|
|
 | Kommentar
Fra :  calista  |
Dato : 10-10-06 10:02 |
|
Spædbarn er hun vel næppe mere, men du har ret i din formodning.
Efter knap et år uden en hel nats sammenhængende søvn er jeg lige til at sprætte op og skide i.
Hun sov igennem de første 3- 4 mdr af sit liv, derefter og stadig vågner hun hver 1½- 2 timer.
Jeg er så træt, at jeg ikke kan sove, finde ro...
| |
 | Kommentar
Fra : vaxen  |
Dato : 10-10-06 10:14 |
|
Nå ja, tiden går jo 
Problemet er, når man bliver forstyrret i sin søvn, så sker der en hulens masse kemi i hjernen - og desværre fører søvnmangel bare til endnu mere søvnmangel.
Jeg kunne godt unde dig en masse ferie (fra dit barn - er det ulovligt at sige )
Som du måske ved, er jeg alternativ behandler og bruger en behandlingsform, auriculoterapi, der har mulighed for, at kommunikere med centralnervesystemet og få den kerne, der styrer søvnregulationen, Formatio Reticularis, til at normalisere døgnrytmen. Men bliver den stadig forstyrret, så er det klart, at dine symptomer kommer tilbage, og du skal have mere behandling.
Det er en mulighed - ihvertfald synes jeg det er hamrende synd for dig og din familie, for dit overskud må jo være lig nul - og det influerer desværre på jer alle sammen... Hvis der er en depression under opsejling, er du jo næsten tvunget til at gøre noget drastisk. Jeg kender jo selvsagt ikke til jeres forhold hjemme, men kan din mand ikke tage pigen hveranden eller hver tredje nat, så du får sovet bare en smule?
Vaxen
| |
 | Kommentar
Fra : ans |
Dato : 10-10-06 10:17 |
| | |
| Kommentar
Fra : calista |
Dato : 10-10-06 10:28 |
|
Ans, nogle børn sover bare meget let...
SP og egen læge har været inde over, forskellige metoder har været anvendt siden barnet var 6 mdr og man mente hun kunne sove igennem. Barnet er bare minus enig i, hvad SP og læge siger!
Der har været tale om sult, ondt i ørerne, at vi snorker, larmer osv osv osv. Hun har sovet alene på værelset, ingen ændring. (- så skal jeg bare rende endnu længere)
Konklusionen er, at hun sover dårligt. Man kan ikke mærke det på hende om dagen, så hun sover "nok".
Farmand har taget hende, når han har kunne (- det er jo ham der arbejder, så....) Men pigebarnet bliver så hysterisk, at hun brækker sig. (- Gu' ve' hvor fanø hun har det temperament fra*G*)
Vaxen, jeg var ikke klar over, at du er alternativ behandler, og normalt er jeg ikke lige til det alternative, men efterhånden er jeg så langt ude, at ALLE forslag tages imod med kyshånd.
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 10-10-06 10:47 |
|
Jeg kan godt forstå, du er ved at blive desperat!
Hvad med din datter egentlig, når hun sover så skidt om natten, hvordan går hendes dag så?
Spørgsmålet er jo, om ikke det ville være logisk at sætte ind på årsagen til din søvmangel - nemlig hendes.
Omkring auriculoterapi kan jeg sige, at det er en forholdsvis ny behandlingsform, der blev opdaget af en fransk læge i halvtredserne. Det handler om, at man kan kommunikere med centralnervesystemet via trigeminusnerven, som er den store ansigtsnerve, der går ud i øret. Her kan man, med et elektrisk apparatur, finde punkter, som man enten behandler med nåle eller med lys. Hos børn anvender man naturligvis udelukkende lys.
Behandlingsformen er udviklet af læger, og der undervises i den på universiteter i Frankrig, Italien, Afrika og USA.
Herhjemme er det mest akupunktører, der har taget behandlingsformen til sig, og det er her, den praktiseres.
Selvom det lyder lidt langt ude, så må jeg sige, at den lysbehandling er fantastisk effektiv og fuldstændig smertefri. Oftest bliver man meget afslappet under behandlingen og børn falder ofte i søvn.
Hvis du er yderligere interesseret, så bare sig til - jeg vil gerne hjælpe dig med at finde en, der er virkelig dygtig inden for dette speciale.
Vaxen
| |
| Kommentar
Fra : calista |
Dato : 10-10-06 11:02 |
|
Jamen, som jeg skrev, så er hun ikke påvirket af de dårlige nætter.
Hun udvikler sig som hun skal, er glad, god appetit, osv.
Hun sover mellem 1½ og to timer i vuggestuen, kortere middagslur giver en grimmer ulvetime sidst på eftermiddagen...
| |
| Kommentar
Fra : ans |
Dato : 10-10-06 11:04 |
|
Citat
Man kan ikke mærke det på hende om dagen, så hun sover "nok". |
Det er jo klart at hun sover "nok" om dagen, når hun ikke sover om natten.
Hun har ændret rytmen fra dag til nat.
Har du prøvet at vække hende om dagen, så hun kunne være mere træt om natten. Jeg ved godt det kan være svært, hvis du er træt.
Har I prøvet at lade hende skrige om natten, det kan også være svært for forældre, der bare vil ha' ro, men det er datteren, der har krammet på jer. Hun ved at I kommer når hun græder.
Har du prøvet at skrive til Sigrid Riise, børnetimen P4, fra DR
| |
| Kommentar
Fra : ans |
Dato : 10-10-06 11:06 |
|
OK
Jeg havde misforstået det med sover "nok"
| |
| Kommentar
Fra : calista |
Dato : 10-10-06 11:09 |
|
Hihi, ja, vi har prøvet at lade hende rase. Hun brækker sig af det!
Hun er en rigtig hidsigprop!
Sigrid Riese, hmmm, det har min mor godt nok foreslået. Det kunne være man skulle prøve hende!
Tak
| |
| Kommentar
Fra : ans |
Dato : 10-10-06 11:19 |
|
Man kan kun ringe til hende søndag formiddag, men du kan sende en mail, så bliver du ringet op.
Udsendelsen er ikke direkte, men mailadressen er her
http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/DRKobenhavn/
og så er det "Børnetimen"
| |
 | Kommentar
Fra : e.c |
Dato : 10-10-06 11:44 |
|
Ja "Sigrid Riese" er rigtig god til zoome ind på problemernes kerne.
Sku' jeg sige fra min kone.
Ans - jeg prøvede at finde den søndagsudsendelse med Sigrid Riese...........men det er kun dig der kan finde det. 
| |
|
Kunne det evt. hjælpe med en lille spilledåse, der sættes igang, når hun bliver lagt i seng?
Kan være, hun så slapper mere af og får en dyb søvn i stedet for (måske) den lette søvn, hvor hun drømmer meget, og måske bliver vækket - mareridt eller....
En godnathistorie om en lille pige, der ikke kan sove om natten
Moster
| |
 | Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 10-10-06 14:35 |
|
Hvad laver du om dagen, calista?
Er det fordi barselsorloven er forbi, at det kniber nu?
Jeg tænker på, at det måske er en ide, at du og hendes far deles om tiden med hende mens I er hjemme. Måske skal du ind og sove til middag når du kommer fra arbejde, -mens far tager sig af guldklumpens fodring og putning...
Så er du mere "fit" til at tage natterodet. Måske skal I så bytte hver anden uge... 
Det ER altså noget med at indstille sig på, at en baby FYLDER og tager masser af tid. Det bliver ikke anderledes de første par år.
Men de fleste forældre har prøvet den slags perioder..... og overlevet. 
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 10-10-06 15:23 |
|
Jamen det SKAL!!! du altså. Du må finde ud af nogle ritualer, som kan få dig til at slappe så meget af, så du får sovet.
Det kan synes som spild af tid, for der er jo 117 andre ting, som du synes er vigtigere. Men du kan meget bedre fungere, hvis du får skabt nogle faste rutiner, der tilgodeser din krops behov for søvn også.
Jeg forestiller mig, at der kan være ro i huset om formiddagen:
Når familien er væk. så laver du en kop the eller mælk eller hvad du nu har det godt med. Tag en enkelt mad også. Sæt dig med benene oppe og læs en avis eller et ugeblad eller noget andet, der er nogenlunde interessant, men ikke FOR spændende. Efter ½-1 times afslapning, så går du rigtig i seng. Af med tøjet og ned under dynen. Vækkeuret sætter du til at kime 2 timer senere.
Så sker der enten det, at du går ud som et lys og bliver vækket af uret. Så har du fået sovet to timer og kan forlænge tiden næste dag.
Eller du ligger og vender og drejer i to timer og får ikke sovet. Skidt med det. Når de 2 timer er gået, så står du op og fortsætter dagen som du ellers ville have gjort.
Hvis du gør det hver dag, så kommer kroppen -og din psyke hurtigt til at glæde sig til den formiddagspause, og det bliver lettere at falde i søvn.
Og fordi du får slappet lidt af om formiddagen... -og ved, at der kommer en ny formiddag i morgen... --så har du meget mere overskud til guldklumpen når hun virker helt urimelig om natten, og når hun så gerne vil underholdes om eftermiddagen.
Hvem ved? Måske får det hende endda til at sove bedre om natten.. 
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 10-10-06 15:25 |
|
Citat
Jeg går hjemme, og burde bare kunne tage en lur, når jeg er alene. Men jeg er så træt, at jeg ikke kan sove. |
Det er som sagt en ond cirkel som du bliver nødt til at bryde....
Og så lige en anden ting... Jeg ved godt, det er din mand, der går på arbejde, men det gør du også - dit arbejde er alt det huslige, som jeg ikke er et øjeblik i tvivl om, at du ikke forsømmer. Du har 4 børn - FIRE!! - børn du skal tage dig af hver dag. Du har vasketøj, rengøring, madlavning, varetagelse af dine børns respektive behov. Dette er mere end en almindelig ottetimers arbejdsag kan trække af energi. Samtidig er der måske det pres, der siger, at når du går hjemme, så bør du have tid til at gøre en ekstra indsats. Hvad skulle du dog ellers lave?
Din mand MÅ træde til om natten - også selvom det er ham, der hiver pengene hjem. (Det er nemlig den eneste forskel på hans og dit arbejde).
I må skiftes til at have barnet om natten. Og når hun skriger, så er det jo fordi hun ved, at du kommer til sidst. I bliver nødt til at lade hende acceptere, at din mand tager hende. Det kan godt holde hårdt, men højst et par uger og oftest mindre end det. Husk på, at sådan en lille størrelse godt kan tåle at blive vred. - Også selvom hun kaster op.
Jeg synes du og din mand skulle lave nogle helt faste aftaler om at skiftes til den tjans. Og så skal du holde næsten langt væk, når han tager sin tørn. For din, for barnets og din mands skyld. Måske skulle du rykke helt ud af soveværelset i starten, så du får søvn og så hun ikke har andre muligheder.
Bare I gør noget, for du bliver da fuldstændig nedkørt - og det tjener ingens bedste...
Vaxen
| |
|
Mens du sidder med benene oppe og læser ugeblade, kan du sætte noget afslappende musik på cdafspilleren - men ikke for højt...
| |
|
Birgitta og Vaxen - hvor er det dejligt at høre, at jeg ikke har taget helt fejl af en metode til at få sat nogle grænser.
Jeg har nogle venner, som ikke kan sætte grænser for deres to dejlige piger....
Det er sq synd for pigerne, og forældrene aner ikke, hvad de går glip af...
| |
| Kommentar
Fra : ans |
Dato : 10-10-06 16:42 |
|
Citat
Kan søvnmangel/ forstyrret søvn over en længere periode være en udløsende faktor i forhold til depression? |
Det er depressionen, der bliver forværret, p.g.a. mangel af søvn.
Så dit spørgsmål "Søvnmangel = depression" vil jeg ændre til "Depression = søvnmangel"
Jeg synes du skal kontakte en læge, så du/I kan få det hele til at "køre"
Det er jo ikke nemt at have 4 børn, men du vidste jo hvordan det var med 3 børn 
| |
| Kommentar
Fra : calista |
Dato : 10-10-06 17:46 |
|
Næh hov Ans. Jeg synes sådan set ikke, at det er hårdt at have fire børn
Det er udfordrende, men hårdt, nej.
Var forbi lægen her til eftermiddag, da lillepigen skulle vaccineres, og der tog lægen nogle blodprøver. Den ene fik jeg svar på med det samme og det viser sig, at jeg har jernmangel.
Resten at de donerede liter, for jeg svar på i næste uge. Og jernmanglen kureres med jerntabletter.
Han mente (lægen altså) iøvrigt ikke, at jeg er tilnærmelsesvis en depression eller depressiv tilstand. Jeg er TRÆT. Og det forstærkes af jernmanglen og den manglende søvn (DOH!)
Men de to ting sammen kan give lethed til tårer, surhed osv osv.
Og så skal JEG lære, at lade lillepigen være, selvom hun øffer om natten
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 10-10-06 18:20 |
|
Nårh, hvor er det bare hårdt...
Men det er da helt godt, at du har blodmangel, for det kan da behandles med en pille...
Det med "grænser" er der jo delte meninger om... Da jeg havde små børn var det så vigtigt at få dem til at sove alene om natten..... OG så svært.
Jeg kan da godt misunde min datter hendes måde at tackle nattebørn..... De putter bare mellem mor og far hvis de har brug for det... Og det er de dejligste ligevægtige, livlige og fantasifulde unger, de har fået ud af det. Den yngste fylder snart 3, de to store er 5 og 7 år.
--Jeg syntes da, at det var underligt, at hun hele tiden bar rundt på den ældste, da han blev født.. Han blev ikke sådan lagt "hen og sove" som jeg ville have gjort. Men jeg sagde da ingenting. Hver generation har sine meninger...
--Nu sover de 3 børn sammen med hinanden, -ikke med mor og far... Selv om der da er rum nok til at de kunne sove hver for sig.
Grænser skal der jo nok sættes. Men for nogen er "grænser" et spørgsmål om hvor meget cola og slik. For andre er det noget med bandeord eller opførsel. Og for nogen er det altså noget med at blive i sengen og sove om natten.
Og nogle gange må vi ændre vores grænser fordi der bare kan være brug for DET.
calista, nu din lille skrigeballon, -sover hun alene om natten? Det kan jo være det, der er for slemt, når hun er vant til at være en del af en familie på 6 om dagen... 
| |
| Kommentar
Fra : calista |
Dato : 10-10-06 18:25 |
|
Birgitta, hun sover sammen med moar og faaaar 
Det er dog prøvet, at lade hende sove alene i en periode, men *GISP* det gør det bare endnu værre!
Men altså, jeg er ikke så opgivende som tidligere på dagen, det hjælper jo også at få input herfra jer skønne kandu'ser.
| |
| Kommentar
Fra : ans |
Dato : 10-10-06 18:49 |
|
Du må tage den tørn med at hun sover for sig selv. Hvis du ikke gør det bliver det meget meget værre.
Det skal måske kun dreje sig om en kortere periode, men på længere sigt vil du blive glad for at en pige på 1 år ikke skal styre livet for dig og din mand fremover.
Hvis datteren ikke fejler noget, så gør det ikke så meget, at hun skriger om natten. Du gør alle parter en bjørnetjeneste, ved at trøste hende.
| |
|
Vi tre unger havde værelse sammen - dengang var det ikke almindeligt med sit eget værelse.
Og vi sover alle tre fint for os selv
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 10-10-06 18:55 |
|
Angående grænser - Det er så udtærsket et begreb... Og vi mener allesammen noget forskelligt med det.
Jeg tror faktisk ikke, det er grænser, de har brug for. Det har brug for vejledning i, hvordan man opfører sig, og de har brug for, at andre mennesker viser deres personlig grænser så børnene lærer at respektere dem. Altså er det tydelighed, de har brug for, og vejledning.
Og det du skal Calista er, at sætte din personlige grænse for, hvad du kan holde til. Og så må hele din familie hjælpe dig med det.
Skønt at du havde en god samtale med lægen - og jernmangelen vil med garanti vise sig at have en god finger med i spillet
Jep, den lille dame må vænne sig til, at mor ikke altid kan stå på pinde for hende. Så længe I sørger for, at I tilsammen yder den bedst mulige omsorg og hun får al den kærlighed I overhovedet kan finde frem til hende, så er der intet galt i det - tværtimod.
Du har fundet din grænse, så må du sørge for, at den ikke blive overskredet
Alt det bedste til dig og din storfamilie - håber I kommer til at sove skøøøønt i nat
Vaxen
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 10-10-06 19:14 |
|
Som du kan se, så er der uenighed om, hvor en 1-årig skal sove, f.eks. ---I må sammen finde ud af, hvad der er det bedste for lige netop JERES familie..
Men prøv på at gennemføre en hvilepause for dig selv, når der er ro i huset om dagen.. 
Så er det nemmere at leve op til jeres egne krav om hvordan I skal klare problemerne om natten.
| |
|
Vi fik senere vort eget værelse hver især - keine problemen.
Af og til er min hukommelse ganske udmærket
| |
| Kommentar
Fra : calista |
Dato : 11-10-06 09:01 |
|
To af vores børn sover i samme rum. De vil ikke sove alene, og hvorfor skal de sove alene, når vi som voksne sover sammen?
Den ældste har dog sit eget værelse, for han skærer tænder og sover generelt meget uroligt pgr af sin tourette.
Lillepigen har sovet 2 gange 3½ time og 1½ time, med korte put- under-din- dyne pauser.
Det' jo helt vildt, så meget søvn betyder for overskud og velbefindende!!
| |
|
Jo, I voksne sover sammen, men børnene kommer måske til at sove alene, når de flytter hjemmefra.
Man kan ikke altid sammenligne voksenregler og børneregler.
Voksne har (forhåbentlig) fået mindst en basis-viden, hvorimod børnene først er ved at lære.
| |
| Kommentar
Fra : calista |
Dato : 11-10-06 13:11 |
|
Øhm, er det voksenregler at vi sover sammen? Vi gør det nu fordi det er hyggeligt og trygt.
Vores børn gør det samme.
| |
|
Den tryghed børnene får ved at sove sammen hver eneste nat, kan få en brat ende, når de flytter hjemmefra.
| |
| Kommentar
Fra : calista |
Dato : 11-10-06 13:25 |
|
Undskyld mig, men det er altså noget sludder.
Den ene sover fint, når hans søster er hos sin far...
Og så længe de er små, så er det fint nok, at de nyder hinandens selskab. Den tid hvor de vil være alene, kommer alt for hurtigt!
| |
|
Okay - det lyder jo godt - det er dét med alle detaljerne, når man "tager stilling" til noget.
Moster
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 11-10-06 13:44 |
|
Jeg tror ærligt talt det er ret teoretisk, at børnene skulle blive forskrækkede over at sove alene, når de flytter hjemmefra... Jeg kan da godt forstå tanken, men det vist i de færreste tilfælde, og kun når barnet er opvokset usædvanligt utrygt, at det ikke i puberteten får behov for at have sit eget. Der er ikke mange teenagere, der ønsker at sove sammen med deres søskende, og når de når til interessen i det modsatte køn, så tror jeg, de fleste foretrækker privatliv. Ikke bare for at være sammen med det andet køn, men også for at udforske sig selv, helt alene.
Jeg synes det lyder rigtig dejligt, at børnene får lov til at sove sammen, så længe de har lyst til det. Det er trygt og dejligt og giver et dælens godt fundament for deres samhørighed, når de bliver voksne.
Vaxen
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 11-10-06 14:06 |
|
Jeg syns osse nok, at det er lidt tidligt at begynde at opdrage børn efter hvad de ender op med, når de flytter hjemmefra. Så bør man jo heller ikke vaske tøj eller lave mad for dem?
Man bør slet ikke BEGYNDE at amme dem, for de SKAL jo lære at drikke mælk på et tidspunkt... 
Det er jo som regel kun små børn, der vælger at sove sammen med nogen--- hvis de har et valg.
Teen-agere vil vist altid sove alene... Undtagen i specielle situationer.
Den tryghed børn får ved at sove sammen med nogen, -søskende eller forældre-- den får IKKE brat en ende!!! Hvis man er tryg så er man ikke bange for at sove alene.
Camillasmoster, det er lige modsat af hvad du siger. For hvis børnene sover trygt sammen med nogen, så vil de også kunne sove trygt alene, når de bliver ældre.
Kunsten er jo at få dem til at føle sig trygge ved at sove.
Og omvendt: Hvis de er utrygge ved at sove, alene eller sammen med nogen, -så kan den utryghed følge dem ud i livet når de SKAL hjemmefra.
calista, jeg (og min datter) tror IKKE på, at det er godt at lade et barn skrige og græde sig i søvn alene...
---Jeg har læst tråden igennem igen... -Og jeg har lidt svært ved at forestille mig scenariet..
---Mor og far ligger og sover, og lillepigen sidder og skriger i vilden sky midt i sengen??
Hvad er det, hun vil? Vil hun lege? Har hun ondt? Er hun tørstig? Eller bange?
Jeg tror stadig, at du skal satse ALT på at få dig en laang hvilepause HVER eneste dag, når der er ro i huset. Så vil du have mere overskud til at finde ud af, hvad der egentlig er galt med primadonnaen om natten...
| |
| Kommentar
Fra : calista |
Dato : 11-10-06 14:13 |
|
Vi sover ikke!!
Gennemsnitligt scenarie:
Hun vågner omkring kl 22 efter ca 2 timers søvn. Er tørstig og får lidt vand, ingen snak, ingen lys. Puttes under dynen med sut og bamse.
Hun vågner igen omkring midnat- måske lidt senere. Er helt utrøstelig, vil ikke have sut, ikke ammes, ikke vand ingen ting. Vi ender som regel med at stå og se på lys og derefter kan hun puttes uden problemer.
Op igen, samme scenarie omkring kl 3-4 stykker.
Og så igen lige før vækkeuret ringer, omkring 5.30- 5.40.
7 ud af ti gange tror jeg hun drømmer, og har svært ved at slippe drømmen igen. De sidste tre gange tror jeg rent faktisk er udefrakommende ting, der vækker hende. Overboen der støvsuger kl 1 om natten, en tørretumbler et sted eller noget helt 3.
Man kan bare ikke sove fra hende, så vil hun jo få følelsen af ikke at være forstået= utrygt barn.
Der er iøvrigt ingen problemer med at putte hende om aftenen.
Må hellere pointere, at vi er en familie med meget faste ritualer.
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 11-10-06 15:06 |
|
Jeg tror skam heller ikke på ideen med at lade barnet ligge og skrige alene - men jeg tror på, at faderen ligeså godt kan være der for hende - og skriger hun i hans arme, så må hun altså skrige. Der er hun jo tryg og hendes hidsighed handler jo bare om, at hun hellere vil have mor... Det er så ikke noget, hun skal vælge, det skal hendes forældre.
Hun er i mine øjne for lille til bare at ligge skrigende alene i et rum - men det er bestemt min fornemmelse at det ikke er i den retning, I ønsker det skal være.
Du snakker om, at hun måske bliver forstyrret - at hun dermed er temmelig følsom overfor lyd. Har I overvejet at vænne hende til at falde i søvn til lyden af musik? På den måde vænner hun sig til, at der kan ske ting omkring hende uden hun behøver at tage sig af det.
Helt ærligt, så tror jeg, at det hun vil er at blive underholdt om natten. Hun vågner og har lært at hun kan få omsorg og kærlighed, komme i sin mors trøstende arme. Det er et dejligt sted at være, og derfor ønsker hun det hver gang hun vågner. Der er jo mange små børn, der vågner på den måde om natten, men langt de fleste vænner sig til, at det er nok med en hånd på kinden og sutten tilbage i munden. Der skulle hun helst også ende op.
Vaxen
Vaxen
| |
| Godkendelse af svar
Fra : calista |
Dato : 20-10-06 14:08 |
|
Tak for svaret vaxen.
Ingen depression og det er jo dejligt :D
Tilgengæld har bettepigen brugt hvad jeg havde af depoter af både jern og vitaminer.
(- og ja, jeg spiser min almindelige vitaminpille, men det har så ikke været nok)
Og så er der "ordineret" afstressning fra den gode læge... Så vi tager på lang weekend torsdag i næste uge, med alle ungerne og mine forældre (- sagde han egentlig ikke AFstressning, ham lægen?!)
God weekend og tak for sludderen
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|