|
|
|
Mange er forkælede og vant til at alt går efter deres hoved.
Når vi mennesker har det godt, mangler vi noget at brokke os over, i stedet for at glæde sig over det gode, vi har.
Mange af de "svage" i samfundet har tabt gnisten, og kan ikke længere overskue at komme ud af rumlen ved egen hjælp - eller andres for den sags skyld.
Mange misforstår begrebet "samfundet/Verden". De tror, at det er "samfundet", der trækker ting ned over hovedet på dem i alt... De hører til de "svage", som ikke kan se, at de selv skal gøre noget - at det er dem selv, der er samfundet.
Ulykkelige mennesker, der i øjeblikket ikke kan overskue andet deres store sorg eller lign.
Mennesker, som er misundelige på alt og alle, og glemmer at se indad.
Hanne
| |
 | Kommentar
Fra :  BjarneD  |
Dato : 07-11-06 22:32 |
|
Nu er det jo sådan her i livet, at goder og ubehageligheder ikke er fordelt ligeligt og derfor forfalder de der får flest ubehageligheder til at have den betragtning om livet.
I fattige dele af verden der plages af naturkatastrofer, sult og høj børnedødelighed vil man man nok ikke mene, at livet ER retfærdigt hvis man hører eller ser hvordan mange mennesker i Nordeuropa kan frådse.
eller hvis man er født for tidligt af en enlig mor der er heroinmisbruger og hele livet bliver forfulgt af den skæve start
eller hvis man har mistet begge sine børn fordi en spritbilst kørte op over fortovet....
eller måske bare det at blive kaldt en af de svage i samfundet fordi man ikke er født med et godt helbred og "sølvske i munden"
eller..... 
| |
 | Kommentar
Fra : h_bmv |
Dato : 07-11-06 22:44 |
|
ja... men jeg har observeret begrebet brugt til at retfærdigøre når en person er fanget et sted i "systemet" eller f.eks. når man behandler den af det forkromede fælleskab på en skole eller en arbejdsplads mere eller mindre udråbte "nørd" dårligt....
-ja livet er uretfærdigt når man mister, men er da vel derudover ikke mere uretfærdigt end det bliver gjort til???
Men hvis mere eller mindre alle har dette (misbrugte?? misforståede?? eller???) begreb med sig til at at retfærdiggøre andres Uretfærdighed over for sig selv......?
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 07-11-06 22:54 |
|
Det er nemt at sige at "der er retfærdighed til" hvis livet er en fest, men livet ER vel ikke retfærdigt når nogen har for meget og andre for lidt.
Hvis nogen er klemt i systemet ud fra årsager vedkommende ikke selv har medvirket til så kan man vedkommende vel med rette bruge den frase og ikke mindst hvis der sidder en ung person uden gnist af empati der laver en skønsmæssig afgørelse.
Hvis man derimod tænker på udtrykket anvendt fordi man lige har om en der vandt flere millioner i lotto og man selv fik en lang næse, så er det vel ren misundelses retorik, men der er tilstrækkeligt mange der lider og har alt for lidt og hvem ved hvornår man laver en betragtning om retfærdighed fordi man virkelig er forfordelt eller det bare er almindelig grøn misundelse.
| |
|
Udtrykket bliver brugt på mange måder!
Og det er svært at nævne dem alle... der er lige så mange skæbner, som der er mennesker på denne jord.
Pudsigt nok, så er det en selvfølge, at man bliver lykkelig af at vinde millioner i Lotto - og at det er en selvfølge, at folk, der ingen penge og almindelige fornødenheder har, er ulykkelige.
Ofte har sidstnævnte et meget tæt familiesammenhold og er glade, mens de, der har penge, kan være utilfredse og vanskelige, og behandler andre dårligt.
Jeg vil til en hver tid vælge kærligheden frem for pengene!
Der er intet menneskeligt over pengesedler og mønter.
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 07-11-06 23:14 |
|
En yderst materiel betragtning moster Hanne.
Jeg har set mange der havde meget lidt og et godt familiesammenhold var ikke just det der sprang i øjnene.
Man kan vende retfærdighedsbegrebet på mange måder og hvis man forestillede sig, at en person er radmager og kan ikke tage på uanset hvad der indtages og sammenligner det med nogle korpulente personer - hvem har så fået mest retfærdighed?
Ja skal man tro den politisk korrekte mening så er de korpulente jo nogen mæskere der tager godt for sig af sagerne, (for man bliver jo ikke til af ingenting) dem der har fået mest retfærdighed da de jo bare kan spise noget mindre.
Kan man dømme på den måde?
Kan man i det hele taget bedømme om nogen har ret til at mene om livet er uretfærdigt, hvis man ikke kender baggrunden?
| |
| Kommentar
Fra : h_bmv |
Dato : 07-11-06 23:38 |
|
god snak vi får her  , men vær lige flink over for Camillasmoster 
Begrebet kan vendes på flere måder ja, og jeg har oplevet det brugt af dem der betragter og/eller påfører en person problemer - uretfærdighed.
Hvis mere eller mindre alle har dette (misbrugte?? misforståede?? eller???) begreb med sig til at at retfærdiggøre andres Uretfærdighed over for sig selv......?
-ja livet er uretfærdigt når man mister, men er da vel derudover ikke mere uretfærdigt end det bliver gjort til???
Håber at læse flere gode indlæg i morgen  
| |
|
Man bliver da bims i knoppen, hvis man skal overveje retfærdighed/uretfærdighed, hver gang, man foretager sig noget - og allerede inden overvejelsen er man "halvbims", siden man går op i det.
Jeg bliver ikke sur på en pige fordi, hun er slank og bare kan spise uden at tage på! Så kunne jeg da ikke lave andet!
Vi skal alle passe lidt på med at dømme andre udfra udseende! Man skal vel ikke fortælle hele sin livshistorie for at forklare sit udseende......
Når man nedgør andre, har man selv problemer! Jeg kan ikke have respekt for sådan en person, der vil have sig selv til at se bedre ud i andres øjne, ved at nedgøre andre...
Smålighed  og misundelse
| |
 | Kommentar
Fra : molokyle |
Dato : 08-11-06 08:52 |
|
Jeg har nu altid brugt sentensen:
Livet er hårdt ... men uretfærdigt.
Dermed menes at man intet får forærende i livet. Hvis nogen får det alligevel? Så er det uretfærdigt.
Uretfærdigheden kommer af, at der er et vist element af tilfældigheder og held indvoldveret.
Hvis alle havde lige muligheder?
...så ville der være tale om retfærdighed, men sådan hænger verden ikke sammen!
De som tror på en retfærdig verden er de samme som postulerer:
Enhver er sin egen lykkes smed.
(Hvilket jeg mener er en dårlig undskyldning for de, som lever højt på andres bekostning og ulykke.)
</MOLOKYLE>
| |
|
Ville Verden egentlig være noget ved, hvis vi alle var "ens"?
Hvis vi alle kom sovende til alting?
Dermed ikke sagt, at de fattige, sultne og syge skal forblive i deres situation!
| |
| Kommentar
Fra : molokyle |
Dato : 08-11-06 08:59 |
|
Iøvrigt er 'retfær', når moralske og etiske love og konvensioner overholdes/efterleves.
'Uretfær' er, når disse love og konvensioner trædes under fode.
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar
Fra : molokyle |
Dato : 08-11-06 09:07 |
|
Snildemoster ->
Citat
Ville Verden egentlig være noget ved, hvis vi alle var "ens"? |
Aner det ikke, men den ville være retfærdig 
Det er ikke et spørgsmål om at være ens, men om at have samme muligheder. Hvorledes man ville forvalte disse muligheder er et spørgmål om: Freedom of choise. Ikke at forveksle med: 'Enhver er sin egen lykkes smed'.
Lige muligheder er 'retfær'.
Lige muligheder er til gengæld også en utopi. Alene fordi vi netop ikke er 'ens'.
Derfor er verden uretfærdig 
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar
Fra : molokyle |
Dato : 08-11-06 09:18 |
| | |
| Kommentar
Fra : molokyle |
Dato : 08-11-06 09:21 |
| | |
| Kommentar
Fra : molokyle |
Dato : 08-11-06 09:29 |
|
I en vis forstand er retfærdighed/uretfærdighed i livet uden betydning for fatalisten:
Citat
Fatalisme er troen på en uundgåelig skæbne. Ifølge fatalismen har mennesket ingen fri vilje.
Fatalisme (?) er skæbnetro. En fatalist er et menneske, der tror, at skæbnen er underlagt upersonlige åndelige kræfter. Det medfører, at det enkelte menneskes ve og vel er underordnet, idet alt er forudbestemt af skæbnen. Fatalismen kan sammenlignes med determinisme. |
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar
Fra : molokyle |
Dato : 08-11-06 09:39 |
|
Hvad som gælder for fatalisten gælder også for de religiøse (kristne), som for altid har lagt deres skæbne i Guds hånd. Uanset menneskelig (u-)retfærdighed er det Gud, som afgør skæbnen for den enkelte på 'den yderste dag'.
Underligt nok kan man hele livet have opført uretfærdigt over for sine medmennesker og alligevel blive tilgivet. Blot man angrer sine gerninger.
Dermed bliver spørgsmålet om retfærd contra uretfærd til næsten ligegyldige størrelser. Man står KUN til ansvar overfor Gud.
Noget at sige til jeg er ateist?
 </MOLOKYLE>
| |
 | Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 08-11-06 09:45 |
|
Egentlig synes jeg ikke, man kan tale om retfærdighed/uretfærdighed, da det ville kræve, at vi alle skulle gennemgå et livsforløb som er fuldstændig ens. Og man som bekendt ikke lægge uens ting på vægtskålen og så forvente, at de vejer det samme. - Men det har I jo været inde på 
Livet byder os, hvad livet byder os. Problemet er måden vi er indstillet på at tackle det og det er her, vi er dybt forskellige. Nogle mennesker gennemgår et helvede og kommer hele og udviklede ud på den anden side. Andre lever et gennemsnitligt liv, men har ikke det mentale overskud til at kunne se sig ud af livets mange bud. Forskellen synes jeg ofte er, at de første er gode til at tage ansvar, de øvrige har tendens til at give andre det.
Det handler vel i bund og grund om den kultur, vi er opvokset i, om familiens traditioner og den opdragelse, vi har fået. Har vi fået stimuleret evnen til at tage ansvar (hvordan man så end gør det) eller har man fået stimuleret "offerfølelsen". Begge dele synes jeg er ganske normale, men har store konsekvenser for vores individuelle livssyn, og måden vi tackler livets genvordigheder på.
Når man begynder at betragte livets hændelser som hændelser og ikke som afstraffelse eller forfølgelse, så kan man begynde at gøre noget ved det. Hvis man slipper det indre offer fri og klamrer sig fast til den indre kæmper, så tror jeg livet bliver mindre "uretfærdigt".
Lettere sagt end gjort... Ingen tvivl om det... Det ligger på rygraden.
Vaxen
| |
| Kommentar
Fra : molokyle |
Dato : 08-11-06 09:47 |
|
Ps. Kristne 'forsvarer' sig altid med at Gud har givet dem den frie vilje.
Ok. men til hvad? 
Fri vilje til at TRO !
..for er det; den frie vilje til at handle?
..så vil jeg ikke bo på denne planet!
Desværre har jeg intet valg, så jeg må leve med denne uretfærdige verden
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 08-11-06 09:51 |
|
Jeg fik faktisk også, som jeg jeg kan se Molokyle og også gjorde, en tanke hen i vores kristne kulturbaggrund.
Jeg kom til at tænke på, om denne "offertradtition" kommer af den skyld og skam, der har været hæftet ved vores kultur. Om det at skulle vejes og dømmes af noget ikke-konkret (og dermed samfundet og kulturen som har udviklet normerne) har gjort livet så svært, at det har været nødvendigt at finde "skydeskiver" uden for sig selv.
Problemet er jo, at tager man ansvar bliver man også nødt til at erkende skyld - og hvis skyld medfører skam, som det jo kulturelt set har gjort i århundreder, så tror pokker, at man hellere vil smide ansvaret et andet sted end hos sig selv.
Vaxen
| |
| Kommentar
Fra : molokyle |
Dato : 08-11-06 12:12 |
|
vaxen -> Ja. De 10 bud er f.eks. et forsøg på at komme menneskelig uretfærdighed til livs.
Overtrædes de 10 bud er det pr. definition en uretfærdig handling, eftersom disse 'regler' er diktater direkte fra Gud overleveret af Moses.
Hvem kan undsige sig for, at have overtrådt et af disse bud?
Uretfærdigheden lever i bedste velgående. Det er en uretfærdig verden.
Verdslige regler som f.eks.: http://www.grundloven.dk/ er ligeledes et 'forsøg' på at skabe retfærdighed.
Jeg må med skam melde at denne heller ikke bliver overholdt. Selvom der gøres et forsøg derpå
Dette underbygger måske mit udsagn fra kommentaren: http://www.kandu.dk/spg96150.aspx#1043219
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar
Fra : molokyle |
Dato : 08-11-06 12:14 |
|
Ps. Dette betyder at den retfærdige verden (..for de kristne i det mindste) ikke skal findes på jord, men alene i Guds Himmerrige.
</MOLOKYLE>
| |
 | Kommentar
Fra : Birgitta  |
Dato : 08-11-06 12:58 |
|
Nååååh...
"livet er uretfærdigt..."....?
Det kommer an på, hvem vi er, -ikke, hvad der overgår os...
For nogen vil sige: "Livet er farligt" eller "Livet er spændende" eller "Livet er dejligt" eller "Livet er forunderligt"....
Det fortæller ikke ret meget om "Livet" men mere om personen, der kommer med udsagnene...
Selv om begrebet "Livet" er det samme for os alle, så er vores opfattelse og beskrivelse af det forskellig.
| |
 | Kommentar
Fra : alka |
Dato : 08-11-06 15:06 |
|
Om "man" har det godt eller skift, kan være en personlig opfattelse, eller det kræver et sammenligningsgrundlag. Har naboen det skidt i forhold til mig, så har jeg det godt, men naboen til den anden side har det bedre en mig! vi er missundelige og vi er danskere.
Lyt engang til Ulf Pilgaards "Vi danskere" vi er så solidariske!
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 08-11-06 15:18 |
|
Jeg synes for alvor, det bliver grimt, når mennesker som Alka beskriver begynder at sammenligne deres livssituation med andres. Det, der oftest sker er nemlig, at folk ikke sammenligner sig med folk, der har det værre, men folk, som på overfladen ser ud som om, de har det bedre. Og så går alt rummelighed fløjten. Når man sammeligner sig med andre for at vurdere sin egen situation bliver empatien fuldstændig overkørt og man begynder at lave fejlvurderinger både af sig selv og andre.
Nixen, man kan kun holde sit eget liv op mod sig selv, sine holdninger, værdier, ønsker og mål. Ikke andres. Det er en total misforståelse, og i den grad medvirkende til uretfærdighedsfølelse og i øvrigt uretfærdige handlinger.
Vaxen
| |
|
Nemlig, Vaxen!
Det der med at Mercedes'n liige skal have en nøgle hen langs siden, fordi ejeren ser ud som om, han/hun har gjort det bedre end vedkommende med nøglen (som ofte er asociale personer).
Måske nøgleejeren skulle have valgt en anden vej, da chancen var der..
Selvfølgelig er det mine tænkte situationer, men de findes vitterligt.
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 08-11-06 15:56 |
|
Citat
Det der med at Mercedes'n liige skal have en nøgle hen langs siden, fordi ejeren ser ud som om, han/hun har gjort det bedre end vedkommende med nøglen (som ofte er asociale personer). |
Det kan såmænd være almindelige menneskers børn der gør den slags og ikke netop asociale personer.
Vinklen er stadig oppefra og ned med alle de der grimme misundelige fattigrøve (som kunne have et godt familiesammenhold hvis man kommer i tanke om det).
Jeg prøver at se tingene fra en tilpas afstand da jeg hverken hører til oppe eller nede, men har haft rig lejlighed til at se både dem der oppe og dem der nede i uheldige situationer og har derved kunnet konstatere, at tingene er IKKE så enkle og skal (igen) ses i sammenhæng, og måske kunne vi bruge det forkætrede udtryk: Relativt!
| |
|
Hvis det f.eks. er børn, der går sådan noget, er der jo noget galt hjemme hos dem....
Ja, hver enkelt situation skal vurderes individuelt - desværre kan politikkerne ikke se det fornuftige i det...............................
| |
| Kommentar
Fra : molokyle |
Dato : 08-11-06 16:31 |
|
BjarneD ->
Citat
Forbløffende, at en erklæret ateist har så travlt med at fortælle hvad vi kristne tænker. |
Ja ...ikke sandt?
Forbløffende hvad 'de kristne' og andre med et livssyn der bygger på 'tro' kan komme adsted med
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar
Fra : molokyle |
Dato : 08-11-06 16:36 |
|
[CITAT]Forbløffende hvad 'de kristne' og andre med et livssyn der bygger på 'tro' kan komme adsted med
[\CITAT]
...både hvad 'os andre' ...og 'vores liv' ...på jord anbelanger ...!!!
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 08-11-06 16:51 |
|
Nej ikke de kristne
Som jeg oplever det bl.a. i dette forum så kommer "de kristne" ikke af sted med noget som helst da antikorstogene trives lidt for godt.
Hvordan kan man egentlig være fanatisk ikke troende - så fanatisk at en filosofisk diskussion om en sekulær livsbetragtning straks skal gøres til noget med tro. 
| |
| Kommentar
Fra : molokyle |
Dato : 08-11-06 19:37 |
|
Sekulær?
Citat
Verdslig i betydningen "tidspræget". Modsat: det evighedsprægede ved en religiøs synsvinkel. |
Naturligvis!
Hvad havde du tænkt dig BjarneD?
Vi lever i det 21. århundrede
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar
Fra : molokyle |
Dato : 08-11-06 19:52 |
|
'Lov og ret' er funderet, ikke blot i et samfunds 'vidensstade' og 'oplysthed' hvad naturvidenskab vedrører, men i lige så høj grad af hvad individerne i dette samfund 'tror' og bekender sig til af mere eller mindre 'fantastiske' postulater om 'højere magter' og 'skæbne'.
Dette føler jeg er hensides al fornuft, men ikke des det mindre de moralske/etiske leveregler vi alle er underlagt.
Kald du det bare sekulært, men det ér og bliver et teologisk spørgsmål:
Hvad er retfærdighed?
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 08-11-06 20:04 |
|
Dagsordenen er jo sat og så hjælper det jo ikke at du sætter din egen Molokyle.
Dit "had" til religiøsitet ændrer ikke ved, at vort samfund er sekulært, men det er ikke særligt sekulært at være fanatisk antitroende da der jo så bare er tale om en ikke gudelig "religiøsistet".
I øvrigt må jeg nok hellere tilstå, at selv om jeg betragter mig som kristen så er jeg ikke udøvende idet jeg ikke deltager i hverken gudstjenester eller missionsarbejde (selv om jeg godt nok har en kirkehjemmeside kørende).
Skulle vi så ikke se at komme tilbage til emnet!
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 08-11-06 21:23 |
|
Jaaaah!!!!!
"livet er uretfærdigt..."....?
Det kommer an på, hvem vi er, -ikke, hvad der overgår os...
For nogen vil sige: "Livet er farligt" eller "Livet er spændende" eller "Livet er dejligt" eller "Livet er forunderligt"....
Det fortæller ikke ret meget om "Livet" men mere om personen, der kommer med udsagnene...
Selv om begrebet "Livet" er det samme for os alle, så er vores opfattelse og beskrivelse af det forskellig.
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 08-11-06 21:28 |
| | |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 08-11-06 21:59 |
|
Citat
Det er nok svært at betragte noget som en udfordring hvis man er helt i knæ. |
Ja, det har du da helt ret i - og dog. For nogle mennesker kan godt være helt i knæ og så alligevel have den indre gnist/vilje til at kæmpe sig tilbage. Andre har den bare ikke.
Det er jo ikke fordi man ser mere "lyserødt" på tilværelsen, man har nok bare erkendt, at der kun er en vej ud af suppedasen og det er at gå til den. Og så skal der sørme meget til at holde et menneske nede.
Det er ikke os alle forundt - for mig at se af grunde, som jeg allerede har beskrevet i denne tråd.
Vaxen
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 08-11-06 22:09 |
|
Så er de ikke helt i knæ.
Jeg prøver hele tiden at synliggøre de der ikke kan være med her og slet ikke kan "forsvare" hvorfor de ikke bare kan gå til den.
Det er skyggesiden af vores såkaldte velfærdssamfund, som berettiger nogle til virkeligt at mene, at LIvet er uretfærdigt.
De der ikke tror på at de findes (dem hvor livet har været uretfærdigt) eller at det er deres egen skyld kan vel bare prise sig lykkelige.
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 08-11-06 22:17 |
|
Hvem snakker om skyld?
Det er de færreste, der er skyld i, at de er havnet i suppedasen - af den ene eller den anden slags, men fælles for os alle er, at vi har ansvaret for vores liv. Og de mennesker, der som udgangspunkt er vokset op med den tanke, har langt lettere ved at komme op igen end de, der lægger ansvaret uden for sig selv - eller fordeler skyld. Det er hæmmende for enhver udvikling.
Vaxen
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 08-11-06 22:27 |
|
Altså livet ER retfærdigt, men for hvem?
De der tager ansvar for eget liv?
Eller de der aldrig har haft andet end det at være i live, at være ansvarlig for?
Den der med ansvaret er da vist lidt af en burgøjser holdning for i det såkaldt liberale samfund som vi lever i er det kun de der har, der har noget at have ansvar for, og det er ikke materielle ting jeg tænker på.
Nå jeg må vist hellere holde før jeg får startet en hel molokylsk-politisk debat.
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 08-11-06 22:37 |
|
Citat
Altså livet ER retfærdigt, men for hvem?
De der tager ansvar for eget liv?
Eller de der aldrig har haft andet end det at være i live, at være ansvarlig for? |
Som jeg har skrevet før mener jeg slet ikke man kan bruge ordet retfærdig i denne forbindelse. Skulle man kunne det, ville det indebære at vi alle som udgangspunkt havde lige muligheder og lige vilkår - og det har vi ikke. Det er en måling, man slet ikke kan anvende.
Det er hverken retfærdigt eller uretfærdigt for nogen af os. Vi lever jo alle efter det, livet byder os. Det er vores opfattelse af vores liv, det handler om - om følelsen af uretfærdighed. Og jeg mener, at man ikke FØLER uretfærdighed så voldsomt, hvis man som udgangspunkt har lært, at vi har ansvaret.
Og tro mig, når jeg skriver dette er det bestemt ikke med et Foghsk liberalsk udgangspunkt, for den form for "ansvarlighed" hans politik byder, hæmmer mange mennesker i at tage ansvar for deres liv.
Jeg taler om mennesker, der kommer ud for ulykker, tab, helbredssvigt og så videre - hvis man som udgangspunkt tænker, at det kun er mig, der kan få mig ud af det her i modsætning til at give op og håbe på at andre gør noget, de klarer sig bedre. Ikke materielt, økonomisk, men inde i hovedet.
Ved ikke om det var særligt klart formuleret - men et forsøg var det....
Vaxen
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 08-11-06 22:43 |
|
Det bliver altså brugt og hvorfor er vel det spørgsmål der blev stillet.
Er det ikke meget frelst, at erklære at man selv kan styre sit liv, tage ansvar osv.?
Det er altså ikke alle der nogensinde får chancen og som sikkert gladeligt ville hvis de kunne.
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 08-11-06 22:50 |
|
Jeg forsøger at beskrive en livsindstilling ikke et livsvilkår.
En følelse og ikke en situation.
Rent praktisk er det jo lige svært for to personer i nøjagtig samme situation - men et menneske, der ved, at det er nødvendigt selv at tage ansvar har lettere ved at kæmpe sig vej en et menneske, der lægger ansvaret uden for sig selv.
Der er to muligheder: offer eller fighter. Der er jo ingen tvivl om, hvem der lettest finder tilfredshed i livet.
Vaxen
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 08-11-06 22:54 |
|
Samme situation
Det er jo lige præcis det jeg prøver at forklare, at ikke alle er i samme situation og derfor afhænger oplevelsen af forholdene.
Har du ikke set reklamen med bowlingkeglerne der skal gribe kuglen (de har ingen arme).
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 08-11-06 23:02 |
|
Det var nu også rent hypotetisk sat op - som jeg sagde før kan det jo ikke lade sig gøre på grund af forskellige grundlæggende livsvilkår og muligheder.... prøv at leg med
Oplevelsen afhænger ikke kun af forholdene, men også den indstilling man har til dem. Og i øvrigt den forventning man har til sig selv, til livet, til andre.
Det handler om livssyn,... Ikke kun de ydre forhold. Hvis det var sandt burde alle velbjergede med godt netværk og et pragtfuldt liv jo klare enhver krise med bravour - det er ikke tilfældet. Tilgengæld er der mennesker, der formår at være lykkelige selvom livet byder dem mange sorger og ulykker.
Vaxen
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 08-11-06 23:10 |
|
Penge er ikke lykken, selv om de er rare at have.
Selvfølgelig skal man tage ansvar for sig selv og det hjælper bestemt at gøre det, men det ændrer ikke at nogen med rette kan føle at livet er uretfærdigt og det kunne jeg så opremse masser af eksempler på, men det tror jeg godt det fleste selv kan se hvis de tænker sig lidt om.
Vaxen du agiterer for styrken ved at klare sig selv og jeg gør opmærksom på dem der ikke kan hjælpe hverken sig selv eller andre, som jeg har givet eksempler på ovenfor og derfor vil jeg ikke lege med på tanken om at gøre noget selv da det er en selvfølge - hvis man altså kan.
| |
| Kommentar
Fra : h_bmv |
Dato : 09-11-06 00:03 |
|
Det her er meget mere end jeg regnede med tak 
BLANDT ANDET syntes jeg at disse udvalgte citerede sætninger isoleret set ramte, i forhold til hvorfor jeg oprettede denne " tråd" :
>>Det fortæller ikke ret meget om "Livet" men mere om personen, der kommer med udsagnene...<<
>>Vi skal alle passe lidt på med at dømme andre udfra udseende! Man skal vel ikke fortælle hele sin livshistorie for at forklare sit udseende...... Når man nedgør andre, har man selv problemer! Jeg kan ikke have respekt for sådan en person, der vil have sig selv til at se bedre ud i andres øjne, ved at nedgøre andre... <<
>>Det bliver altså brugt og hvorfor er vel det spørgsmål der blev stillet.<<
>>Det er de færreste, der er skyld i, at de er havnet i suppedasen - af den ene eller den anden slags, men fælles for os alle er, at vi har ansvaret for vores liv. Og de mennesker, der som udgangspunkt er vokset op med den tanke, har langt lettere ved at komme op igen end de, der lægger ansvaret uden for sig selv - eller fordeler skyld. Det er hæmmende for enhver udvikling.<<
-Jeg tror at jeg er mere eller mindre enig i en hel del af det vaxen har skrevet…?
Jeg ved ikke om der er mere kød på emnet men jeg gentager lige de par spørgsmål jeg skrev tidligere:
Begrebet kan vendes på flere måder ja, og jeg har oplevet det brugt af dem der betragter og/eller påfører en person problemer - uretfærdighed. (!!?!?)
-Hvis mere eller mindre alle har dette (misbrugte?? misforståede?? eller???) begreb med sig til at at retfærdiggøre andres Uretfærdighed over for sig selv......? (Hvor er vi så henne?? kunne jeg tilføje)
-ja livet er uretfærdigt når man mister, men er da vel derudover ikke mere uretfærdigt end det bliver gjort til???
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 09-11-06 00:11 |
|
Citat
ja livet er uretfærdigt når man mister, men er da vel derudover ikke mere uretfærdigt end det bliver gjort til??? |
..siger den der ikke har oplevet lidelse hos sig selv eller andre, eller som ikke er i stand til have indføling med nogen der lider.
Det er jo ikke altid et spørgsmål om at gøre, men nogen gange bare om at erkende.
| |
| Kommentar
Fra : molokyle |
Dato : 09-11-06 10:12 |
|
Så er jeg tilbage BjarneD ->
Citat
Dagsordenen er jo sat og så hjælper det jo ikke at du sætter din egen Molokyle. |
Det var dog en 'mærkelig' indstilling at have. At jeg giver min mening til kende og udstiller mine tanker er da ikke det samme som at stille en dagsorden.
Når spørgsmålet stilles om hvorfor så mange har en holdning til liv og retfærdighed må man da først se på præmisserne for spørgsmålet : Begreberne 'liv' og 'uretfærdighed'.
Jeg tog fat på 'retfærdighed' og 'uretfærdighed' ...I er fortsat med en diskussion om 'livet'. Dette er måske nok interessant, men da ikke i forhold til det stillede spørgsmål?
Begrebet 'liv' finder jeg ikke er nær så uigennemsigtigt som begrebet 'retfærdighed'. Det lader sig forholdsvis 'nemt' definere biologisk og de fleste har en fælles opfattelse af hvad 'liv' og 'livet' dermed er for størrelser. I hvert fald når det kommer til menneskelivet: Undfangelse, fødsel, opvækst, forplantning, ældning, død.
Diskussionen bliver i mine øjne meget mere interessant, når man skal afgøre hvad begrebet 'refærdighed' dækker. Så undskyld hvis jeg så mig en smule 'blind' på denne del af problemstillingen. Jeg vil nu alligevel mene jeg 'holder mig til emnet' BjarneD.
Hvis der ifølge spørgeren h_bmv er konsensus blandt flertallet om at 'livet er uretfærdigt' er det derfor næppe 'meningen med livet' som skal kortlægges, men begrebet 'retfærdighed' man skal prøve at forstå for at man kan komme til kernen i udsagnet.
Ikke fordi jeg har meget mere at byde ind med i den sag, men jeg har da givet nogle bud på menneskets 'retfærdighedssans'. At du så mener det er skudt ved siden af og at jeg har 'drejet' diskussionen til at være én om 'tro' (hvilket jeg finder yderst relevant i denne forbindelse) synes jeg mest er fordi det skinner igennem du følte dig stødt på mangetterne som kristen. Det er forståeligt nok, men ikke noget argument for at afvise mine teser om 'retfærdighed' som et teologisk spørgsmål.
Når jeg taler filosofiske emner med de mennesker jeg møder, så er det mere reglen end undtagelsen at Gud og tro på et eller andet tidspunkt kommer ind i billedet. Ikke sært da næsten alle store tænkere gennem tiden har vedkendt sig en eller anden form for religion. Det samme gælder den største del af den danske-, for ikke at sige verdens-, befokning. Flertallet bygger deres livsfundament på en eller anden form for tro, istedet for indsigt, viden og erfaring. (Desværre!)
Det er faktisk yderst sjældent jeg møder et menneske der er 100% ateist (= uden tro) som jeg selv og det er ikke noget 'fanatisk antikorstog' jeg prøver at fremføre, men en logisk deduktion ud fra de gældende premisser.
Danmark er overvejent kristent og loven bygger på kristne værdier, moralbegreber og tro. Derfor skal retfærdighed og uretfærdighed ses i dette lys.
Vaxen er så vidt jeg kan læse ud af tråden den eneste som har forstået mig korrekt og læst mine indlæg i den 'ånd' de var skrevet:
Citat
Jeg fik faktisk også, som jeg jeg kan se Molokyle og også gjorde, en tanke hen i vores kristne kulturbaggrund.
Det handler vel i bund og grund om den kultur, vi er opvokset i, om familiens traditioner og den opdragelse, vi har fået. |
...ikke at andre ikke måske også har gjort sig disse overvejelser? De har blot ikke givet udtryk for det hér.
Livet ér uretfærdigt.
..kan omskives til:
Livet er en gavebod ..men en uretfærdig en af slagsen
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 09-11-06 10:51 |
|
Citat
Vaxen du agiterer for styrken ved at klare sig selv |
Nej, det gør jeg bestemt ikke!
Jeg har flere gange forsøgt at klargøre, at det handler livsindstilling. Det handler om måder at tænke på, om mental overbevisning.
Jeg har på intet tidspunkt nævnt noget som helst om at klare sig selv, det kunne ikke ligge mig fjernere. Prøv at læs mine indlæg en gang til - og hold så for øje, at jeg hele tiden taler om at nogen mennesker føler, at livet er uretfærdigt når der sker dem noget slemt, hvor andre slet ikke tænker den tanke. Det er den forskel i tænkemåde, jeg prøver at udrede - jeg prøver ikke at beskrive et samfundssyn - det her handler udelukkende om, hvordan vi mennesker mentalt overlever de samme ting helt forskelligt.
Citat
[CITAT]Citat
ja livet er uretfærdigt når man mister, men er da vel derudover ikke mere uretfærdigt end det bliver gjort til??? |
..siger den der ikke har oplevet lidelse hos sig selv eller andre, eller som ikke er i stand til have indføling med nogen der lider.
Det er jo ikke altid et spørgsmål om at gøre, men nogen gange bare om at erkende.
[/CITAT]
Ok - Bjarne, fortæl mig hvordan du kan få det til at blive til uretfærdighed. Det betyder jo, at der overordnet skulle være en fordeling af sorger og glæder til os alle - og er vi så ikke tilbage ved religion?
Ville det ikke betyde, at der skulle være en bunke med sorger og en bunke med glæder som "nogen" eller "noget" med hensigt skulle fordele efter forgodtbefindende. Og også med hensigt skulle give nogle flere sorger end andre og omvendt.
Sådan er virkeligheden jo ikke. Der er ikke nogen bunker, der er ikke nogen, der fordeler, derfor kan man ikke tale om retfærdighed. Det er hændelser, livsforløb, der er forskellige, men at stille dem op mod i hinanden og sige at nogle at fået et mere retfærdigt liv end andre er jo helt galimatias.
At få os, der er uenige med dig i denne holdning til at fremstå uempatiske synes jeg da er lidt kedeligt - og ikke mindst irrelvant.
Personligt har jeg oplevet min del af skidt i livet - også i en grad så nogle ville betragte det som temmelig uretfærdigt, men det gør jeg altså ikke selv. For hvem har ansvaret for de ting, jeg har oplevet? Det er der ingen, der har, derfor kan der altså ikke puttes den etiket på det. Jeg er så heldig at jeg er en af dem, der ikke bliver bitter og ikke forbliver i smerten, men kommer videre ¨på forundelig vis...
I det glade halvfemsere var termen "mælkebøttebørn" moderne - mon ikke det er mere relevant at tale om de egenskaber disse børn (og voksne) besidder?
Vaxen
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 09-11-06 14:23 |
|
Retfærdigt... Jammen man KAN da ikke tale om at et LIV er retfærdigt eller uretfærdigt... Et liv er et liv, og det kan være værre eller bedre, måske.... Men det kan da ikke være "Retfærdigt" eller "Uretfærdigt".
Det jeg har indtryk af, at man her i tråden taler om, er at nogle mennesker oplever, at de kommer ud for uretfærdigheder i løbet af livet... Er DET ikke noget andet?
Oplevelsen af uretfærdighed kan skyldes et hav af forskellige ting, men det har ikke så meget med selve "Livet" at gøre.
Hvis et menneske vitterligt føler at hans/hendes hele LIV er uretfærdigt, SÅ er det ikke et spørgsmål om uretfærdige hændelser, men om en gennemgående holdning personen har til livet. Og den holdning behøver ikke at have NOGET som helst at gøre med, hvor hårdt livet rent faktisk har været ved personen. ---Selv meget priviligerede mennesker kan føle, at "livet er uretfærdigt". Ligesom mennesker, der er hårdt ramt af "skæbnen" alligevel kan have et lyst livssyn.
Og jeg mener IKKE!! at folk jo bare kan tage sig sammen og se lysere på livet. For det er næppe noget man selv er herre over, ligesom man ikke er herre over andre styrker og svagheder som éns personlighed kan bestå af. -Man må bare glæde sig over, -og udnytte- de evner man har, uanset om det er høj IQ, musiske, empatiske eller fysiske evner. Eller evnen til "coping"..
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 09-11-06 15:16 |
|
Smukt forklaret, Birgitta - men jeg er dog ikke helt enig i dit afsluttende afsnit.
Jeg mener, at man faktisk kan forandre sine styrker og svagheder, at man kan forandre de egenskaber, man gennem kulturen og opdragelsen har modtaget. Og det gælder også et livssyn. Personligt oplevede jeg et meget forandret livssyn efter en meget voldsom trafikulykke, der var millimeter fra at fratage mig førligheden. Mit liv blev meget anderledes efter det - og absolut i en positiv retning. (Her taler jeg naturligvis mentalt, da jeg fysisk og socialt selvfølgelig måtte erkende nogle triste konsekvenser).
Coping - jo, den evne kan også forandres, men det kræver, at man som mennesker ikke accepterer sin situation - og finder sin indre fighter frem. Og så er spørgsmålet: hvad er det der gør, at nogen mennesker kan finde den fighter frem mens andre bliver i offerrollen.
Vaxen
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 09-11-06 15:29 |
|
Joo, og det samme med fysiske evner og også IQ...
Men det er lettere for nogen end for andre.
Og at et menneske har fantastiske evner indenfor dans eller matematik gør jo ikke, at det samme menneske forventer at alle andre bare skal tage sig sammen og opnå det samme..
Det er forskelligt hvad vi finder let og svært...
Jeg tror nok, at jeg kom ud af MIN "offerrolle" da det gik op for mig, at der ikke var nogen der kom og "reddede" mig.. ...men jeg ved ikke rigtig om "offerrolle" har noget med lige denne diskussion at gøre... ---måske...
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|