/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Ombytning af fjernsyn
Fra : CiviC
Vist : 731 gange
200 point
Dato : 10-12-06 18:15

Hejsa Alle KanDu'er

Er der nogen der lige vil læse denne side igennem (http://www.fbr.dk/raad/forbruger/alle/kobelov/) og fortælle mig om jeg har ret til at få byttet et fjernsyn til 650 kr i Bilka, og som er fast sortiment hos dem.
Fjernsynet er 5 måneder gammelt, og er nu defekt. Jeg har afleveret det til Bilka idag, og måtte ikke få et nyt, men kun få det sendt til reparation.

Jeg vil bare gerne være sikker i min sag inden jeg skriver til Bilka og "sviner" dem til

Der vil være ekstra point til den der kan gøre mig fuldstændig sikker i min sag

På forhånd tak
CiViC

 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 10-12-06 18:26

Iflg. dette har du ret til at vælge imellem en reperation eller en ombytning

Formodningsreglen/6-måneders reglen
En anden vigtig ændring i den nye købelov er, at man inden for de første 6 måneder af den 2-årige reklamationsfrist opererer med en såkaldt formodningsregel. Formodningsreglen betyder, at hvis varen går i stykker inden for de første 6 måneder efter købet, er der en formodning for, at varen var defekt fra start af. Det betyder samtidig, at inden for de første 6 måneder er det sælgeren, der skal bevise, at kunden har behandlet varen forkert. Efter den normale bevisbyrderegel er det forbrugeren, der skal bevise, at der er en mangel ved varen, men denne hovedregel undtages i den nye købelov inden for de første 6 måneder efter købet.

Vælg mellem ombytning og reparation
Efter den nye købelov er det som udgangspunkt forbrugeren, der kan vælge, om man vil have en defekt vare repareret eller ombyttet til en ny.Sælgeren kan kun undgå for-brugerens valg (typisk ombytning), hvis det enten er umuligt eller vil påføre ham uforholdsmæssigt store omkostninger. Ved vurderingen af, om forbrugerens krav er urimeligt, må man lægge vægt på varens pris, manglens omfang, og om sælger kan stille en låne-vare til rådighed under reparationen. Der er tale om en konkret vurdering, men udgangspunktet er dog, at forbrugeren har valgfrihed, og det er en forbedring i forhold til den tidligere lov.

Det er Forbrugerrådets klare opfattelse, at forbrugeren i kraft af de ændrede regler kan undgå de kontinuerlige reparationsforsøg, som hidtil har præget praksis.

Afgørelser efter den nye købelov
To afgørelser i Forbrugerklagenævnet viser, at man også dér opfatter den nye købelov som en stramning af beskyttelsesreglerne i forhold til tidligere.

Kun 1 forsøg til at reparere:
En kunde reklamerer over sin mobiltelefon allerede 2 måneder efter købet. Varen bliver repareret, men samme fejl dukker op igen. Kunden får tilbudt en lånetelefon, men Forbrugerklagenævnet finder, at ét afhjælpningsforsøg er tilstrækkeligt og kunden får sine penge retur.

Ombytning må ikke udskydes:
En kundes mobiltelefon går i stykker efter 1½ måned. Sælgeren tilbyder reparation, men køberen ønsker ombytning efter den nye købelov. Sælger kræver at bruge 14 dage på at undersøge, hvorvidt det er rimeligt, at han skal ombytte telefonen. Her fastslår Forbrugerklagenævnet, at sælgeren ikke har krav på at bruge 14 dage til at foretage en indledningsvis undersøgelse af, hvorvidt varen skal ombyttes eller repareres. Der er taget hensyn til, at køberen ikke får stillet en lånetelefon til rådighed, og at han daglig har behov for telefonen. Resultatet bliver, at han kan få ombyttet varen.

Tillægsforsikringer
Det har vist sig, at branchen har benyttet den nye købelov som et påskud for at sælge tillægsforsikringer. Det er sket med den begrundelse, at den nye købelov indeholder en 6-måneders formodningsregel, som kan betragtes som en slags garanti. Argumentet fra tillægsforsikrings-sælgernes side har været, at hvor man tidligere kunne forvente en 1-årig garanti ved siden af den 1-årige reklamationsfrist, undlader sælgerne i dag at give garanti, fordi købeloven indeholder en 6-måneders formodningsregel. Derfor oplyser sælgerne, at den nye købelov stiller forbrugeren ringere end hidtil.

Forbrugerrådet har krævet, at tillægsforsikringerne ikke skulle sælges under påskud af, at købeloven stiller forbrugeren dårligere. Endvidere har vi opfordret kunderne til at stille krav om tilstrækkelig information i forbindelse med salget. Det tyder på, at branchen har rettet ind og ikke længere henviser til købeloven. Generelt kan man sige om tillægsforsikringer, at det naturligvis er op til kunden selv at vurdere, hvorvidt der er behov for at forsikre sine varer. Forbrugerrådet finder ikke, at der er et stort behov, da man oftest vil være tilstrækkeligt beskyttet af købeloven og en sædvanlig familieforsikring.




Kommentar
Fra : dova


Dato : 10-12-06 18:30

Du har under ingen omstændigheder ret til et nyt fjernsyn.

De har pligt til at sende fjernsynet til reparation.......igen og igen og igen........indtil det skønnes formålsløst, og så først kan du få et andet.

Og der er ikke nogen grænser for hvor mange gange det kan sendes til reparation, udover formuleringen "inden for rimelighedens grænser"


mvh dova

Kommentar
Fra : CiviC


Dato : 10-12-06 18:31

Ja, men er der andre regler, som Bilka kan bruge, så jeg ikke står så godt i min sag? Jeg kan også se, at siden er fra d. 28/3-2003. Er der kommet nye regler siden hen?

Mvh
CiViC

Accepteret svar
Fra : Nordsted1

Modtaget 210 point
Dato : 10-12-06 18:59


Der er ikke kommet nyere regler


Citat
Det er Forbrugerrådets klare opfattelse, at forbrugeren i kraft af de ændrede regler kan undgå de kontinuerlige reparationsforsøg, som hidtil har præget praksis.


Kommentar
Fra : CiviC


Dato : 10-12-06 19:24

Har du nogle referrencer Dova? Jeg synes din kommentar er lige modsat købeloven som står på forbrugerrådets hjemmeside.


Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 10-12-06 19:32


Tja, jeg ville nu rette mig efter forbrugerrådet, men er du i tvivl så prøv at skrive hertil, det er
gratis


http://www.friproces.dk/ngr/

De plejer at svarer rimeligt hurtigt

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 10-12-06 19:36

Dova har ikke ret, men.....
Hvis der er tale om samme fejl betragtes 2 afhjælpninger som nok og herefter bør der ske tilbagebetaling eller ombytning.

Der er bare en hage ved det og det er at forbrugerankenævnets afgørelser ikke har umiddelbar retslig gyldighed og efterkommer forretningen ikke en evt. afgørelse er man henvist til at gå rettens vej.
Forbrugerstyrelsen har en "gabestok" hvor forretninger der ikke har efterkommet afgørelser offentliggøres, men det hjælper jo ikke hvis man står midt i det og derfor kan det især med "billige" varer svare sig at finde en fornuftig ordning med forretningen.

Godkendelse af svar
Fra : CiviC


Dato : 13-12-06 20:04

Tak for svaret Nordsted1.

Jeg skrev og brokkede mig til Bilka, og dagen efter fik jeg en mail om, at jeg bare skulle komme og få det byttet

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 13-12-06 23:11


Dejligt at hører, at der stadig findes en god service i nogle forretninger, selv om du blev nød til at brokke dig først



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409079
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste