/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Udvisning eller ej?
Fra : Klumme
Vist : 1052 gange
100 point
Dato : 21-11-06 00:46

Det er lidt morsomt at se, hvordan en sag kan opfattes på meget forskellige måder. Der har i den seneste tid været en del medieskriveri om en 23 årig mor fra Kosovo og en syg 40 årig tyrkisk kvinde fra Helsingør, som begge er udvist fra Danmark.

BT omtaler udvisningen til Kosovo i denne artikel http://www.bt.dk/nyheder/artikel:aid=482820/ og kvindens advokat skriver bl.a. at det er en menneskelig og juridisk tragedie.

Den tyrkiske kvinde som ligeledes skal udvises omtales også i BT http://www.bt.dk/nyheder/artikel:aid=481846/


Iflg. Peter Skaarup DF ser sagerne noget anderledes ud, når de mere fyldestgørende dealjer belyses

Citat
En 23 årig mor til tre fra Kosovo udvises til sit hjemland, medens faren og børnene bliver tilbage i Danmark. En 40-årig gift kvinde på sondemad lammet efter en blodprop udvises også til sit hjemland – Tyrkiet. Den seneste uges tid har været præget af mediernes omtale af enkeltsager, der har efterladt det indtryk, at den politik, der føres på udlændingeområdet er hård og ubarmhjertig.

Det har desværre været karakteristisk for den dækning, som har været sagerne til del i pressen, at ikke alle detaljer i sagerne er kommet frem. For eksempel er det forhold, at den 23-årige mor til tre fra Kosovo har fået afslag på familiesammenføring intet mindre end tretten (13!) gange, ikke fremgået tydeligt af mediernes dækning af sagen. Og sagen om den 40-årige lamme tyrkiske kvinde er heller ikke blevet specielt godt belyst.

Den tyrkiske kvinde blev i 1986 gift med sin tyrkiske mand i Tyrkiet. De boede 11 år sammen der, hvor de fik fire børn. I 1997 blev manden skilt fra sin nu syge kone og giftede sig i stedet med en dansk kvinde. To måneder efter skilsmissen fik den tyrkiske kvinde sit og hendes forhenværende mand deres fjerde barn i Tyrkiet. På grund af sit ægteskab med en dansk kvinde fik den tyrkiske mand og hans børn opholdstilladelse i Danmark. I 2003 blev den tyrkiske mand skilt fra den danske kvinde og tre måneder senere giftede han sig igen med den samme tyrkiske kone, som han tidligere var blevet skilt fra. En del kunne altså tyde på, at årsagen, til at de to tyrkere overhovedet opholder sig i Danmark, er resultatet af et proformaægteskab, og ingen kan i hvert fald være i tvivl om, at de tyrkernes samlede tilknytning til Tyrkiet er væsentlig større end til Danmark, al den stund at den tyrkiske mand kun har boet seks år i Danmark og resten af sit liv i Tyrkiet, medens den tyrkiske kvinde har boet hele sit liv i Tyrkiet.


Væsentlig forskel på hvordan sagen belyses LOOOOL

Peter Skårup fortsætter:
Citat
Sagerne viser, hvor vigtigt det er, at det af den danske udlændingelovgivning fremgår, at der skal søges om familiesammenføring fra hjemlandet. Disse uheldige sager er alle opstået, fordi personerne er kommet til Danmark uden at have fået familiesammenføring, og så efterfølgende skal sendes ud af landet. Vi må ikke ende i en situation, hvor det blotte forhold, at man har fået foden inden for på dansk grund, og at man lider af en sygdom eller er mor til børn, der tilfældigvis lever i Danmark er ensbetydende med, at man har ret til opholdstilladelse i Danmark.

Blandt andet tilknytningskravet har betydet, at antallet af familiesammenføringer er faldet siden 2001. 10.950 personer fik familiesammenføring i 2001 – i 2005 var tallet reduceret til 3.525. I indeværende år har indtil videre alene 2.509 personer fået bevilget familiesammenføring. Også antallet af asylsøgere, der får opholdstilladelse i Danmark, er faldet meget i den mellemliggende periode fra 6.263 i 2001 til 1.151 i 2005, og indtil nu i 2006 er 702 asylansøgninger blevet anerkendt som berettigede.
Det er imidlertid langt fra givet, at denne situation vil fortsætte uantastet. En af de væsentligste årsager til, at asylansøgertallet er faldet, er indførelsen af starthjælpen, der har gjort det økonomisk mindre attraktivt at komme til Danmark i forhold til tidligere; men ifølge Socialdemokratiet skal starthjælpen afskaffes, hvis Helle Thorning-Schmidt indtager statsministerstolen, og dermed vil antallet af asylansøgere givetvis på ny stige.
Samtidig vil Socialdemokratiet blive sat under kraftigt pres for at afskaffe tilknytningskravet, idet både Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten har dette som deres erklærede mål. Dermed vil vi være tilbage i en situation, hvor Danmark vil fremstå som et overordentligt attraktivt mål for de menneskesmuglere, der hjælper størstedelen af de asylansøgere, der melder deres ankomst i Danmark, til landet.
Dansk Folkeparti har sammen med regeringen gjort det til en del af vores politik at følge udviklingen på udlændingeområdet tæt måned for måned. Med oprettelsen af en såkaldt udsendelsesenhed, der har til formål at skabe mulighed for at hjemsende afviste asylansøgere til deres respektive hjemland, er det lykkedes at få hul igennem til bl.a. Afghanistan og Kosovo, så afviste asylanter kan hjemsendes hertil. Endnu mangler muligheden for at hjemsende afviste asylansøgere til Irak; men forhandlinger pågår, og det er indlysende, at en nation, som danske tropper har været med til at befri fra en ondskabsfuld og morderisk tyran, ikke på langt sigt skal være et flygtningeproducerende land. Selvom der er blevet gjort en stor indsats og antallet af afviste asylansøgere, der ikke er sendt tilbage er 1252 mod før 2141 er der også her stadig meget at se til.
For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at den nedadgående tendens i forhold til tildelingen af asyl og familiesammenføringer opretholdes. Ideelt set havde det været at foretrække, hvis tildeling af opholdstilladelse i Danmark alene skete midlertidigt, således at f.eks. flygtninge, der ikke længere havde beskyttelsesbehov, som det eksempelvis er tilfældet med langt hovedparten af de irakere, der kom til Danmark på flugt fra Saddam Husseins styre, kunne hjemsendes. Der er grund til at tage det helt alvorligt, når man alene har midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Opnås der fredeligere forhold i det land, man er flygtet fra i denne periode, bør der iværksættes en udvisningsprocedure. Det at være flygtning i Danmark bør ikke være ensbetydende med, at man gøres til indvandrer.
Vi har også ved flere lejligheder gjort det klart, at vi må have en hårdere kurs over for dømte kriminelle, der ikke er danske statsborgere. Jeg synes, det er beklageligt, når Højesteret ved flere lejligheder har annulleret udvisningsdomme. For eksempel har to 18- og 19-årige røveridømte unge fra henholdsvis Irak og Uganda fået annulleret deres udvisningsdomme og senest fik to brødre af palæstinensisk herkomst, der trampede og tæskede en 18-årig ung mand fra Korsør ihjel i marts måned i år, deres udvisningsdom annulleret. En langt hårdere kurs over for kriminelle udlændinge er absolut nødvendig for at komme bandeuvæsnet til livs. Heldigvis indeholder politireformen og det netop aftalte politiforlig elementer, der gør, at politiet får bedre muligheder for at håndtere indvandrerbanderne, blandt andet bliver banderne underkastet samme nul-tolerancepolitik, som vi kender det fra den succesfulde indsats mod rockerbanderne. Det må også være gode nyheder for de indvandrere og flygtninge, der opfører sig ordentligt.
Endelig skal vi over de kommende år finde en måde at skille fårene fra bukkene på. De indvandrere, der er kommet til Danmark igennem de sidste tredive år, og som har et oprigtigt ønske om og vilje til at blive integreret i Danmark, skal naturligvis have lov til at blive boende, hvorimod de fremmede, der som imam Raed Hlayhel er trætte af at bo i Danmark og ønsker at indrette samfundet i overensstemmelse med muslimsk praksis, må tilskyndes til at finde et andet sted at bo. Det kan f.eks. ske ved en forbedring af udrejseordningen, således at de pågældende mod en eventuelt større økonomisk bonus mister muligheden for at genbosætte sig i Danmark permanent.
Danmark må aldrig nogensinde udvikle sig til det arnested for islamisk fundamentalisme, som vi har set det i blandt andet Holland og Storbritannien men som også Tyskland og Belgien forandrer sig til på grund af overdreven tolerance over for islamistiske synspunkter. Dette kræver en entydig afstandtagen til fundamentalistisk islamisk tankegods uanset om afsenderen er Hizb ut-Tahrir talsmanden Fadi Abdellatif eller Abdul Wahid Pedersen.
Forudsætningen for at Danmark ikke udvikler sig til et nyt Holland eller Storbritannien er, at den stramme danske udlændingepolitik fastholdes og udbygges. Danmark er ifølge UNHCR det land i EU, der har flest flygtninge per indbygger. Dette viser, at arbejdet langt fra er gjort færdigt. Slås portene først igen op, vil Danmark på ny ende som en fremmedmagnet, sådan som Socialdemokratiet og dets støttepartier ønsker det, og alle de fremskridt, som Dansk Folkeparti i samarbejde med regeringen har opnået, vil have været skønne spildte kræfter. Kun det nuværende flertal i Folketinget vil kunne videreføre og udbygge den udlændingepolitik, der har fungeret tilfredsstillende i de sidste fem år.

mvh.
Peter Skaarup




 
 
Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 21-11-06 01:28

Hvad angår den 23 årige mor til tre fra Kosovo, synes jeg at det er fuldstændig uanstændigt at hun ikke kan få lov til at blive i Danmark.
At hun har fået afslag 13 gange gør ikke sagen bedre.

Så hvis sagerne
Citat
efterladt det indtryk, at den politik, der føres på udlændingeområdet er hård og ubarmhjertig

Er det nok fordi den ér hård og ubamhjertig.

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 21-11-06 02:41

Hva' er dit spørgsmål Klumme?

Natnat herfra

Kommentar
Fra : Knete


Dato : 21-11-06 03:15

Citat
For eksempel har to 18- og 19-årige røveridømte unge fra henholdsvis Irak og Uganda fået annulleret deres udvisningsdomme

og senest fik to brødre af palæstinensisk herkomst, der trampede og tæskede en 18-årig ung mand fra Korsør ihjel i marts måned i år, deres udvisningsdom annulleret.


ubarmhjertigt?????,,,,, De skulle have et kæmpe los i røven

Citat
At hun har fået afslag 13 gange gør ikke sagen bedre.


nej det gør bestemt ikke sagen bedre. hun skulle have været ud da hun fik afslag første gang,,,,,men det var måske ikke det du mente???

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 21-11-06 04:05

Kmete: Jo det var det jeg mente. Hun skulle ha været ud efter 1 afslag.

Vil.du: Jeg syns at Peter Skaarups artikel giir mange sp, men hvis du vil ha' et konkretiseret af mig, så er det dette: Er mediedækningen manipulerende eller blot for sløv, hvis det passer dem



Kommentar
Fra : e.c


Dato : 21-11-06 10:00

Mediedækning er og har altid været manipulerende.
Medierne taler, som jeg opfatter det, med kløvet tunge................oplag frem for alt.
Eyvind.

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 21-11-06 17:52

Citat
Er mediedækningen manipulerende eller blot for sløv, hvis det passer dem


Det er 100 år og en ostemad siden, at aviser og journalister gjorde forsøg på at forholde sig objektive når de skrev deres artikler. Det er decideret kvalmende at læse de fleste aviser idag, fordi avisens politiske ståsted er så tydelig og fremtrædende, at det egentlig går mere ud på usmagelige forsøg på at tilsvine den politiske fløj de ikke sympatiserer med. Og dette gælder alle aviser, selvom nogle af dem er langt værre end andre.

Jeg mistede til eksempel al respekt for politiken og Thøger, da jeg fandt det dybt forargeligt at der blev foranstaltet en kollektiv politianmeldelse mod navngivne politikere, der tillod sig at bruge deres ytringsfrihed til at deltage i den offentlige debat.

Den patetiske Tøger og hans patetiske avis dukker jo regelmæssigt op på TV2 i reklamer, hvor vi alle sammen har haft lejlighed til at studere, hvad det er, Tøger mener med god tone. Og jeg føler lige trang til at citere den hykleriske herre og bruge et af hans egen udtryk:

"jeg mener, det han har gang i, er noget "fascistoidt pis"

Ahh det lettede


Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 21-11-06 19:39

Det er rigtigt at mediedækningen er manipulerende og sløv, JP, Berlingske Tidende, BT, Nordjyske osv, er ikke ret meget andet end microfonholdere for den nyværende regering + DF.

Det kan da godt være prokerende at der er en avis der tør mene noget andet end tidens magthavere (politikken), men jeg mener at det er et sundhedstegn.

Hvad angår "politianmeldelse mod navngivne politikere", så har jeg svært ved at blive forarget over at der er nogen der mener at folk skal overholde landets love. Hvis man er uenige i lovene kan man argumentere for at lave dem om.

Hvad angår Skaarup, så skriver han et laaangt indlæg om hvorfor han mener at der skal føres en hård og ubamhjertig udlændinge politik, og bagefter klager han over at folk kalder udlændinge politikken for hård og ubamhjertig.

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 21-11-06 19:58

Citat
JP, Berlingske Tidende, BT, Nordjyske osv, er ikke ret meget andet end microfonholdere for den nyværende regering + DF.


Det kan du så mene. Min mening er til gængæld, at artikler fra især politiken gør at den kritik de ynder at fremstille bliver skinger og baseret på et særdeles løst og til tider løgnagtigt grundlag, fordi avisen ofte er villig til KUN at fortælle den halve historie for at få deres pointer igennem.

Seidenfaden er en person med et KÆMPE ego, som i første omgang plejer sit eget, og dernæst hvad der måtte komme ham nærmest (DRV)...

Som jeg oplever politiken og Seidenfaden, så har denne mand, og hans avis siden Fogh blev statsminister dyrket sin fjendtlighed mod regeringen og dens politik, og i stedet for at agere avismand har han brugt sin tid på at pleje sit KÆMPE ego og position, hvor intet værktøj har været for stort, småt, etisk eller moralsk forkert i hans øjne.

Han lever fuldt ud op til mine værste forventninger til ham som værende en usmagelig
"populistisk egotripper".




Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 21-11-06 20:10

Jeg tvivler på at Tøger Seidenfaden har et større ego end f.eks. Erik Meier Carlsen.

Jeg gentager lige:

"Det kan da godt være prokerende at der er en avis der tør mene noget andet end tidens magthavere (politikken), men jeg mener at det er et sundhedstegn."

Jeg mener også at det er et sundhedstegn at vi har aviser som JP og Information.

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 21-11-06 20:28

Thøgerbassen er i DR P1 20.15.... altså nu. Nyd ham LOOL

Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 21-11-06 20:36

Man kunne måske tage kritikken af Tøger alvorlig hvis den var bare en anelse saglig.

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 21-11-06 21:01

Vigtige spørgsmål ender som regel i personfnidder.
Argumenter forstummer og usaglige postulater kan tage over.


Accepteret svar
Fra : creamygirl

Modtaget 100 point
Dato : 22-11-06 14:16

Citat
Vigtige spørgsmål ender som regel i personfnidder.
Argumenter forstummer og usaglige postulater kan tage over.


Er du sikker på, at du smed ovenstående citat i den rette tråd?! …Ja jeg spørger, fordi jeg ser en tendens til at dine sko bliver mindre og mindre. Tænk, at det i din optik er personfnidder, fordi én udtaler at diverse aviser ikke er ret meget andet end microfonholdere for den nyværende regering, og fordi én anden tillader sig at udtale en personlig holdning gående på en bedrevidende redaktørs arrogance med store armbevægelser i tv-programmer!

Til orientering kan jeg fortælle, at en mand der gang på gang har fornærmet danskernes intellekt forbeholder jeg mig ret til at være særdeles kritisk overfor.

Desuden drejer spørgsmålet sig om MEDIER – og kan du ikke tåle, at man skriver hvilke medier man synes om, eller ikke synes om, så foreslår jeg dig at bruge din mentale ignore, eller rive benet af fluen. Sværere er det ikke!

Et eksempel på, hvorfor jeg anklager politiken for rendestensjounalistik har jeg givet længere oppe. Men jeg kan da for din skyld e.c – nu du ganske usagligt formaster dig til at tale om usaglige postulater – give endnu et eksempel på rendestensjournalistik..

Politikken spørger miljøminister Connie Hedegaard i et interview om hvor hun er om 5 år?! Connie Hedegaard svarer, at det ved hun ikke, og det bringer Politikken så på forsiden, med en overskrift om at Connie Hedegaard er PARAT TIL AT GÅ AF!!!

http://politiken.dk/indland/article197851.ece

Her er Connie Hedegaards reaktion:

Citat
”Jeg forsøger i interviewet at give et ærligt indblik i, hvordan jeg oplever rollen som politiker og minister, og interviewet bør læses i sammenhæng frem for løsrevne sætninger. Faktisk er det én af interviewets pointer, at pressen har en tendens til at projicere tingene op enten alt for negativt eller alt for positivt.

Bemærkningen om finansministeren er som det fremgår sagt med glimt i øjet, for jeg tror, at alle fagministre og alle miljøministre i alle lande synes, at det er hårdt at slås for sagerne i regeringens økonomiudvalg, ligeså vel som enhver finansministers opgave er at holde igen og stille sig kritisk i forhold til fagministrenes særlige ønsker. Selvfølgelig anerkender Finansministeren, at der er miljøproblemer. Det viser regeringens politik også, og i øvrigt har dagsordenen flyttet sig markant, siden interviewet blev givet for snart mange måneder siden. Det viser bl.a. statsministerens åbningstale, regeringens energiudspil til EU, mange hundrede millioner kroner til miljø- og energiområdet fra globaliseringsmidlerne og den netop indgåede finanslov med finansministeren som hovedarkitekt med flere penge til naturgenopretning end nogensinde. Alene de sidste par måneders resultater viser, at hele regeringen slås for miljøet, og det er jeg selvfølgelig meget tilfreds med.”

”Det er urimelig journalistik at lave en stor forsideoverskrift "Connie H. er parat til at gå af" på baggrund af at jeg i et portrætinterview i en bog på spørgsmålet om, hvor jeg er om 5 år svarer, at det ved jeg ikke, for jeg har aldrig vidst, hvor jeg var om fem år, hvorfor jeg heller ikke kan svare på, om jeg fortsætter som minister, hvis regeringen fortsætter efter næste valg. "Det kommer fuldstændig an på, om jeg synes, jeg kan gøre en tilstrækkelig forskel og synes, at jeg kan flytte nogle dagsordner." Enhver der læser hele interviewet frem for en løsrevet sætning, må medgive, at det er helt ude i hampen at gøre det til en nyhedshistorie om, at jeg truer med at gå af. Interviewet blev givet 1. juli. Jeg tror, at ganske mange politikere - og journalister - ville svare "ved ikke" på spørgsmålet om, hvor de er om fem år.”


Efter min mening (må jeg skrive det e.c.) viser Politikken sig som en manipulatorisk og utroværdig referent, når de helt bevidst fordrejer et interview. Så det fremstår som en udtalelse eller en mening den interviewede overhovedet ikke har udtalt.

De som har betalt penge for Politikken i den hensigt at få en seriøs nyhedsdækning og i stedet er blevet bedraget og vildledt, må føle sig grundigt snydt.

Det skal retfærdigvis siges, at Politikken er langt fra ene om denne form for rendestensjournalistik, men NETOP Politikken har forsøgt at markedsføre sig som en seriøs, intellektuel avis, har avisen (LÆS: Thøger) derfor et ansvar for at det produkt der sælger også lever op til det de giver det ud for at være.

Var det sagligt nok e.c?!


Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 22-11-06 14:18

Personfnidderet kan du få her. Så har du da ikke deltaget forgæves

Hver gang Thøger spiller med sine litterære galdemuskler, tænker jeg pr. automatik på en lille blegfed dreng i alt for store shorts med græs på knæene, som ikke kunne score til fodbold..

Synes derudover at han er grim som ind i helvede – og har lede fiskeøjne!



Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 22-11-06 14:42

Foruden hans polypper og tendens til bumser som 59 årig


Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 22-11-06 14:47

Han skulle have bank med en søndagsberlinger MED boligtillæg.

Men tilbage til emnet *L*

Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 22-11-06 20:24

Citat
nej det gør bestemt ikke sagen bedre. hun skulle have været ud da hun fik afslag første gang,,,,,men det var måske ikke det du mente?


Nej, jeg mener at det hun skulle have opholdstilladelse første gang.
Af den simple grund at hendes tre små børn bor i Danmark.

Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 22-11-06 20:28

Med hensyn til Connie Hedegaard sagen, så er de klart gået lige til stregen, og måske også et par over, men det er jo ikke forkert det Politiken skriver.

Og så er det da en fornøjelse at se at en person i den grad kan få det værste op i folk, blot ved at mene noget.

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 23-11-06 14:34

Citat
Og så er det da en fornøjelse at se at en person i den grad kan få det værste op i folk, blot ved at mene noget.


Er det mig du hentyder til?! - og er det fordi jeg reagerer på, at e.c kommer med en mening, der ifølge min mening ukorrekt observeret?!

Hvis ja, så lad mig kort forklare, at det er fordi jeg er træt af, at e.c leverer utallige holdningsløse indlæg, og SAMTIDIGT forlanger saglige indlæg fra andre. Såre simpelt.

Men jo, det er da tarveligt af mig at kræve noget indhold fra e.c og lidt overvejelser om noget som helst.. Jeg skal for din skyld forsøge at sætte ham på min MI (mental ignore), således debatten ikke afspores yderlige.



Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 23-11-06 20:34

Jeg tænker mest på udsagn som:
"Foruden hans polypper og tendens til bumser som 59 årig"
"Han skulle have bank med en søndagsberlinger MED boligtillæg"
"han er grim som ind i helvede – og har lede fiskeøjne!"

Man må naturligvis mene om Politiken hvad man vil, men hvis man vil have en seriøs debat om medier, skulle man måske koncentrere dig om aviserne og ikke chef redaktørens udeene.

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 23-11-06 21:02

Ja Bertel.

Man kan mene om Politikken hvad man vil, og det var sådan set osse det der sagligt og velunderbygget blev tilkendegivet. Når så en "ivrig og seriøs debattør" mener, at denne saglighed er personfnidder, synes jeg det er meget illustrativt at se hvordan rigtig usaglig personfnidder ser ud......

Alt dette til ære for EC..... den "saglige og seriøse debatør" med sine meningers mod, så han ikke mere behøver at være i tvivl om, hvad forskellen på personfnidder og saglighed er.

Godkendelse af svar
Fra : Klumme


Dato : 05-12-06 14:05

Tak for svaret creamygirl.

Befriende lystigt at se indlæg uden "Morgenstund har uld i mund"

Jeg tror ikke engang du pakker dine dine julegaver ind??? LOOOL

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409068
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste