stor del af tiden. Faktisk virker han næsten ligeså glad, som han er til dagligt. Jeg sørger for at han er mindst muligt alene og er iøvrigt meget opmærksom på ham hele tiden.
Dyrlægen siger, at det kan blive meget kompliceret at fjerne de betændte analkirteler; man kan risikere at beskadige raskt væv, og det er en kompliceret helingsproces, hvor man skal lægge dræn ind og alt muligt.
Jeg ved, at Axel ikke kan klare at have en skærm på, det prøvede vi for mange år siden, og han røg helt ud af koncepterne af bare angst, så jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan jeg skulle tackle et dræn bagi, som han ikke må slikke på.
Så lige nu tænker jeg alle de værste tanker:
Hvad hvis infektionen ikke bliver nedkæmpet med den nye medicin, han får?
Hvad hvis han skal opereres og indlægges i flere dage, - det har han slet ikke psyke til.
Hvad hvis der ikke er noget at stille op, så jeg bliver nødt til at overveje, om min elskede hund vil få det bedst, hvis han bliver aflivet?
Er der noget jeg har overset eller ikke nævnt?
Er der mere, jeg kan gøre mon???
Jeg er rigtig ked af det, for jeg er så knyttet til min hund, så jeg kan slet ikke bære tanken om at skulle tage afsked med ham. Omvendt kan jeg slet ikke bære tanken om, at han skal leve et liv i smerte.....
| |
 | Kommentar
Fra : Birgitta  |
Dato : 18-01-07 21:21 |
|
nårh......
Lad os nu lige se et par dage mere.....
Men HVIS det bliver nødvendigt med operation... HVIS du vælger at prøve den udvej osse, så kan han måske få noget beroligende, så han ikke bliver så panisk over at have skærm på (måske skulle du have lidt osse..?)
Om han skal aflives det kan kun DU beslutte.
Selv har jeg været i situationen 2 gange mens jeg har været alene, og derfor skulle tage den svære beslutning alene. Og begge gange kunne jeg se det i min hunds øjne... Nu var det nok...
Ronja blev 13½ år, men Ramses blev kun 4½... Begge gange var det lige svært.
Jeg tænker på jer og håber, at han har det bedre i morgen... Skriv endelig og fortæl hvordan det går...
| |
|
Jeg synes helt sikkert du skal lade ham operere, hvis din dyrlæge mener det er forsvarligt. Selv om den nye penicilin tager betændelsen nu, bør du meget stærkt overveje en operation. En analkirtel der har dannet byld en gang har det desværre med at gøre det igen.
Få lov til at komme op og sidde ved ham næsten før han er vågen af bedøvelsen, så han har dig som det første han hører, lugter og ser når han kommer til sig selv igen. Prøv at få ham hjem samme dag hvis det overhovedet er forsvarligt, også selv om dyrlægen vil se ham flere gange dagligt i starten, Han har det bedst hjemme i sine vante omgivelser.
Ang. skærmen, så prøv at lade ham være uden så snart du er hos ham dvs. i samme rum, ofte kan du stoppe ham i at slikke før han kommer igang, ved at aflede ham men guf, leg eller hygge. Han skal ikke være alene om dagen indtil stingene er taget, det kan betyde at du må tage ferie i den tid, eller have et familiemedlem, han er glad for, til at passe ham, når du ikke er der, selv om han har skærm på. I dag kan man i øvrigt få skærme, der er næsten klare, så hunden kan orientere sig til siderne. Sørg også for at skærmen ikke er længere end aller højst nødvendigt, min gamle tæve fik en skade i hornhinden og måtte akut opereres, hun var rædselslagen over skærmen indtil vi fik kortet den ind til ½ længde så den ikke væltede alt i stor omkreds, husk at skærmen kun skal være så stor at den forhindrer hunden i at nå såret.
Sørg også for at holde såret meget rent, et rent sår lugter og klør mindre og derfor er hunden mindre interesseret i det.
| |
 | Kommentar
Fra : akle |
Dato : 18-01-07 21:58 |
|
Trist at høre, men håb nu det bedste!
God bedring ønskes fra
Akle 
| |
 | Accepteret svar
Fra : Nordsted1 | 
Modtaget 100 point
Dato : 18-01-07 22:08 |
|
Sikke en trist historie
Axelise, da vi fik vores hund kastereret vidste jeg, at han ikke kunne holde ud at have skærm på, derfor købte jeg babytrusser - han er jo lille - klippede hul til halen og et par hæfteklammer i det
overskydende stof, da de alligevel var for store. Det virkede perfekt!!
Så hvis det bliver til operation, så overvej om det ikke også kan bruges til din hund, så er der da et problem mindre at tænke på, jeg roste Nikki temmelig meget når jeg gav ham trusserne på, for han blev da noget flov over sin nye beklædning. Jeg tog dem kun af ham, når han skulle ud, og der var jeg så med hele tiden, for at se at han ikke blev for interesseret i såret
Rigtig god bedring til Axel og op med humøret
| |
|
Boxerpige, du lyder som en supergod hundeven...Axellise, hvor mit hjerte bløder...Jeg forstår dig hvor svært det må være. Men prøv at ha lidt tålmodighed, jeg tror estemt at pencillinen nok skal tage det værste og så ville jeg også få opereret de analkirtler væk.
Ved ikke om mit svar hjælper, men du skal vide at jeg tænker på dig og beder til at alt bliver godt.
mange knus herfra
| |
 | Kommentar
Fra : brokke44 |
Dato : 19-01-07 07:28 |
|
Dit indlæg vækker smertelige minder.
Alle vi hundemennesker har vist stået i den situation.
Respekt til din dyrlæge, som åbenbart ikke lige farer af sted efter en dyr operation, hvis virkning er tvivlsom.
Jeg har - heldigvis - en dyrlæge, jeg har fuld tillid til, og som jeg taler godt med.
Min fremgangsmåde er, at spørge dyrlægen, hvad han ville have gjort, hvis det var hans egen hund. Min beslutning bliver baseret på hans udtalelse.
Grundlæggende kan vi ikke være bekendt at lade en gammel hund leve på smertestillende midler med mindre fremtidsudsigterne indikerer, at en markant bedring er realistisk.
Husk, at den tungeste beslutning af dem alle netop beviser din kærlighed/respekt til/for din ven.
| |
 | Kommentar
Fra : knh15 |
Dato : 19-01-07 08:20 |
|
 Frygteligt og det er ingen trøst, at alle hunde/dyreejer kommer ud for din situation..
Da jeg valgte og få hund, vidste jeg også at jeg for fremtiden vil være "herre" over hans liv, det er mig der træffer beslutningerne om hans velfærd og trivsel.
Hvis/når jeg kommer i dit tilfælde, vil jeg nok spørge dyrlægen "helt ærligt, hvad er det for et liv jeg er ved og tilbyde min gamle trofaste ven"?.
Måske er jeg hård, men det er min personlige holdning til dyrehold. Jeg kan ikke tillægge Sigurd menneskelige egenskaber. Selv om jeg syntes han har dem. Hunde lever pr. instinkt.
Jeg vil til den tid, vælge og huske på alle de pragtfulde ting vi har haft sammen, gemme dem dybt i mit hjerte og lade ham slippe for alle lidelser. Det er en lidelse for en hund og være uren og det er Axel jo i form af hans analkirtler.
En hund giver ikke udtryk for smerter på samme måde som os, de vil helst gemme sig eller søge direkte beskyttelse hos sin flokfører.
Jeg ville lave en posetiv liste og en negativliste over hvad han nu skal til og igennem, og tænke på. Er det mine behov eller hundens.
Jeg kan ikke råde dig til hvad du bør gøre, bare fortælle, at sådan vil jeg tænke, når det engang bliver Sigurds tur.
Altså jeg vil lade Sigurd få fred, og det vil min samvittighed have det bedst med, selv og det er rædselsfuldt og smertefuldt og tage sådan en beslutning, men du er et menneske der kan tænke,
Axel er en hund, der har instinkter og det, at han følger dig over alt. Tror jeg er, at han kan mærke din uro og derfor vil være i nærheden af dig, hvis der skulle ske dig noget. Dermed har han ikke kun sin egen sygdom og være trist over, men også din bekrymring.
Held og Lykke med DIN beslutning, jeg føler virkelig med dig.
 Jeg elsker Sigurd, derfor er jeg nød til og træffe beslutninger, der kan gøre mig ondt, men være de bedste for ham. Det er det jeg valgte da jeg besluttede mig for og få hund
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 19-01-07 16:08 |
|
Tusind tak for alle de varme tanker, det hjælper virkelig med forståelse og kloge, kærlige ord fra andre hunde-venner.
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg er nødt til at lade Axel aflive, hvis ikke jeg kan få bugt med infektionen. Jeg elsker min hund for højt til at jeg vil lade ham lide, - men tanken om sorgen der følger, er ikke til at bære.
Lige nu håber og beder jeg til at de næste 14 dage på den nye penicilin vil tage infektionen alligevel, selvom prøverne viste, at det ville den nok ikke.
Jeg har gode erfaringer med naturprodukterne fra Wolle, så jeg vil på mandag ringe og snakke med em for at høre, om de kan anbefale noget antisceptisk naturmedicin, som jeg kan supplere penicilinen med. Jeg har også tænkt på, om jeg kunne give Axel hele fed hvidløg, pakket ind i leverpostej, som et supplement. Hvidløg virker jo også betændelseshæmmende.
Jeg har heldigvis stor tillid til min dyrlæge, - hun er dygtig og kærlig, både overfor Axel og mig. Jeg ved at hun vil være ærlig og råde mig til det rigtigste, når vi ses d. 1/2. Hun har antydet, at en operation vil være for risikabel, hvis der stadigvæk er betændelse i analkirtlen om 14 dage, og hun ved også, at jeg er parat til at lade Axel aflive, hvis det er dén udvej, hun skønner er den bedste for ham.
Men jeg er så tung om hjertet og så bange for at blive nødt til at træffe denne beslutning. Selvom jeg har en mand, som jeg elsker højt, så ved jeg næsten ikke, hvordan jeg skal kunne klare at miste min elskede hund. Jeg SKAL klare det, for Axel skal ikke lide. Og ja, selvfølgelig må jeg fokusere på alle de skønne dage, vi har haft sammen. Men han vil efterlade et smerteligt tomrum i mit liv.
For 2½ år siden fik han konstateret svær HD og gigt i ryg, skuldre og poter. Han fik lagt guld ind i alle led osv. osv. I der kender mig her på Kandu, kender også historien.... Dengang bad jeg til Gud om jeg ikke nok måtte få lov til at beholde min hund bare 2 år til....Og nu HAR jeg jo fået de 2 år + ½ år, så jeg kan ikke forlange mere.
Jeg synes bare, at det er sådan en dum sygdom at skulle give op overfor. For Axel er glad og kåd som en hvalp på trods af sine 9 år og gigtplagede led. Furunkulose har han også lidt meget af, men jeg fylder ham med god, sund mad og urter fra Wolle, så han fik sin 2. ungdom for 1 år siden. Han er vital og sund ellers, så det er bare pokkers med den analkirtelinfektion!
Den nye penicilin, som jeg startede på i tirsdags, så umiddelbart ud til at virke godt. Axel lugter ikke så slemt ud af numsen mere, og pletblødningerne så også ud til at være stoppet, men så opdagede jeg i morges en plet på hans liggeunderlag, så han pletbløder alligevel stadig lidt. Så jeg er bange for, om den nye penicilin vil virke ligesom den første penicilin, han fik: En forbedring de første 3-4 dage, men derefter ned ad bakke igen.
I dag har han foreløbig haft en god dag. Han har spist godt og vi har gået en lang tur i skoven. Så vi må se.....
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 19-01-07 16:17 |
|
Axelise, jeg xx fingre de næste 14 dage, jeg føler virkelig med dig, jeg har selv måtte sige farvel til to hunde, det er bare så grimt.
Du kan godt bruge hvidløg, men du skal være meget forsigtig, for stor en dosis kan give en forgiftning
http://www.hundeleksikon.dk/tox.html#4
| |
| Kommentar
Fra : knh15 |
Dato : 19-01-07 16:19 |
|
puhaaa det er hårdt og læse dit indlæg.
Husk man har også lov til og sørge over en hund, nogle siger " det er bare en hund" men han har da været din trofaste ven gennem mange år. Så giv dig endelig lov til det.
Du virker som en virkelig fornuftig og kærlig hundeejer. Så gud vil hjælpe dig med den rigtige beslutning.
Jeg har for et stykke tid siden læst en artiken i DKK medlemsblad, at hvidløg kan være giftige for hunde, der er noget i som de ikke kan tåle, så måske bliver det bare en anden sygdom stakkels Axel får oven i det han i forvejen har.
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 19-01-07 17:25 |
|
Ja, man skal have lov til at sørge. Min veninde har lige mistet sin elskede hund, som hun har haft i 14 år. Stella, som hunden hed, lå sine ejeres arme oppe i sofaen og sov stille og naturligt ind. Min veninde er ødelagt af sorg, selvom hun har en anden hund + ikke mindst mand og barn.
Den kærlighed, man har til sin hund, er så fin og fantastisk. Det er en meget særlig og smuk forbindelse, man kan få til sådan et dyr. Min veninde har grædt lige siden Stella døde 3. juledag, og jeg er den eneste, hun kan sørge rigtig overfor, for der er åbenbart mange, der siger "herregud, det var kun en hund" eller "det går over" eller "du har jo en anden hund".
Lige nu er jeg også ekstra følsom overfor død. Jeg har lige kørt min gamle far på 90 år til operation i dag, - det gik godt og han har det fint, men det er jo en høj alder og han lever ikke evigt. Det gør min mor heller ikke, hun er 86 og frisk og vital af sin alder, men hun er også på vej ned ad bakke. Og det er ganske enkelt for hårdt at tænke på, at jeg indenfor de næste 3-4 år kommer til at miste 3 af de 4 væsener, der står mig allermest nær: Min mor, min far og min hund.
Men det er jo en del af livet; at elske og give slip og tage afsked.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 19-01-07 19:48 |
|
Det er så slemt.
Der er nok intet, vi kan sige, der kan hjælpe dig.
Det eneste, der hjalp mig, var at tænke på en ny lille hundehvalp. Tankerne om min syge hunds barndom var jo alligevel så positiv, så det var et lille lys i sorgen, at jeg vidste, at det snart var tid for at få et nyt lille væsen i familien.
Og også MIN mor var syg og gammel. Bekymringerne om hende blev også lettere at bære, fordi jeg da havde min nye lille Silke til at aflede tankerne.
Men da min mor døde, var der ingen trøst. Forældre kan ikke erstattes. DEN sorg tager den tid, det MÅ tage. --Selv her, 2½ år efter hendes død er jeg stadig ind imellem fuld af sorg.
Det var dengang en stor hjælp for mig, at jeg kunne skrive her på kandu i de svære dage, både i hendes sidste måneder, -og også i tiden omkring døden og begravelsen.
Axelise, vi er her altid, --der er altid nogen, der vil lytte til dig. Du kan oprette "spørgsmål" og skrive privat. Selv om dette er en "cyberverden" så er der rigtig meget forståelse og trøst at hente, -lige når man har brug for det.
--Lige nu er det din far, det gælder. Axel kommer lidt i anden række. Og det er måske meget godt, -også for Axel. For HAN mærker jo også, hvor bekymret du er for ham, og det gør det kun værre for ham. For HAN ved jo gudskelov ikke, hvad det gælder.
Jeg håber for dig -og for din far og mor- at HAN i første omgang kommer godt igennem de næste dage.
Hvad fejler han? Er det slemt?
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 19-01-07 20:47 |
|
Nej, min far er heldigvis ikke alvorligt syg. Han blev opereret for brok i dag, -alt gik godt og blodtryk og alting var i top. Jeg kørte og bragte ham samt købte ind for min mor, da hendes bekymring for min far tog lidt på ressourcerne. Vi er heldigvis mange børn (6), der kan skiftes til at tage os af vores gamle forældre, så jeg var glad for at hjælpe lidt i dag.
Men selvom jeg ikke er bekymret for min fars helbred som sådan, så tænker man jo alligevel, om noget kan gå galt, eller om han har kræfterne til at restituere....og så kan det godt blive lidt for mange bekymringer oveni hinanden, når hunden er syg, mor faldt og slog sig i sommers (og er næsten ovenpå men ikke helt) og far skal opereres. Man mindes om, at intet varer evigt og at der kommer en dag, hvor vi må tage afsked med dem, vi elsker allermest. Og det kan være tungt at bære.
Og du har ret, Birgitta, intet kan erstatte ens forældre, men en gammel elsket hund kan nok godt erstattes af en ny dejlig hund, selvom jeg ikke kan forestille mig det lige nu. Men både du og andre her på Kandu har jo sagt det tit. Glæden over en ny hund kan godt dulme sorgen over tabet af den gamle.
Men uha, hvor har jeg grædt i dag. Det har simpelthen været for mange ting på én gang.
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 19-01-07 21:19 |
|
Ja, det er noget underligt noget, at vi kun kan have dem i så kort tid.
Jeg har været forberedt på, at en race som Axel's kun kan blive max. 9-10 år, ihvertfald med de skavanker han har. Jeg synes nærmest at jeg har forberedt mig igennem de sidste 9 år på, at jeg ikke har ham evigt, og ALLIGEVEL er man bare ikke parat til at tage afsked.
Bare 1 år til....bare 1 måned til...bare 1 dag til.... 
Sorry, - jeg er ikke opløftende selskab i dag.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 19-01-07 21:24 |
|
menne... jeg vil jo altså helst heller ikke have, at Silke overlever mig, Nordstedt1..... 
Jo, Axelise... Din far klarer det måske denne gang... Men han ER gammel. Og det ved du godt. Så du forbereder dig på, at det kan ske en dag...
Det gjorde jeg også, da min mor var i den alder.........
Men alligevel kom det som et chock, da de ringede fra hospitalet.
Der er nogle ting, man ikke KAN forberde sig på.
GODT at du har en stor familie. Det kunne jeg godt have brugt dengang.....
Prøv på at få sovet. For alting er lettere at tackle, hvis man ikke også er overtræt.
---sov godt... ---Tænker på jer...
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 19-01-07 21:39 |
| | |
 | Kommentar
Fra : kimberley |
Dato : 20-01-07 09:20 |
|
Kære Axelise....
Sikken en historie med din hund. Jeg har selv været det igennem med min hund for 3/4 år siden. Da blev hun opereret og fik fjernet begge analkirtler. Ingen komplikationer heldigvis... Lubaya var knap 3 år, da hun blev opereret.
Forud for denne operation gik lange perioder med inficerede analkirtler og masser af penicilin. På et tidspunkt fik hun tømt kirtler hos dyrlægen hver 2. dag samt lagt penicilin direkte ind i kirtlerne. Via diverse prøver på laboratorie fandt dyrlægen frem til, at det var nogen ret aggressive bakterier, der var i kirtlerne (kan ikke lige huske, hvad de hed), og der var vist et par slags penicilin, som kunne virke på dem, derfor valgte dyrlægen at skyde med skarpt og sprøjtede penicilin direkte ind i analkirtlerne.
Efter tre uger med denne behandling var hun på toppen igen. Det holdt dog desværre kun 5 mdr. så startede det hele igen, og der valgte vi at lade hende operere.
Prøv at spørge om din dyrlæge ikke mener, om det kunne hjælpe at give penicilin lokalt også. Nu er din hund jo en stor hund, så det må være nemmere på ham. Lubaya er en basenji på 10 kg, så det var noget et pillearbejde, men hun fandt sig fint i det trods smerter og ubehag - frikadeller gør meget i sådan en situation...
Lubaya gik ikke med krave efter operationen. Hun gik med "airbag" Se på min hjemmeside.
http://www.basenji-life.dk/Basenji_m_airbag.htm
Det fungerede rigtig godt. Jeg lejede den hos dyrlægen.
Jeg understøttede også min hund med hvidløg, mens vi forsøgte at nedkæmpe infektionen. Samtidig gav jeg hende Paragurt piller for at holde maven stabil.
Axelise..., nu er din hund en ældre hund, så det er muligt, at man slet ikke vil trække ham igennem sådan et forløb. Den beslutning kan kun du og din dyrlæge træffe. Det er hårdt, men du viser dig her som en meget ansvarlig hundeejer, og Axel er så heldig, at han er ejet af dig...
Uanset hvad så ønsker jeg dig og din hund rigtig meget god bedring og held og lykke.
Mange hilsner Helle
| |
| Kommentar
Fra : knh15 |
Dato : 20-01-07 09:53 |
|
Kære Axelis, Man bør ikke anskaffe sig en ny hund, der skal leve op til den gamle. Den nye hund er et selvstændigt væsen, der ikke kender den gamles vaner. Det tror jeg også du ved, jeg bliver bare ked af og læse, til og erstatte den gamle, en ny hund fortjener ikke og være en erstatning.
Med en ny hund kommer nye vaner og skikke. Man kan godt samligne, men ikke forvente, at de minder om hinande. Den gamle hund har givet hvad den kunne, men den nye vil kræve andre vaner.
På et tidspunkt opdager de fleste, at det er vemodigt, men rigtigt varmt og dejligt og tænke på de minder, vores dejlige vovse har gemt i vores hjerter. Har selv prøvet det.
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 20-01-07 11:20 |
|
Kære Helle.
Hvor er jeg dog glad for at høre om din historie om Lubaya! Jeg vil fortælle min dyrlæge om det med at sprøjte penicilin ind lokalt i analkirtlerne og høre, om det kunne være en mulighed med Axel.
Det var opløftende at høre din historie, og den har givet mig håb, så tak for den
Nordsted1, også tak for dit link om hvidløg, der kan være giftigt. Det vidste jeg slet ikke. Kan bare huske en hundeekspert, der engang sagde, at 1 fed hvidløg om dagen kan holde lopper og mange andre ting væk fra ens hund. Men jeg vil undersøge, om 1 fed hvidløg vil være for meget (min hund vejer 45 kg) , eller om han mon kan klare hele 2 fed om dagen? Jeg vil mene, at frisk hvidløg må være mere effektivt end hvidløgskapsler.
Jeg vil mene at Wolle (firmaet) vil kunne råde mig i den retning, når jeg får fat i dem på mandag. Jeg ringede flere gange i går til dem, men det lykedes mig ikke at komme igennem.
Jeg ved dybt i mit hjerte, at Axel ikke skal være her for MIN skyld, men det er min pligt at være der for HANS skyld. Min dyrlæges faglige vurdering af, hvad der vil være det rigtige at gøre om 14 dage, er mit udgangspunkt.
Men jeg synes, at jeg i dag har fattet nyt mod. Jeg har en fornemmelse af, at Axel's "tid" ikke er kommet lige nu, jeg har fået en fornemmelse af, at vi nok skal få bugt med den infektion. Det håber og beder jeg til.
Jeg fandt en meget smuk historie på nettet i går med en hundejer, der for nogle år siden måtte lade sin hund aflive, fordi den var syg og havde mange smerter. Hun kunne mærke, at hunden havde opgivet ånden, og den dag, familien skulle afsted til dyrlægen for at aflive hunden, gik den rundt til hvert medlem af familien og brummede af glæde og tog afsked og gav pote. Hun skrev, at det var som om hunden godt vidste, at nu ville den endelig få fred og at den takkede dem for at få lov til at dø.
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 20-01-07 11:40 |
|
Axelise, den sidste historie får tårerne op i øjnene...
Da vi måtte sige farvel til vores 2. hund følte jeg mig i den grad som en "morder", hans lever var "stået af" så på den måde havde vi ingen valgmuligheder, men den dag hvor vi var hos dyrlægen og han tog en blodprøve, fik han også prednisolon og noget vanddrivende, så han var fuldstændig glad og frisk da vi fik resultatet af prøven, han anede overhovedet ikke uråd om noget som helst, men var bare så glad for at vi skulle ud at kører tur, vi kørte til mine forældre, og min far tog med min mand til dyrlægen, jeg kunne simpelthen ikke, jeg ved godt jeg var en kujon, men han var dog ikke alene, og hunden havde mange gange været hos mine forældre. Jeg vil aldrig glemme det syn, da min mand og far gik til bilen med en logrende hund i hælene, jeg vil heller aldig glemme at det var første gang jeg overhovedet har set min far græde da de kom hjem igen. Vi fik begravet ham i mine forældres have, på hunden ynglingsplads, og derefter sad vi fire voksne mennesker og græd, og gruede for at tage hjem til børnene når de kom fra skole og skulle fortælle dem, at vi altså ikke havde deres kæledyr mere, de troede jo ikke han var alvorligt syg, så det var også et chock for dem.
Nu kom det pludselig til at handle om min hund, undskyld
Fortsat god bedring til Axel
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 20-01-07 16:01 |
|
Nej, du skal ikke undskylde, Nordsted1! Det er jo netop dét, at I andre kender sorgen og smerten så vel og har oplevet det før, som hjælper mig at høre.
Glæder forøges, når man deler dem med andre, - og sorger kan formindskes, når man deler dem med andre.
Sikken en oplevelse at skulle afsted med en glad lille hund, som intetanende logrer og går med...uha
Hvor mange hunde har du haft?
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 21-01-07 20:38 |
|
Det var pænt sagt af dig Axelise..
Vi er på den 3. hund, samme race hver gang. Og hver gang siger vi at nu er det den sidste hund, men de er jo blevet en del af familien og ikke til at undværer.
Går det bedre med Axel idag??
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 21-01-07 22:12 |
|
Nej, det er netop dét. En hund bliver et fuldgyldigt medlem af familien, og sådan mener jeg, at det også bør være.
Vi har i dag kørt en tur til stranden i Tisvilde med Axel, hvor han var overstadig af lykke, og kunne gå og løbe i hele 50 minutter. Pragtfuldt vejr, og hvor var det dejligt at se min hund så glad og fuld af liv 
Men lykken varede kort, senere på eftermiddagen kunne jeg se, at han nu bløder ligeså meget ud af endetarmen, som da han fik den anden penicilin. Det var som jeg frygtede, at medicinen virker de første dage og man bliver så glad, fordi man aner en fremgang. Men nu synes jeg, at det går i den forkerte retning, så jeg vil ringe til dyrlægen i morgen, jeg kan ikke vente til vi har en tid d. 1/2. Jeg vil høre, om det er muligt at sprøjte penicilinen direkte ind i analkirtlen, som boxerpigen fortalte om, - og ellers må jeg høre, om min dyrlæge mener at det vil være forsvarligt at forsøge at operere analkirtlerne ud alligevel.
Axel har tydeligt ondt ind imellem, og så bliver han forvirret og ser på mig: "Kan du ikke tage det væk?" Men det kan jeg jo ikke
Normalt har han god appetit, men nu skal jeg lokke ham med alverdens lækkerier (hjemmestegte lammefrikadeller), så han lige kan få nok mad i maven til at jeg også kan give ham en smertestillende pille. Efter 1-2 timer, når pillen er begyndt at virke, stiger humøret rigtig meget, og Axel bliver legesyg og vil gå tur og lege med pivedyr og alting, og så kommer appetitten også.
Så jeg vil sige, at nu hvor han bliver passet og plejet hele tiden, så har han det også ok og lader ikke til at lide nævneværdigt, men det er jo ikke holdbart. Det går lige an indtil dyrlægen kan træffe en beslutning om, hvad vi skal gøre, men det er ikke sådan et liv, jeg ønsker at min hund skal have.
Og problemet er opstået i forbindelse med hans alderdom og et skrantende immunforsvar, så jeg tænker jo også: Hvis analkirtlerne bliver opereret væk, hvad bliver så det næste? For hvis ikke dette tager livet af ham, så bliver det måske noget andet om et par måneder.
Ja...så dagene går med at passe Axel og give ham en masse kys, kærlighed og omsorg.
Jeg er ved at finde ud af, hvem der kan passe ham i næste uge, hvis han skal opereres, og min mand har et par feriedage tilgode og jeg må gøre alt hvad jeg kan for at få omlagt min planlagte ferie til nsæte uge eller ugen efter, hvis det bliver nødvendigt.
Jeg har også tænkt mig i morgen at kontakte den dyrlæge, somi sin tid lagde guld ind i Axels led. Det er en dyrlæge i Roskilde, som arbejder alternativt med bl.a. akupunktur og naturmedicin, og jeg vil gerne lige høre hans bud på, hvad man evt. kan gøre i denne situation.
Men jeg føler lige nu, at det bliver i den uge der kommer, at tingene skal ske. Hvad det end er, der skal ske Jeg kan ikke vente med at hjælpe min hund, vi skal have manifesteret noget for ham i denne uge.
I må alle sammen meget gerne sende gode tanker.
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 22-01-07 20:21 |
|
Undskyld kimberley, det var DIT indlæg og ikke boxerpigens, der handlede om at sprøjte penicilin direkte ind i analkirtlen!
Jeg fatter nyt mod hveranden dag og går i spåner hveranden dag, så lige i dag har jeg fået flere gode råd, som jeg vil sætte min lid til.
Det KAN da ikke være rigtigt, at min skønne gamle hund skal dø af en sølle infektion i numsen! Der MÅ kunne gøres noget.
Jeg har ringet rundt i dag, men det er ikke lykkedes mig at få fat i de dyrlæger, jeg havde håbet på, da jeg har været på arbejde og haft noogle vigtige møder, som jeg ikke kunne undlade at deltage i.
Men i morgen skal jeg have ringet rundt igen, så jeg får en "second opinion", - det får vi mennesker jo altid, hvis vi fejler noget alvorligt.
Der M^Å være en dyrlæge ét eller andet sted, som har prøvet detteher før og har mod på at gøre noget ved det igen.
F.eks. kimberleys råd om direkte indføring i analkirtlen af penicilin. Hvorfor har MIN dyrlæge ikke foreslået det? det er vel fordi hun ikke kender til den metode.
I morgen vil jeg også ringe til Københavns Dyrehospital og høre, om der ikke er nogen af de dygtige mennesker, der har prøvet noget lignende og har et bud på, hvad man kan gøre.
Jeg tænker positivt
PS Og varmt tak for alle kærlige og deltagende ord. De varmer mere, end I aner 
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 22-01-07 20:27 |
|
Jeg sidder lige og kommer i tanke om at vores tidligere nabo da har fået opereret deres hund på Landbo højskole, godt nok er det en del år siden, men dem kan du vel også prøve at spørge???
Der har bare at være en dyrlæge med den helt rigtige løsning, når du ringer imorgen.. vi xx videre, og tak for updateringen, vi kan jo ikke lade være med at havde det i baghovedet
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 23-01-07 17:03 |
|
I dag fik jeg fat på en dyrlæge på Københavns Dyrlæge Hospital. Hun fortalte mig, at man ganske rigtigt kan rense den betændte analkirtel og sprøjte noget penicilin op, men at det selvfølgelig var en forudsætning, at den penicilin ville virke på bakterierne. Hun forklarede mig også, hvor farlig en operation er, hvis der er infektion, så det er bare den allerallersidste udvej, så længe der er en betændelsestilstand.
Senere fik jeg talt med Wolle-firmaet for at høre, om de har andre anti-bakterielle midler end dem Axel allerede får mod sin furunkulose. Det har de ikke.
Så talte jeg med min egen dyrlæges kollega, da min dyrlæge er på ferie i denne uge. Hun sagde, at hun godt kendte til metoden med at rense analkirtlen, men at der hurtigt kommer puds igen, allerede efter 1 døgn. Man kan heller ikke bruge hvilken somhelst penicilin til at sprøjte op, da den han får nu oralt f.eks. vil beskadige slimhinderne/vævet, hvis man sprøjtede det op, og man skal jo ikke genere det betændte område mere, end det er i forvejen. Desuden er der også en fare for, at kirtlen vil briste, hvis man sprøjter noget op, da den kan være beskadiget af betændelsestilstanden. Demed kan man komme til at gøre mere skade end gavn.
Men....til gengæld synes jeg, at jeg kan spore en lille fremgang i Axels helbred. I går og i dag har han ikke blødt mere end meget meget lidt, altså mindre ihvertfald. Desuden virkede han hverken i går eller i dag plaget af sin tilstand, - han virker faktisk mere eller mindre som han plejer før han blev syg. Dog er appetitten stadig ikke helt som før, men penicilinen kan jo også godt give lidt kvalme.
Så nu har jeg aftalt med dyrlægen, at jeg har fået en tid til udskylning af analkirtlen på fredag, hvor jeg møder sent på arbejde, og hvis det fortsat går fremad med infektionen, kan jeg ringe torsdag og aflyse dyrlægebesøget, da det bedste tilsyneladende er, hvis hundens eget immunforsvar kan bekæmpe betændelsen sammen med penicilinen.
Og så har jeg fået grønt lys af dyrlægen til at give Axel 1 fed hvidløg om dagen, så det får han også nu.
Jeg HÅBER 
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 23-01-07 17:25 |
|
Det er dejligt at høre at der er en lille smule fremgang...
Pas nu på ham... Selv om han bliver mere frisk og livlig, så prøv på at holde ham i ro. Han ER syg, og lange ture kan sandsynligvis forværre hans tilstand igen...
--Jeg tror, at turen til Tisvilde var for meget for ham sidst...
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 23-01-07 20:22 |
|
Ja, Birgitta. Det kan der desværre nok være noget om Han var ellers SÅ glad og livlig og hoppede rundt som en kanin, men han skal nok holdes lidt mere i ro.
I dag har han slet ikke villet ud og gå endnu, - kun en masse svipture ud i haven og en masse leg indendøre. Så han får lov til at hvile sig i dag og bestemme selv. Nogle dage har en jo en "off-dag", hvor han bare ikke vil gå tur, og så får han lov til at hvile som han vil. Jeg gør nogle forsøg og får ham med ud på fortovet, men så kommer vi bare heller ikke længere, hvis han ikke vil.
Så længe han spiser, drikker, tisser, har afføring, virker glad og legesyg + får sin medicin og en masse kærlighed, så kan det vel ikke gå helt galt.
Jeg satser stadigvæk stærkt på, at han er i langsom bedring....
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 24-01-07 14:14 |
|
Bare lige tænk på, at når han får smertestillende medicin, så mærker han ikke selv om han rører sig for meget... Det er DIG, der skal stoppe ham..
Det var bedre, hvis han sammen med de smertestillende kunne få noget lidt sløvende....
Hvorfor mon de ikke laver nogle piller til dyr, der virker på den måde? Det er jo et generelt problem, at man kan få smerten væk, ---og så liver dyret op og er alt for aktivt...
Men altså... jeg håber bare, at bedringen denne gang er permanent...
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 24-01-07 17:18 |
|
Jeg håber også at bedringen er permanent
Axels humør er ihvertfald rigtig godt, så han har lyst til at lege tagfat og lege med pivedyret hele tiden. Men min mand bemærkede i dag, da han var kommet hjem, at Axels numse så helt fin ud og den lugtede ikke. Senere legede de lidt "fang-mig-hvis-du-kan" (yndlingslegen) rundt i stuerne, og så blev numsen rød og den begyndte at lugte. Så jeg tror du har helt ret i, Birgitta, at Axel tror at han kan mere, end han kan, fordi han ikke kan mærke smerterne. Jeg kunne godt forestille mig, at det er godt for ham at holde sig i ro, så det hele langsomt kan hele op.
Men der er jo også svært at bremse ham, fordi han er så glad, så vi nænner ikke andet end at lege lidt med ham. Selvfølgelig får han masser af stille kæl og nus, så han bliver ikke ligefrem understimuleret, hvis vi ikke leger med ham.....men det er svært at nægte en gammel hund den glæde. For han ter sig som en hvalp
Han bliver træt af penicilinen, men i timerne inden han får penicilin er han altså ret veloplagt.
Og noget motion skal han jo også have, for det er jo med til at styrke hans immunforsvar.
Det bliver en lang føljeton detteher....godt at I har tålmodighed
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 24-01-07 17:43 |
|
Det gør ikke noget at det bliver en lang føljeton, vi venter jo på den lykkelige afslutning, men vil
jo også gerne have handlingen - i midten - 
At Axel også kan se pæn ud, er da positivt, så må i bare nedsætte aktivitetsnivuet en anelse
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 24-01-07 17:54 |
|
Vi er her for det samme.
Og computeren står der så du kan fortælle lige præcis når DU har tid, behov og overskud.
--Jeg føler jo næsten, at jeg kender den skønne Axel efterhånden.. Så selvfølgelig vil jeg gerne følge med i, hvordan det går.
Du skal også lige tænke på, at Axel måske er så livlig for JERES skyld. Han forsøger måske at opmuntre JER. Jeg tror det er mindst lige så slemt for ham at mærke hvor bekymrede I er som det er at have ubehag og ondt.
Prøv på at være glade og ubekymrede når I er sammen med ham. Også når I ikke leger med ham... Det er svært, men det samme ville man jo prøve på hvis der var tale om et barn..
Jeg husker, hvor opmærksom Silke var på mig dengang min mor var syg...
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 24-01-07 19:03 |
|
Ja, de kan mærke så meget, de hunde! De er de bedste trøstere, der findes!
Vi har nu været meget glade de sidste 3 dage, eftersom det ser ud til at gå en lille smule fremad, så det gør os jo bare så lykkelige!
I weekenden var jeg ikke mange sure sild værd.
Axel er lige nu, som han var inden han blev syg: En gammel herre, som står og svajer lidt på bagbenene, fordi han har gigt, men ellers fuld af leg og glæde.
I går var han for første gang i lang tide henne ved døren og "skælde ud". Vi bor i lejlighed, og overboerne fik en masse venner på besøg i løbet af aftenen. Axel kender lyd og lugt af alle, som bor i opgangen, så dem gør han aldrig af, men de fremmede, dem skal man altså gø af om aftenen!
Det var dejligt at se, at hans gamle adfærdsmønster dukker op igen
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 24-01-07 19:08 |
|
Det lyder bare så dejligt positivt at han har overskud til at skælde ud  Nu SKAL den rutchebanetur bare fortsætte med at gå opad.
Ak ja de kære dyr, man bliver bare så glad for dem, lige nu har jeg et lille problem med min kanin, men heldigvis noget tiden kan gøre noget ved
http://www.kandu.dk/spg99451.aspx ... ja ja ryst i bare på hovedet af mig, men jeg syntes da det er synd for ham.
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 25-01-07 19:38 |
|
Nordsted1, jeg kan sørme godt forstå, at du er bekymret for den lille fyr. Hvor er han dog helt og aldeles bedårende!
Jeg har selv haft kaniner som barn og elskede dem højt. Det var mit livs første svære sorg at skulle tage afsked med dem: Den ene blev spist af ræven (fordi de boede udenfor og hegnet var ikke forhøjt til ræven) og den anden døde af sygdom. Jeg græd i 14 dage og troede, at jeg aldrig skulle få en lykkelig dag i mit liv igen. Man knytter sig jo til alle de dyr man har! Om det er en undulat, en kanin, en guldfisk eller en hund. Jeg har elsket alle mine dyr højt.
Så stor forståelse herfra for dine bekymringer. Desværre kan jeg ikke tilbyde bedre svar på dit spørgsmål, end dem du allerede har modtaget.
I dag går det ned ad bakke for Axel, og jeg kan mærke, at mit hjerte atter snører sig sammen af frygt for at han aldrig bliver rask. 
Han har blødt en del ud af numsen i dag, mere end i går. Og energien og humøret er heller ikke i top. Vi gik en lille aftentur med ham i går aftes rundt om én af søerne, sådan på ca. 35-40 min. Den sædvanlige aftenrunde-længde. Han var jo slet ikke ude og gå dagen før. Det er meget svært, hvis han slet ikke må bevæge sig, det kan jo ikke være rigtigt, og det er ihvertfald slet ikke noget liv, jeg vil tilbyde min hund.
I morgen fortsætter min dyrlæge-runde for at finde ud af, hvad jeg kan/skal/bør gøre. Det lyder umiddelbart som om dyrlægerne mener, at jeg skal give det endnu nogen tid for at få penicilinen til at virke. Jeg vil stadigvæk mene, at selvom han har det skidt i dag, så er det alligevel lidt bedre end for 10 dage siden. Men jeg synes godt nok, at det går meget langsomt med den fremgang
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 25-01-07 20:02 |
|
Ååh nej altså, nu var det lige begyndt at lysne - troede jeg - Måske i skal korte af turene??
Hva' med Landbo højskole?? Fadme om vi giver op lige nu, han SKAL klare den, vi bliver ved med at sende tanker og xx..
Jeg mistede en kanin for præcis et år siden, han var syg i 14 dage og jeg var skup umulig, var hos dyrlægen hver dag undtagen søndag. Da jeg så gav slip var jeg utrøstelig, så da min mand spurgte om vi ikke skulle kører en tur, så jeg kom lidt væk, havde han en bagtanke med det, for vi kørte direkte til dyrehandleren, så jeg tør ikke løbe nogen risiko med ham her (det var nu ikke kulde der var skyld i den andens sygdom) den blev smittet af en kanin min datter købte, som åbenbart var syg da den blev købt.
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 26-01-07 10:51 |
|
Her til morgen fik jeg endelig fat på min dyrlæge nr. 2, Lars Rasmussen fra Gundsø Dyreklinik i Roskilde. Han arbejder også alternativt og var den, der reddede Axel for 2½ år siden ved at lægge guld ind i samtlige hans gigtplagede led. Min almindelige - og ellers udmærkede - dyrlæge kunne kun tilbyde smetestillende medicin.
Lars mente, at det er yderst sjældent at man ikke kan få bugt med sådan en infektion, som Axel har lige nu, så han siger, at uden at underkende hvad de andre dyrlæger har sagt, så vil han umiddelbart mene, at han kan hjælpe min hund, så jeg har fået en tid hos ham mandag morgen.
Lars vil naturligvis kigge på Axel for endeligt at vurdere situationen, og så mener han, at vi skal Have Axels immunforsvar op, hvilket han bl.a. kan gøre med nogle naturremedier. Desuden vil han give ham laserbehandling et par gange om ugen i nogle uger, da han har erfaring med, at det er virkningsfuldt mod analkirtelbetændelse.
Så nu fatter jeg endnu en gang nyt håb og glæder mig til Lars skal se på Axel på mandag.
Om jeg så skal køre til Roskilede hver eneste dag, så ville jeg gøre det. Hvis bare det kan hjælpe.
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 26-01-07 11:06 |
|
Så er der fornyet håb, det lyder da også rigtigt at laser han hjælpe, også bare det at han siger at han vil give det i nogle uger, godt nok har han ikke set Axel, men alligevel så syntes jeg det lyder positivt.
Kan i alle ha en god week-end og fortsat god bedring til Axel
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 26-01-07 13:23 |
|
Det var så lige en rutschetur mere... Men du må jo efterhånden være vant til det...
Jeg ved godt, at det er svært at holde en syg hund i ro når han har sine gode tider. Men det SKAL du. Det er jo ikke for tid og evighed, men indtil infektionen er væk.
Aftenturen var for meget, men der er vel også forøgede problemer når han har haft afføring? Og det kan man jo ikke undgå...
Det bliver rigtig spændende at høre hvordan det går på mandag. Sørg nu for at holde ham i ro week-enden over. 
Og husk at have en liste med til dyrlægen med navnene på de antibiotika-typer, som Axel har fået indtil nu.
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 26-01-07 13:34 |
|
Ja, lige nu giver det sig selv.
Axel ville ikke ud og gå i går og ej heller i dag.
I dag kan jeg dog mærke, at hvilen i går gjorde ham godt, så han har været glad og legesyg, men tog sig kun en kort lille lege-tur indendøre, og så gik han i kurven igen.
Nu skal jeg ud af døren om 5 minutter, da jeg skal på aftenvagt. Min mand kommer hjem om 2-3 timer, og så kan "drengene" hygge sig lidt sammen.
Jeg tror at du har ret i, at Axel skal holdes i ro. Fra nu af bliver det højst en tisserunde på 10-15 min. og ikke mere. Han lader til at være mere end tilfreds med bare at komme ud i haven og besørge og "skælde lidt ud" nogle gange om dagen.
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 28-01-07 22:00 |
|
Birgitta... Go' ide, og hvis vi gør det begge to, så må det da hjælpe ik'??
Og med krydsede fingre, kan man heller ikke lave så meget andet, sikken god undskyldning vi har
for ikke at gøre rent mm.
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 29-01-07 00:01 |
|
Det lyder godt, begge 2
Jeg skal være hos den gode dyrlæge Lars kl. 9.30 i morgen.
Jeg har været blytung om hjertet de sidste 10 dage, for jeg ved ikke, hvad jeg skal indstille mig på. Jeg ønsker at fatte håb, men kun hvis det er til Axels bedste. Hvis Axels bedste er at få lov til at få fred, så håber jeg at jeg kan finde styrke til at fungere i hverdagen, mens jeg sørger. Jeg ved ikke hvordan, for han har så stor en plads i mit liv og i mit hjerte, men jeg bliver nødt til at komme igennem det.
Og selvfølgelig håber jeg, at Lars - når han ser Axel i morgen - vil sige, at han er helt sikker på, at han kan hjælpe ham. Jeg forstår ikke rigtigt, hvordan det dér laser skulle kunne gøre noget ved en betændelsestilstand. Det må da være ubehageligt for hunden, hvis den varmer noget op i de indre organer, så jeg forstår det ikke rigtigt.
Tusind tak fordi I tænker kærligt og positivt, det er jeg så glad for
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 29-01-07 12:37 |
|
Det gik GODT hos dyrlægen!
Lars klemte puds ud af analkirtlen og sagde efterfølgende, at det lugtede meget grimt, som sådan noget jo gør, men at det lugtede af mere end bare infektion i analkirtlen. Han tog derfor en prøve for at sende den til laboratorium for at tjekke den for celleforandringer.
Han siger, at hvis der er celleforandringer (jeg får svar om 1 uge), så skal Axel opereres hurtigst muligt, for så skal de kirtler bare fjernes og så er der alligevel ikke noget penicilin, der kan fjerne det. Hvis der IKKE er celleforandringer, skal vi fortsætte med penicilin (jeg har fået en ny slags, som han har erfaring med, virker rigtig godt - Antirobe vet. 600 mg dagligt, hvor han før fik 225 mg Baytril vet. dagligt og uden resultat) samt laserbehandling 1 gang om ugen + noget alternativt udrensende/afgiftende pulver.
Axel var SÅ skrækslagen i dag. Han rystede over det hele og krøb ind under min stol og stak hovedet ud mellem mine ben. Han peb og dirrede og hyperventilerede, jeg har aldrig nogensinde set ham så angst. Det var svært bare at ignorere ham for ikke at forstærke det forfærdelige i situationen. Der var mange i klinikken der måtte trække på smilebåndene, de er åbenbart ikke vant til at se et muskelbundt på 45 kg være angst som en lille kylling.
Men Lars gav ham en beroligende akupunkturnål i hovedet + en lige under haleroden. DEt hjalp en anelse. Og så fik han der dér laserinstrument ind i numsen i 15 min. Det gør ikke ondt på hunden, men Lars siger, at de har rigtig gode resultater med det, når der er sår og infektioner, der ikke vil hele op, da behandlingen åbenbart hjælper cellerne med at genopbygges.
Iøvrigt var Lars ikke så betænkelig ved at skulle operere en betændt analkirtel, som de andre dyrlæger har været. Han sagde, at det ikke så så slemt ud, der var ikke noget, der bulnede ud, så tilsyneladende er infektionen fint indkapslet. Men selvfølgelig vil det kræve at han bliver overvåget i døgndrift i tiden efter.
Og så sagde han de forløsende ord, som jeg jo nu klynger mig til:
Han ser ingen somhelst grund til, at det skal blive nødvendigt for Axel at skulle lade livet på grund af detteher. Han er overbevist om, at Axel godt kan blive rask.
Så nu vil jeg kontakte min anden dyrlæge og indstille videre behandlinger dér, da der ikke er nogen grund til at blande 2 behandlinger sammen.
Så nu føler jeg, at Axel er i trygge hænder, og der er ikke kun solskin udenfor men også indeni idag
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 29-01-07 12:47 |
|
Jeg er dårligt nok kommet indenfor døren, før jeg får tændt pc'en, for at følge med i Axel's helbredelse.
Hvor var det en dejlig fortælling, nu er der da for alvor lys forude, og du kan sove bedre om natten,
Hvor jeg glæder mig på jeres vegne. Fortsat god bedring, det lyder da som om Lars har fuldstændig styr på det.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 29-01-07 12:52 |
|
Hvor ER det godt at høre...
Jeg må indrømme, at jeg HAR tænkt "celleforandringer.." men det er jo dyrlægens sag at stille diagnoser. DU ville ikke kunne bruge det til noget fra MIG, -andet end at blive endnu mere bekymret. Og jeg ved jo alligevel ikke nok.
Men det gør dyrlægen. Og hvis HAN mener at Axel vil kunne blive rask, så er det DET, der gælder.
Hvis det ER sådan noget, så skal det bare væk!
Selvfølgelig var Axel da ved at gå til af nerver........... Det var du -og vi- jo osse. Han er en følsom hund, der sagtens kan mærke alle de nerver..
Forresten, hvis han skulle få diarré af al den antibiotika han får, så sørg lige for at have "paraghurt piller" i huset. Han skal nok have 3-4 stk 3 gange om dagen, for han er jo en stor hund. Men det er absolut uskadeligt, for de består bare af yoghurt-gærsvampesporer, som virker stabiliserende på mavefloraen. --Det ville være synd hvis han fik tyndskid, når han har ondt i numsen.
Tillykke med det gode resultat!! 
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 29-01-07 13:16 |
|
Og Birgitta:
TAK fordi du var så nænsom ikke at nævne noget om celleforandringer for mig.
Du har helt ret i, at det ville have gjort mig endnu mere urolig og ulykkelig. Så ville jeg have været helt sikker på, at Axels dage var talte.
Så tak for det, det var meget omsorgsfuldt af dig
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 29-01-07 13:28 |
|
Det er jo heller ikke sikkert, at det er sådan noget. Men det er godt at få det undersøgt, for som Lars også siger så hjælper antibiotika jo ikke i længden hvis der ER celleforandringer.
HUSK NU!!! at holde ham i ro, selv om du bobler af glæde og vejret er så fint!!!
Det GÅR IKKE at drøne rundt med ham. Han får det lynhurtigt værre igen.. Husk det nu!!
De gode ture må I have til gode til når han er rask igen.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 31-01-07 18:21 |
|
Giv tid giv tid... Han har kun lige fået Antirobe et par dage...
Bare hold ham i ro. Det er fint han sover meget. Så kan I da ikke lave ulykker så længe
Men der er nok lige nogle stykker af os, der er spændte på hvordan den næste uges tid går.
Det er altså lidt besværligt med al det krydseri.. xxx Jeg har opvask stående fra de sidste 3 dage.. --Hvad gør man ikke for det kære kræ..
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 01-02-07 09:21 |
|
Det lyder som om jeg skylder jer at komme og svinge støvsugeren og tage opvasken!
Jo tak, jeg har det meget bedre. Min mand siger, at jeg slet ikke har været til at komme i kontakt med de sidste uger, da jeg har lukket mig helt inde i min sorg. Jeg har kunnet tale om Axels sygdom og hvor ked af det, jeg var, men jeg har trukket mig tilbage fra alt og alle alligevel.
Jeg kan mærke, at jeg nu atter kan "deltage" i livet, efter at Lars har givet mig nyt håb.
Og nu synes jeg faktisk, at det går fremad med Axel I går aftes insisterede han på at komme ud og gå tur. Han satte sig foran hoveddøren og gav mig det dér hypnotiserende blik, hvor han tydeligvis ville fortælle mig noget meget vigtigt. Så vi gik én af vores sædvanlige aftenrunder: en tur over Landbohøjskolen. Og Axel gik med samme iver og hurtige tempo, som han gjorde før han blev syg. Det var meget opløftende. Når han ellers ikke sover (og det gør han ret meget) så synes jeg, at han er min "gamle" Axel fra før han blev syg.
Nu venter jeg bare spændt på svar på prøven i næste uge. Mandag eller tirsdag regner jeg med at få svar.
Og så venter jeg selvfølgelig også på, om det går nedad bakke i weekenden, - med de andre peniciliner fik han det godt de første 4 dage, og så gik det nedad bakke efter det. Så dv.s. fredag el. lørdag vil jeg kunne mærke en nedgang, hvis det er. Men jeg HÅBER at Antiroben fortsætter med at virke.
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 01-02-07 09:46 |
|
Axelise... Ja tak
Uh hvor kan jeg godt huske rutchebaneperioden, det var også derfor jeg ikke troede min mand ville være med til at jeg fik en ny kanin, jeg havde været ganske ulidelig under dens sygdom, men sådan noget gør man jo ikke bevidst, og det forstod min mand heldigvis, og det gør din helt sikkert også,
Jeg tror på det vil fortsætte med at gå fremad, for det er noget det bare skal. Du fortæller lige i løbet af week-enden hvordan det går ik'??
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 01-02-07 12:44 |
|
Axelise, -nedturen efter tre-fire dag kan altså også godt skyldes, at på det tidspunkt får Axel det SÅ godt, at du glemmer al forsigtighed og lader dig hypnotisere til at lade ham være vild! Pas nu på!
Så længe han er på antibiotika, så er han patient og skal tage det meget med ro.
Men prøvesvaret bliver rigtig interessant. Hvis der IKKE er celleforandringer, så må I jo bare slås videre for at få infektionen helt væk... Det er næsten "nemmere" hvis der er celleforandringer. For så er det operation med det samme.
Fint, hvis vi kan få svar allerede mandag eller tirsdag.. ---Sikke en masse opvask vi så skal i gang med bagefter...
Jeg tør jo ikke engang vaske op i week-enden, for så får han det bare skidt igen... 
XXX
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 01-02-07 16:41 |
|
Altså....Axel siger, at han er MEGET god til at vaske op
Han vil gerne komme og slikke tallerkenerne meget meget grundigt, siger han
Nå...ikke??
Okay, men så får jeg jo travlt i næste uge! Birgitta, du bor vist i Ballerup, ikke? Og Nordsted1, du bor i Københavnsområdet, ikke? Godt jeg har bil!!!
Men Axel HAR det bedre. I dag har han endnu ikke blødt ud af numsen, og i aften har vi tænkt os at gå ud og more os lidt (høre noget musik) i et par timer. Det er første gang i 4 uger, jeg har følt mig tryg nok ved at lade ham være alene om aftenen. Ellers har jeg ikke nænnet at gå fra ham.
Han virker ikke længere forvirret - og det er jo et godt tegn.
Han er bare enten meget meget træt og sover, eller også er han meget meget glad
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 01-02-07 16:47 |
|
Axelise... Jeg bor i Nordsjælland ikke så langt fra Tisvilde strand og Grib skov, når du henter vores opvask så tag Axel med, så kan vi gå en lang tur i skoven
Det er da også godt du har fået bil igen, var der ikke noget med at den blev stjålet?
Hvor er det dejligt at Axel har det bedre, det er en enorm lettelse og glæde.
Gå i trygt i byen og nyd musikken, så kan Axel tage en slapper imens
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 01-02-07 17:21 |
|
Uuuh dog... Jeg troede et øjeblik, at AXEL skulle med i byen og more sig... Jeg var liige ved at himle, for DET må han ikke før han er helt rask. 
Men I andre har nok meget godt af det. Og Axel vil sikkert nyyyde freden når han er alene i huset. Den har han sikkert savnet. Det er skam meget anstrengende at tage sig af bekymrede ejere...
Opvask... -Nu har vi jo ikke så meget, når vi kun er os to, -Silke og mig. Og Silke klarer sin egen opvask... Joo, hun ville sikkert også gerne klare min...
--Jammen så er DET problem jo løst.. Og så behøver hun heller ikke nogen mad i dag... Når hun er færdig med den sidste uges opvask, så er hun sikkert mæt.
Hvad skal man dog med opvaskemaskiner????
I må ha en rigtig god bytur!!
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 04-02-07 19:48 |
|
Så blev det søndag.....og Axel har nu stort set ikke blødt ud af numsen siden i torsdags. Energien tager til dag for dag, - men jeg følger selvfølgelig Birgittas råd og holder Axel i ro så meget, som det nu er mig muligt. Lige nu hopper han rundt af glæde og bjæffer som en hvalp
Al oste- og fikselugt er forsvundet og numsen ser rigtig fin ud. De eneste spor fra den grimme infektion er 1 enkelt dråbe ildelugtende blod på hans tæppe om natten. Et par af nætterne har der intet været, så det går FREMAD
Jeg mangler jo stadigvæk svar fra den gode dyrlæge Lars, som skal have et par flasker rigtig rigtig god rødvin, næste gang jeg ser ham Hvis der er celleforandringer, skal han naturligvis stadig opereres, men operationen vil dog være mindre risikofyldt, jo mindre infektion der er.
Hvis der ikke er celleforandringer, går jeg ud fra, at der nok bliver ordineret endnu en penicilin med Antirobe, som har virket så godt på Axel.
Men.........ulykker kommer jo sjældent alene
Min elskede mor faldt i går og brækkede lårhalsknoglen samt hofteskålen. Hun var i nat i fare for at dø, da hendes blodtryk var alt alt for højt. Hun kan ikke tåle den blodtrykssænkende medicin, hun allerede får, da hun får alle de bivirkninger, der står på indlægssedlen. Derfor har hun haft nedsat appetit de sidste dage og stort set hverken spist eller drukket. Vi regner med, at det måske var derfor hun faldt.
Så vi har været på hospitalet i dag og holdt hende i hånden, hun har så megen angst og elsker livet og er så bange for at dø så det er næsten det værste.
Heldigvis havde lægerne i løbet af i dag fåets stabiliseret blodtrykket så meget, at de nu regner med at kunne operere hende i morgen, og jeg tror at hun får morfin, for hun har hverken smerter eller er angst mere.
Selvom hun overlever denne omgang (hun er 86), så er det liv, hun kender, nok slut. Hun har indtil nu kunnet cykle i byen og købe ind hver dag, gjort rent selv, lavet mad, holdt hus og det hele.
Og min gamle far på 90 skal vi jo også tage os af midt i det hele. Han er fortvivlet og savner min mor, - Han føler sig revet midt over, nu hvor han er alene, efter 65 års ægteskab.
Så jeg er selvfølgelig lykkelig over, at vi er 6 børn, som kan skiftes til at støtte den ene og den anden.
Er det ikke mærkeligt, som tingene nogle gange kommer i stimer???
Lige nu er jeg dog bare taknemmelig for, at jeg ikke skal kunne rumme både min mors og min hunds død på én gang.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 04-02-07 20:06 |
|
Tillykke med den "bette" Axel.
Og se nu med din mor... Lægerne er dygtige i dag. Hun får en skinne indopereret og kommer hurtigt op igen.
Men du har ret i, at hun næppe kommer til at cykle igen, -i hver fald ikke lige med det samme. Det bliver gangstativ og rollator. Måske senere en minicrosser, som min mor fik efter sit første benbrud da hun var 80.
Med sådan en lille elscooter er hun lige så godt stillet som med en cykel. Crosseren kan endda køre ind i forretningerne nogle steder også.
Men hun skal lige igennem operationen først. Og med genoptræning vil der være forbedringer i et helt år fremover, -hvis bare hun har modet og udholdenheden til at kæmpe. Det havde min mor. Hun VILLE klare sig selv igen. Og kom også til det.
Men hun skal jo altså fremover passe på ikke at falde igen, for det kan hendes knogler jo nok ikke holde til mere.
Men fat mod! Min mor fik adskillige gode år efter sit hoftebrud.
Knus og mange tanker fra Birgitta.
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 04-02-07 20:09 |
|
Axelise.... Hvor lyder det godt med Axel, jeg er helt sikker på han vil klarer den, specielt når han ikke havde tilbagefald som du havde frygtet han ville få her i week-enden.
Jeg kan misunde dig og Birgitta, i er så velformulerede og kan forstå at beskrive, men du skal vide
at jeg føler med dig, selv om din mor er ved at være gammel, så vil det altid være et stort tab at miste sine forældre, nok især fordi du overhovdet ikke var forbedredt, og dog vil det sikker blive et stort tab alligevel, men vi kan da håbe på at hun stadig har nogle gode år endnu.
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 06-02-07 18:49 |
|
Der var INGEN celleforandringer
Og min mors operation i dag er gået godt
Så nu fortsætter vi med Axel hos den gode dyrlæge, muligvis skal Axel have lidt mere penicilin, da han stadigvæk bløder lidt, men blodet er dog ikke ildelugtende. Og så skal han have nogle flere laserbehandlinger i numsen.
Så alt ialt ser det hele lysere ud, selvom ingen dog er helt raske endnu.
Jeg må sige, at alt krudt går til min mor lige nu og til også at passe på min far.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 06-02-07 19:08 |
| | |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 06-02-07 19:22 |
|
Dejligt at hører, jeg skulle lige til at skrive og spørge, men så du/i kom mig i forkøbet.
Birgitta har skrevet det så godt, så jeg vil bare skrive ekko ekko.
Og så krydse for begge dine patienter, og for at din far også kan se det går fremad, og ikke bliver
alt for trist
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 07-02-07 20:49 |
|
såså, giv Axelise lidt ro... Hun har vist nok om ørerne lige nu..
Vi hører nok mere, når hun får tid.
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 07-02-07 22:16 |
|
Pyha. Det har været en hård dag. Tidligt på arbejde, alene på vagt det meste af dagen (jeg har en lederstilling indenfor socialpsykiatrien, - man får ikke noget forærende indenfor det offentlige!), fik fat i dyrlægen og fik en tid til behandling i morgen tidlig, så Axel kan få laserbehandling. Fik hentet penicilin til ham på apoteket. Ud og købe ind, hjem og lave råkost til min mor (det eneste hun vil spise lige for tiden), ud på hospitalet med råkost og kærlighed til hende, så ud og lave mad til min far og give ham omsorg og kærlighed, og så ud til min mor igen og putte hende og sørge for at hun ligger godt til natten og ikke er bange. Så hjem og gå en tur med Axel, som var rigtig godt tilfreds med, at det ENDELIG var HANS tid til opmærksomhed.
Så først nu har jeg en ledig stund til mig selv.
Gentofte Amtssygehus, hvor min mor ligger, er en grusom affære. De lod hende ligge i 2½ døgn efter hun blev indlagt, - man skal operere hurtigst muligt for at sikre at patienten ikke får en blodprop.
Der er snavset på gulvet, huller i væggene og sure miner hos personalet. Der ligger gamle og ældre mennesker, som råber "hjælp" og ikke får hjælp. Min mor skulle have været oppe og stå i dag, - sygeplejersken havde selv sagt til mig, at det er meget vigtigt, at man kommer på benene allerede dagen efter operationen, så man kan få gang i systemet og hindre en blodprop.
Min mor var konfus i dag og sagde stolt, at hun skam havde været oppe og støtte på benene, men hendes "room-mate" sagde, at hun kun havde været oppe og sidde på sengekanten. Der var ikke kommet nogen fys eller sygeplejerske som lovet. Og en gammel dame på 86, som har ligget siden i lørdags, kan jo altså ikke klare ærterne helt alene.
Så jeg har måttet insistere på, at min mor bliver hjulpet op i morgen, og vi har også fået bestilt et geriatrisk tilsyn for at sikre, at hun bliver medicineret korrekt.
Min mand og jeg er dybt rystede over, at ældre mennesker bliver behandlet, som de gør på Ortopædkirurgisk afd. på Gentofte Amtssygehus. Jeg har spurgt mig omkring, og tilsyneladende er afdelingen berømt og berygtet for manglende omsorg og pleje. Der virker simpelthen hjerteløst, og det er meget forfærdeligt at opleve ens mor blive behandlet sådan.
Gudskelov bliver hun pakket ind i kærlighed af familien, men tænk hvis hun ikke havde haft os??
Damen, som hun deler stue med, går også for lud og koldt vand, så vi har nærmest adopteret hende og sørger for hende også, når vi er hos min mor.
I dag virkede droppet ikke, det fandt min mands søster, som er sygeplejerske, ud af, da hun besøgte min mor. Men det er da mærkeligt, at det ikke er afdelingens sygeplejersker, der opdager det.
I morgen når jeg ikke at se til min mor eller far, da jeg skal til Roskilde med Axel og have aftenvagt bagefter.
Nå....men intet varer ved. Ej heller dette.
Godnat til mine søde og betænksomme Kandu-veninder: Norsted1 og Birgitta 
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 07-02-07 22:40 |
|
Hvor er det trist at hører hospitalet fungerer så dårligt, og her betaler man så mange penge i skat for at vores sundhedsvæsen skal fungerer, og så er det jer pårørende der skal holde øje med det hele, det er da godt i er så mange til at besøge din mor. Man skal godt nok at et godt helbred for at være indlagt.
Jeg ville i fustration undersøge om det var muligt at få hende flyttet til et andet hospital, (men det er nok for voldsomt for din mor, hvis det ellers kunne lade sig gøre??)for ikke alle er da sådan - heldigvis - Min mand har været indlagt på Hørsholm, og min mor på Frederikssund, og der var det da meget bedre forhold.
Fortsat god bedring til din mor og Axel, og tak for at holde os orienteret. Sov godt det må du trænge til!!
| |
 | Kommentar
Fra : bublebee |
Dato : 08-02-07 11:54 |
|
ja det er synd i bor så langt fra hillerød sygehus, for der er rigtig rigtig godt. Min farfar har lige været opereret for tarmkræft og de var så søde og hjælpsomme deroppe. Og sørgede godt for ham.
Men er glad for at høre at i så passer godt på din mor når det skide sygehus nu ikke kan. Ja det er flot hvad ældre mennesker er nødt til at finde sig i.
Håber det går bedre med axel.
Mange solskinshilsner fra fyn
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 08-02-07 12:17 |
|
Tak endnu en gang for alle gode ønsker og tanker
Denne tråd er ved at udvikle sig til et sandt hverdags-drama, - det kan være jeg kan udgive den som roman en dag
Nåmen spøg tilside. Har været hos den gode dyrlæge Lars i dag med en stor pose fuld af lækre æsker chokolade, da jeg fik at vide af hans sekretær, at manden er tosset med chokolade. Han skal føle sig værdsat, fordi jeg er så taknemmelig for alt, hvad han har gjort og gør for Axel.
Axel var endnu en gang rædselsslagen, men fik et par beroligende nåle og laserterapi, samt begyndte på en ny omgang Antirobe penicilin i går, som han skal fortsætte med i næste uge sideløbende med alle de urter og ting, som jeg giver ham.
Dyrlægen siger, at han mener at hele sygdommen skyldes kraftige ubalancer i Axels system, men han var glad for at konstatere, at Axel har det tydeligt bedre i dag end for 10 dage siden. Lars siger, at Axel er mærkbart mere i balance, så jeg skal fortsætte med laserterapi og akupunktur + urter de næste uger, og så ser vi på sagerne.
Angående min mor, - ja, så er det godt at vi er så mange. Men 1 er i Indien til d. 28., 1 er på skiferie i Østrig, 1 er på turné, 1 ligger syg, og 1 har ikke den samme trang til at passe på vores forældre, som vi andre har. Så lige nu står jeg lidt alene, men glæder mig til de andre kan komme på banen igen.
Nu skal jeg afsted på arbejde...
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 08-02-07 12:25 |
|
Axelise, jeg tror det er godt du får skrevet da det sikkert kan hjælpe dig med at komme af med noget af "trykket"
Det lyder lovende med Axel, godt du har sådan en dyrlæge som Lars.
Selv om det er hård for dig at stå alene, tror jeg nu nok, med undtagelse af en enkelt, at det må være bedre at være hjemme i nærheden af din mor, du kan følge med, de andres ferie er nok mere eller mindre spoleret??
Ha' en god dag
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 08-02-07 14:21 |
|
Axelise, tårerne sprøjtede ud af øjnene på mig ved at læse om din mor.... Det var som var jeg tilbage i de sidste år af min egen mors liv. Hun røg ud og ind af hospitalerne dels med brækkede ben, og dels med diverse urinvejs- og lungeinfektioner.
De første gange var det på Dybendal ved Frederikssund, som vi plejede at kalde "Hotel Dybendal". Helt sikkert det dejligste hospital i verden... Jeg tror det er lukket nu.....
Men efter min mor flyttede til Ballerup, hørte hun til Herlev Hospital, og også der var der NUL hjertevarme og omsorg. Også der sad der gamle mennesker og hang og råbte "Hjælp, hjælp". Jeg prøvede at tale med en af dem, og hun tiggede mig om at hjælpe hende ud på gaden. Så skulle hun nok selv finde hjem... Hun VAR meget dement...
Min mor blev ikke skiftet, så hun fik rød hale, der udviklede sig til liggesår. Hun fik ikke hjælp til at spise den elendige mad de serverede. Og de havde ikke engang tid til at holde øje med om hun tog sin medicin. --Jeg kom hver dag til frokost og hjalp hende med at spise. En dag, da jeg kom, sad hun og forsøgte at spise sin suppe med en kniv og hendes medicin lå nede på gulvet... Hun var næsten blind og meget forvirret... --Senere har jeg også tænkt på, hvorfor man ikke tilbyder gamle mennesker der ryger, nikotinplaster når de er indlagt?
Nå, men jeg var helt alene om at tage mig af hende. Og jeg vidste med mig selv, at jeg ikke havde overskud til BÅDE at yde hende omsorg og kærlighed og også forsøge at ændre på de forfærdelige forhold omkring hende.
Så jeg begrænsede mig til at besøge hende næsten hver dag, lytte til hende, tage lækkerier med (for hende var det friske hindbær eller jordbær med flødeskum), putte hende til eftermiddagshvil. Og så tage hjem og tude og lade op til næste dag. ---Hvad skulle jeg dog have gjort uden Silke!
Axelise, jeg ville ønske at jeg kunne råde dig til at få hende flyttet til et andet hospital, men jeg tror kun det ville nytte hvis du fandt et lille hospital, der ikke var propfuldt af gamle mennesker.
Egentlig synes jeg, at gamle mennesker skulle have tilbudt en slags hospiceplads når de har brug for indlæggelse. Et sted, hvor personalet var uddannet til at yde omsorg for mennesker, der måske ikke ville kunne komme hjem igen.
Men et eller andet siger mig, at hospicepladser ikke er for gamle mennesker, -selv om de jo så absolut er tættere på døden end mange dødssyge kræftpatienter.
Men DIN mor kommer forhåbentlig MEGET snart hjem igen!
DET jo er den bedste kur mod "hospitalskonfusion"..
Forresten er det måske en ide at undersøge om der er en mulighed for at hun kan få en genoptræningsplads på et plejehjem i sin hjemkommune i en måneds tid eller tre? Så kommer hun ud af det skrækkelige hospitalsmiljø og tættere på sit hjem. Min mor havde en genoptræningsplads i 3 mdr, -fra jul til påske, efter hun havde brækket lårbenet to gange på en måned. Og hun sagde senere at "..det var som at komme fra helvede til himlen.."
--Og efter den genoptræning fik hun endnu nogle gode år i sin egen lejlighed.
| |
|
Birgitta jeg vil lige oplyse dig om at Frederikssund Hospital Dybendal eksisterer stadig. Jeg ved ikke hvornår din mor var indlagt, men for sanrt mange år siden flyttede det fra midten af Frederikssund (dengang hed det vist kun Frederikssund Sygehus) ud til helt nye moderne bygninger lidt uden for byen, og her ligger det stadig.
jeg er selv opvokset i opmegnen af frederikssund, og så sent som i september blev min mor indlagt der, indtil hun blev flyttet til en specialafdeling på Helsingør sygehus, hvor hun døde.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 08-02-07 16:44 |
|
Boxerpige, hvor er det godt at høre, at Dybendal stadig eksisterer! Måske var det bare skadestuen, de lukkede for få år siden?
Min mor var indlagt på det fine nye hospital da hun brækkede benet første gang omkring 1993. Hun boede dengang i Græse Bakkeby som er lige ved siden af.
Men hun døde desværre på Herlev Hospital i 2004
Nordsted1, nu er din søster jo ikke ret gammel, vel?
Hvis en gammel forvirret storryger bliver indlagt, så er patienten ikke selv i stand til at bede om plasteret.. Og jeg tænkte først på det da det var for sent..
Der ER altså meget stor forskel på hvordan man behandler en patient på 30-40 år og hvordan man behandler én på over 80.
Jeg har hverken lyst til at dø eller at blive gammel..
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 10-02-07 11:01 |
|
Birgitta, jeg blev meget berørt af historien om din mor. Det er ikke til at holde ud, når mennesker som lider (ung eller gammel) ikke bliver behandlet kærligt, omhyggeligt og omsorgsfuldt. Jeg arbejdede selv som ufaglært sygehjælper på et plejehjem, fra jeg var 20-24 år. Jeg ved at jeg var kærlig og omsorgsfuld overfor de ældre, og jeg blev ofte vred og krænket over, når nogle af de andre medarbejdere talte hen over hovedet på eller grimt til beboerne. Og jeg mener simpelthen ikke, at man bør have sådan et arbejde, hvis ikke man kan bruge både sin faglighed og sit hjerte. Begge dele er så vigtigt, og det er også grunden til at jeg er så glad for det arbejde, jeg har i dag, for der er SÅ meget omsorg og hjertevarme og masser af faglig kompetence. Så det KAN jo lade sig gøre mange steder.
Det har været en rædselsfuldt hård uge. Jeg har været helt ude af flippen og hver dag troet, at nu ville min mor dø. Men nu er der endelig kommet geriatrisk tilsyn, og nu har hun endelig fået en fysioterapeut til at træne med hende. Nu er hun endelig blevet vasket for første gang, og nu har hun endelig fået en ny seng med en ordentlig madras. De har også omsider fundet ud af, at min mor har fået alt alt for meget smertestillende medicin, som har fået hende til at sove hele tiden, så hun lå og lignede et lig. I går var hun for første gang mere klar og lignede lidt mere sig selv, så nu er vi alle i familien ved at tro på, at vi ikke mister hende.
Og Axel er helt på toppen efter at have været hos dyrlæge Lars i torsdags, han bløder satdigvæk meget lidt ud af analkirtlen, men han er superglad, ikke forpint og fuld af energi. Han slikker sig ikke længere i bagdelen og kigger ikke læneger spørgende og forvirretned mod numsen.
Faktisk har Axel fødselsdag i dag han bliver 9 år.
Så min mand har spurgt Axel om, havd han ønsker at vi skal have til aftensmad, og han er helt sikker på, at Axel har bestilt økologisk flæskesteg med sprød svær, sovs og kartofler. Jeg tror heller ikke, at Axel vil komme med mange indvendinger over at få en lille smagsprøve ned i madskålen i aften.
Så nu kan det ikke vare længe, førend tråden kan lukkes, men jeg venter lige til Axel bliver helt rask. Jeg tænker også, at det kan være en trøst for andre hundeejere at høre, at forskellige dyrlæger kan gøre forskelligt.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 10-02-07 15:20 |
|
Nøjj.. Tillykke med de 9 år! Så fylder han rundt næste gang. Tiden går så hurtigt. Jeg synes lige at Silke har været hvalp, -og så er hun ligestraks en halvgammel hund på 5 år. --Men det er jo ligegyldigt, for hun TROR hun er en hvalp endnu..
Hvor jeg under jer den flæskesteg i aften. Det har I vist alle fortjent. --Men kun en lille smule til Axel. Han har ikke brug for en gang tyndskid lige nu. Sovsen kan han sikkert bedre tåle, altså inden der kommer salt i. Guff.. det lyder godt.
Det ER altså træls med den måde de gamle behandles på.. Så skynd jer at få din mor ud af hospitalet så hurtigt som muligt. Hun bliver ikke rask der. Og dine forældre er heldige at de endnu har hinanden. Det giver nok bedre mulighed for at de kan blive i deres hjem lidt endnu.. Men det bliver hårdt når den ene en dag bliver alene og/eller må på plejehjem. Selv om I er mange til at tage jer af dem, så kan man jo ikke være hos dem 24 timer i døgnet... Og det er jo nok heller ikke jer allesammen der kan håndtere fysisk at hjælpe et gammelt menneske. --Jeg syntes i hvert fald selv det var vanskeligt f.eks. at hjælpe min mor på toilettet, for det var så umuligt for mig at forudse, hvad der kunne ske. Efter at hun faldt en gang mens jeg hjalp hende, så besluttede jeg at det ville jeg ikke risikere mere.. Det var ikke mit job.
Nå, min veninde banker på ruden. Vi skal ud og gå med hundene.
Rigtig god week-end til alle..
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 10-02-07 17:26 |
|
Axelise hvor er det dog forfærdeligt at det er SÅ forfærdeligt på hospitalet, der burdes klages, men jeg ved godt at i ikke har overskuddet, meget af det er vel også begrundet med nedskæringer, men det kan ikke være hele årsagen.
Dejligt at hører at det går fremad med dine patienter, og tillykke med fødselsdagen Axel
nu kan du sikkert dufte den dejlige mad du skal ha i aften??
Ja, man skal ikke tro på hvad en enkelt dyrlæge siger, min gå-tur-venindes ene gravhund fik en dødsdom og havde ikke langt igen, dyrlægen tog heldigvis fejl og hunden lever i bedste velgående 1,5 år efter, men sikke et chock..
Godt nok er Axel ved at være rask, men det ville nu også være rart at få lov at hører den lykkelige slutning på din mors historie, så du behøver ikke lukke tråden, hvis du har lyst til at fortælle videre??
God week-end Axel -Axelise og Birgitta, og hvem der ellers læser med
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 11-02-07 21:09 |
|
Der er bedring på alle fronter ! ! !
Min mor har været oppe og gå hele 3 gange i dag, 86 år gammel og kun 5 dage efter operationen. Hun går med en såkaldt "talerstol", og det er ikke nemt, men hun gør det. Min mand og jeg har været oppe her til aften og hjulpet med nat-toiletten og puttet hende, så hun ligger godt.
Jeg har en søster og svoger, som er kendte, og da de kom på hospitalet i fredags efter at have været på turné, begyndte hospitalsplejen pludselig at blive meget venligere og bedre...Piben fik en anden lyd. Måske er det et tilfælde, og måske er det rent snobberi fra personalets side, det er meget grimt, hvis det er tilfældet 
Men ihvertfald går det fremad, og min mors smukke øjne er begyndt at stråle lidt igen.
Axel siger, at han havde en skøn fødselsdag i går . Flæskestegen var upåklagelig og aspargeskartoflerne, som blev moset ned i sovsen, var skønne Axel får ikke tynd mave af diverse penicilin eller mad, der er han ret robust. Så han siger, at han godt vil have samme menu næste år, når han bliver 10 år.
Og efter den gode dyrlæge Lars' sidste laserbehandling i torsdags har der ikke været blod ud af analkirtlen
Det er lige før jeg knapper champagnen op, så godt går det!
Hvem skulle dog have troet alt dette for blot 1 uge siden......
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 11-02-07 21:51 |
|
iiiiih, altså! Så kan vi efterhånden sove roligt igen.
Jeg må indrømme, at når jeg ser der er indlæg fra denneher tråd, så får jeg lige et par bekymrede rynker. Og selv om jeg bare lige skulle slukke computeren så MÅTTE jeg bare lige ind og kikke... Og ønske tillykke endnu en gang! Hvor ER det dejligt.
Jeg skal til fødselsdag hos mine søde trip-trap-træsko børnebørn i morgen, så jeg håber ikke der kommer snestorm. Den ældste fylder 8 år... de bliver da osse så store...
Men jeg vil have et ekstra stort smil på ved tanken om den glade Axel --og Axelise og familie. Det er bare SÅ dejligt!
Sov godt, alle der kikker med..
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 11-02-07 22:45 |
|
Ti hi jeg har det lige som Birgitta, når jeg ser der sommer mail med - hva mere kan jeg gøre??-
så er det en mail som jeg lige SKAL læse inden jeg lukker ned for idag, og hvor er det dejlig god-
natlæsning
Sådan en "talestol" brugte min mor også, det er en god "opfindelse". Når du ellers har fortalt om hospitalet, så skulle det undre mig, at behandlingen af din mor er blevet bedre efter at din kendte familie er begyndt at komme på besøg, sørgeligt at det er sådan, men det skulle ikke undre mig at det hang sådan sammen.
Godt at Axel var tilfreds med sit fødselsdagsarragement, og du kan vel godt love ham den samme menu til næste år??
Hvor er det godt/heldigt at du "fandt" Lars hans adresse må jeg huske.
Her har det været en øv week-end, først slå den ældste søns kæreste op, på den mest kvajede måde, og ikke nok med at det er kvajet, det kom helt bag på sønnen, hvilket gør det ekstra hård, da han lige for et par dage side sagde, at han havde fundet kærligheden for hele livet. Dernæst har vi set frem til at vi skulle i lufthavnen i nat for at modtage en af de unges venner, som skulle komme hjem som soldat fra Irak, det blev aflyst da de er strandet i Kuwait, vi har så siddet sammen med hans dybt skuffede forældre her til aften og prøvet på at hygge os. Nu håber vi så at han kommer hjem i morgen, men der er ikke mange informationer, så det er bare at vente og håbe
| |
| Kommentar
Fra : bublebee |
Dato : 12-02-07 11:46 |
|
sikke en masse triste historier, men godt meget af det ender godt - må man spørge hvem din søster og svoger er, siden hospitalet lige vendte en gang. Men det er typisk folk at opføre sig sådan, et sted er det jo godt de er kendte så, men synd at det er det der skal til :(
God bedring med axel, super glad for at høre at det går så godt
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 14-02-07 15:18 |
|
nåeh, der er vist ikke mere og krydse for. Alt går stille og roligt fremad. Men selvfølgelig må Axelise da ikke helt glemme os, så vi sender hende lige et par mails.
Men det fylder jo rigtig meget at have sådan en gammel mor, der kommer til skade. Og så have en syg hund og en bekymret endnu ældre far samtidig, -det kan jeg næsten ikke forestille mig..
bublebee, Axelise skal selvfølgelig ikke fortælle os hvem hendes kendte familie er.. Vi har ret til at være anonyme her. Det er man ikke, hvis man opgiver navne på nærmeste familie.
Og gudfader!! Tænk hvis VI også begyndte at behandle Axelise helt anderledes..
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 14-02-07 15:30 |
|
Når Axelises patienter kommer helt på toppen, tror jeg Axelises sover i et par uger eller så, sådan syntes jeg det plejer at gå, men kører helt på de høje nagler og når alt bliver godt igen, så pu ha,
men jeg tager det igen som - intet nyt er godt nyt-
Ide--- når de kendte i perioder ikke har så meget at lave, kan de gå på "inspektionsrunder" på hospitaler, mm. Jeg fik ikke selv set tv-udsendelsen igår, men det lyder rigtigt rigtigt stygt, det der er foregået på Fyn
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 14-02-07 22:03 |
|
Var til dyrlægen (den gode Lars) i dag med Axel. Ingen blod ud af analkirtlen og intet puds i kirtelen, da han trykkede samt ingen smerter hos Axel. Han fik behandling nr. 3 med laser samt akupunktur, i morgen slutter penicilinkuren, så hvis Axel fortsat ikke bløder eller lugter, skal vi bare til Gundsø 1 gang til i næste uge og få den sidste laserbehandling. Lars mener ikke, at det er nødvendigt at operere - det er jo også en belastning for en gammel hunds system - så vi venter og ser om problemet skulle opstå igen.
Det går også stadig fremad med min mor, selvom det ikke går sådan rigtig rigtig godt, så jeg er stadigvæk ked af det og meget bekymret
Hun træner fint hver dag på motionscykel og med "talerstolen", men har naturligvis mange smerter. Desuden er hun blevet meget bange for at falde igen og er også angst ved tanken om, at tingene aldrig bliver det samme. Der er mange praktisk problemer, som hun ikke kan klare at forholde sig til, så vi venter til hun er parat til at tale om tingene. 1 dag ad gangen. Suk.
Hun skulle udskrives til genoptræning på Tranehaven i Ordrup på fredag, men endnu er der ikke plads, så vi ved ikke, hvornår hun kommer derhen. Min mor glæder sig til at slippe for hospitalet, selvom der heldigvis også har vist sig at være mange søde medarbejdere. Sjovt nok er mange af de kvindelige medarbejdere nogle skrappe madammer, mens de mandlige medarbejdere har været helt utroligt søde og omsorgsfulde.
Men lige nu glæder vi børn os til at mor kan komme på Tranehaven, da det er tættere på hendes hjem, så min far kan lettere komme dertil i al slags vejr, og så kan han tage ned hver aften og spise aftensmad sammen med hende, hvilket vil hjælpe på hendes appetit og humør. Hun savner min far meget. 65 års ægteskab.....så knytter man stærke bånd til hinanden og føler sig revet midt over, når man skilles, så det er hårdt for dem begge.
Desværre er min mors blodprocent lav, den ligger lige under 6%, så lægerne vil gerne give hende blodtransfusion, men hun har modsat sig, da hun har prøvet det før og bliver dårlig af det. Så foreløbig vil vi forsøge med Kräuterblut samt noget kinesisk urtemedicin, der hedder Angelika, som virker godt mod anæmi.
Heldigvis er 5 ud af os 6 børn i landet nu, så det er lettere at lave en plan for 1 uge ad gangen, og vi mailer sammen hver dag, så at den eller de af os, der ikke kan besøge vores mor eller far, bliver holdt orienteret af de andre om ethvert lille fremskridt eller udsving.
Jeg har tænkt meget på dig, Birgitta....det må have været så usigeligt hårdt for dig at være alene om at passe din mor. Sorgen, byrden, bekymringerne + ens eget liv, som man næsten ikke har kræfter til at leve. Vi børn synes at det er hårdt, selvom vi er så mange, for vi er så kede af det, men det hjælper at dele sorgen med andre. Det må have være ubærligt for dig at gå igennem, din stakkel
I skal bare vide, at selvom jeg har et godt netværk af familie og venner, så er det en meget stor trøst at få jeres tanker og hilsner og erfaringer. Tak inderligt for dem
PS Nej, jeg har ikke tænkt mig at røbe, hvem de kendte i min familie er.....som Birgitta siger, så skulle I jo nødig gå hen og behandle mig anderledes af dén grund
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 14-02-07 23:03 |
|
Hvor er det dejligt at hører at det går så godt med Axel, nu er han næsten helt rask, og når man læser starten på tråden for ikke engang en måned siden,så det bare så sort ud altsammen, hvor er det godt du fik fat i Lars, tænk hvis han havde haft tre ugers ferie, en uhyggelig tanke..
En ting min mor havde meget glæde af da hun kom hjem efter sin hofteoperation, var et toilet brædt, der er lidt højere en normalt, jeg skriver det i tilfælde af, at det også kan gavne din mor, så kan det være godt lige at have det i baghovedet. Hun havde også en lang pind med en slags klo på, så hun kunne samle ting op fra gulvet, eller som hjælp til strømper, godt nok var/er min far også flink til at hjælpe, men min mor syntes også det var rart at kunne gøre sådan nogle ting selv.
Jeg har også stået i nogle panik situationer, hvor jeg har brugt Kandu så jeg kan godt forstå dig Axelise når du skriver, at det er en trøst at vi er her, og bliv endelig ved med skriveriet, vi vil da meget gerne hører at din mor kommer hjem i egen bolig igen.
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 15-02-07 10:28 |
|
Jeg har heldigvis en søster, der er fysioterapeut, så hun er meget opmærksom på alle de hjælpemidler, der findes, og hvordan vi kan indrette hjemmet, når min mor engang kommer tilbage.
Lige nu er vi dog bekymrede for min mors blodmangel samt at hun slet ikke er så relevant og klar, som hun plejer. Hun har fået en del medicin (får kun Panodil som smertestillende nu) og var igennem fuld narkose, - der er mange ældre, som slet ikke kan klare dette og ændrer sig fuldstændigt, fordi de bliver medicinforgiftede. Heldigvis er der både læger og andet godt i familien, så vi kan i fællesskab løse mange problemer.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 15-02-07 13:28 |
|
Hej Axelise. Ja, det er en træls omgang, og det er ikke bare overstået på en måneds tid... Men det er rigtig godt, at man er indstillet på, at din mor skal udskrives til en genoptræningsplads og ikke til eget hjem. For så behøver der ikke at gå ret lang tid. Og det ER altså MEGET bedre end hospitalet. Så sandelig også for din far. Hvor ER det godt!
Og tak for din medfølelse med mig i den afsindige situation jeg var i dengang det var MIN mor, der brækkede ben og var gammel og svag. Især de allersidste måneder var fuldstændig rundtossede.
Og jeg ved ikke, hvordan jeg skulle have klaret det uden kandu, som jeg brugte flittigt til sikkerhedsventil den sidste måned af min mors liv. http://www.kandu.dk/Spg42249.aspx
Dengang var det ellebye, dova, og Rita (lillespir) der støttede mig. Så jeg VED på egen krop hvor meget det betyder at kunne læsse af her på kandu.
Hvor bliver det hyggeligt når din far igen kan spise aftensmad sammen med din mor. I den ideelle verden ville han også kunne overnatte hos hende.. Ligesom den nybagte far overnatter sammen med den nybagte mor og deres baby..... i den anden ende af livet...
Den gode Axel kan vi jo gå lidt let hen over. Han ser jo ud til at klare sig bedre end nogen kunne have forventet.
Nu glæder jeg mig bare til at du skriver at din mor har fået en plads på Tranehaven. Og det KAN ske nårsomhelst. I kan måske få oplyst, om der står andre på venteliste end din mor. Det giver lidt ide om hvor lang tid der kan gå. Men det er jo dyrt at have folk liggende i en hospitalsseng, så de sender hende af sted så snart de overhovedet kan.
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 15-02-07 14:35 |
|
Igen kan jeg kun tilslutte mig Birgittas indlæg.
De spørgsmål jeg fik hjælp til her på kandu, kan jeg ikke henvise til, da jeg så mindeligt har bedt Kandu om at få dem slettet. Jeg var i panik da jeg skrev dem, og da de omhandlede min søn, blev jeg senere bekymret for at han skulle finde indlæggene på nettet og se hvor "langt ude" jeg var pga hans sygdom, men en ting er sikkert, Kandu var min redning for ikke selv at bukke under, jeg har en mand, men lige omkring sønnes sygdom havde vi det meget svært med at snakke sammen, så jo Axelise jeg forstår godt dit behov for at skrive her, og som du kan se, så har Birgitta det på samme måde.
Pu ha Birgitta jeg har løseligt læst din tråd, sikken en grim oplevelse, og hvor er du dog en stærk og varm kvinde.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 15-02-07 15:03 |
|
Tak for dine pæne ord, Nordsted...
Jeg har selv en søn, jeg har "luftet" her på kandu. OG anden problematisk familie. Som jeg også har nævnt i nogle sammenhænge her på kandu. Og jeg har da godt tænkt på, at nogle ting jeg har skrevet måske ikke ville være velset af min familie.
Men det betyder jo bare, at jeg forsøger at være så ærlig som muligt. Både omkring mine følelser og omkring hvad jeg har oplevet.
HVIS nogen af mine pårørende gider sidde og trevle diverse lange tråde igennem som jeg har skrevet og deltaget i, så ville nogen måske nok kunne finde anledning til at blive forurettet, -hvis det var det, de ville. Men de kunne jo måske også få en viden og indsigt i noget de ellers ikke ville have mulighed for at forstå..
---Sandheden om hvor "langt du var ude" på grund af din søns sygdom er jo noget, det hører til i en fortid... Nu er du kommet videre, ligesom jeg er kommet videre efter min mors død...
Men nogle gange kan jeg godt have brug for at huske hvordan det var dengang... Og uanset hvad jeg har skrevet så føler jeg ikke trang til at undskylde for mine tanker og følelser i forskellige pressede situationer i fortiden.
Nordsted, det er jo okay at panikke når dem man holder allermest af er truet af sygdomme eller andre ting.
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 17-02-07 10:50 |
|
Sidste nyt i føljetonen :
Axel begyndte i går at sniffe sig nede ven bagdelen 3 gang i går, og vi så også 1 lille dråbe blod på et tæppe i går aftes. Så der er måske noget der tyder på, at han nok skal opereres, hvis det fortsætter sådan her. Men jeg er ikke bekymrte for det, for nu har dyrlæge Lars bevist, at det er en sygdom, der er til at få bugt med. Jeg skal have ringet til min anden dyrlæge, da hun meget gerne ville høre, hvordan det kom til at gå med Axel. Og hun kan jo også lære noget af detteher, - om ikke andet kan hun sende patienter videre til Lars.
Min mor har fået plads på Tranehaven fra på mandag, så det glæder vi os alle til. Hun kommer som sagt tættere på min far, de kan spise aftensmad sammen, og det er ikke et hospital, hvor hun skal rende rundt i hospitalsskjorter hele tiden.
Hun har fået at vide af lægen på hospitalet (jeg må sige, at de faktisk har oppet sig gevaldigt og hun har fået meget fin behandling af flere) at hun var underernæret, da hun blev indlagt. Min mor, som altid har elsket god mad, blev af sin egen læge sat på en skrap diært, da hun for 1 års tid siden fik konstateret for højt blodtryk grundet for højt kolestoroltal. Så min mor har spist slavisk fedtfattigt og ikke undt sig selv noget synderligt af angst for at dø.... Samtidig med dette har hun ikke kunnet tåle den kolestorolsænkende medicin og ej heller blodtrykspillerne, som hun også er blevet dårlig af. Hendes egen læge har ikke forsøgt at give hende andre præparater, som hun måske kunne tåle bedre.
Hun har nu af hospitalets læge fået udtrykkelig besked på, at hun skal spise alt hvad hun overhovedet har lyst til, uden hensyntagen. Og hendes medicin bliver reguleret takket være det geriatriske tilsyn, så der bliver arbejdet på at hun får noget, hun kan tåle.
Og hendes egen læge, som har været tæt på at sende hende i graven, vil hun ikke længere have. Og det er vi alle i familien meget glade for. Min mor havde det rigtig godt lige indtil hendes læge begyndte at proppe al mulig medicin i hende og beordre hende på den skrappe diæt, hvilket er vanvittigt i forhold til ældre mennesker, som har brug for næring til at styrke sig med.
Nå...men det ser ud til, at der faktisk kommer noget positivt ud af dette fald og hospitalsbesøg.
Hvornår hun kan komme hjem, er ikke til at vide. Men min mor er allerede begyndt at trappe-træne i fysioterapien, og eftersom det går rigtig godt, er hun begyndt at fatte håb i forhold til at kunne flytte hjem igen en dag.
Vi kommer med små bitte retter til hende hver dag, og hun er begyndt at spise lidt. I går havde jeg avocado med rejer og dild og citron med til hende, som hun elsker. Og det gled ned med god appetit.
Vi har også købt Kräuterblut til at styrke blodet samt nogle urtepiller, der også skulle virke mod anæmi. Og det ser ud til at have kvikket hende op på det sidste, hun ligner mere sig selv og er mere klar og relevant. Næsten helt relevant. Hun kommer vistnok ikke udenom en blodtransfusion, og selvom vi børn har tilbudt at give blod, kan det åbenbart ikke lades sig gøre, da blodet skal screenes og alt muligt.
Men alt går fremad dag for dag.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 17-02-07 14:02 |
|
Uuh, hvor er hun heldig, din mor, at hun har jer allesammen. I kan ikke tvinge hende til at leve evigt. Der kommer en dag hvor det ikke nytter noget mere. Men hun vil dø med en følelse af at være elsket og værnet om. Uanset om hun dør i morgen eller om 10 år.
Men gamle mennesker er jo rigtig tit underernærede. Og når din mor endda har været på skrap diæt, så må det da være som at komme i himlen for hende at I kommer og nøder hende med alle hendes livretter.
---For MIN mor var lykken friske bær med flødeskum og sukker... Men inden hun blev indlagt kogte jeg legerede supper til hende, -med kylling, porre, hvidløg, asparges og hvad hun ellers kunne lide. Hele tiden med masser af æg og piskefløde. Hun havde svært ved at tygge fordi hendes gebis ikke mere passede efter hun havde tabt sig. Hendes BMI faldt fra 20 til under 15 det sidste år, hun levede...
Husk at sikre jer, at din mors mund er i orden. Gamle mennesker får tit smertefuld svamp eller betændelse i munden under sygdom. Og så kan de heller ikke spise.
Okay, Axel må så opereres. Men det var da hensynsfuldt af ham liige at vente til det gik bedre med din mor . -Det skal jo nok gå. For han har det jo helt fint nu, så han kommer hurtigt over en operation. I skal nok bare have det overstået inden han får det rigtig skidt igen.
Forresten, Axelise, -min mor brækkede benet (2. og 3. gang) i slutningen af 1999. Dengang var hun lige fyldt 86 år. Hun var til genoptræning på plejehjemmet fra jul -99 til påske år 2000 (3 mdr.). Og hun klarede sig derefter i egen lejlighed, -alene- til hun var over 90. Med hjælp fra hjemmeplejen, selvfølgelig.
Lad os se, om ikke også din mor har lidt krummer i sig endnu!
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 02-03-07 09:48 |
|
Kære alle, men først og fremmest Birgitta og Nordsted1, - TUSIND TUSIND tak for al jeres støtte, hjælp, gode råd, krydsen fingre og jeres indlevelsesevne og vilje til at følje med i hele min "lidelses-historie" om både Axel og min mor. Det har betydet uendeligt meget for mig at få jeres støtte herinde på Kandu igennem en meget svær periode.
Axel er så godt som rask Han har ikke blødt eller lugtet siden stop med penicilinen. Jeg skal til den gode dyrlæge Lars på mandag og have sidste laserbehandling på Axels analkirtel.
Dog sniffer Axel sig nede i numsen lidt mere end han plejede at gøre før, så jeg tror, at der stadig er "noget", der generer ham lidt. Derfor vil jeg på mandag lave en aftale med dyrlægen om, hvornår Axel får opereret analkirtlerne væk. For så er det problem definitivt ude af verden.
MIn mor går det også fremad med. Hun har det lidt svært med at være på Tranehaven og vi besøger hende alle så meget, som vi overhovedet magter. Det går en smule fremad med hendes appetit, men kun fordi vi kommer med små lækre retter til hende. Hun plages stadig af kvalme og smerter og har svært ved at sove om natten. Når hun endelig er faldet i søvn, bliver hun hevet op tidligt om morgenen og tvunget til at drikke proteindrik, så hun glæder sig usigeligt til at komme hjem.
Men det går fremad med små bitte skridt. Blodprocenten er oppe på 6%, så hun slipper for en blodtransfusion. Og røntgenbillederne ser fine ud.
Det går også fremad med træningen, men vi kan alle se, at det ikke kommer til at gå i længden, at min mor skal bo derhjemme. I uge 11 kommer der tilsyne fra Tranehaven i mine forældres hus, - de skal vurdere, hvad der skal laves om (ekstra gelændre, håndtag og den slags) for at min mor kan klare at flytte hjem. Så det er næste skridt. Vi regner således med, at hun måske kommer hjem om 2-2½ uge.
Herefter må vi vente på at vores mor psykisk begynder at indstille sig på at flytte med min far til en beskyttet bolig eller lignende. I mellemtiden vil vi børn undersøge de muligheder der er, så vi har noget ordntligt at præsentere for vores forældre, når den tid kommer.
Jeg ville gerne give jer begge to points, Birgitta og Nordsted1, da I begge fortjener lige meget. Men jeg er jo nødt til at vælge 1 af jer her, og så må I lige holde øje med lidt ekstra points, som tak for alt hvad I har gjort og været for mig her i denne tråd. TAK
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 02-03-07 11:50 |
|
Selv tak Axelise. Det var da så lidt, og jeg kunne selt ikke lade være med at indleve mig i din situation. Jeg vil da gerne fortsat hører hvordan det kommer til at gå med Axel efter operationen, og hvordan det går med din mor, jeg skulle faktisk lige til at skrive i denne tråd for at hører om der var nyt
Jeg tror også det vil være en god løsning hvis dine forældre kunne komme til at bo i en beskyttet bolig. Dejligt at det trods alt går fremad, selv om det går langsomt, godt din mor ikke behøver en blodtransfusion, det her helt sikkert været Krauterblüt der har hjulpet??
Håber vi ses igen i en anden tråd, bare ikke under så triste former.
God week-end til dig og dine, måske vi en dag mødes på stranden i Tisvilde jeg vil da holde øje efter en Axel
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 02-03-07 13:29 |
|
Hejsa. Det er rart at høre, at det stadig går fremad med begge patienterne.
Axel skal nok blive helt rask, og få nogle gode aktive år endnu.
Og din mor? Du virker ikke helt så optimistisk..
Du skriver at dine forældre bor i hus? Hvis det er et hus med trapper, så kan du måske have ret i, at det nok ikke er sagen mere. Men hvis det er i ét plan, så kan der jo gøres meget med hensyn til indretningen så det er til at komme rundt, selv om man er "på hjul". ---Det er MEGET belastende for gamle mennesker at flytte. Og der er nok ingen ældreboliger eller plejehjem, der kan rumme alle de elskede ting fra et helt hus...
Der er jo nok en grund til, at de ikke har valgt at flytte fra huset før.
Hvordan har din FAR det med at flytte? Har I snakket med HAM om det?
Det er jo først og fremmest en beslutning DE TO skal tage sammen. Og uanset hvad de beslutter, så gælder det om at bakke dem op i beslutningen så langt som overhovedet muligt.
Det ER tryggere for familien at vide, at deres gamle bliver passet og overvåget på et plejehjem. Men livskvalitet er for mange tæt forbundet med privatliv. Og overvågning og privatliv hænger ikke rigtig sammen.
Puuh..... Jeg misunder dig ikke ligefrem... Det er svære beslutninger at træffe, uanset hvad I vælger... --Jeg har jo selv været igennem de samme overvejelser for ikke så længe siden.
Og uanset hvor svært det er for dig nu, så vil du den dag dine forældre ikke er der mere, finde en vis fortrøstning i, at du var der for dem i deres sidste år. Og at I gjorde alt hvad I kunne for at hjælpe dem. --Men forvent ikke, at DET gør det lettere at miste dem... for det gør det ikke...
Jeg synes, at det er ret kort tid, din mor har fået på Tranehaven. Min mor fik 3 måneder på "Kirstinehaven"... Og hun elskede maden... Den havde osse været usædvanlig elendig på hospitalet... Og omsorgen og plejen var lige så elendig... --Måske var det egentlig min mors HELD at hospitalsbehandlingen var SÅ ringe. For så følte hun vitterlig, at hun var kommet i himlen da hun fik genoptræningspladsen på plejehjemmet... Og hun livede op og beklagede sig ikke et øjeblik men knoklede intenst for at komme på benene igen. Hun skulle I HVERT FALD IKKE tilbage til hospitalsafdelingen igen! Og som sagt: Hun KOM tilbage til sin egen lejlighed igen. Og hun var 86 og alene. Så det KAN altså lade sig gøre.
---Lyt til jeres forældre. Det er mest DERES liv.
Men Axelise. Det er jo ikke Nordsted eller mig, der har været den største hjælp. Det er dig selv. Din vilje og evne til at sætte ord på dine oplevelser i de sidste par måneder har været det største og væsentligste arbejde for at komme gennem perioden.
Når dine forældre så er faldet til ro, -og når Axel er blevet opereret og helt rask, -så kan det faktisk være til rigtig stor nytte at du kan gå tilbage til denneher tråd og kikke på, hvornår de forskellige ting skete. Det er nemmere at få ro i hovedet efter alle katastroferne hvis man har fået skrevet dem ned.
Og får du behov for at fortælle mere, så skriv væk! Jeg render ingen steder!
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|