Jeg er simpelthen nødt at skal ud med en oplevelse jeg havde i dag..
Jeg havde egentlig fridag, men tog ind på mit job for at komme til bunds i noget administrativt, der har ligget lidt for længe..
Der var ikke nogen af mine kollegaer, der bemærkede at jeg var kommet – og jeg sad da også lige så stille inde på kontoret og lavede hvad jeg nu var kommet for..
På et tidspunkt kommer to af mine kollegaer (en kvinde og en mand) ind i det tilstødende lokale (kaffestuen)….. Døren mellem de to lokaler stod på klem – så jeg kunne ikke undgå at høre, at de skramlede med kopper og lign. hvorefter der blev stille for en stund. Men pludselig hører jeg en rimelig højlydt prut derinde fra – og tænker: "ups, det kan jo ske for en hver" og antager pr. automatik, at det må være den mandlige kollega, der har tarmslyng eller noget..
Kort efter lyder der endnu en prut (nummer 2) – og jeg hører den mandlige kollega sige noget i retning af ..... "Ejjj, du sidder da ikke og prutter, vel?!.. Det kan du altså godt stoppe"..
Damen svarer ham slet ikke – og jeg sidder bare og tænker - Nå for søren, var det virkelig hende der pruttede?! Jeg ville ellers have væddet med, at det var ham, for jeg synes da at mindes, at han godt kan finde på den slags..
Faktisk synes jeg, at han havde lidt godt af det – og kan ikke undsige mig, at jeg allerede på dette tidspunkt sidder og hopper lidt rundt på stolen, fordi jeg syntes det var komisk.. Stemningen inde i kaffestuen fornemmede jeg, at der på daværende tidspunkt var temmelig koldt – og jeg sad bare der musestille og kæmpede en brav kamp for at holde latteren tilbage..
Der sker dog ikke mere i pruttesagen – så da jeg får lidt styr på boblerne i maven – og egentlig har tænkt mig at fortsætte mit arbejde, lyder der skisme endnu en prut derinde fra (nummer 3) – og jeg vrider mig bare rundt på stolen, samt bider mig i hånden for ikke at skrige af grin.. Nøøøøj hvor blev han da sur derinde - Og det næste jeg hører, er ham der siger: "nej, helt ærligt, skru lige lidt ned for charmen søster, det er sq da ulækkert og ikke spor morsomt, at du sidder der og møger dig. Jamen seriøst kvindemenneske, skam dig - og du har ikke en gang været her ret længe. Hvor heldigt synes du lige selv at du er. Hallo du må da tro jeg er gak, hvis du tror jeg vil finde mig i det" og blablabla … Der bliver en kort pause, hvorefter hende der har pruttet spørger: "Jamen hvor længe skal man have været ansat, før man må slå en prut da?! … Og så endda i en pause?! ..Slap da af menneske"!
Jeg er så færdig nu. Kan ikke styre det længere. Jeg er simpelthen ved at brække mig af grin – og stormer ud af kontoret, forbi de to måbende kollegaer – og ud på gangen, hvor latteren får frit løb..
Hold da op, hvor var det sjovt at sidde som fluen på væggen – og overhøre, hvorledes 3 prutter, fik et helt cirkus i gang. Jeg tør slet ikke tænke på, at de to skal jeg på vagt med i morgen. Jeg tror jeg lader min madpakke (kål) blive hjemme – for tænk nu hvis!! LOOOOOL