/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21938
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
privatiser folkekirken
Fra : lasseemil
Vist : 1069 gange
300 point
Dato : 16-11-06 06:40

Er det ikke lidt facistisk at vi i et demokrati som Danmark har en interesse-forening som folkekirken hvor man er automatisk medlem bare fordi man tillader sig at blive født. Privatiser firmaet og vedligehold derefter en del udvalgte kirkebygninger over fredninglovene.

 
 
Kommentar
Fra : viskinge


Dato : 16-11-06 07:03

Så vidt jeg ved, kan man da frit melde sig ud, og slippe for at betale kirkeskat.

MVH

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 16-11-06 08:31

Det er jo også fordi det danske samfund er baseret på den kristne tro

Kommentar
Fra : kissan


Dato : 16-11-06 10:34

Baseret ja,men hvor mange vil sige frit frem at de ER kristne????? Der er dem der bakker langt uden om en bare man nævner Jesus!! Det er i frikirkerne vi finder de "sande kristne"
Så hvorfor ik bare melde sid ud når man ikke er troende og aldrig kommer i Folkekirken alligevel.Svært spørsmål og svært at svare på ,så unskyld jeg blandede mig.Fik bare LIDT luft.
KISSAN

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 16-11-06 10:55

WOW, Kissan - Er det ikke lige voldsomt nok lige frem at definere hvem, der er sande kristne, og hvem, der er falske?
Jeg er ganske sikker på, at de, aktive kristne betragter folkekirken som deres kirke er fuldstændig ligeså ærlige og sande i deres tro, som de, der bruger frikirker er.... Kan man overhovedet tillade sig at tale om sande og falske kristne? I så fald vil jeg vældig gerne høre definitionen - og bestemt også snakke med det menneske, der mener han/hun er i en position i forhold til sine medmennesker, at det er rimeligt at vedkommende gør det.

Hvad angår at være medlem af folkekirken selvom man ikke er aktivt troende - det er jeg. Og det bliver jeg ved med. Det handler om, at jeg synes at folkekirken og den kristne tro er en god kulturel baggrund og i øvrigt den, vi traditionelt set har udviklet vores samfund på.
Jeg tror ikke på Gud og Jesus som det er beskrevet i biblen, men der er ingen tvivl om, at den udvikling vores kultur har taget på grund af den, er positiv. (Der er så også en masse skidt, der er kommet med i kølvandet, men det er så en anden sag).

Og som kulturel kristen er jeg glad for at kunne benytte kirken til de traditionelle ting. Barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Igen - en meget vigtig del af vores kultur og derfor værd at støtte. Jeg er godt klar over, at dem, du kalder "sande" kristne er gale over den måde at bruge kirken på - men helt ærligt - hvis de nu forholder sig til deres tro, som de vil, i stedet for at gå så meget op i, hvordan andre tror, så ville alle da have det lidt lettere...

Vaxen

Kommentar
Fra : karenD


Dato : 16-11-06 11:04

Citat
Jeg er ganske sikker på, at de, aktive kristne betragter folkekirken som deres kirke er fuldstændig ligeså ærlige og sande i deres tro, som de, der bruger frikirker er


Ja, det kan du godt regne med, at vi gør!

Og Vaxen, jeg er ikke det mindste sur over, at nogen mennesker kun kommer i kirke juleaften. Folkekirken er jo som navnet antyder for folket. Så hvordan man vælger at bruge den, er folks egen sag. Alle er velkomne!



Kommentar
Fra : kissan


Dato : 16-11-06 11:23

Det vil sige Faxen at du går i kirke,siger ja til at opdrage dine børn i den Kristne tro/bekræfter dåben ved konfirmationen/gifter dig foran Korset/bliver begravet i inviet jord.Og siger fader vor uden at tro på det du siger????
Unskyld,skulle aldrig have blandet mig.MØJN fra HADERSLEV

Kommentar
Fra : thulin


Dato : 16-11-06 13:21

Ideen med en folkekirke, vi alle betaler til er egentlig god nok.

Men overskriften på sprøgsmålet "privatiser folkekirken" lyder som en god ide.
Ellers skulle man sørge for at alle folk betale lige meget til folkekirken. det er vildt at nogle folk som ikke arbjder ikke betaler kirkeskat (eller i alle tilfælde en meget lille sum), mens andre folk betale op i modt 3 - 6000 kr om året.

Er der så ikke penge nok, kunne man jo lukke nogle af dem, og så lave busser som kører rundt og samler folk op, frem for at der sidder 10 mennesker i én kirke og ti i en anden.

Der skal selvfølgelig i et land som vores være så alle folk kan komme i kirke.



Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 16-11-06 13:35

Kissan, tro er noget privat. Og hvad jeg gør er jo faktisk noget, der kun er mellem mig og Gud.

Det er ikke noget nogen mennesker skal bedømme eller fordømme på baggrund af.

Ingen har ret til at vurdere kvaliteten af min tro - eller mangel på samme. Ingen mennesker kan på den måde hæve sig over de øvrige og lade sin målestok gælde for alle.

Folkekirken er for folket. Jeg betaler min kirkeskat. Jeg har fuldstændig samme ret til at være der og benytte mig af den, som enhver anden troende eller ikke-troende.

Vaxen



Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 16-11-06 13:36

Thulin - jeg kan vældig godt følge din tanke.... Jeg må lige tænke den til ende....

Vaxen

Kommentar
Fra : kissan


Dato : 16-11-06 13:47

SORRY,det var ikke min mening at såre eller dømme andre for deres "tro"
Fortsat god debat.
KISSAN
Og guds fred til alle.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 16-11-06 13:51

Citat
automatisk medlem bare fordi man tillader sig at blive født
jeg vil ikke ind i debatten, kun lige en rettelse: Du er ikke født medlem, du blev medlem da dine forældre lod dig døbe og det står enhver frit at melde sig ud

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 16-11-06 14:00

Kissan, du er da i din fulde ret til at have din mening - det skal du bestemt ikke undskylde for..

Jeg argumenterer blot for min

Vaxen

Kommentar
Fra : kissan


Dato : 16-11-06 14:08

AMEN

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 16-11-06 15:34

O.V.N nååeh ja, det er da også rigtigt...

Kommentar
Fra : brokke44


Dato : 16-11-06 16:23

Citat
Du er ikke født medlem, du blev medlem da dine forældre lod dig døbe


Rigtigt, men du skal altså betale "kontingent" til foreningen uanset om du er medlem eller ej - indtil du melder dig ud - det er sq da den omvendte verden - bizart.

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 16-11-06 23:29

Det er bare det man populært kalder bondefangeri...men det er lovligt når det er staten der gør det

Det er netop der vi skal holde diskussionen..lasseemil, det er dårlig politik at blande folks tro i nd i dette, da det jo reelt ikke har en snus at gøre med det Right?

Kommentar
Fra : lasseemil


Dato : 17-11-06 13:16

Hej - god debat. Èn grund til at jeg siger "privatiser folkekirken" er at vi forlanger af de muslimske lande at de skal holde deres religiøse sharia lovgivning udenfor statens gøremål og lovgivning. Det kan vi da ikke forlange af dem når vi selv blander stat og kirke sammen.En anden ting : I USA er der tusinder af kirkesamfund der har èn ting til fælles : De er selvfinancierede.-og så noget helt fjerde. Jeg læste i avisen idag at Dansk Folkeparti går ind for at bevare folkekirken som den er, det skulle være en del af vores nationalfølelse og danskhed.Nu er det ikke for at hetze specielt mod DF men sikke da noget vrøvl. Jeg har en stærk nationalfølelse og føler mig meget som en stolt dansker men hvad i alverden skal kirken dog blandes ind i det for ???

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 17-11-06 14:17

Citat
men du skal altså betale "kontingent" til foreningen uanset om du er medlem eller ej - indtil du melder dig ud - det er sq da den omvendte verden - bizart.


tjaaaaaah - det er vel i så fald forældrene der er bizarre og tager/ skal tage / ikke tager - ansvaret for barnet der "meldes ind" ved dåben - frit valg til at stadig være medlem - eller lade være - når barnet er gammelt nok til at skulle betale kirkeskat



Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 17-11-06 14:57


Folkekirken udfører en held del administrative og praktiske opgaver for staten og hvis disse opgaver fjernes er jeg bange for, at det bliver en hel del dyrere for de der ikke er medlem af Folkekirken.

Staten giver ganske vist penge til Folkekirken, som ikke kommer fra kirkeskatten, og gjorde man ikke det ville det være vanskeligt at bevare de mange gamle kirker som de kulturskatte de er og hvis Folkekirken skulle nøjes med det der kunne komme ind i skat fra medlemmerne ville man blive nødt til at ophøre med mange af de aktiviteter, som de forskellige menigheder betaler i forbindelse med både unge og ældre, og det kunne evt. betyde at kommunerne ville få større opgaver at løfte og dermed enten flere nedskæringer eller øgede skatter.

At Folkekirken er en statskirke og ikke umiddelbart bør privatiseres kan fakta tal måske fortælle lidt om:
Citat
Folkekirken har 4,5 millioner medlemmer
Den 1. januar 2005 var 4.498.703 af Danmarks 5.411.405 indbyggere medlemmer af folkekirken. Det vil sige, at 83,1 % af alle indbyggere er medlemmer af folkekirken


Man skal også huske på, at hvis man ikke står sammen om en fælles kirke vil det blive lettere for andre trosretninger, at få en dominerende indflydelse på de ting hvor Folkekirken i dag er toneangivende.

Folkekirken er i tidens løb blevet mindre markant i samfundet fordi den øgede velfærd er årsag til, at der er mindre behvov for at søge trøst i en religion.

Personligt går jeg aldrig i kirke og vil derfor kraftigt protestere mod kissans påstand om, at man er mere kristen hvis man er medlem af en frikirke. Jeg tror på det kristne livssyn og mener at man sagtens kan være mere kristen end de der går i kirke hver søndag, hvis man over hovedet kan tale om mere eller mindre kristen. Og hvad skal jeg så bruge kirken til, jo det er det samme som når jeg ønsker, at vi har et velfærdssamfund hvor man kan få hjælp hvis der er behov, sådan vil jeg også gerne have kirken, at den er der når og hvis jeg får brug for den.

Desuden har jeg endnu ikke set nogen form for privatisering, der er blevet en ægte succes. Hvis man bruger de statsprivatiseringer der er sket i de senere år, som eksempel vil man jo kunne se, at man opsplitter så nogle enheder er rentable og så beholder man de urentable enhederi staten og prøver dermed at bevise hvor uøkonomisk det er at drive noget offentligt. Pladder og manipulation ganske som påstanden om at det er fascistisk, at have en Folkekirke der trods alt har en overvejende del af borgerne som medlemmer og det ganske frivilligt.


Kommentar
Fra : MacMadsen


Dato : 17-11-06 15:39

Et helt andet og mere praktisk aspekt er, at for at privatisere folkekirken kræves der en grundlovsændring. Og den er vanskelig at få.

Stat og kirke skal være politisk adskilt (det er vidst de vi "brokker" os over mht. sharia lovgivningen) og det er den i DK. Ellers ville der ikke være ballade når en præst ind i mellem kom til at ytre politiske synspunkter.

Jeg betale kirkeskat fordi jeg mener kirken som institution skal bevares. Jeg tror ikke på biblen, vil faktisk mene at meget af det der står der i er humbug, men det er en rigtig god historie.

Blot et lille synspunkt herfra
Mvh
MacMadsen

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 17-11-06 15:55

Citat
meget af det der står der i er humbug

Det kan du da ikke mene. Det betyder jo svindel.
Mange af de ting der står i gamle skrifter og det være sig, Biblen (gammel og ny testamente), Koranen osv. er jo skrevet på en tid hvor menneskers opfattelse af deres omgivelser og livet er væsentligt anderledes end i dag og derfor vil der være mange ting der ikke kan forstås umiddelbart og hvor tit ser man ikke ligninger fra diverse gamle skrifter misbrugt ag nogen der har en anden dagsorden.

Folkekirken er jo en institution hvor det enkelte menneske kan møde op og få forkyndt de gamle skrifter af en moderne præst der forklarer hvordan tingene kan ses i sammenhæng med nutiden og derfor er det jo vigtigt at Folkekirken er en statskirke hvor man kan sikre sig at kirken er for folket og ikke omvendt, og dermed kan man formentlig undgå at kirken kan få lov til at udvikle væk fra det moderne samfund. Det er jo desværre set at præster fra forskellige trosretninger har lavet deres egen religionsfortolkning eller måske ligefrem fortolker særdeles frit og på den måde bruger deres kirke til at manipulere menighederne.

Kommentar
Fra : MacMadsen


Dato : 17-11-06 16:05

Jeg mener at der står meget i biblen som umuligt kan være sandt. Det er en god historie, og budskabet i den er godt. Men selve indholdet er lige så sandt som i skønlitteratur. Men det min holdning. Jeg ellers ganske enig med at kirken skal bestå, og være en del af den danske stat, så længe den ikke blander sig i politik. Det er jo derfor jeg betaler kirkeskat.

Accepteret svar
Fra : brokke44

Modtaget 300 point
Dato : 17-11-06 18:12

Næh mirit - sådan er det ikke.

Uanset om du er døbt eller ej, skal du betale kirkeskat, indtil du rent fysisk melder dig ud.
Det er mig bekendt, den eneste "forening", man er født ind i. Forældrenes aktioner eller mangel på samme har overhovedet ingen indflydelse på dette.
Man har engang lavet en undersøgelse om, hvad der ville ske, hvis kirkeskatten steg 1% - så ville 10% af befolkningen melde sig ud straks - såååå tro ???? - bekvemmelighed/dovenskab, OH YES.

BjarneD -
Læg mærke til, at mange af de funktioner, der før lå hos kordegn/kirkekontoret med den nye reform nu ligger i kommuneregi. Så der er egentligt ingen argument for, at folkekirken skal på finansloven, hvor den får dækket 11% af sine udgifter, samtidig med at menigshedsråd puger til prestigebyggerier eller anden "lystighed".
Sidste eksempel på dette pengesvineri er i Nysted, hvor der absolut skal bygges menighedshus til 10 millioner. Det nyligt rømmede rådhus, der ville egne sig fortrinligt til formålet, kan ikke bruges, fordi det ligger for langt fra kirken - 200 meter !!!!!

Det er fuldkommen sindsygt, at der stadig bygges kirker, når messefald hører til (søn)dagens orden.
Men det er et følsomt område, som ingen politikere - på nær enhedslisten - tør røre ved.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 17-11-06 18:18

Hvad er det for funktioner der er lagt over til kommunerne?

http://www.folkekirken.dk/hvad-goer-jeg-ved/daab.html
Citat
Dåb er en forudsætning for at være medlem af folkekirken og kan enten foretages som barnedåb eller som voksendåb.


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 17-11-06 18:30

.. og så det med messefald.
Messefald er endnu ikke registreret i alle sogne så indtil der ligger faktaoplysninger kan det store antal messefald som visse dele af pressen har nævnt alene være et løst rygte og i øvrigt har det jo ikke noget med Folkekirkens beståen at gøre, men alene antallet af præster og aktive kirker.

Om visse menighedsråd misbruger offentlige midler er vel et spørgsmål om der er behov for at få nye lokaler og med hensyn til at anvende ledige bygninger så er det da vist almindeligt kendt, at ombygning nemt kan blive dyrere end at bygge nyt ikke mindst fordi der skal være ansat tilsynsførende arkitekter/ingeniører på alt offentlig byggeri og disse private firmaer har ret til en procentdel af byggebudgettet hvilket måske forvrider omkostningerne kraftigt.da den slags byggeri jo skal leve op til specielle bestemmelser med hensyn til indretning.

Prøv nu at se bort fra pressens agurkehistorier og tænk på hvordan samfundet kunne blive hvis vi ikke havde et fælles kirkesamfund i Danmark og dermed kunne få en kirke med ringe gennemslagskraft, hvilket kunne styrke mere fundamentalistiske trosretninger da vi jo skal overholde FN konventioner om religionsfrihed. Tænk fremad (som de siger)

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 17-11-06 18:38

Citat
Men det er et følsomt område, som ingen politikere - på nær enhedslisten - tør røre ved.


Ikke helt, som det kan læses i dagens nyhedsoversigt

Vaxen - som ikke mener, at politik og religion i praksis bliver blandet sammen i DK.

Kommentar
Fra : briseogstorm


Dato : 17-11-06 20:31

det er gode indlæg I alle kommer med, men biblen er og bliver nu en redigeret historie, kun den der læser den kan vil egnetlig bedømme om den er en god/dårlig historie.

Det hele startede vistnok med Konstatin den Store, der da han havde erobret Rom på den Mileviske bro udenfor Rom og dermed indførte den første kristendom i Rom, som Roms officielle religion.
Men Konstantin skulle jo have noget at have "det" i.

"Det" var hans personlige ærgerighed. Så da han stod i det første økumeniske koncillium i verden, udstedete han her dogmet om treenigheden, og pålagde kirken at følge det.ca 3 . e.c. Siden Jesus's korsfæstelse og drabet på ham af romeren Gajus Cassius, som stak sit spyd ind i Jesus's side for at skåne legeme mod at blive knust af køller, den tid rå skik for at ingen dødsdømt mand måtte afgå fra livet i den tilstundende sabat. Siden har dette spyd været en magtfaktor, en gral, den der havde den i sin magt kunne styre verdenen. Så spyddet overgik scepteret,æblet og kronen, det var den ultimative magt.

Så skete der det (kort fortalt) op gennem tiderne at disse samlinger besluttede hvad der skulle medtages i biblen og (måske) især hvad der ikkeskulle.Af alle myter og sagaer opstod gralslegenderne, ridderne, korsdridderne , tempel herrer og ordner, Nonne og munkeordner, osv. Det er ikke mere ,i dag, så væsentligt for os, men på den tid var det Hollywood/glimmerog fest.
Det skabte af og til ret så meget uro og uorden. I sær i kirkens geledder. Man skulle leve i cølibat, medens ridderne godt måtte det hele, få børn gifte sig m.v.
Så på nogle af alle disse kirkemøder blev der vedtaget stadigt strengere bestemmelser over hvad man måtte og især ikke måtte, både som verdslig og gejstlig.
Det har affødt mange menneskelige ofre gennem tiderne og gør det for den sags skyld i dag også.
Kættere (vantro) blev tortureret og brændt på det frygteligste, kvinder blev det samme bare fordi de var kvinder - enkelte mænd røg også med i karet. Befrielsen for mange kom så sagte med Luhter.Reformationen. Med tiden kom der også mere og oplysning ud til folket. Grundtvig og Kold, højskolerne, men det er ikke længe siden at et barn født uden for ægteskabet, blev kaldt for et uægte barn (bastard), også selom mange af dem var produkter af kirkens mænd. Hvordan det så end kunne forholde sig?
Så kan man være dansk uden at være kristen? Ja for mig går det fint.
Dvs. at vel er jeg kristen, men det er min tro jeg er det i ikke statens.


I biblen er der :slægtstavler,sagaer,historiske oprtegneelser, ægypstiske og græske sagn og meget andet, viklet ind i hinanden (gl.tetamente) og der er op gennem tiderne fundet nye skrifter, nogle er kommet i dagens lys, andre ikke, fordi vi (folket) ikke anses at være modne til at kende dem.

En noget hovmodig påstand, at vi folket efter 2000 års øvelser, ikke endnu er modne?

Men det kan godt passe.

Vi har kjo ikke lært at holde fred med vores nabo. Vi har jo ikke lært at oplyse de uvidende, eller brødføde dem, eller hele ders sår (AIDS f.eks.) Vi er hele tiden blevet dygtigere til at fremstille våben af en art og ødelæggende ondskab der må forundre/skræmme. Vi har også fundet kure og veje til helbredelse af mangt og meget, bevares - men vi har endnu ikke opfundet freden.

Skal den så privatiseres ? Kirken?

Ja det synes jeg.

Der er al for megen magelighed. (har været medlem/siddet i menighedsråd osv)Der er alt for megen selvgodhed.

Eks. :Udenfor "min" kirke var der nogle bænke. Der sad ofte nogen mennesker med de grønne flasker og ders hunde og deres relekiver.
Vi var 16 medlemmer af det råd i denne kirke, hvor mange mon standsede op for at tale med dem på dem på bænken? Inviterer ind i varmen? Give en kop kaffe? Lytte? I skal senere få et svar hvis det er nødvendigt, for forståelse af det her.

Men inde i kirken var der varme og lys og der duftede skønt af kaffe.Og smukke billeder og fine tæpper og relikvier.
Men der var ingen latter, ingen glæde. Alle hilste pænt på hinanden, medens de vogtede på de samme.

Nogle udviklede over en meget kort tidsperiode (ca 1 1/2 år) feudale egenskaber,(Herremandsmentalitet) forstået sådan, at det personale der var ansat ikke kunne gør noget godt nok. Alle var utrygge og rådvilde, og det i en kirke? Tilsidst udviklede de ansatte det rene angiveri, mod hinanden. Og de feudale nød virkelig deres rolle som de, der kunne svinge pisken.

Det overgik til det rene Leninregime, "tillid er godt men kontrol er bedre" eller var det nu Stalin? Men resultatet var det samme, alle arbejdede mod alle, ingen kunne komme igennem med noget fornuft.
For bange mennesker - hvad enten de svinger pisk eller modtager slagene, er konstant på vagt og uden for såkaldt pædagogisk rækkevidde. Det skal her indføjes at de implicerede præster af skræk for deres job, også glemte kærlighedsbudskabet eller i al fald ikke var i stand til at praktiserer det. Resultatet var KAOS .Det kom helt op på biskopplan før nogle af Herremænderne gik, men da var jeg stået af, i solidaritet med dem der blev gået.

Derfor synes jeg, at kirken som står ene men stærk på grundlag af de ildsjæle der vil og kan arbejde for den, kunne være et ønskværdigt mål.
Så ja! -til privatisering fra mig. Bedste hilsener B&S


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 17-11-06 20:39

Besynderligt resonnement!

Kommentar
Fra : briseogstorm


Dato : 17-11-06 21:34

Bjarne D hvad begrunder du dit udtalende med? Mvh b&S

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 17-11-06 21:55

At jeg sjældent har læst sådan noget vrøvl som argument i denne forbindelse.
Hvad oldkirken har med den Danske Folkekirke at gøre er mig en gåde da vi skriver 2006.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 17-11-06 21:57

..ja og resten har intet med dette at gøre!

Kommentar
Fra : lasseemil


Dato : 18-11-06 09:52

Jeg kunne godt tænke mig noget mere response på at : Vi jo ikke kan forlange at de muslimske lande skal skille koran og stat, når vi ikke selv 100% kan finde ud af at holde stat og kirke adskilt.

Kommentar
Fra : briseogstorm


Dato : 18-11-06 10:54

Nå ja - mit indlæg er skrevet ud fra nogle tanker jeg gjorde mig, over at nogle mener at biblen er humbug, andre at kirken bliver brugt for lidt/formeget - andre at frikirker er alternativet,
så jeg skrev lidt om mit syn på kirken og jeg mener altså at den skal adskilles fra staten - privatiseres - således at den kan blive drevet effektivt af dem der vil have den.
Mvh B&S

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 18-11-06 12:38

lasseemil
Der er stor forskel på, at lade en stat drive en kirke og at lade en kirke drive en stat.

briseogstorm
Hvis man vil have den Lutherske Folkekirke nedlagt og al religion domineret af ikke kristne trosretninger så skal man bare privatisere Folkekirken. Den danske befolkning vil ikke batale for noget som helst somm ikke opfylder deres behov eller giver dem adspredelse så frafaldet vil blive stort og resultatet givet på forhånd og vil ikke kunne laves om når kirkerne er omdannet til noget andet.

Kommentar
Fra : lasseemil


Dato : 18-11-06 15:42

Det ville da være dejligt hvis ingen gad betale til administrationen af hverken biblen, koranen eller andre fup-pixi-bøger. Et godt og humant samfund burde da kunne stables på benene uden det sære begreb: "bygger på et kristent livssyn."

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 18-11-06 16:10

Over 80% af den danske befolkning har IKKE meldt sig ud af Folkekirken og da det hverken er besværligt eller koste rnoget at melde sig ud kunne det jo være fordi mange har en anden indstilling end at Biblen er en pixi bog.

Kommentar
Fra : brokke44


Dato : 18-11-06 16:59

BjarneD.

Som jeg har skrevet før beror det på bekvemmelighed og dovenskab, at så mange ikke har taget sig sammen til udmeldelse.
At det skulle bero på et grundlæggende kristent livssyn er DIN ønsketænkning.
Mødefrekevensen i de danske kirker tyder ikke på, at du har ret.

Og så - Bjarne - vil jeg gøre dig opmærksom på, at messefald SKAL rapporteres til Provstiet, så der foreligger altså statestik/tal på området. At denne ikke offentliggøres alle steder er kun typisk for den indespiste klerikale seen bort fra, hvordan dette samfund fungerer.
Her i området er der 7 kirker. For at undgå messefald roterer de 5 præster mellem kirkerne, hvor kun de 3-4 holder f.eks. søndagsgudstjenester.
Tal om ressourcespild.

Dit forsvar af bygning af et menighedshus til 10 millioner i Nysted (et af de fattigste områder i landet) er patetisk og typisk for folkekirkens tilhængeres manglende realitetssans.


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 18-11-06 17:22

brokke44
Det er vist dig der ønsketænker.
Dine indlæg er baseret på fejlagtige oplysninger og tro (ja tro).
Det er ganske få provstier der har haft indberetning af messefald og det har man for nylig indset ikke er særligt godt og derfor har biskopperne vedtaget, at der skal indberettes over alt,men der foreligger endnu ikke brugbare statistikker.
Jeg har adgang til meget fakta materiale fra Folkekirken fordi jeg laver noget frivilligt IT-informationsarbejde for et sogn. Det gør det lidt lettere at gennemskue den debat der kører.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 18-11-06 17:31

overså denne i farten:
Citat
Dit forsvar af bygning af et menighedshus til 10 millioner i Nysted (et af de fattigste områder i landet) er patetisk og typisk for folkekirkens tilhængeres manglende realitetssans.

Jeg forsvarede det ikke da jeg ikke kender sagen, men gav bare nogle oplysninger om hvordan det forholder sig med byggeri/ombygning af den type.

Hvad der er patetisk (ophøjet - højtideligt) ved det forstår jeg ikke.


Kommentar
Fra : brokke44


Dato : 18-11-06 17:33

Ok - BjarneD.

Jeg havde jo gættet (ikke vanskeligt), at du er et troende menneske og fred være med det, men det retfærdiggør ikke, at der typisk "går Lord Nelson" i synspunkterne.

Dine indlæg er en tand for polemiske - Du skriver først, at mine indlæg er baseret på fejlagtige oplysninger, hvorefter du giver mig ret i, hvorledes det forholder sig ??????



Kommentar
Fra : brokke44


Dato : 18-11-06 17:35

BjarneD.

Læs selvhøjtidelighed.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 18-11-06 17:42

Det er dig der er selvhøjtidelig og jeg er ikke enig med dig da du netop polemiserer med noget du tror.
Jeg betragter ganske rigtigt mig selv som kristen og er af kirkehadere som dig blevet kaldt både fundementalist og frelst. Fred være med jeres brok for det er det det er da jeg jo end ikke er kirkegænger.

DEt er jo nemt at påstå, at folk er for dovne til at melde sig ud, men hvis det er tilfældet er det jo ærgerligt for dig for af demokratiske årsager må du så leve med følgerne af den påståede dovenskab.

Jeg tror snarere at mange som jeg foretrækker Folkekirken som religiøs reprøsentant i DK frem for nogle af de trosretninger (både kristne og andre) som har meget mere markante og udfarende medlemmer.

Kommentar
Fra : brokke44


Dato : 18-11-06 18:06

BjarneD.

Du har sikkert fundet ud af, at jeg ikke er et troende menneske, så din første bemærkning rammer ikke her. Jeg interesserer mig meget for det samfund, der omgiver mig, og som jeg er en del af.

Tro - nej, oplysningerne er tilgængelige i det omfang, jeg har givet udtryk for.

Jeg giver mig heller af med had. Sådanne negative ekstremer ligger mig meget fjernt, og det må DU jo så TRO på (eller lade være).

Citat
DEt er jo nemt at påstå, at folk er for dovne til at melde sig ud, men hvis det er tilfældet er det jo ærgerligt for dig for af demokratiske årsager må du så leve med følgerne af den påståede dovenskab.


Og det kan du tro (der var den igen). at jeg også gør - ærgrer mig, men som skrevet, jeg lever med det, idet jeg for 30 år siden gjorde MIN stilling klar og udmeldte mig af folkekirken.

Din slutbemærkning står for sig selv.

Og så - BjarneD - må du have en fredfyldt weekend.

Kommentar
Fra : viskinge


Dato : 18-11-06 18:34

slut herfra

Godkendelse af svar
Fra : lasseemil


Dato : 22-12-06 13:45

Tak for svaret brokke44.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-12-06 14:37

Symptomatisk at du godkender et svar som passer med din egen overbevisning, men som rent faktuelt indeholder flere direkte fejl. Nå men du fandt jo en rygklapper.

Kommentar
Fra : brokke44


Dato : 22-12-06 16:01

Rygklapper - men meningsfælle !!!

Og så burde du - BjarneD - leve op til det julebudskab, som du åbenbart tror på og lade freden sænke sig over dig og dine.

men mest

Kommentar
Fra : brokke44


Dato : 22-12-06 16:06

Tak til dig lasseemil.

Vi får nok aldrig omvendt BjarneD - til gengæld får han heller ikke omvendt mig/os.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste