FYLDT SVINEMØRBRAD MED ÆBLER, BACON OG SOLTØRREDE TOMATER
Der anvendes: Til ca. 8 personer
4 stk. svinemørbrad af ca. 500 – 600 gram
2 store æbler i tern
300 gram bacon i tern
80 gram soltørrede tomater i olie, skåret i tern
salt og peber
Appelsinsauce af:
4 rødløg
smør til stegning
1 liter appelsinjuice
6 dl hønsefond
salt og peber
maizena udrørt koldt vand
stegesky fra mørbraden
Tilbehør af:
2 kg kartofler i både
2 dl blandede hakkede krydderurter (fx persille, purløg, basilikum, timian)
Fremgangsmåde:
1: Mørbraden afpudses, og der skæres et snit ned igennem den, uden at skære helt igennem. Læg et stykke film eller en pose ud på bordet og læg kødet flad på filmen. Læg endnu et stykke film ovenpå og bank med håndfladen til mørbraden er ensartet flad. Gentag det samme ved hver mørbrad.
2: Steg bacon på en varm pande uden fedtstof. Kom æbletern og soltørrede tomater i og sauter i 2 minutter. Fordel fyldet på hver mørbrad i en lang række. Krydr med salt og friskkværnet peber. Bøj hver ende ind og rul kødet sammen. Snør rullen sammen med kødsnor. Sørg for at mørbradrullen er lige tyk over det hele.
3: Mørbraden brunes på alle sider i smør på en stegepande, og steger videre i ovnen ved 160 grader i ca. 30 minutter. Lad mørbraden hvile tildækket i ca. 15 minutter inden udskæring. Tag kødsnoren af og skær kødet i 1 1/2 cm. tykke skiver.
4: Saucen – Varm smørret op i en gryde. Kom rødløgsringe i og sauter uden at de bliver brune. Kom appelsinjuice ved og lad det koge godt op, inden hønsefonden tilsættes. Lad det hele koge igennem i ca. 15 minutter. Smag til med salt og peber og jævn saucen med maizena udrørt i koldt vand. Hæld stegeskyen fra mørbraden og kom det i saucen.
5: Kog kartoflerne møre og drys med krydderurteblandingen lige inden servering.
Forslag til yderligt tilbehør: Smørdampede grønne asparges, forårsløg og søde ærter.
/Philip