---

Hey..
Der er en ting der har gået og plaget mig meget de sidste 5 år..
Jeg blev udsat for incest, af min far, fra jeg var ca 3 år til jeg var 15 og kom på efterskole.
Da min familie i forvejen er lidt splittet på det punkt her, har jeg simpelthen ikk turde gøre noget. Mine brødre tror ikk på mig og min yngste storebror fortalte mig at han ville blive vred hvis jeg meldte vores far. Problemet er, at jeg går i en konstant frygt for at møde ham. Særlig fordi jeg har en datter på 3 år og frygter at hvis han finder os...ja.. Ud over det, så mener jeg ikk at han bare skal gå ustraffet for de ting har har budt mig og udsat mig for i alle de år. At jeg skal være den eneste der lider under dem. Men frygter for min familie, og for ham hvis ikk sagen føre til fængsel..og hvis den gør, når han så kommer ud igen.

Hvad ville du gøre i mit sted?

---

Jeg ville absolut melde ham!

Og det syntes jeg også at du bør gøre.
Kan familien ikke forstå din situation, så er den simpelt hen ikke værd hverken at kæmpe for eller holde fast i.
Det er vigtigt at du har en god veninde eller et par gode venner, som kan bakke dig op.

Det er også vigtigt at gøre noget ved det, i forhold til din datter, for du kan, helt ubevidst, give hende signaler om at "sådan er livet", hvis du ikke gør noget ved det.

Hvis ikke, er du velkommen til at kontakte mig, da jeg da kan give dig alternative muligheder for opbakning.

Lykke til
og mail hvis du får behov for det.

Kram
fra
ypsiQ

---

Ved du hvad, -det allervigtigste er dig. Hvordan er DU kommet videre? Har DU fået hjælp?

Ellers er der sider som http://www.incest.dk/

eller http://www.darkmus.dk/incest/

--Og her er en liste over centre og foreninger som man kan kontakte hvis man har været udsat for sexuelt misbrug: http://www.netpsych.dk/links.asp?vis=gruppe&gruppeID=4


Om du skal melde din far eller ej, det kan du tage stilling til hen ad vejen. Det vil være meget hårdt for dig selv, hvis du vælger at gøre det. Og derfor er det MEGET VIGTIGT, at du har nogen at støtte dig til.

Dine brødres reaktion kan sagtens være præget af skyld. Måske har de været ude for noget lignende... som de slet ikke vil være ved... Eller måske synes de, at de burde have beskyttet dig, hvis de erkender at det du fortæller er sandt.

---

Ja for jeg ved at næppe kommer igennem det, uden en masse støtte. Ved at min mor klart vil være der. Men er utrolig svært for mig at tænke på mine brødre. Og frygter at de ikk gør noget ud af sagen. At han bare får en betinget dom. Jeg husker stort set intet fra før jeg var 12. Jeg husker en del af de ting han gjorde..men har også en hel del ting, som stadig er et spørgsmål for mig. Noget i mig ved at han har gjort mere. Jeg har fået de mest væmmelige flash-back men tør næsten ikk tro at det er virkelighed. Og den slags kan de ikk bruge i retten. Men spørgsmålet er også om det er for sent at melde det.

---

Til Birgitta.

Jeg er ikk kommet videre. Langt fra! Jeg har gået til forskellige psykologer, men ingen af gangene har det hjulpet. Jeg er blevet mærket meget af de ting min far gjorde. Jeg lider nu af post traumatisk stress forstyrrelse, er lettere psykotisk (får hallucinationer) og får til tider angst-anfald som 2 gange har sendt mig på sygehuset. Tvivler på jeg nogensinde kommer rigtig videre.

Det med mine brødre bekymre mig meget. Vores far slog både mine brødre og jeg så ved at de heller ikk har haft det godt. Tror ikke de har været udsat for noget sexuelt, men vil give dig ret i det sidste du skrev. Ingen af mine brødre tror på det der er sket.

---

du kan komme ud for at "sagen" er forældet i forhold til anmeldelse.(du skriver jo ikke noget om din alder)



kile DUI-LEG og VIRKE

---

der skal selvfølgelig stå kilde DUI-LEG og VIRKE

---

Jeg går ud fra, at du er 19 år, Marie 1987?
Så har du masser af tid at løbe på.
Du skal have hjælp fra nogen, der har erfaringer indenfor både det psykiske og indenfor "systemets" håndtering af den slags sager. Så jeg synes, at du skal kontakte "Støttecenter mod incest i Danmark" http://www.incest.dk/

De har en telefonrådgivning, hvor du kan være anonym. Rådgivningen er åben i morgen mellem kl 9 og 12. Se at få ringet og få en god snak med nogen, der kan hjælpe dig.

---

Jeg synes at ypsiQ skulle holde sig til det, som hun i sin profil mener hun har bedst forstand på.

Det vigtigste er ikke at få din far dømt, men at du får det godt. Skulle det så hen ad vejen vise sig, at det indebærer at du anmelder ham, så skal det bare gøres. At anmelde ham, bare for at han skal "lide" fører ingen steder hen, og vil, som du selv skriver, have nogle uoverskuelige konsekvenser for dit forhold til din øvrige familie.

Du har fået et godt råd af Birgitta, og det synes jeg du skal følge.

---

Hej Marie-1987.

Ovenstående er nogle rigtige gode råd til dig, og jeg vil bare fremhæve,
at straf under enhver form er dårligt.

Den eneste måde at opnå positive resultater, for dig, din far og samtidig også for samfundet,
er en rigtig grundig bearbejdning af problemet for både både dig og din far.

Og til det skal du have hjælp fra en eller flere som er rigtig dygtige til dette.

mvh.
DkwM327

---

Marie, du skal have hjælp af nogen UDENFOR familien. Din mor er alt for tæt på. Hun vil være for følelsesmæssigt berørt.
Men det er godt, at du har hende. Og at hun tror på dig. Der er MASSER af mødre, der ikke tror på deres døtre, når de fortæller om overgreb. Og DET er virkelig et frit fald ned i et kulsort hul...

Det er stadig en psykolog eller psykiater, du har mest brug for. Men ikke en hvilkensomhelst terapeut. Det skal være én, der har speciale i sexuelt misbrug.
Om du skal anmelde din far er IKKE et spørgsmål om moral eller hvad du bør gøre. Eller hvad andre synes, du skal gøre. --Sammen med din terapeut kan du beslutte, hvad der er bedst FOR DIG!!

Om din far har brug for en "grundig bearbejdning" af det skete, det er IKKE dit ansvar. Det er udelukkende HANS sag. For det kræver at han selv synes, at han har behov for bearbejdningen.
Og masser af fædre kan ikke engang HUSKE at de har "pillet ved" deres døtre. Det er en meget almindelig reaktion at fortrænge når man har gjort noget rigtig slemt.

Koncentrer dig om hvad DU har behov for. Har DU behov for at anmelde ham, så er det det du skal gøre.

Har du fået ringet til "Støttecenter mod incest"? Ellers er der telefontid igen tirsdag eftermiddag. Du kan se tider og telefonnumre på deres hjemmeside.

---

selvfølgelig skal han meldes. men hvad der iøvrigt så skal ske med ham vil jeg helst ikke debattere..

---

meld ham sig du frygter ham og hvad der vil ske når han kommer ud(det du tror der vil ske) man kan ikke leve det liv

---

Hej Birgitta

Du skriver:
Om din far har brug for en "grundig bearbejdning" af det skete, det er IKKE dit ansvar.

Det giver jeg dig for så vidt ret i. – Men det er set ud fra, at man ingen som helst ansvar har overfor hvad der sker i fremtiden, så når du også skriver: - Det er udelukkende HANS sag.

Så mener jeg, at dem der kender til overgrebet, ”bør” gøre noget for, at ”de dårlige ting”
stoppes, på lang sigt.

Og så skriver du:
At det kræver at han selv synes, at han har behov for bearbejdningen.

Og du fortsætter med:
Og masser af fædre kan ikke engang HUSKE at de har "pillet ved" deres døtre.
Det er en meget almindelig reaktion at fortrænge når man har gjort noget rigtig slemt.

Hvordan mener du så, at han selv skal synes eller mene, at han har behov
for denne bearbejdningen, når det er fortrængt fra hans hukommelse.

mvh.
DkwM327

---

Undskyld mig, "DkwM327", men jeg synes at i DENNE sammenhæng er faderen og hans skæbne en så fuldstændig LIGEGYLDIG ting i forhold til Maries skæbne og fremtid! --Og jeg er HELT sikker på, at hvis HUN bliver hjulpet videre i SIT liv, så skal hun nok SELV tage stilling til, om HUN skal anmelde sin far eller ej. Det er ikke nogen hjælp for hende at få at vide, hvad hun "bør" eller ikke "bør" gøre.

Jeg synes det er horribelt og tåbeligt at udenforstående pålægger barnet der er offer for overgreb et ansvar for at gerningsmanden bliver stoppet. ---Og ja, Marie er stadig et barn. Livet stivner i det øjeblik at overgrebet sker. --Hun skal først hjælpes videre for at kunne tage en voksens ansvar.

--Moderen burde/bør måske have anmeldt/stoppet overgrebene, -men vi kende ikke alle aspekter... Måske er HUN aldrig blevet voksen fordi HUN måske har været udsat for det samme..--Problematikken går tit i arv. ---Så hvis Marie sørger for at få hjælp kan hun redde både sit eget liv og hendes datters..

Faderens sølle liv har jeg kun foragt tilovers for! Han kan næppe hjælpe sig selv, -det har du nok ret i, men hvis Marie får hjælp, så kan han ikke gøre HENDE noget mere.. Og jeg tvivler på, at han har held til at nulre andre småbørn end hans egne. Overgrebsmænd kan jo leve ustraffet og livslangt netop fordi de holder deres forbrydelser inden for hjemmets fire vægge.

---Sorry, --jeg BURDE nok have ondt af fyren... Men det er ikke, hvad denne tråd handler om... Og selv jeg er kun et menneske!

---

Kære Marie

Hvor er det godt at du tager fat i problemet og tænker over hvad du kan gøre for at passe på dig og dit barn.

Som Birgitta skriver så er det jer to der er de vigtige, men jeg kan godt forstå at du spekulere over hvordan det vil gå med familieforholdene. Desværre er det ikke muligt for dig at beskytte resten af din familie, og du bliver nok nød til at acceptere at det har din far fået ødelagt ved at forgribe sig i hvert fald på dig. Hans overgreb kunne slet ikke være foregået hvis ikke familiestrukturen havde været disharmonisk. Det er altid de voksne i familien som er ansvarlig for denne, de muligheden for at vælge, det havde børnene absolut ikke.

At dine brødre ikke vil støtte dig må du leve med og sørge over i din proces. At din mor vil støtte dig skal du så tilgengæld være glad for, det er dog ikke sikkert at hun er i stand til at støtte dig fuldt, men det er den proces hun skal i gang med, det er ikke dit ansvar.

Når du tager det op og gør det synligt vil der komme nogle reaktioner i familien, som du ikke har kontrol med. Det er ikke dig og din metode som er årsag til det. Sådan er det bare for der er mange ting man må leve med ikke at have gjort når sandheden kommer frem. Dine brødre havde ikke ansvaret for dig, det havde de voksne i familien, men det er stadig svært at acceptere den sandhed. Din far har sikkert også præpereret dine brødre gennem tiden.

Du vil komme styrket gennem processen, selv om det til tider vil virke meget svært. Og du skal i hvert fald have sat gang i systemet så du og din datter kan få noget hjælp. Hvis det er muligt så synes jeg du skal anmelde det. Fordi du skal have hjælp til at få det bearbejdet og det er dyrt. Men du er de penge værd om så det kommer til at koste flere hundrede tusind kroner.

Jeg ved ikke hvad jeg ville gøre i dit sted, men jeg ved hvad jeg ville gøre i mit sted. Jeg var også den som sagde det højt og har også måtte tage kampen med min familie, det har været det hele værd. Selv om jeg aldrig fik et super forhold til mine forældre og mine brødre ser jeg ikke i dag.

Det jeg vandt var at kunne se mig selv i øjnene og angsten i mit liv er minimeret og jeg ved at jeg er og altid har været et ordentligt menneske selv om familiestrukturen gik ud på at betvivle dette, ikke kun for mig men for alle i familien. Jeg tør se det der sker lige for øjnene af mig og tør at reagere på det, uden at overreagere.

Den styrke du vil vinde ved at melde ham og begynde din healingsproces, vil blive hans angst. Han vil højst sandsynligt ikke turde gøre dig noget. Og forsøger han alleigevel så vil han møde en stærk kvinde, som kan vise ham at han ikke kan styre dig med sine trusler mere.

Det sværeste at acceptere er at den kærlighed du ikke fik som barn den får du aldrig. Det letteste at acceptere er, at du vil kunne beskytte din datter mod det ingen kunne beskytte dig imod.

Kærlige hilsner Rosalill

---

Enhver sag bør altid ses fra flere sider, hvis man da ønsker at løse problemer i denne verden

mvh
DkwM327

---

MELD DET ENDELIGT!

Og sørg for lift hjælp til dig selv os.. !! Jeg har selv været udsat for incest .. og VED DU HAR MEGET på hjertet.. !!

Så det ville jeg helt bestemt gøre

---

Hej A-R-Ana
Du ønsker at "overgreb" som dette skal anmeldes!

Jeg forstår godt dit synspunkt, og ved også godt at det er en meget "almindelig" indstilling,
at folk der gør noget der er forkert i henhold til vores love og skikke, skal straffes.

( Så vidt jeg husker, viser de seneste undersøgelser, at ca. 80 - 90 % af den danske befolkning faktisk går ind for - samt mener - at straf er den eneste vej til at afskaffe "overgreb" af enhver art, og det er - efter hvad jeg kan se, - også din mening.)

Men - JEG MENER - at hvis man ønsker at afskaffe noget, så viser det sig jo, at den "kurs"
man har kørt en overvejende del af Verdenssamfundet efter i flere tusind år - og dermed også
det danske, - uden at "overgreb, vold og lignende" er blevet afskaffet. - Resultater ser nærmest ud til at blive værre og værre.

Derfor mener jeg, at hvis man ønsker et samfund uden "overgreb, vold og lignende",
så skal man indføre en ny kurs som medfører at vi kommer den rigtige vej.

Og efter hvad jeg kan se, er der flere af ovennævnte der kommenterer på dette indlæg
fra Marie-1987, der har noget af den samme holdning til "problemløsning" som jeg har,
hvilket jeg mener er dejligt at vide.

Har du en anden mening A-R-Ana, så var det måske det rigtigste af os to, at fortsætte vores debat, under mere private "Kandu-kanaler".

Med venlig hilsen og fredelig hilsen
til alle på siden her.

DKWm327

---

DKWm327, det ER altså hverken dig eller overgrebsmanden der er hovedpersonen i den sag!!!!!

Hovedpersonen er OFFERET!!!!!
Og OFFERET skal have hjælp til at gøre, hvad der er bedst FOR HENDE!!

A-R-Ana, jeg håber du har fået hjælp til at bearbejde dine traumer. Og til at anmelde incesten! Du har så evigt ret i, at det er meget vigtigt at få hjælp! Men man skal osse passe på, hvem man søger hjælp hos. -----Som du sikkert ved, så vil børn der har været misbrugt, tit vokse op og blive voksne, der selv er misbrugere eller bliver misbrugt.....
Pas på dig..

---

DKWm327

I dette tilfælde handler det ikke om at ændre samfundets værdinormer og konsekvenser af afvigelser. Men at et menneske har brug for at stadsfæste sin uskyld og få medhold i følelsen af at være et offer, for et andet menneskes misbrug. Det handler om at finde en vej så Maria kan beskytte sine egne børn.

Du har ret i at dette andet menneske måske også er et offer, men som voksen kan man vælge at søge hjælp der hvor hjælpen kan findes. Det handler om at tage ansvaret for egne handlinger. I forhold til børn har man et endnu større ansvar for sine handlinger, fordi barnet ikke har mulighed for at beskytte sig tilstrækkeligt.

En måde at beskytte sig sidenhen er ved at anmelde overgrebet og få stadfæstet at det man har oplevet er en forbrydelse der er begået. Offeret er ofte meget i tvivl om hvorvidt det er deres egen SKYLD at de er blevet udsat for overgrebet. DET ER DE IKKE. En vej ud af den blindgyde er at krænkeren bliver dømt, så offeret kan blive renset i al offentlighed. Ikke at krænkeren får en fængselsstraf.

---

Birgitta:

Jeg fik desværre ikke nogle hjælp :S Og det har sat sine spør nu idag..
Men jeg fik som 14/15 årig en støttekontaktperson som hjælp efter mange andre hennelser je har måtte igennem..
Og tro mig det har redet mit liv!


dkwM327:

Jeg kan godt se dit synspunkt.. Og ja du har da ret!
Men som de andrer siger har det jo sådan set OVERHOVED IKKE noget at gøre med det her emne??

---

Jeg er egentlig ude af tråden, da jeg kun har givet Marie-1987 et hurtig konkret svar, da jeg sad ved pcén da Marie sendte sit spørgsmål og kort efter så jeg Marie blev yderligere hjulpet af Birgitta.
Året efter skriver Rosalill med et godt inlæg til temaet og andre er også inde i mellemtiden og jeg kan kun rose Rosalill´s inlæg d. 22-04-08,
for det viser helt klart at dette også handler om at stoppe den meget omtalte "sociale arv" som jeg også antydede i mit første svar til Marie-1987.

At overgreb ikke er blevet stoppet iht loven gennem hele dens historie, skyldes, efter min menign, netop angst og indoktrinering inden for den sociale arv OG samfundet, som jo først nu BEGYNDER at tage insestofre alvorlig.
Kan den som begår overgrebet ikke selv stoppe en sygelig trang eller stoppe en social arv, må ofret gøre det. Det er stærkt gået over sine børn og sine nære og det SKAL der være opbakning til i vore dage! At se en sag fra to sider er IKKE et insets-ofre´s opgave.

Vi har ikke hørt mere fra Marie-1987 siden 12-09-06 og jeg håber inderligt at hun har fået den hjælp hun behøvede/behøver.
Vi er ude i en generel debat i stedet for konkrete svar til Maria-1987, så jeg vil også foreslå at emnet, efter behov, tages op i en ny tråd.

mvh
ypsiQ

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.