/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
klør sig i ørerne
Fra : fjendsbo
Vist : 3138 gange
100 point
Dato : 04-09-06 13:43

Hej med jer katte eksperter

Jeg er bange for at min kat har fået øremider. Ihvertfald klør han sig konstant i ørerne. ringede til dyrlægen for at høre hvordan og hvorledes. så vidt hjeg ved skal det behandles med øredråber i en eller anden form, men dyrlægen mente at hvis det var øremider, så skal han i narkose for at får renset ørerne..... Her er det så jeg bliver lidt overrasket, da jeg kun har læst om øredråber og virkelig ikke kan forstå hvorfor min kats helbred og min pengepung skal udsættes for fuld narkose.

Er der noge af jer der har erfaringer på området? VI hentede katten i april på internat, så vi har ikke selv haft ham hos dyrlægen da han udover det med ørerne er sund og rask.

Håber i kan hjælpe mig. Vh Fjendsbo

 
 
Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 04-09-06 13:49

Vores katte - den ældste en tilløber, resten hendes killinger har også haft øremider - specielt moderen var plaget af det. Hun fik hos dyrlægen nogle øredråber og en indsprøjtning. Og jeg kan simpelthen ikke huske, hvad præparatet hed - sorry.
Han rensede lige let med en tot vat, og så blev der ikke gjort mere hos dyrlægen.
Et par af de andre fik øredråber og ikke andet end det.

Dyrlægen anbefalede os at dryppe kattenes ører med frontline - en dråbe i hver i en kort periode. Øremiderne er nu helt væk.

Ingen narkose og kun let ubehag for kattene.

Måske du skulle konsuletere endnu en dyrlæge for second opinion?

Vaxen

Kommentar
Fra : dova


Dato : 04-09-06 13:51

Det kommer an på, hvor angrebet katten er...og narkose er der yderst sjældent komplikationer ved.
.

Hvis det er noget den har gået rundt med i længere tid, kan dens æregange være helt stoppet til med mider, deres ekskrementer og ørevoks.

Og hvis det ikke renses ud, kan det sætte sig til infektion og betændelse, som ikke nøjes med at sidde i øregangen, men kan trænge ind i hovedet af katten så den først bliver alvorligt syg..


Og så kommer her lige en lidt ram bemærkning:
Mange gange hører man, at folk piver ved tanken om, at skulle betale en dyrlægeregning, men hvis man ikke er villig til at betale evt. dyrlægeregninger når man påtager sig det ansvar det er at have dyr....ja så bør man efter min hårde mening ikke så meget som tænke på at skaffe dyr til huse.


mvh dova

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 04-09-06 13:54

http://www.netdyredoktor.dk/sw27236.as

Og må i øvrigt være enig med Dova - det må ikke være økonomien, det kommer an på - dog vil jeg personligt også helst undgå narkose. Det er stærk medicin og kattens sanser er meget sløvet efter en narkose. Derfor er der en øget risiko for at udekatte kommer til skade - ikke som direkte konsekvens af narkosen, men som følge af den sløvende effekt bagefter.

Vaxen

Kommentar
Fra : fjendsbo


Dato : 04-09-06 14:02

Hej dova

Jeg vidste den bemærkning ville komme, når jeg kom med antydninger til regningerne. Jeg er opvokset på landet og har måske derfor et lidt andet syn på dyr end andre. selvfølgelig skal dyr behandles med respekt og vi er helt enige om at syge dyr ikke skal udsættes for unødvendige lidelser, men derfor har jeg alligevel en medfødt skepsis overfor dyrlægeregninger og "overbehandling" af dyr. Har tit set en ko blive behandlet i laaaaaaang tid og med tilsvarende laaaaange = dyre dyrlægeregninger til følge, og resultatet har desværre sjældent stået mål med indsatsen da syge dyr sjældent kommer op og giver en god ydelse igen og derfor ender på slagteriet. du må gerne kalde mig nøgtern, men at sige at jeg ikke tager ansvar for mine dyr har du ingen ret til.
og nej jeg vil ikke betale for en nakose hvis jeg kan nøjes med en alminde konsultation + øredråber, så meget vestjyde er jeg altså.
Men hver sin mening, og det skal der jo også være plads til, bortset fra at det jo ikke lige var holdninger til mine overvejelser jeg efterlyste, men holdninger til hvorvidt øredråber har den ønskede effekt eller ej

Accepteret svar
Fra : bublebee

Modtaget 110 point
Dato : 04-09-06 14:26

Nej men der er jo ingen grund til at betale for en nakose hvis det egentlig ikke er nødvendigt.

jeg ville nok prøve at snakke med en anden dyrlæge også. Men jeg ville stadig vælge at tage til dyrlægen og få ham/hende til at kigge min kats ører oprdentlig efter. Hvis man renser dem selv kan man risikere at gøre mere skade end gavn.

Kommentar
Fra : fjendsbo


Dato : 04-09-06 14:33

Bare rolig konsultationen er bestilt til på fredag, for selvfølgelig skal det lille kræ da tjekkes og behandles, det har jeg sådan set slet ikke været i tvivl om, men jeg håber nu stadig på dråber frem for narkose da det altså virke temmelig overdrevet for mig at se, og så meget som han eeeeeelsker at få nusset ører kan jeg slet ikke forestille mig at narkose bliver nødvendig

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 04-09-06 14:36

Jeg vil nok sige, at hvis dyrlægen allerede ved en telefonsamtale bestemmer, at katten skal i narkose og have renset ører, så ville jeg nok også overveje at finde en anden dyrlæge... Men hvis din dyrlæge er af den dyre slags, så har du sikkert haft andre oplevelser, der har gjort dig utryg.

Det er HULANS vigtigt, at man har tillid til sin dyrlæge. Det handler ikke om nærighed, men om at man også beskytter sit dyr mod overbehandling eller ligefrem forkert behandling.

Og en god dyrlæge er også god til mennesker og kan sætte sig ind i, om den pågældende ejer er af typen, der gerne betaler tusindvis af kroner på at redde en hvid mus, eller om det er en ejer med et mere "landligt" syn på kæledyret..

Øredråber kan vel have den ønskede effekt, men der kan også være tilfælde, hvor det ikke er nok, og hvor dråberne skader mede end de gavner.. Det kan da ikke afgøres over en telefon. --I kan vel ikke engang være sikre på, at det ER øremider....

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 04-09-06 14:36

Nej nakose er jo kun til virkelig slemme tilfælde. og når du nu reagerer hurtigt skulle det ikke være nødvendigt. så tjekker dyrlægen nok kun lige ørerne, renser dem og så får du sikekrt nogle dråber til katten.....stakkels lille mis.

Sidder lige og ser på min egen dejlige kat som ligger og snorker helt vildt på stolen på den anden side af mit skrivekord----hehe

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 04-09-06 14:40

det kan også være at missen bare har fået et eller andet ind i ørene, som så glider længere ind og driller nu hvor den klør sig. Det kan være mange ting, så godt du skal til dyrlægen.

Kommentar
Fra : fjendsbo


Dato : 04-09-06 14:56

Takker for jeres kommentarer. Venter lige med at lukke spørgsmålet, så i kan få enden på historien uden at skulle "betale" for det ( den vestjyske sparsommelighed igen )

ringede til internatet hvor vi har købt ham. De syntes også at det lød temmelig voldsomt hvis han skulle i narkose, så hvis det bliver konklusionen, prøver jeg nok en anden dyrlæge inden.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 04-09-06 15:14

Det lyder fornuftigt Fjendsbo - jeg glæder mig til at høre afslutningen

Vaxen

Kommentar
Fra : jspi


Dato : 04-09-06 17:05

Selvfølgelig skal det ikke komme an på pengene. Men uanset hvordan man vender og drejer det, så er nakose ikke noget man bare ukritisk skal ty til. Der er altid en riciko forbundet med dette, uanset om det handler om dyr eller mennesker. Så jeg synes du har en helt fornuftig holdning til tingene. Der findes dyrelæger der er lige et nummer for hurtige.

Jeg overtog en kat med øremider for en del år siden. Det var et temmeligt voldsomt angreb. Men min dyrlæge klarede det med en oprensning af øret uden nakose. En indsprøjtnin samt 14. dages behandling med øredråber. Vi så aldrig øremiderne igen. Og nakose var aldrig på tale.

Held og lykke på fredag



Kommentar
Fra : amandaKanDu


Dato : 04-09-06 20:51

Et godt gammelt husgeråd er GLYCERIN. Hæld lidt i øret, gnub forsigtigt og tør efter med vat.
har ikke prøvet det på katte, men haft flere hunde med øremider der er behandlet med succes.

Kommentar
Fra : akle


Dato : 04-09-06 22:54

Har du kigget katten i ørene? Er der øremider, så kan man se beskidt puds og mange sorte prikker. Det synlige skidt skal først renses væk med flere ørevatpinde dyppet i madolie. Dernæst dryppes 1-2 dråber FrontLine vet. i hvert øre. Gnub og gnid øret godt, for at fordele medicinen rundt i øret. Rens ørene forsigtigt hver dag som beskrevet, og dryp igen FronLine vet. i ørene. Behandlingen fortsætter i 2 uger med FrontLine (kun 1 dråbe FrontLine vet. når ørene synes i klar bedring). Narkose er overhoved ikke nødvendigt!!!
Det kunne også tænkes at katten ikke har øremider, men derimod har fået f.eks. et insægt eller andet fremmedlegeme ind i øregangen. Her skal en dyrlæge til, for at kigge med lup.
Held og lykke med det hele.
MVH Akle

Kommentar
Fra : fjendsbo


Dato : 05-09-06 08:24

Jeg vil ikke selv pille ham i ørerne. tænk nu hvis jeg ødelagde noget. det ville dælme være synd for det lille kræ. dryppe ham kan jeg sagtens, men ikke noget med vatpinde eller andre fremmedlegemer. Ellers tak for de velmente råd

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 05-09-06 14:00

Så længe du ikke har fået konstateret øremider (på din kat) af en dyrlæge, så skal du ikke hælde nogen ting i ørerne på din kat. Det kan blive RIGTIG dyrt.

Min egen dyrlæge bruger mikroskopi for at konstatere om det er øremider eller ej.

Hvordan går det ellers med ham? er han stadig meget plaget?

Uuuh, det er da vist godt, du er jyde. JEG ville for længst have fyret dyrlægen og skaffet mig en akuttid hos en anden... Det er altså længe at vente, -fra mandag til fredag... Når jeg ringer til dyrlægen, så får jeg som regel en tid samme dag eller dagen efter.. --Men okay, så står jeg også glad og gerne op og møder f.eks. kl. 8.30 før konsultationen åbner, hvis der ikke er andre tider.

Kommentar
Fra : fjendsbo


Dato : 05-09-06 14:22

det er ikke dyrlægens skyld, men mine/vores arbejdstider. kører hjemmefra kl. 06.50 og er hjemme igen kl 17.15 og så er der ligesom lukket. min mand har fri fredag derfor er det dagen.

Katten er ikke synderligt plaget af det, udover at han klør sig i ørerne (gerne hele poten ind, det ser temmelig fjollet ud) og ryster på hovedet. Han spiser almindeligt og har ikke ændret sin opførsel, men det er da træls at han skal klø sådan, men han klarer sig helt sikkert til på fredag.

Han er lidt beskidt i ørerne (han er ude/indekat som det nu passer ham), men ikke meget, og det ser ikke rødt eller irriteret ud. Han sover ligeså meget som han plejer at gøre og tikker om sin daglige tunration når vi kommer hjem. (vi er ved at fede ham lidt op, da han var temmelig tyndt da vi fik ham og han eeeeeeelsker tun i olie)

Kommentar
Fra : amandaKanDu


Dato : 05-09-06 15:14



Kommentar
Fra : liseaa


Dato : 05-09-06 19:44

selvfølgelig skal dyrene behandles resspektfuldt, men ind imellem korser man sig over gebyrerne. Jeg forstår godt din skepsis, da det jo lyder som et mindre onde........(man kan tids nok komme ud for værre ting end øremider) Prøv at lyt til de mange gode råd inden dankortet bliver slidt.
Mvh. la.

Kommentar
Fra : akle


Dato : 05-09-06 23:39

Lige en sidebemærkning til
Citat
(vi er ved at fede ham lidt op, da han var temmelig tyndt da vi fik ham og han eeeeeeelsker tun i olie)

Tun i olie er ret så "afførende" på grund af olien, så føden passerer rimeligt hurtigt i gennem systemet, samt kan give katten tynd afføring, så dét er ikke lige sagen at fede en kat op med. Dernæst er der meget lidt næring i tun. Gå over til tun i vand, og fed katten op med killingefoder af god kvalitet.
MVH Akle

Kommentar
Fra : fjendsbo


Dato : 08-09-06 08:59

Tak for rådet Akle, men tunen ser nu ud til at have virket ganske godt. han er ved at være noget bredere over skuldrene.

Afførringen kan jeg ikke sige noget om, da han aldrig bruger sin kattebakke, men istedet foretrækker at lade det forsvinde i haven (måske også en smule i naboernes hvem ved?) hvilket jeg absolut er godt tilfreds med.




Kommentar
Fra : akle


Dato : 08-09-06 11:10

Godt nok, men brug killingefoder til katten, næringsmæssigt er det aller bedst. Vej katten én gang pr. uge, da øjne kan bedrages, så har du også bedre styr på det hele. Badevægten er fin til dette, dvs. dig på vægten med og uden kat.
MVH Akle

Kommentar
Fra : fjendsbo


Dato : 11-09-06 08:47

Så har katten været ved dyrlægen, og det var øremider. Da det kom til stykket var narkose slet ikke på tale. vi fik noget der skulle dryppes i nakken (ligesom loppekure) nu og igen om en måned og så skulle han være ovre det.

Konsultationen tog, ifølge min mand som var afsted med ham, 5 min og kostede 400 kr + 180 kr for dråberne.

Forøvrigt tror jeg det var hårdere for min mand at være afsted end det var for katten. vi bor 10 min gang fra dyrlægen, så katten blev lukket i en transportkasse og båret gennem byen, og det er selvfølgelig ikke sjovt når man er en kat. Min mand er absolut sikker på at katten er blevet dødeligt fornærmet og traumatiseret for resten af livet
Han er altså lidt pylret nu og da

tak for alle jeres velmente råd, kan desværre kun godkende et.

Godkendelse af svar
Fra : fjendsbo


Dato : 11-09-06 08:48

Tak for svaret bublebee og alle i andre



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste