/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Redskab til fordeling af beton
Fra : Malkekoen
Vist : 4412 gange
50 point
Dato : 16-11-06 07:55

Kom lige i tanke om, at vi til vores gulvstøberi i morgen skal bruge et redskab til at fordele beton med. Hvad bruger man til det?

 
 
Kommentar
Fra : nsl


Dato : 16-11-06 08:26

en afretter og trækbrædt
nsl

Kommentar
Fra : Malkekoen


Dato : 16-11-06 08:32

Ok. Kan du / I finde et link til disse værktøjer? Bare så jeg kan se hvordan de ser ud.

Kommentar
Fra : Malkekoen


Dato : 16-11-06 08:34

Bare et link til afretteren, please. Har set noget rivelignende - er det en afretter? Men smid meget gerne et link

Kommentar
Fra : nsl


Dato : 16-11-06 08:35

du kan gå i byggemarkedet silvan eller stark osv bare spørg
nsl

Kommentar
Fra : nsl


Dato : 16-11-06 08:37

skal det være rigtigt fint slutter du af med et glitterbrædt
nsl

Kommentar
Fra : Malkekoen


Dato : 16-11-06 08:38

Mange tak for input. Men ville meget, meget gerne lige have nogle links

Kommentar
Fra : nsl


Dato : 16-11-06 08:46

så beklager jeg meget, men der er vel ingen skam i at spørge hos dem der handler med værktøjerne,
for hvi man ikke ved hvad man har i hænderne må man vel spørge eksperterne, med mindre du vil købe det over nettet
men det er da utroligt du går i gang med noget du ikke aner hvad der skal bruges, hvad med konsistensen på betonen, vil du også vide det, du kan kan kaste det ud med en skovl og så kan du tage en afrettet brædt og trække hen over der er mange muligheder afhængig hvad det sal bære, det kan være du skal ligge et tørt klaplag først osv. osv.
nsl

Kommentar
Fra : A.C.Rosmon


Dato : 16-11-06 08:58

Til det grove, kan du da bare bruge er almindelig bred rive, som du vender med tænderne opad på. Når du har fordelt betonnen nogenlunde, stamper du betonnen med riven, du kan evt blive nødt til igen at flytte beton med den omvendte rive.

Slidlaget kan afrettes med et metalvatterpas. efter afretningen glitter du overfladen. Det kræver lidt teknik, men er ikke specielt svært.

Kommentar
Fra : Coliniiii


Dato : 16-11-06 09:12

En skovl!!!

Kommentar
Fra : A.C.Rosmon


Dato : 16-11-06 09:49

Selvfølgelig: kast det ud med en skovl, fordel og "vibrer" det med riven.
Nåe ja, husk at blande betonnen med en skovl, og det kan sagtens være den samme man kaster betonnen på med, med mindre man laver det, eller kommer det i en trillebør og bare vælter det ud.

Kommentar
Fra : Malkekoen


Dato : 16-11-06 09:52

Jeg har en tvangsblander til rådighed :). Ville bare gøre det så nemt som muligt at fordele betonen pænt. Som sagt synes jeg at have set et billede af en form for rive uden tænder, men måske er det bare mig.

Ellers er riven vel et godt alternativ - har en gammel svend stående.

Kommentar
Fra : Malkekoen


Dato : 16-11-06 10:33

Lige et tillægsspørgsmål - hvad betyder det at "svumme gulvet"?

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 16-11-06 13:39

Hvad med at få en hjælper som har arbejdet med beton før, det lyder ikke som om du har nogen erfaring Du skal bruge 3 styk brædder, læg de 2 på højkant (brug en waterpas så gulvet bliver vandret) den øverste kant en gulvets færdige højde, fyld op med beton mellem brædderne og fordel det med en skovl og en omvendt rive, der efter tager du den 3. bræt (som skal være så lang at den kan nå mellem de 2 andre) og trækker betonen foran brættet mens den glider på de 2 der ligger på kant, derved får du trukket små forhøjninger hen i små fordybninger, får du en hel bjerg af beton foran brættet, så tag skovlen og fordel det hen hvor der eventuel mangler noget, bliver der luft under brættet så hent lidt beton med skovlen et andet sted og træk det over igen. Skal der slidlag på så er du færdig nu, ellers må du igang med glitteren og svumme gulvet, kør rundt og rundt med glittebrættet, denne proces gør at den mere flydende del af betonen trækker op og stenene ned, giver en hel glat overflade, de 2 første brædder skal selvfølgelig tages op når du er færdig med at trække og før du svummer. Denne beskrivelse er skrevet af en amatør, professionelle får sikkert et grineflip nu

Kommentar
Fra : Malkekoen


Dato : 16-11-06 14:39

o.v.n: TUSIND TAK!!! Super forklaring! Og ja - jeg er 100% amatør og har aldrig rørt beton i mit liv før. Men en gang skal være den første, og så mange problemer kan det vel ikke gi' .

Og du har helt ret - det ville være perfekt hvis jeg kunne få en der havde prøvet det før til at komme og hjælpe. Men det kan jeg ikke - kender ikke nogen "handymen" .

Rummet er desværre 4,6 bredt (og langt), så jeg kan ikke lige lure hvordan jeg skal få det helt lige og i vater (4,6 meter brædt fungerer ikke til at trække af med. Kan man sætte flere brædder langs rummet, og så fjerne dem når betonen er ved at være tør? Ellers har jeg et 2 meter langt vaterpas.

Nu er det kun det nederste lag beton jeg skal støbe. Der kommer en "prof" og støber det øverste lag med fald i senere (rummet skal være badeværelse). Så selvom det skulle hælde lidt den ene eller anden vej, gør vel ikke så meget. Det kan han forhåbentligt rette op.

Kommentar
Fra : A.C.Rosmon


Dato : 16-11-06 15:02

Brug et par rør,og læg dem så dit bræt kan ligge på begge rør, og nå begge vægge (Dog ikke på én gang), så skal det nok gå, og lav allerede første lag med fald i de rigtige retninger.

Kommentar
Fra : 1133


Dato : 16-11-06 15:13


jeg har set en prof. bruge et plast rør monteret
med en lægt på monteret som håndtag
og så gik han stille med det i betonen og kørte det frem og tilbage i små ryk
og når der kommer en prof.og lægger dit slidlag
behøves det jo ikke være 100% vandret


Kommentar
Fra : e.c


Dato : 16-11-06 17:09

Svømmende beton rører ikke ved siderne men ligger op ad 1-2 cm hårdisolering i alle sider.

At "svumme" beton er at lave en opløsning af vand og cement en slags maling.
Der beton der skal viderestøbes på gøres fugtig og "males" med vand og cement opløsningen.
Den beton der hældes på lige efter vil binde bedre.

Kommentar
Fra : bibsamie


Dato : 17-11-06 00:29

Jeg har en tvangsblander til rådighed :).


du må ikke bruge en tvangsblander ti beton du ødelægger den, du skal bruge en almindelig tromleblander

per

Accepteret svar
Fra : o.v.n.

Modtaget 50 point
Dato : 17-11-06 03:27

Til Malkekoens indlæg 14.29- ja du kan dele rummet i "baner" a` 2 meter så det passer med waterpasset, du water de 2 brædder, både på langs og mellem brædderne, så faldet går i den rigtige retning, når første bane er færdig, tager du det inderste brædt og lægger 2 meter ud, husk waterpas over til det brædt som bliver liggende, så skulle højden gerne blive den samme, betonen er langtfra stivnet endnu så tage en murske eller andet i hånden, når du henter brædtet, til at jævne furen brædtet har lagt i og dine fodaftryk, god arbedjslyst og held med projektet det næste bliver sikkert et helt nyt hus, hvis du bliver bidt af jobbet som beton arbejder

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 17-11-06 03:30

Citat
Så selvom det skulle hælde lidt den ene eller anden vej, gør vel ikke så meget. Det kan han forhåbentligt rette op.
du bør forsøge at ramme det rigtige fald, allerede ved støbningen af bunden

Godkendelse af svar
Fra : Malkekoen


Dato : 17-11-06 07:42

bibsamie: Ham jeg har lånt tvangsblanderen af har blandet beton med den i flere år - og den kører da endnu.

Alle I andre: 100000000000 tak for gode råd - det er sq et godt forum, det her! Jeg skal nok lige melde tilbage hvordan projektet forløb (det ved jeg i aften/i morgen )

Kommentar
Fra : nsl


Dato : 17-11-06 07:49

jeg går ud fra at det vil stå i salgsrapporten at du selv har støbt gulvet
nsl

Kommentar
Fra : Malkekoen


Dato : 19-11-06 09:44

Nå, lige en lille status: Det går jo som en leg når først man kommer i gang. De første mange mange blandinger blev nok lidt for tykke, men efter 10 tromler var blandingen tilpas. Vi fik plasket det ud over hele gulvet med skovl, og brugte lidt mere cement end foreskrevet (for at kompensere for evt. for meget vand i blandingen). Vi valgte at støbe uden brædder og fordelte med en skovl og rettede til med den omvendte rive (fungerer jo helt fint) og et vaterpas bagefter.

Resultatet: Ja, det blev faktisk meget godt. Ikke helt 100% jævnt, men godt nok. Der var måske 1 cm mellem det højeste og det laveste punkt. Kunne ikke helt overskue også at lave fald i 1. lag - desværre. Måske var betonen også lidt for blød til at lave et fast fald. Ved det ikke, men prøvede heller ikke. Efter at have tørret i 24 timer var der endnu ikke kommet nogle revner :D.

Men i går kom proffen så og lagde de sidste 3-4 cm. Og det er blevet PERFEKT!!!! Han var tilfreds med vores eget 6-7 cm lag.

Mine arme er blevet ca. 10 cm længere og ryggen er død. Men jeg vil ikke betænke mig ved at gå igang med et lignende projekt igen. Det er jo ikke så svært (sålænge der ikke skal være fald osv).

Atter en gang mange tak for jeres mange gode indlæg.........

Kommentar
Fra : 1133


Dato : 19-11-06 09:55


ja det er bare gå i gang selv om man
syntes det er uoverskuligt men hvis man har modet
viser det sig mange gange det slet ikke er så
svært enda så hvil du nu ryggen

Kommentar
Fra : bibsamie


Dato : 19-11-06 10:39

malkekoen

jeg vil bare lige spørge, du nævner efter 10 tromler!!, en tvangsblander har ikke en tromle, så det er nok en tromleblander du har brugt og ikke en tvangsblander IKK.

per

Kommentar
Fra : Malkekoen


Dato : 19-11-06 13:34

per: nej, det var en tvangsblander. tromle var bare min ubegavede fortolkning

Kommentar
Fra : bibsamie


Dato : 19-11-06 16:48

ok jeg bøjer mig, men almindeligvis så bøjer skrabepladerne når man blander beton i en tvangsblander, på grund af stenene i betonen, en tvangsblander er kun beregnet til mørtel/cement puds og lignende finkornet materiale.

mvh
per

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409081
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste