Hvis du med "Madam Blå-ting" mener blå-emaljerede køkkenting som kaffekande, sigte, skåle og lignende, -så behøver du ikke være så nervøs. Emaljen er ret robust og beregnet til daglig rengøring. Hvis det er gas-fedtede ting kan en gang rengøring med "Ajax" eller lignende salmiak-holdig rengøringsmiddel også gøre det. Du ødelægger heller ikke noget med en nylonsvamp.
Men hvis dine "Madam Blå-ting" er en eller anden slags hånddekorerede køkkenting, som måske nærmere er malede end emaljerede, så skal du passe på! For de holder ikke til ret meget. Hvordan de skal rengøres afhænger helt af, hvad de er malet med.
Eddike skader ikke emaljen, men malede ting kan tage skade.