... Du stikker hovedet i løvens gab, Hundelene...
Jeg tror nok, at en god lærer i det hele taget er en lærer, der kan sit fag og brænder for det.
Én, der ikke forsøger at lefle for eleverne ved at opføre sig sådan som DE ønsker. En, der har ro og karisma til at formidle sit budskab.
Det kan du bare ikke sådan lige øve dig i, hundelene, -måske kommer det til dig med tiden.
Jeg har gået til træning på mange forskellige hold. Både "blød" træning og skrappere holdtræning på gammeldaws facon.
Og selv om jeg overhovedet ikke går ind for "kæft, trit og retning" -træning, så havde den gamle skrappe træner noget som de yngre "bløde" og kvindelige trænere ikke har haft: Den gamle træner var ikke bleg for at tale til holdet, hvilket altså er nødvendigt, da træningen jo netop går ud på at opdrage hundeejerne -ikke hundene.
Hvis der er et hold på 10-20 tobenede og lige så mange firbenede, så skal der en rimelig stemmepragt til for at eleverne nogenlunde afslappet skal kunne følge undervisningen. Tænk på, at samtidig med, at man lytter til læreren, så skal man have en masse opmærksomhed på både sin egen hund, og tit også på de nærmeste andre hunde.
---Hver eneste af de kvindelige trænere, jeg har haft, de har --måske i erkendelse af deres egen utilstrækkelighed-- hovedsagelig foretaget undervisningen "småsnakkende" for en lille gruppe af de hundeejere der var nærmest, og så indimellem råbt opsummerende beskeder til hele holdet.
Læreren skal IKKE "privatsnakke" med nogle af eleverne under undervisningen. Hvis læreren ønsker at drøfte noget, der er undervisningsrelateret, så kommer det ALLE ved. Vi kan også lære af hinandens spørgsmål og fejl.
Den ringeste undervisning, jeg har været til (og her taler jeg stadig om undervisningen, IKKE om principperne) --Det har også været den dyreste. Det var et lille klikker-træningshold til 800 kr, -jeg husker ikke lige hvor få eller hvor mange gange, der var tale om.. Læreren kunne slet ikke råbe alle op, selv om vi vist kun var 8-10 stykker. Og hun var så "flink" hele tiden at respondere på de elever, der kom hen til hende med spørgsmål, så undervisningen hovedsagelig kom til at bestå at "eget arbejde". Hun skulle så gå rundt og give råd og rette på hver enkelt. --duer ikke!
Den blødeste træning, jeg har gået til, -var hvalpemotivationen for Silke da hun var ca. 5mdr. Det var et hold under Dansk Kennelklub. Træneren hed Bjørn. Han var stor som en bjørn, men det forhindrede ham ikke i at Rooose hundene med en blød stemme HELT oppe i diskanten. Og han kunne få alle os stivbenede middelalderlige hvalpeejere til at krabbe baglæns på hænder og knæ med rumpen i vejret og godbidder foran snuderne af vores hunde, der så skulle lære at kravle forlæns.
--Der var hele tiden sjove lege og øvelser. Og inden han begyndte at forklare noget, kunne han godt finde ud af at råbe holdet op for at få vores samlede opmærksomhed, --selv om han absolut er en af de blødeste trænere, jeg har oplevet.
Den bedste træner... Ja, det er Erling Olsen, der træner DKK i Ølstykke. Hvis du vil se, hvordan man også får "blød træning" til at fungere i praksis, så gør dig selv den tjeneste at deltage i nogle af hans hold. Han træner hold lige fra klasse 1 til elite. Mange af de allerdygtigste lydighedshunde har trænet hos ham i Ølstykke. Hans kone Anette træner også, -og hun kan sagtens råbe holdet op og tale til alle. Så det KAN lade sig gøre for en dreven kvindelig træner, der ikke har travlt med at tækkes den enkelte.
Jeg må også sige, at det dyre klikkerhold, jeg gik på, det virkede ikke som blød træning for mig. Selv om LÆREREN ikke skældte ud, så blev der alligevel talt med høje "NEJ!" er og der blev trukket i snoren. Læreren var nok bare ikke i stand til at holde øje med hvad alle lavede når hun samtidig skulle hyggesnakke med den enkelte.
Én ting, som jeg har tænkt over mange gange, på mange forskellige slags hold, det er, at selv om ALLE er enige om, at man når længst ved at rose hundene når de gør noget rigtigt, -ja så bruger hundeinstruktørerne næsten allesammen NEGATIV kritik af hundeFØRERNE. Jeg tror, at et hold ville nå meget længere, hvis instruktøren påpegede de ting, der blev gjort rigtigt for holdet i stedet for at rette på de forkerte ting.
Altså hvis én gør noget forkert, så kan man da rose sidemanden for at gøre det rigtigt...
